Øster Stillinge Skole (1909 – 1956)

Stillingevej 33

Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.

Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.

Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.

Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.

Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.

Knud Bruun Rasmussen, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedr. Øster Stillinge Skole: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=%C3%98ster+Stillinge+skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9

Aagaard, Eigil (1892-1964) kunstmaler

Kunstmaler uddannet på ”Det kgl. Akademi København”, Rostrup Boyesens Skole, Det tekniske Selskabs Skole og flere andre uddannelsessteder. Har værker repræsenteret flere steder i lokalområdet. Har udsmykket den nuværende politistation i Korsør, den eneste fredede udsmykning i Korsør. Han har malet adskillige fugleskydningsplatter, som hænger i alle Sommerlysts lokaler i Korsør Lystskov. Mange af Aagaards platter refererer til fuglekongens erhverv eller bopæl. Han har haft flere separate udstillinger i bl.a. Korsør og Svendborg. Naturalistiske billeder i den omgivende natur. Han var meget anerkendt som portrætmaler og har senere malet opstillinger. Alle Aagaards billeder er fra ”fødslen” sat i den specielle Aagaard ramme, gennemskårne taglægter.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/vis/40545

Fotos vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Aagaard%2C+Eigil&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47

Litteratur

Frederik Jakobsen (2003): Eigil Aagaard : en maler i Korsør : biografi.  

Årslev

Landsbyen Årslev ligger i Slagelse Kommunes nordlige del på et bakkedrag mellem Tudeå og Gudum Å.

Årslev nævnes første gang 1351 som Aasløf. Navnet Årslev kan tydes som ås = bakke eller måske mandenavnet Aar og efterstavelsen lev = arvegods, altså arvegodset på bakken eller Aars arvegods.

Navnet tyder på, at landsbyen ligesom områdets andre lev – landsbyer er grundlagt 600 – 700 e. Kr.

Disse arvegodslandsbyer fortæller ligeledes, at der i denne periode var tale om en ganske voldsom ekspansion i området, måske med udgangspunkt i den endnu ældre landsby Gudum, syd og vest for de tre lev – landsbyer.

Årslev var en stor, harmonisk landsby med 14 gårde og et antal huse placeret rundt om gadekæret og en ret stor forte.

Landsbyen blev udskiftet i 1795. Otte af gårdene blev flyttet ud på den nyopmålte landsbyjord. Gårdene fik navne efter de marker, de blev bygget på: Ørnebjerggård, Bælsagergård, Sandagergård, Kragebrogård, Smøragergård, Fårebækgård, Hylderødgård og Tavlegård.

Ved landsbyens lergrav ved Tudeå lå Årslev vandmølle indtil starten af 1800–tallet.

Den nedlagte vandmølle blev sidst i 1800–tallet erstattet af vindmøllen ved Nykøbing Landevej.   

Midt i landsbyen findes Vandtårnsvej som minde om det vandværk, der engang fandtes i Årslev.

Cirkus Arena har nu vinterkvarter med store, nybyggede haller lidt vest for Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2014

Foto fra Årslev: https://arkiv.dk/vis/25686

Årslev andelsmejeri

Årslev andelsmejeri blev opført i foråret 1888 på en lejet grund (matrikel 8a) ved gadekæret i Årslev. Lejemålet var på 49 år.

Der blev bygget en mejeribygning, en dampskorsten og et ishus.

Inventaret bestod blandt andet af en dampkedel fra Alliance, en firehestes dampmaskine, en støbejernsforvarmer til fødevand og en dobbeltvirkende trykpumpe. Dertil kom to centrifuger fra B&W, et pasteurapparat, to fyrrekærner og en beholder til varmt vand.

Den første formand var gårdmand Jens Nielsen fra 1888 til 1894. Han blev efterfulgt af gårdmand Lars Christensen. I 1929 blev gårdejer Hans Buchwald, Kragebrogård, formand. Fra 1950 var Kristian Larsen, Årslev, formand, indtil mejeriet blev lukket i sommeren 1958. Ifølge vedtægterne skulle formanden findes i Årslev eller Sønderup, hvilket afspejler andelsmejeriets geografiske udstrækning.

Andelsmejeriets første mejeribestyrer var Anders Petersen. Han blev omkring 1900 afløst af August Wiberg, der var mejeribestyrer indtil 1909, hvor Niels Jensen kom til. Han var mejeribestyrer indtil 1954. Mejeriets sidste bestyrer var Oluf Vestergård. Gennem hele perioden var der en enkelt mejerist ansat som hjælper.

Andelsmejeriet havde i 1930 37 leverandører med i alt ca. 500 køer. Der blev indvejet 1.53 millioner kilo mælk på årsbasis. Smørproduktionen udgjorde 65.000 kilo. Mejeriet fremstillede også ost, der fortrinsvis blev leveret til leverandørerne.

Fra omkring 1950 havde andelsmejeriet ansat en vognmand på kontrakt til at klare afhentning/aflevering af mælkejunger.

I 1952 påbegyndte bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen at undersøge mulighederne for Årslev andelsmejeris fremtid, enten ved sammenlægning med andre, eller ved nybyggeri af et større, fælles mejeri. Man undersøgte også mulighederne for at gå sammen med de større mejerier i Slagelse.

På generalforsamlingen i juli 1958 blev det endelig besluttet at standse mejeriets drift fra 1. august 1958. De fleste andelshavere tilsluttede sig Stillinge Andelsmejeri. De 21 tilbageværende andelshavere fik ved den endelige likvidation i 1962 udbetalt i alt 25340,43 kroner fordelt efter antallet af køer.

74 års andelsmejeri var dermed slut.

Mejeribygningen findes stadig ved gadekæret i Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2016

Arkivfond vedr. Årslev andelsmejeri: https://arkiv.dk/vis/23513

Luftfoto af Årslev andelsmejeri: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object633060

Cikorietørreriet på Basnæs

I 1872 slog forskellige mindre kaffesurrogatfabrikker sig sammen til A/S De Danske Cikoriefabrikker, som derefter fusionerede med Richs og Sønner i 1897.

På herregården Basnæs ved Skælskør opførte kaffeerstatningsfirmaet Richs i 1936 et cikorietørreri til fremstilling af kaffeerstatning. Kaffeerstatning var særlig udbredt i Mellemkrigstiden og i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Der blev på Herregården Basnæs med dens to andre gårde Transbygård og Toftebjerg dyrket mange cikorierrødder til brug på cikoriertørreriet. I de første år var der kun produktionen på herregården til tørreriet. Produktion af cikorierrødder var en meget arbejdskrævende produktion. Efter såning kom rødderne op, og så skulle der tyndes ud i planterne, og de skulle ligeledes holdes rene. Det siger sig selv, at det var et arbejde, der krævede meget mandskab. Der blev hentet folk længere væk fra til dette arbejde.
Når rødderne skulle tages op, skulle der også bruges meget mandskab, måske flere end ved lugningen. Det var dengang landbrug var meget arbejdskrævende, når næsten alt arbejde foregik med håndkraft.
Til indsamling af rødderne blev der anlagt en tipvognsbane med flere spor ud gennem Basnæs arealer. Sporerne kunne ikke dække hele herregårdens areal, så derfor måtte man samle rødderne sammen med hestevogn og derfra læsse på jernbanevognene. Toget kunne nu med mange vogne køre direkte ind på fabrikkens område, hvor rødderne blev tippet af i render. Herefter blev de transporteret ind i selve fabrikken, hvor de blev vasket, snittet og tørret. Dernæst kom de på lager, indtil snittene blev kørt til Richs fabrikken ved København til videre forarbejdning til kaffeerstatning.
Behovet for kaffeerstatning blev med tiden større, så også andre landmænd kunne levere roer til forarbejdning på fabrikken. Det var nemlig en speciel roe, der blev dyrket til at blande med cikorie- rødderne. Til at modtage roerne fra nye leverandører måtte man etablere en brovægt ved indkørslen til fabrikken, så der kunne holdes styr på, hvor meget hver enkelt landmand kom med. I de første år kom landmændene selv med deres roer med hestevogn og senere med traktor. Det var de nærmest boende, der benyttede sig af den transportmulighed. Andre anvendte vognmænd til transporten.

I alle årene var der nogle få fastansatte på fabrikken til at sørge for den daglige drift, men i ”kampagnen”, som det hed, blev der ansat mange løsarbejdere. Det var skifteholdsarbejde i perioden fra midt i september til omkring jul, hvor kampagnen sluttede.

Fabrikken kørte til midt i 1970erne, hvor forbruget af kaffeerstatning blev mindre. Fabrikken lukkede langsomt ned på den måde, at fabrikken ikke kørte i et år, senere var der to års pause for til sidst helt at ophøre med driften.

Kaffeerstatning kan fortsat købes, men bliver nu importeret fra Tyskland.

Aage Pilegaard Justesen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Chikorietørreriet: https://arkiv.dk/vis/5203480

Christensen, Carl Peter Herman (1869-1936) skarpretter

I 1906 gik landets skarpretter, Seistrup, på pension. Stillingen blev slået op i Statstidende, og ikke færre end 188 personer søgte jobbet. Blandt dem valgte man Carl Peter Herman Christensen, født i Særslev 1869. Han havde bestridt et par forskellige job i Slagelse, bl.a. som hampspinder, og han havde borgerskab som slagter. Fra 1899 var han ansat ved politiet.

I forbindelse med udnævnelsen til skarpretter blev Herman Christensen interviewet til Politiken. Interviewet er holdt i en ret sarkastisk tone. Journalisten konkluderer om Christensen, at “Han er en stærk, ukultiveret Natur, uden Nerver og uden synderlig Refleksionsevne, i alle Tilfælde stolende paa sine fysiske Kræfter, ved hvilke han føler en barnlig og usammensat Glæde, i enhver Henseende ypperlig egnet til sit fremtidige Kald. Og ét er dertil sikkert: Christensen føler sig overstadig lykkelig ved, at han af de 188 Ansøgere blev den foretrukne.”

Christensen kom aldrig til at henrette nogen, men efter at justitsminister Alberti i 1905 havde fået vedtaget en lov om pryglestraf for særligt grove forbrydelser, kom skarpretteren i funktion ved at uddele slag med rotting. Pryglestraffen afskaffedes igen i 1911. Dødsstraffen forsvandt ud af den borgerlige straffelov i 1933. Siden 1892, hvor den sidste henrettelse fandt sted, var samtlige dødsdømte blevet benådet.

Skarpretter Christensen fik sin opsigelse med besked om at fratræde sin stilling pr. 1. april 1926 med begrundelsen, at “Justitsministeriet ikke anser det for nødvendigt, at der vedblivende eksisterer en Skarpretter her i Landet.” Efterfølgende ernærede han sig som hestehandler og ejendomshandler og døde 9. oktober 1936 efter at være klemt ihjel af en hest.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014

Cavalet

Fabrikanterne Carlo Hjort og Villy Olsen grundlagde kuffertfabrikken på Amager i 1946. Efter nogle udvidelser blev pladsen alligevel for trang, og i konkurrence med andre byer valgte man at bygge helt nyt i Korsør. Fabrikken blev bygget på Lilleø ved siden af det gamle vandtårn i Korsør. I 1964-1965 blev fabrikken taget i brug. Der blev i de følgende år foretaget flere udvidelser, bl.a blev et datterselskab Annolet etableret. Denne virksomhed fremstillede aluminiumsrammer til kufferter og mapper. I fabrikkernes storhedstid var flere end 300 medarbejdere beskæftiget. I 1980’erne blev fabrikken overtaget af ØK. Cavalet-kufferter fremstilles ikke i Danmark længere, og Annolet er nu et selvstændigt selskab.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond for Cavalet: https://arkiv.dk/vis/308305

Fotos af Cavalet: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Cavalet&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&valgtearkiverids=27&valgtearkiverids=9&billeder=true

Casino

I 1892 opførtes i købmand Thorvald Hansens have ved Schweizerplads et stort bygningskompleks, bestående af teater, hotel og butikker. Det nye teater blev indviet 11. oktober samme år. 1927 blev komplekset udvidet med en kongressal, som brændte 1948. Den blev genopbygget samme år. I mange år var Casino et af provinsens største teatre og byens største samlingssted. Teatret anvendtes både af de mange turnerende teatre, af de lokale amatørskuespillere, bl.a. Arbejderscenen, og til musikformål. Abonnementskoncerterne havde hvert år en række koncerter med store udenlandske navne.

Der fandt også mange møder og udstillinger sted i Casino.
I 1956 gjorde en udstilling af eksotiske dyr i længere tid Casino kendt i det ganske land. Under udstillingen slap en cobraslange løs og gjorde sig usynlig. Sagen fulgtes nøje af pressen. Først efter 14 dage fandt man slangen, viklet rundt om et varmerør.

4. juli 1976 gik Casino op i flammer.  I flere år lå tomten hen, inden man opførte Casinotorvet, et nyt kompleks af boliger og butikker.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014

Foto af rejsegilde på Casino: https://arkiv.dk/vis/36828
Foto af Casinos brand: https://arkiv.dk/vis/36858

Carlsen, Carl Christian (1812-1865), lærer

Midten af 1800-tallet var en vigtig periode for den danske folkeskole. Der var politisk og i samfundet livlig debat om, hvordan skolen skulle udvikle sig både pædagogisk og organisatorisk. Lærerne organiserede sig og krævede bedre vilkår, både til sig selv og til eleverne.

I den proces spillede Slagelse-læreren Carl Christian Carlsen (1812-65) en vigtig rolle, også på nationalt plan. Han var født i byen som søn af en lotterikollektør. Han blev først uddannet som linnedvæver og arbejdede som sådan i nogle år indtil han i 1834 efter privatstudier og et par år i latinskole tog eksamen ved Jonstrup Seminarium. Han oprettede og bestyrede herefter en privatskole i Slagelse, hvor han engagerede sig lokalt som borgerrepræsentant i byens styre, som fattigforstander, medlem af Købstadsforeningen, klokker ved Skt. Mikkels kirke og medudgiver af Slagelse Avis, hvor han redigerede udenrigsstoffet. Han var desuden medstifter af Slagelse Velgjørenheds-Selskab i 1841 og blev dets første formand, ligesom han i 1855 blev formand for den samme år stiftede Slagelse Haandværker- og Industriforening.

Han boede i en periode i Løvegade og var gift to gange, med døtre af henholdsvis en skræddermester og en bagermester fra Slagelse. Fra 1840 blev hans privatskole nedlagt, og han blev i stedet lærer ved Slagelse Borger- og Friskole for en løn af 300 Rd. årligt. Han udgav en række skolebøger til fagene tysk, religion, nordisk mytologi og regning/aritmetik – blandt andre “Hovedregningstabeller” og “700 Opgaver i Aritmetik”.

Fra 1848-50 udgav han bladet “Skolelærervennen” og fra 1857 til sin død “Samleren for Skolen og Lærerne” – begge landsdækkende skrifter for lærere og skoleinteresserede. Han var i mange år leder af Slagelse Herreds Lærerforening. Under forhandlingerne om Skoleloven af 1856 – der reformerede den første skolelov fra 1814 – arrangerede han en række lærermøder i Slagelse og Ringsted. Som lærerrepræsentant forsøgte han meget aktivt indflydelse på lovens indhold, både med hensyn til fagenes indhold, organisationen og lærernes løn- og boligforhold, samt sikring af deres enker og børn ved dødsfald. Ved et af møderne fik han med opbakning fra ca. 1000 lærere vedtaget en henvendelse til lovgiverne om en større jordlod til lærerne på landet og højere pengeløn i købstæderne.

Der var på denne tid stor debat om, hvorvidt folkeskolen skulle være en offentligt drevet enhedsskole (”Statsskoler”) med relativt ensartede, nationale krav til kvalitet og indhold, eller om man skulle satse på skoler med forskelligt ejerskab og pædagogisk linje og mindre statslig styring (”Friskoler”). I denne debat var Carl Christian Carlsen talsmand for det førstnævnte synspunkt, hvorefter skolerne skulle fungere på samme måde som de gratis skoler under fattigvæsenet, men for børn fra alle samfundslag.

Ved Skoleloven af 1856, som især var undervisningsinspektør (og senere statsminister) D.G. Monrads værk, gik staten ind med økonomisk støtte til udbygning af skolevæsenet. Det skabte samtidig bedre materielle vilkår for lærerne, herunder højere løn i købstæderne, bedre pensionsmuligheder og højere krav til  skolebygningerne. Der blev indført loft på max. 100 elever – fordelt på to klasser – i skoler på landet med kun én lærer. Med loven blev et liberalt dannelsesideal og den enkelte elevs tilegnelse af stoffet nu fokus for undervisningen, frem for udenadslære. Samme år fik Carl Christian Carlsen på sin fødselsdag den 12. juni overrakt en smuk hædersgave, givet af samtlige lærere i landet.

I 1856 fik han fik han i forbindelse med opførelse af den ny Borger- og Friskole på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade udvirket en række forbedringer, blandt andet så de projekterede gange blev bredere.

I 1864 udgav Carl Christian Carlsen bogen “Erindringer om Skolevæsenet”, hvor han – i form af dialoger med  navnlig landsbylærere som han førte under en større rejse rundt i landet – diskuterede forskellige synspunkter om skolevæsenet. Han tog blandt andet lærerlønningerne, kvindelige lærere, pryglestraffen, præsternes tilsyn med skolen og værdien af skolebøger og af fag som gymnastik under behandling. Bogen indeholder også en gennemgang af folkeskolens historie fra reformationen og frem til tiden efter Skoleloven af 1856.

Carl Christian Carlsen indsamlede som led i sit organisatoriske arbejde for lærerne systematisk oplysninger om landets skoler og lærere. I 1861 udgav han som tillæg til sit blad “Samleren” en “Fortegnelse over de ved Borger- og Almueskolerne i Danmarks Kjøbstæder ansatte Lærere”.

Ved sin død den 13. januar 1865 efterlod han to små børn, som hans allerede i 1863 afdøde anden hustru Frederikke (f. Høyer) var moder til. Børnene blev således ved Carl Christian Carlsen død tidligt forældreløse, men kunne heldigvis drage fordel af netop hans ihærdige slid for lærerstandens kår – herunder hans arbejde for stiftelsen i 1860 af en understøttelsesforening for forældreløse skolelærerbørn.

I en nekrolog i ”Samleren for Skolen og Læreren” lovpriste hans mangeårige kollega, lærer ved Sludstrup skole Johan Henrik Fix ham som ”Folkets Mand” der var elsket af skolebørnene og altid stod i første række når der skulle arbejdes velgørende for de fattiges hjælp og det almenes tarv. Ved hans bisættelse fulgte 2-300 personer af alle samfundsklasser ham til graven.

Som supplement – og måske korrektion – til dette mere officielle billede af Carl Christian Carlsen har vi også en udtalelse fra en af hans elever, den i lokalhistorisk sammenhæng overordentlig aktive farver og cigarhandler P. Arnskov. Arnskov skriver i sine erindringer om sin elevtid i Borger- og Friskolen fra 1858 blandt andet: ”..Carlsen, som vi mest havde til regning, han var vist en meget duelig lærer, men han havde en del udenoms arbejde, især med assurance, og kom vi op til ham og ville have besked om noget, kunne vi være temmelig sikre på at få på hovedet, fordi vi forstyrrede ham.” Arnskov tilføjer, at som bevis på lussingens fortræffelighed efterlod den et mærke på elevens kind, forårsaget af lærer Carlsens fingerring.

I Joakim Larsens skolehistorie fra 1899 tillægges Carl Christian Carlsen stor betydning som nøgleperson i processen frem til skolereformen i 1856. I den nyligt udgivne skolehistorie fra 2013 omtales han ikke, men der er ikke tvivl om, at han har haft stor betydning som leder, pennefører og organisator i forbindelsen med brydningerne om folkeskolens udformning, vilkår og formål omkring midten af det 19. århundrede.

Hans Trier, 05-09-2017 

Kilder

Arnskov, P. Bogen om Slagelse. Slagelse, Bøggilds Forlag, 1931

Carlsen, Carl Christian. Erindringer om Skolevæsenet og Omrids af Folkeskolens Historie. Slagelse 1864

Carlsen, Carl Christian. Fortegnelse over de ved Borger- og Almueskolerne i Danmarks Kjøbstæder ansatte Lærere. Kbh. 1861.

Coninck-Smith, Ning de & Charlotte Appel (red.). Dansk skolehistorie: Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. 5 bind. Aarhus Universitetsforlag 2013-15.

Fix, Johan Heinrich: Carl Christian Carlsen (nekrolog). I: Samleren for Skolen og Læreren, ekstranummer januar 1865 s. 1-4.

Hoffmann, Johan: Slagelse borger- og friskole 1800-1900. Særtryk af ”Vor Ungdom”, København 1899.

Knudsen G. P. Arnskov: Et Mindeord. I: Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 19. årgang 1931 s. 36-79.

Larsen, Joakim: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818-1898. Kbh. 1899.

Larsen, Joakim. Carl Christian Carlsen. I: Dansk Biografisk Lexikon 1887-1905 (www.runeberg.org)

Nielsen, Ole G. I byens larm en skole stod. Skoleliv i Slagelse gennem 200 år. Udgivet af Slagelse byråds skoleudvalg. Slagelseegnens Kulturkreds, 1982.

C.A. Olesensvej

C.A. Olesen var en af mændene bag De Danske Spritfabrikker, som han grundlagde i 1881 sammen med C.F. Tietgen. Olesen blev spritfabrikkernes første administrerende direktør og efterfulgtes ved sin død af sønnen Chr. H. Olesen. C.A. Olesensvej er navngivet ca. 1975.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014