Sønderup Friskole

Sønderup Friskole havde sin oprindelse hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum, hvor han lod sine børn hjemmeundervise af Niels Sørensen, der kom fra Tyvelse, hvor han også havde undervisning.
Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fyn. Her var det de grundtvigske skoletanker, der overbevisende blev udført af Christen Kold. Det var disse skoleideer, som Frandsen tog med sig fra Fyn.
I 1875 blev der oprettet en egentlig skole i Årslev tæt ved landevejen til Slagelse. Det var først og fremmest Hans Frandsen og pastor Rønne i Sønderup, der stod bag friskolen. Niels Sørensen var lærer i de første år. I 1878 kom Kristian Rasmussen til som lærer, hvorefter der blev opført en egentlig skolebygning, som stadig findes på Årslevvej 17.
Kristian Rasmussen fortsatte som lærer frem til 1892, hvor han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter kom der en lang stribe af lærerinder frem til skolens lukning i 1946.
På Sønderup Kirkegård findes stadig friskolelærer Kristian Rasmussens gravsted.
Elevtallet nåede op på omkring 20 i alle årene. Eleverne kom fra de nærmeste landsbyer.
Tilgangen til skolen ebbede ud under 2. Verdenskrig. Økonomien kunne ikke længere bære en fortsat drift, så bestyrelsen måtte ved årsskiftet 1945-46 tage den tunge beslutning at lukke skolen.
De tilbageværende elever søgte derefter de lokale kommuneskoler, først og fremmest Sønderup Skole.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Sønderup

Landsbyen Sønderup ligger i den nordligste del af Slagelse Kommune tæt ved Tudeå.
Sønderup omtales første gang i begyndelsen af 1100-tallet som Synderthorp. Navnet kan tydes som den søndre rydning. Sammenholdt med landsbyen Hallelev må det betyde, at Sønderup blev oprettet mod syd i forhold til Hallelev, ligesom Nordrup blev oprettet næsten samtidig nord for Hallelev. Der har været tale om en voldsom forøgelse af befolkningen på dette tidspunkt ved afslutningen af vikingetiden.
Landsbyen var ret lille med bare seks gårde og ganske få huse. Det traditionelle gadekær findes stadig som en markering af den gamle landsbys beliggenhed. Sønderup blev udstykket i 1792. Præstens lod, matrikel nummer 1, blev senere udstykket til mindre husmandsbrug. To gårde blev flyttet ud på marken til vejen, der i dag hedder Gudumvej.
I 1722 blev der opført en af Frederik V´s kongeskoler mellem selve landsbyen og præstegården. Skolebygningen var i funktion som skole helt frem til 1955, hvor den blev nedlagt og solgt.
I kanten af præstegårdshaven blev landsbyens brandsprøjtehus opført. Det blev overflødigt med de moderne brandsprøjter og derfor nedrevet efter at have fungeret som depot for vejvæsenet.
Ved krydset Nykøbingvej-Sønderupvej opstod omkring 1900 en lille bebyggelse, hvor blandt andet brugsforeningen og den lokale telefoncentral ”Sønderup” befandt sig. Et af husene bar navnet Rønnesholm. Den langt senere udbygning i området med omkring 40 parcelhuse nord for Sønderupvej fik derfra vejbetegnelsen Rønnesholm.
Sønderup hed indtil 1993 Sønderupnørre for at adskille den fra Sønderupsønder ved Skælskør.
De to kirkelandsbyer, Ørslev og Sønderup, lå i 1800-tallet ofte i bitter kirkestrid. Sønderup var grundtvigiansk og Ørslev var indremissionsk.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sønderuppræstegård med kirken i baggrunden. Luftfoto fra 1949.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Svane, Frederik (1710-ca.1788) degn og skoleholder

Det var ikke ualmindeligt, at danskerne på den danske koloni på Guldkysten fik en afrikansk veninde. En dansk soldat, Henrik Pedersen, fik således i 1710 en søn, Frederik, med en indfødt kvinde. Efter nogle år kom Frederik sammen med en anden mulat, Christian Jakob Protten, i skole i Guinea hos præsten Elias Svane (ca. 1691-1761). Han adopterede Frederik og tog de to drenge med til Danmark. Frederik fik efternavnet Svane efter adoptivfaderen. Når de to drenge kom til Danmark, var det fordi kongen, Frederik IV, ville se, hvordan mulatbørn fra kolonien ville blive med en kristen uddannelse. Mulatbørn blev betragtet som hedenske per definition og måtte derfor døbes i den kristne tro. Det skete for de to drenge i Garnisons Kirke i overværelse af kongen, som stod som fadder for dem begge.Efter dåben blev de to drenge sendt til Sorterup mellem Slagelse og Sorø for at modtage privat undervisning hos deres mentor Elias Svane, som nu var ansat som præst ved Sorterup Kirke. Efter en tid blev Frederik, efter i hvert fald én kilde, optaget i Slagelse lærde Skole. Efter at have bestået studentereksamen gik han i gang med teologistudiet, og han blev optaget på Regensen. I 1734 blev han gift med en snedkerdatter fra Slagelse, Cathrine Marine Badsch (Badtz), og forlod året efter universitetet.Han tog så tilbage til Afrika med sin danske kone og arbejdede som degn og skriver i den danske koloni på Guldkysten. Mange danske embedsmænd og soldater var forfærdede over, at mulatten Frederik Svane var blevet gift med en hvid kvinde. Hans nu gravide hustru blev udsat for stor chikane og vendte tilbage til Danmark med deres eneste barn, den nyfødte Johann Frederik. Frederik Svane fandt herefter en afrikansk kvinde at leve sammen med, men blev involveret i nogle intriger og sat i fængsel af guvernøren. Til sidst opgav han at leve i Afrika og rejste tilbage til Danmark, hvor han fandt sammen med Cathrine og opnåede at blive degn og skoleholder i Havrebjerg. Svane viste sig her at være en kvalificeret lærer. Han talte blandt andet dansk og flydende latin og kaldte tilsyneladende sig selv for Fridericus Petri Svane Africanus, et navn, der i Havrebjerg Kirke er udhugget i træet på degnens stol, hvor det kan ses den dag i dag. I Havrebjerg-perioden var han jævnligt indblandet i stridigheder, engang vistnok korporligt. Han fik en alvorlig påtale af provst og biskop, som truede ham i embedet. Med tiden artede han sig dog. Lærerembedet havde han i hele 34 år indtil januar 1785, hvor han blev pensioneret med en årlig pension af 16 rigsdaler. Hans bohave bortsolgtes til dækning af hans gæld. Sammen med hustruen flyttede han derefter til Havrebjerg Mølle, hvor de kun boede godt et år. Ved en brand i april 1786 mistede de resterne af deres ejendele, og Frederik kom nu i Slagelse Hospital, der fungerede som alderdoms- og plejehjem. Her døde han gammel, fattig og blind i 1788 eller året efter. Han oppebar som de andre på hospitalet en lille årlig understøttelse. Om Cathrine også kom i hospitalet vides ikke bestemt. Hun døde i 1789.Frederik Svane kom måske i Slagelse lærde Skole og tog studentereksamen i 1732, men han er næppe dimitteret herfra. Han blev sikkert privat dimitteret. Det var tidligere ikke helt ualmindeligt. I universitetets matrikel står der heller ikke navnet på en skole ud for hans navn. Det var ellers almindeligt for de studenter, der var dimitterede fra en lærd skole.Af en protokol fra Københavns Universitet, kan vi se, at Fridericus Petri Svane blev eksamineret 18. november 1832, samme dag som Protten. Hele ni mundtlige fag blev han eksamineret i på samme dag. Det drejede sig blandt andet om sprogfagene latin, græsk og hebraisk samt nogle matematiske og naturvidenskabelige discipliner.Frederik Svane skrev i 1748 nogle fyldige selvbiografiske noter, som kan læses på Nationalmuseets hjemmeside. De giver ud over et indblik i hans eget liv også et indtryk af forholdene ved de danske besiddelser på Guldkysten. Han beskriver således forskellige tiltrædende og afgående guvernører, undervisningen af mulatbørnene ved Christiansborg, sit eget fængselsophold i fangekælderen ”Sorte Hul” og sågar en assistents og nogle berusede fortsoldaters forsøg på at kuppe guvernørposten

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:  B. Riis Larsen: Fra Guldkysten til Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium, september (2012) s. 10-13 og Jul i Slagelse (2012) s. 7-9.

Strudsbergsvej

I byrådsbogen under mødet 9.12.1957 kan man læse, at vejudvalget indstiller, at vejen fra Sorøvej mod syd over matr. nr. 69 b af markj. og forbi det areal, der er solgt til Danske Mejeriers Fællesindkøb, gives navnet Strudsbergsvej.

Et medlem foreslog, at vejen i stedet skulle hedde Norgesvej, men det blev nedstemt.

Grunden til, at en vej på netop dette sted skulle hedde Strudsbergsvej var, at den skulle gå over Garvergårdens jorder. Garvergården havde i en årrække været i købmand Strudbergs eje, indtil han solgte den i 1901 til Komplex Kierullf, ejerne af Spritfabrikken.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strudsberg, Johan Christian (1829-1901) købmand

Johan Christian Strudsberg blev født 3. oktober 1829 som søn af vognmand Mathias Strudsberg og hustru Ane Turen. Mathias Strudsberg havde ifølge borgerskabsprotokollen fået borgerskab som vognmand og avlsbruger i 1812.

Johan Christian Strudsberg fik selv borgerskab 29.3.1858 som købmand, 6.4.1883 tillige som værtshusholder.

Købmandsgården, som Strudsberg drev, var en af byens største og mest centralt placerede. Den lå på Nytorv 19, i dag Smedegade 1, altså ejendommen mellem Nytorv og Rådhuspladsen.

At forretningen gik godt, vidner skattelisten om. Kun justitsråd Bech betalte mere i skat.  Byens “matador”, købmand Peter Madsen, kom først ind på tredjepladsen. Men mens Peter Madsen dukker op allevegne som igangsætter og pengemand, ser man ikke noget til Strudsberg i de sammenhænge. Han opretter et friboliglegat, som ejer Nansensgade 9 og, iflg. Arnskovs Bogen om Slagelse, kr. 81,20 i kontanter!

Strudsberg afgiver sit borgerskab 6. april 1901. Allerede i 1900 kan man i mandtalslisterne se, at han er flyttet fra købmandsgården, og at kun personalet er tilbage. Blandt kommiserne var Chr. Lundberg, som senere selv drev en stor købmandsgård, Smedegade 3. 
 

Strudsbergs købmandsgård blev overtaget af købmand Lerche, senere af Wilken-Jensen. I midten af 50’erne måtte den vige for et gadegennembrud og endelig forsvandt den helt under Rådhuspladsens randbebyggelse.

I 1957 navngives Strudsbergvej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Store Frederikslund

Godset Store Frederikslund ligger 7 km nordøst for Slagelse.

Godsets historie går langt tilbage, idet der på stedet lå en enkeltgård, Landbytorp, omtalt i 1205 som Landbothorp. Denne enkeltgård blev købt i 1710 og lagt under Antvorskov Slot, der på det tidspunkt ejedes af kongen.

Ved salget af Antvorskov rytterdistrikt i 1774 blev Landbytorp solgt som en af de udbudte parceller til den kongelige slotsforvalter Hans Larsen Fogh. Landbytorp blev i skødet fra 1777 kaldt Liselund.

I Dævidsrød lå ligeledes en enkeltgård under rytterdistriktet. Dævidsrød blev ved auktionen solgt til birkedommer Christen Sveistrup. Dævidsrød blev i skødet fra 1776 kaldt Frederikslund.

Allerede 1783 blev begge gårde købt af generalmajor Hans Henrik von Eickstedt, der sammenlagde Landbytorp og Dævidsrød til et stort gods.

Eickstedt rev den gamle gård Landbytorp ned og påbegyndte opførelsen af Store Frederikslund, som han opkaldte efter kronprins Frederik.

Dævidsrød blev ligeledes nedrevet, og på stedet oprettedes Lille Frederikslund.

Eickstedt solgte allerede i 1786 det store gods til oberst Jørgen Frederik Castenschiold, der for alvor fik sat gang i byggeriet af de to store gårde.

Godserne forblev i Castenskioldslægtens eje indtil den store landbrugskrise i 1929, hvor Lille Frederikslund frasolgtes til godsejer Viggo de Neergaard.

I 1935 overtog Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold Store Frederikslund, men han måtte sælge godset i 1996 til E. Egeskov og Skov- og Naturstyrelsen. Egeskov overtog godset og de omkring 500 hektar agerjord, mens Skov- og Naturstyrelsen købte skovarealerne, der udgjorde omkring 1388 hektar.

Klaus Helmersen købte Store Frederikslund i 1999 og fik samtidig igen samlet både agerjord og skov, der oprindelig hørte til godset.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri

År 1910 den 17. september afholdtes generalforsamling i Magleby Forsamlingshus, med det formål, at opføre et andelsmejeri på Stigsnæs. Der blev valgt følgende til bestyrelsen: gårdejer M. P. Hansen Mindeshoved, gårdejer Hannibal Pedersen Sevedø, bolsmand Chr. Pedersen Magleby, gårdejer P. Nielsen Østerhoved, gårdejer H. Th. Skov Fornetofte, gårdejer Th. Søborg Holten og smed Chr. Andersen Nyvang.

Den 19. september afholdtes bestyrelsesmøde på Hotel Skandinavien i Skælskør, hvor M.P. Hansen Mindeshoved blev valgt til formand.

Der blev erhvervet et areal på 6.738 kvadrat alen til en pris på 1.684 kr. af Borreby. Her blev så opført et mejeri med beboelse til mejeribestyreren, under medvirken af H.P. Philipsen Slagelse. Brandforsikringssummen var 82.000,00 kr.

Der var kulfyring med en Marshall dampmaskine og elektrisk lys.

Samtidig blev opført et ostehus hvor der også blev indrettet en ”badeanstalt”. Det kostede 15 øre for mejerikredsens beboere at bade og 25 øre for fremmede.

Fra mejeriets start var 103 leverandører med 616 køer. Største leverandør havde 25 malkekøer og de mindste 2 køer.

I 1964 blev mejeriet nedlagt på grund af manglende mælkeleverance. Efterfølgende er mejeribygning og skorsten revet ned, så kun beboelsen står tilbage og tjener i dag som privat bolig.

Formænd:

M.P. Hansen 1910-1933

Thorvald Madsen 1933-1946

Frede Justesen 1946-1953

Arvid Larsen 1953-1964

Mejeribestyrere:

H. Olsen 1911-1915                 

Johannes Rasmussen 1915-1933                                                      

Aage Nielsen 1933-1964

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri ca. 1915

Stationsforstandere i Slagelse 1856-1986

Følgende stationsforstandere har gjort tjeneste i Slagelse, dels ved den første station fra 1856, dels ved den senere anlagte station fra 1892. Oplysninger om den enkelte stationsforstander kan søges under navnet.

Christian af Gyldenfelt 1856–1866

Julius Valdemar Lund Jensen  1866–1884

Ernst Wilhelm Sarauw  1884–1915

Carl Johan Frederik Bülow 1915–1928

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen 1928–1929

Jørgen Andersen Skov 1929–1935

Knud Holger Mørk 1935–1938

Holger Louis Raben Hannibal 1938–1949

Magnus Laurids Lund 1949–1959

Georg Louis Jensen Ravn 1959–1969

Poul Munkgaard Madsen 1969-1986

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Specialskoler i Slagelse

I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.

På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.

Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.

Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.

På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.

Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.

Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.

Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.

Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014