Skælskør latinskole

Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet. Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.

en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet.

Tavlen over døren
På tavlen over døren står følgende:
Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket af den hvis Borgerskab er udi Himmelen af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket og vilde hielpe paa den Arme Christi ven Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte og samme Rendte skal jeg perareres for Men skulle samme sum en støre Rendte hendte og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme som findes udi meg til anden nød og tvang Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente som nest beslegted er med denne Salig mand Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748 er dette funderet d. 30. Bovember 1748.

Rektorer
Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn. Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:

  • 1537-1612: kendes ikke
  • 1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
  • 1616-1654: kendes ikke.
  • 1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
  • 1656-1659: kendes ikke.
  • 1659-1661: Jens Christensen.
  • 1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
  • 1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
  • 1670-1673: Niels Bentzon.
  • 1673-1674: Christopher Nielsen.
  • 1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
  • 1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
  • 1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
  • 1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
  • 1690-1695: Peder Nielsen Stub
  • 1695-1697: Vincent Evertsen.
  • 1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
  • 1713-1727: Jens Olsen Pind.
  • 1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
  • 1734-1739: Peder Olsen Wording.

Stella Borne Mikkelsen, 01-01-2014

Litteratur:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).

Udgivet i Institutioner.