Skælskør latinskole

Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet. Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.

en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet.

Tavlen over døren
På tavlen over døren står følgende:
Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket af den hvis Borgerskab er udi Himmelen af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket og vilde hielpe paa den Arme Christi ven Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte og samme Rendte skal jeg perareres for Men skulle samme sum en støre Rendte hendte og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme som findes udi meg til anden nød og tvang Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente som nest beslegted er med denne Salig mand Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748 er dette funderet d. 30. Bovember 1748.

Rektorer
Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn. Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:

  • 1537-1612: kendes ikke
  • 1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
  • 1616-1654: kendes ikke.
  • 1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
  • 1656-1659: kendes ikke.
  • 1659-1661: Jens Christensen.
  • 1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
  • 1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
  • 1670-1673: Niels Bentzon.
  • 1673-1674: Christopher Nielsen.
  • 1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
  • 1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
  • 1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
  • 1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
  • 1690-1695: Peder Nielsen Stub
  • 1695-1697: Vincent Evertsen.
  • 1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
  • 1713-1727: Jens Olsen Pind.
  • 1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
  • 1734-1739: Peder Olsen Wording.

Stella Borne Mikkelsen, 01-01-2014

Litteratur:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).

Korsør Miniby

Korsør Miniby blev stiftet i februar 2002 med det mål at bygge Korsør, som den så ud i 1875 med havn, gader, stræder og bygninger. Indtil en blivende placering er fundet, vil husene kunne ses på Sylowsvej – bag Flådestations hegn, over for Snukkerupgade.

Husene, der udføres i målestokken 1:10, bliver bygget på værkstedet på Lilleøvej 8A – her bygges husene på grundlag af bygningsoplysninger fra 1867-1875 og gamle billeder. Man fremstiller selv alle materialer: Mursten, tagsten, døre, vinduer osv.

Sjællandske Livregiments Musikkorps 1976-2000

I 2000 gik Sjællandske Livregiments Musikkorps sammen med regimentet over i historien. I dette lille essay vil vi se på dette lokale musikkorps, som fik lov til at eksistere i næsten 25 år. Men først lidt militærmusikhistorie.

Forhistorien
Der har været militærmusik herhjemme i århundreder. I 1909 var det nær gået galt, da Rigsdagen besluttede, at al militærmusik bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps skulle nedlægges. Fra og med 1. april 1911 var alle militærmusikere afskediget. Det blev der imidlertid protesteret imod, så 1. april 1911 udsendte Krigsministeriet et telegram til musikerne om, at afskedigelserne var annullerede. Men der blev skåret ned. Regimentsmusikkorpsene blev nu reduceret til ni musikere plus reservemusikere – dvs. værnepligtige eller løst ansatte musikere. Flåden, rytteriet og artilleriet måtte dog stadig nøjes med ni faste musikere. I Slagelse var der militærmusik fra 1913, hvor byen igen blev garnisonsby. Det varede til 1923, hvor regimentet med musikkorps blev flyttet til Fredericia. Det var dermed slut med militærmusikken i Slagelse i en lang periode. I 1932 havde vi her i landet 17 militære musikkorps, som, bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps alle blev nedlagt. Disse musikkorps optrådte tit i parker og på torve og glædede derved befolkningen med levende musik. Det var nu slut. Herudover stod hæren pludselig uden musik til ceremonier og parader. Det sidste kompenserede man for ved at lade højtalervogne spille marcher foran en parade(!) I 1940 blev landet besat af tyskerne, som sendte deres store og velspillende musikkorps herop i PR-øjemed. Politikerne vågnede da op og indså, at man ikke bare kunne fjerne den danske regimentsmusik. Der blev derfor oprettet fire musikkorps i 1941, og i 1953 kom et femte til. Nu bliver det lidt indviklet: Et af de nye musikkorps var 4. Regiments Musikkorps, som fik garnison i Holbæk. Da regimentet i 1951 fik garnison i Roskilde, fulgte musikkorpset med for en kortere periode. Det kom nemlig i 1953 til 1. Regiment i Høvelte og blev nu til 1. Regiments Musikkorps. I 1961 skiftede regimentet navn, og musikkorpset kom så til at hedde Danske Livregiments Musikkorps. Dette blev nedlagt i 1973, men de fleste af musikerne blev overflyttet til Falsterske Fodregiments Musikkorps i Vordingborg, og de musikere, der ikke blev plads til, blev enten afskediget eller fordelt til hærens øvrige regimenter. Dette musikkorps var et af de fire, der blev oprettet i 1941 som 5. Regiments Musikkorps med garnison i Næstved og flyttede til Vordingborg i 1957.

Sjællandske Livregiments Musikkorps
I 1976 blev Falsterske Fodregiments Musikkorps overført til Sjællandske Livregiment, som havde garnison på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse og fik navnet Sjællandske Livregiments Musikkorps men med garnison i Ringsted. Her havde musikkorpset sit øvelokale – musikstue, som er den korrekte militære betegnelse. Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle betjene militære enheder og myndigheder på Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster. Herudover havde musikkorpset repræsentative opgaver i Frankrig, Tyskland, Polen og Sverige. Det femte musikkorps, som blev oprettet i 1953, var Fynske Livregiments Musikkorps. Et forsvarsforlig i 1991 medførte, at Fynske Livregiment blev nedlagt, og musikkorpset fortsatte derefter under navnet Musikkorps Fyn, indtil det blev nedlagt ved en sparerunde i 1997. En karakteristisk ting for såvel Sjællandske Livregiments Musikkorps som Fynske Livregiments Musikkorps var, at de begge begyndte at dyrke bigband-stilen i slutningen af 1970’erne. Ligesom i jazz-bigband indeholdt disse musikkorps udover slagtøj trompeter og tromboner, men saxofonerne manglede. Dette kompenserede man for ved at lade disse instrumenters stemmer spille af de ”bløde” messingblæsere som flygelhorn, horn, baryton og tuba. Herudover tog man også el-bas, klaver og sanganlæg i brug. Sjællandske Livregiments Musikkorps afholdt koncerter med Swing Sisters og Etta Cameron. I starten af 1980’erne fik musikkorpset ny dirigent. Det var Svend Lundvig, og han kom direkte fra det civile musikliv bl.a. som leder af Palmehaveorkestret. Det var under hans musikalske ledelse, at musikkorpset indspillede LP’en På March, som er en særdeles overbevisende indspilning af dansk militærmusik.

Selv i Blæksprutten fra 1932 blev problemet kommenteret. Billedteksten under tegningen er ”Væk med Hærens Grammofon! Forslag til levende Militærmusik.”

Lidt for meget fest?
På et tidspunkt synes der imidlertid måske at være gået lidt for meget palmehave i musikkorpset på bekostning af det militære. Dette bevirkede en særlig eksercitsuddannelse af musikkorpset afsluttende med en ekstraordinær inspektion ved Hærens Musiktilsyn. Lad os læse, hvad den daværende chef for Sjællandske Livregiment oberst R.C. Jørgensen har skrevet herom:         

“I min chefsperiode udviklede orkestret sig til et populært islæt i hele landsdelens aktiviteter, idet dirigenten, Svend Lundvig, formåede at udvide repertoiret til – ud over den traditionelle marchmusik – at omfatte klassisk, jazz, rock og anden underholdning af høj kvalitet. Det gik måske lidt ud over den militære fremtræden, hvilket forsvarschefen personligt bemærkede. Og så måtte regimentet i gang med en særlig eksercitsuddannelse af korpset. Den afsluttedes med en ekstraordinær inspektion af korpset ved Hærens Musiktilsyn. Inspektionen varede en hel dag, og ud på dagen pålagdes det korpset at gå gennem Ringsted by for at vise, hvad det nu formåede. Bl.a. formanden for tilsynet d.v.s. chefen for Den kgl. Livgarde og regimentschefen fulgte opmærksomt med inde på fortovet, og det skortede ikke på ildnende tilråb til korpset, som vist sent vil glemme den dag.”

Ansættelse og kvalifikationer
For at blive ansat i et regimentsmusikkorps måtte man igennem en konkurrence ligesom i symfoniorkestrene. Stillingerne blev besat ved at der i pressen blev opslået en stillingsbetegnelse. Lad os se på en af de sidste fra Sjællandske Livregiments Musikkorps. Her ønskede man en ny musiker, der spillede såvel baryton/tenorhorn som trombone. Stillingen skulle besættes pr. 1. februar 1999. Ansættelsen skulle ske i en tjenestemandsstilling på prøve og kunne tidligst finde sted ved det fyldte 20. år. Varig ansættelse fandt sted efter mindst to års tilfredsstillende prøvetjeneste og ansøgeren skulle have dansk indfødsret. Konkurrencen skulle afholdes i Slagelse Musikhus i november 1998, og der var to runder. På baryton/tenorhorn skulle man spille J.B. Senaillés Introduktion og Allegro Spirituoso og på trombonen: Romance – opus 21 af Axel Jørgensen. I anden runde skulle ansøgeren spille sammen med musikkorpset: Orkesterstemmerne ville blive sendt deltagerne senest 14 dage før konkurrencen. Og det blev pointeret, at da musikkorpset spillede en del moderne musik, så forventedes det, at ansøgeren kunne improvisere.

Ved musicering under march ledes musikken af vicemusikdirigenten (stabstambouren). Her Thorkild Lind.

En march fra bladet
I 1988 kunne Slagelse fejre sit 700-års købstadsjubilæum. En lokal organist, Børge Lorentzen, havde i den anledning skrevet en jubilæumsmarch. Det var den daværende fritidskonsulents mening, at Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle indspille den. Af økonomiske årsager blev det desværre ikke til noget. På selve jubilæumsdagen gav Musikkorpset en koncert på Nytorv i Slagelse, og fritidskonsulenten, Ingemann Pedersen, fik en god idé. Han ilede op på Rådhuset og hentede et eksemplar af partitur og noder, som han overrakte til Musikkorpsets dirigent. Musikerne kikkede på noderne, som de ikke havde set før, og spillede marchen fra bladet.

Den overkørte tuba
En særdeles uheldig ting, som må kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver musiker, skal nævnes her. Musikkorpset havde spillet til et arrangement og skulle nu med bus hjem. Tubaisten John Thomsen havde nogle uger før fået en ny tuba, som han stillede på jorden bag bussen. Bussen begyndte at bakke og kørte tubaen over. Den blev helt flad, kunne ikke repareres, og der måtte derfor anskaffes en ny. I en del år herefter hang den fladmaste tube i hans hjem på Sjællandsvej i Slagelse.

Musikkorpset gav ca. 200 koncerter hvert år – bl.a. på skoler. Her er dirigenten Mike Cholewa.

Sjællandske Livregiments Fanfaremarch
Livregimentet fik sin egen fanfaremarch komponeret af musikkorpsets første dirigent Dan K. Glæsel og indspillet på LP.en På March dirigeret af Svend Lundvig. Der er tale om en forholdsvis lille march. Den starter med en indledning på seks takter, hvilket er ret usædvanligt. Normalt er indledninger på et antal takter, der er deleligt med fire – ofte otte. Herefter følger et tema i Bb-dur, som gentages. Næste tema er i Eb-dur, og det gentages også. Til slut spilles marchen dal segno fra takt syv med gentagelse af begge temaer. Især i det første tema har musikkorpsets trompeter rig lejlighed til at spille fanfarer.

Den lidt usædvanlige indledning på seks takter til Sjællandske Livregiments Fanfaremarch

Nedlæggelsen
Da Sjællandske Livregiments Musikkorps blev nedlagt i 2000 gav et en årlig besparelse på 6,3 mio. kr. svarende af 0,03 % af forsvarsbudgettet. Ved nedlæggelsen blev musikerne dog ikke arbejdsløse. Ud over, at fire musikere gik på pension, blev tre overført til Prinsens Livregiments Musikkorps (det nuværende Prinsens Musikkorps), det samme skete for musikdirigenten, også tre musikere kom til Slesvigske Fodregimente Musikkorps (det nuværende Slesvigske Musikkorps), og hele seks musikere kom til Den kongelige Livgardes Musikkorps. De sidste skulle i en overgangsperiode ”ud over at være musikere, i det omfang tiden tillader det varetage arbejde i nodearkivet, nodeskrivning, PR, planlægning og anden administration. ” Her kommer lige en vigtig bemærkning: En regimentsmusiker er ikke en soldat, der som fritidsbeskæftigelse spiller i et orkester dannet af personer med tilknytning til kasernen i lighed med fx politi-, jernbane- eller postorkestre. Disse orkestre består som regel af personer, der arbejder i virksomhederne og spiller musik i deres fritid. Regimentsmusikeren er en professionel musiker, der ofte er uddannet på et musikkonservatorium på sit instrument. Ud over at medvirke til parader og militære højtideligheder, afholdt de militære musikkorps koncerter for soldater og andet personel ved Forsvaret. De afholdt skolekoncerter og koncerter for ældre, offentlige koncerter og medvirkede ved tattoos. Herudover kunne regimentsmusikerne levere kompetent musikundervisning, og mange amatørorkestre er igennem tiden blevet dirigeret af en militærmusiker. Ud over Den kongelige Livgardes Musikkorps eksisterer der i dag to mindre militære musikkorps på 17 mand. Det er Slesvigske Musikkorps i Haderslev og Prinsens Musikkorps i Skive. Hertil kommer i dag Søværnets Tamburkorps, som faktisk er et lille brass-band.

Nogle musikere og dirigenter der er omtalt i artiklen
Mike Cholewa havde diplomeksamen i horn fra musikkonservatoriet i København i 1988, studerede direktion og blev cand.phil. i musikvidenskab fra KU i 2002. Dirigerede Sjællandske Livregiments Musikkorps 1989-96.

Dan K. Glæsel var dirigent for Falsterske Fodregiments Musikkorps, og ved nedlæggelsen heraf blev han dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han komponerede flere marcher. Flemming Hansens instrument var trompeten. Efter Musikkorpsets nedlæggelse kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. I nogle år underviste han gardehusarernes signaltrompetblæsere på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse.

Mogens Hollensteds instrument var hornet. Han var i en periode dirigent for det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Ved nedlæggelsen af Sjællandske Livregiments Musikkorps gik han på pension. Ib Nygaard Jespersen blev professionel musiker, da han i 1968 vandt pladsen på trombone ved Falsterske Fodregiments Musikkorps. Kom året efter til Den kongelige Livgardes Musikkorps. Var ansat her i 27 år – de sidste 13 som dirigent. Kom til Sjællandske Livregiments Musikkorps som dirigent i 1997.

Vagn Egon Jørgensen var uddannet på Musikvidenskabelig Inst. på Aarhus Universitet og flere musikkonservatorier samt Guildhall School of Music and Drama i London. Dirigerede musikkorpset 1996-97. Senere bl.a. højskoleforstander, musikskoleleder og kirkeorganist.

Thorkild Lind spillede trombone. Han var musikkorpsets stabstambour og dirigerede også undertiden musikkorpset. Ved nedlæggelsen kom han til Prinsens Livregiments Musikkorps. Musikpædagogisk virksomhed bl.a. i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.

Svend Lundvig var selv trompetist og kapelmester for radioens Palmehaveorkester, som spillede ved de ugentlige middagskoncerter i radioen om lørdagen, før han blev dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for Dansk Kapelmesterforening.

Johnny ”Goffy” Rasmussens instrument var trombonen. Han var konservatorieuddannet herpå og var regimentsmusiker i mere end 30 år. Var en ofte benyttet solist, når Musikkorpset spillede jazznumre. Spillede i mange år jazz med bl.a. med Kansas City Stompers, som han også indspillede med, og med dette orkester kom han til at spille sammen med mange af de store jazzmusikere. Ved nedlæggelsen af Musikkorpset gik han på pension som tjenestemand og brugte herefter tiden på jazzmusik.

Gert Rostock fik sin tidlige musikalske uddannelse i Tivoli-Garden. I midten af 1960’erne gik han over til el-bas og spillede bl.a. med Jørn Grauengaards orkester. I starten af 1990’erne kom han til Musikkorpset, hvor han spillede el-bas og stortromme Ved nedlæggelsen heraf kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. John Vilstrup Thomsen spillede tuba. Han boede i mange år i Slagelse og har haft stor betydning for det lokale musikliv, idet han i flere perioder dirigerede det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Herudover spillede han i en del år morgenmusik med ”Sølvbryllupstrioen”. Ud over faste musikere, talte musikkorpset også en række assistenter, som kunne træde til under sygdom mm. Fra Slagelse deltog således Torben Rønhorff Nielsen på trompet og Søren Hansen på el-bas.

Indspilninger
Der er i dag rig lejlighed til at høre Sjællandske Livregiments Musikkorps. Der eksisterer enkelte koncertoptagelse på YouTube, og herudover er der LP-plader og CD.ere, man kan lytte til. I april 1983 indspillede musikkorpset under ledelse af Svend Lundvig LP’en På March. Denne består af en række marcher, af hvilke de fleste ikke har været indspillet før. Blandt de indspillede marcher er Sjællandske Livregiments Fanfaremarch skrevet af Dan K. Glæsel. Musikkorpset instrumenter var her, som for det meste, seks trompeter/cornetter (to i Eb og fire i Bb), fire tromboner, to horn, tuba, klokkespil og to i slagtøjsgruppen. I 1995 indspillede man under ledelse af Mike Cholewa CD’en Dagen vi aldrig glemmer. Her medvirker på de fleste numre Swing Sisters: – den tidligere lokale Kirsten Siggaard, Kirsten Vaupel og Lise Lotte Norup. Repertoiret var inspireret af 50-året for befrielsen og bestod bl.a. af It’s A Long Way To Tipperary, We’ll Meet Again og As Time Goes By samt flere danske kompositioner, og arrangørerne var bl.a. ud over dirigenten selv James Price, Henrik Krogsgaard, Ole Kock Hansen og Niels Jørgen Steen. Orkesterbesætningen var lidt anderledes end på LP’en, idet der nu medvirkede fire horn samt el-bas og piano. Selv spiller musikkorpset et nummer: Trumpet Voluntary (Prins Jørgens March). Også i 1995 medvirkede Musikkorpset på en LP fra Slagelse-Rosenborg-Tattooet med finalemusik – heriblandt Makwarths Slagelse Tappenstreg. I 1998 indspillede musikkorpset CD.en Den gang jeg drog af sted, udgivet af Reserveofficersforeningen i Danmark, idet det dette år var 150-året for danske reserveofficerers første indsættelse i kamp ved Treårskrigens begyndelse i foråret 1848. Musikken består af en historisk del med marcher som Den gang jeg drog af sted, I natten klam og kold, Holmens faste Stok og Riberhus March, men også en ”national” del med bl.a. Dronning Margrethe d. II’s Parademarch, Dronning Ingrids Honnørmarch og Kong Frederik IX.s Honnørmarch. Dirigent for indspilningen var Ib Jespersen. I 1998 udkom en CD, der også havde navn efter en kendt march Hilsen til vore venner udgivet som ”En musikalsk nytårshilsen fra de fire professionelle musikkorps i Forsvaret”. På denne CD medvirker de fire tilbageblevne regimentsmusikkorps Slesvigske Fodregiments Musikkorps, Prinsens Livregiments Musikkorps, Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den kongelige Livgardes Musikkorps. Musikken er for det meste traditionel dansk militærmusik. Sjællandske Livregiments Musikkorps står for tre af numrene, som ud over Riberhus March, som er den samme udgave som på CD.en ovenfor, er to numre fra 1995-CD.en med Swing Sisters. I 2001 udkom en ny CD med Swing Sisters Vore favoritter. Her bliver de for det meste akkompagneret af det engelske The Pasadena Roof Orchestra, som er et lille jazz-bigband – med blandt andet saxofoner, men i tre af numrene bliver de akkompagneret af Sjællandske Livregiments Musikkorps, og her er tale om numre fra 1995-CDen. I 2006 udkom en tredobbelt CD med Swing Sisters: Sentimental journey. Noterne herpå er yderst sparsomme. Eksempelvis kan man ikke læser, at på de to første akkompagneres sangerne af The Pasadena Roof Orchestra. Optagelserne herfra er fra 1993 og 1994. Den tredje CD er identisk med Sjællandske Livregiments Musikkorps’ 1995-CD, Dagen vi aldrig glemmer, men nu fremgår det ikke, at det er dem, der akkompagnerer sangerne. 

Afslutning
I 2000 var det altså slut med den lokale militærmusik. Et lille plaster på såret er dog, at i januar 2001 blev Sjællandske Livregiment i Slagelse, Gardehusarregimentet i Næstved og Danske Livregiment i Vordingborg sammenlagt og videreført under navnet Gardehusarregimentet. Hver onsdag er der byridt i Slagelse By fra kl. 12.30. Her deltager en paukehest og sædvanligvis seks til ni signaltrompetblæsere samt et større antal heste med ryttere. Herudover har der siden 1950 eksisteret et hjemmeværnsmusikkorps, som har musikstue på Antvorskov Kaserne og hvert år afholder forårskoncert sidste torsdag i april måned samt spiller til 4.maj-arrangementet hvert år i Sct. Mikkels Kirke. Herudover har dette musikkorps hvert år enkelte af de militære arrangementer, som Sjællandske Livregiments Musikkorps hvert år ellers havde.

Børge Riis Larsen, 01-06-2018

Litteratur
Gaardbo, Mogens: Fra redaktørens skrivebord. I: Reveille 37, nr. 3, september 2017 s. 4f.
Gaardbo, Mogens: Militærmusikken i Danmark. (Internettet)
Hansen, Niels: Regimentsmusikken i Odense. I: Odensebogen 1998 s. 150-174.
Jonsen, E.B.: Sjællandske Livregiments Musikkorps – farvel og tak. I: Reveille 20, nr. 4, december (2000) s. 3-5.
Jørgensen, R.C.: Enkelte løse ender. I: Sjællandske Livregiment 375 år 1614-1989 (1989) s. 55-56.
Riis Larsen, B.:  Komponisten Børge Lorentzen. I: Reveille 13, nr. 2, april 1993 s. 13f.
Riis Larsen, B.: Militærmusikken i Slagelse for 100 år siden. I: Reveille 33 nr. 4, december (2013) s. 10-16 og Jul i Slagelse 2013 s. 20-25.
Riis Larsen, B. (2005): Slagelse Bys 700 Års Jubilæums-og Festmarch. I: Jul i Slagelse 2005 s. 36f.

Links:
http://www.danskmilitaermusik.dk/

Marsk Stigs Trop, Skælskør

K.F.U.M. – spejderne blev oprettet i Skælskør den 2. marts 1939 med fabriksbestyrer Knud Honerè som gruppefører. Med i de første år var Niels Lawaetz, senere kom også hans kone, Aase Bülow med og havde de små spejdere. Mange år senere fik de eget hus på Nyvej. Engang i 1960’erne blev der bag Hesselbyvej udstykket til K.F.U.M.’erne og Solskinstroppen (De Blå), som begge fik bygget dejlige Panbospejderhuse, der stadig er ramme om det lokale spejderarbejde. K.F.U.M.- K.F.U.K.- spejderne er fælles om spejderhuset, og er for både piger og drenge. Aktiv leder var i mange år H.C. Hansen, hans kone Gudrun og deres 4 sønner.

Hanne Bechmann, 01-01-2014

Ottestrup Forskole (1910 – 1956)

Forskolen i Ottestrup blev opført som en aflastning af den eksisterende skole, som sognet havde opført ved hovedvejen (Vedbysønder Skole).

Lærerstaben
I folketællingen for Ottestrup Sogn fra 1880 var noteret en lærerinde ved navn Augusta Hansine Margrethe Schlør, boende hos mølleforpagter Gregersen. Hun var født i Præstø i 1849. Der har formentlig været tale om en pogeskole, der normalt blev afholdt i en enkelt stue for de mindste børn fra sognet. Møllen lå i øvrigt tæt ved Vedbysønder Skole.

I 1886 kom en ny lærerinde til sognet. Det var Pouline Christine Sørensen Bergo. Hun kom fra Skannerup Sogn ved Århus, hvor hun var født i 1852. Pogeskolen var nu flyttet til boelsmand Johannes Lystrup på matrikel 7a og 8a. Hun fortsatte som pogeskolelærerinde og senere forskolelærerinde, da Ottestrup Forskole blev bygget i 1906 på matrikel 4. Frøken Bergo gik af i 1922.

Hendes afløser hed Astrid Karen Sørensen. Hun var født i København i 1895, dimitteret fra Københavns Forskoleseminarium i 1916. Hun virkede som lærerinde på Ottestrup Forskole fra ansættelsen ved Forskolen i 1922 og indtil sommeren 1945. Hun blev gift med tømrermester Henrik Arnold Martinus Jensen fra Sankt Peders Landsogn i februar 1945. Ved vielsen var forloveren konstruktør Asbjørn Andreasen, Næsbyskov. Han var gift med forskolelærerinden i Næsbyskov.

Den sidste forskolelærerinde blev Laura Kirstine Aagaard, født Christensen. Hun var født 1901. Hun underviste på forskolen fra 1.juli 1945, indtil den blev nedlagt i januar 1956. Hendes mand var mejerikonsulent.Laura Aagaard blev ansat på den nyopførte Sorterup-Ottestrup Centralskole, hvor hun virkede som småbørnslærerinde i en del år.

Knud Bruun Rasmussen, 01-06-2018

Kongegården i Korsør

I Algade i Korsør ligger byens fornemste borgerhus, lidt indeklemt i bykernen. Kun en lokal park mod syd giver bygningen den plads, som den oprindelig havde, da den driftige købmand, skibsbygger og skibsreder Rasmus Langeland (1712-1780) opførte dette statelige gæstgiveri i 1761. Det er sandsynligvis arkitekt og murermester Johan Philip Hartmann (1710-1779), der er ansvarlig for den repræsentative hovedfacade mod Algade, karakteristisk for borgerlig rokokostil.

Der var dengang behov for et gæstgiveri for finere rejsende, der afventede gunstigt vejr for at komme over Storebælt, og det vides da også, at mange adelige og kongelige personer har benyttet gæstgiveriet som spise- og overnatningssted. Men Kongegaarden var også en købmandsgård med adskillige huse bag hovedbygningen. Disse tjente som værksteder, salgsboder og beboelse.

Kongegaardens fødselsattest findes i bygningens fornemme vestibule. Denne er beklædt med mørke træpaneler, på hvis øverste kant der er malet en frise med navnene på de forskellige ejere af bygningen samt de håndværksmestre, som har medvirket ved den første restaurering i 1901. Denne blev forestået af Peder Thorvald Pedersen (1854-1933), en driftig landmand, handelsmand, brygger, mejeridirektør og margarinefabrikant. Restaureringen af Kongegaarden blev udført under tilsyn af arkitekt Aage Henrik Langeland-Mathiesen (1868-1933), der var Rasmus Langelands tiptipoldebarn. Bygningen, udvendig og indvendig, blev udsmykket af den anerkendte billedkunstner Marius Hammann (1879-1936).

I 1970’erne og 1980’erne blev bygningen udsat for spekulation og forfald, men med hjælp fra Byggefredningsfonden og Kreditforeningen Danmark blev den sat i stand for anden gang; denne gang dog kun på tag og fag. Korsør Kommune overtog ejendommen i 1985 og efter en totalrenovering i to etaper, 1992 og 1997, blev ”Kongegaarden i Korsør, – regionalt center for billedkunst og musik” indviet. Ved afslutningen af første etape i 1992 fik Kongegaardsfonden ejendommen tilskødet.

Den gamle bygning summer af liv. Isenstein-Samlingen rummer over 7000 værker af billedhuggeren Harald Isenstein og afholder flere forskellige udstillinger om året. Korsør Kunstforening udstiller i de lyse og rummelige stuer. Korsør Koncerterne sikrer klassiske toner og jazz i husets musiksal. Og i de to friboliger bor der ældre og yngre kunstnere inden for både musik og billedkunst.

Ole Seyffart Sørensen, 01-01-2014


Link:
Kongegårdens hjemmeside
https://www.kongegaarden.dk/

Registerposter i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn
https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Kongeg%C3%A5rden&valgtearkiverids=47

Jordskælvet 21. – 22. december 1759

Natten mellem dem 21. og 22. december 1759 blev Norden ramt af et jordskælv, som var kraftigst i Göteborg, men som også kunne mærkes i Bergen, Oslo, Stockholm og Gottorp.

Biskoppen over Sjællands stift, Ludvig Johansen Harboe (1709-1783, biskop siden 1757) udsendte en tjenesteskrivelse til stiftets provster med opfordring om – via præsterne – indberette ”ald muelig og paalidelig Oplysning om dette Jordselv” nemlig:

1. Om det var almindeligt over hele herredet
2. Hvornår og på hvilket klokkeslæt det skete
3. Om det skete mere end én gang og i givet fald med hvilken hyppighed
4. Hvor længe det kunne mærkes
5. I hvilken retning det bevægede sig
6. Om jordskælvets styrke og evt. skader
7. Om der samtidig eller efterfølgende blev observeret fx ”Lynild, usædvanlig Brusen i Havet etc. etc.”

Fra Slagelse og Vester Flakkebjerg herreder indkom der 22 mere eller mindre udførlige beretninger fra sognepræsterne.

Præsten Braëm fra Korsør skrev bl.a. at jordskælvet skete ”omtrent Kl 12 ½ im Natten” og ikke kunne mærkes mere end en gang. Det blev ikke meldt om skader, ”men Sengene rystede og Klæderne deri, kakkelovne ligeledes, Skorstene knekkede, Fugle i Burene flagrede, Døreenne knarkede […] Jeg tillige med min Kone og Syster vare vaagne, og hørte en Rum[mel] som af en Langsom kiørende Vogn, der vare overmaade stærkt læ[sset]. Jeg meente i Begyndelsen, at det var slig en Vogn, som kom fra [den] nye Broe, men den stærke Bevægelse bragte Mig paa de ri[gtige] Tanker. En anden vaagnede, og hørte Hunde pibe og tude. J en Stald G[…] i Byen har hestene været meget urolige. En syg Mand i Steen=Gaards Huset syntes, at mangfoldige C[anon] Skud løsnedes under Jorden, saaat meget forskrekkedes, og om Mogenen mærkedes, at Vandet var gaaet op paa Stolpe[rne] af Huset.”

Lignende iagttagelser blev berettet af C. Plum, Tårnborg, H.D. Beckman, Boeslunde og Peder Holm, Lundforlund.

F. Holm i Slots Bjergby indgav en beretning, hvori flere sognemedlemmer havde fortalt om samtidige lysninger på himlen.

F. I. Stampe og G. From fra Slagelse anslog varigheden til at have været ca. 2 minutter og en bevægelse fra øst mod vest.

Ifølge I. K. Thillerup, Magleby, varede jordskælvet i ca. 8 minutter, hvor folk mærkede til det.

Chr. Ørsted, Slagelse, berettede bl.a.: ”En fornemme Famliie, som beboer et grund=Muuret Hus her, paa Brede=Gade, haver mærket baade Sengenes og Vindvernes Rystelse saaledes, at det frygtedes for Grundvollens Løβning, der dog ikke saa befandtes om Morgenen derefter.”

I.G. Vieth fra Sønderup var helt afhængig af de lokale øjenvidneberetninger da han ”var falden, tillige med Mine, en en saa tryg Søvn, at ieg deraf, Gud være lovet, ey blev opvækket og følgelig ikke i mindste Maader forskrækket.”

Indberetningen fra Søren Tuxen, Vemmelev, var – ligesom mange andre – præget af glæden over, at der ikke var sket skader på folk og fæ og fast gods.

Hvorvidt man i Vemmelov og Hemmeshøj sogne og de øvrige dele af herredet var bekendt med jordskælvet i Lissabon i 1755 fremgår ikke af indberetningerne. Jordskælvet ramte den portugisiske hovedstad den 1. november 1755. Det var et af historiens mest katastrofale jordskælv og bestod af tre kraftige og distinkte rystelser med epicenter i Atlanterhavet ca. 200 km sydvest for Kap Sankt Vincent. Et sted mellem 15.000 og 70.000 mennesker omkom som følge af jordskælvet og dets eftervirkninger: bl.a store brande og en tsunami med bølgehøjde på op mod 20 meter.

Præsten I. Promm, Hårslev, beskrev en ”en strax Foregaaende Stor opg Forskræckelig Suusen og Bruusen” som fulgte med jordskælvet.

Svaret fra P. Friis fra Skælskør til biskoppen var kortfattet med hensyn til jordskælvet. En kulturhistorisk kuriositet er beretningen om, at byens vægters ”Morgenstierne dantzede og sprang i hans haand”.

Præsterne F. Horrebow, Eggerslevmagle, I. Saur, Høye, M. Bech, Sørbymagle, P. Aggerup, Hyllested, H. F. Heggelund, Tjæreby, og I. P. Hviid, Gimlinge, havde intet eller ikke meget at berette.

Den første videnskabelige behandling af indberetningerne fra Sjællands stiftog datidens sagkundskab skete i form af artiklen ”Christian Horrebows Beretning om Jordskiælvet, som skeede d. 22. Dec. Ao. 1759” i Videnskabernes Selskabs Skrifter IX, 1765. C. Horrebow var professor i astronomi og leder af observatroiet på Rundtårn i København.

Den moderne geologiske forklaring for fraværet af iaktagelser i Løve herred, Øster og Vester Flakkebjerg herreders nordlige del kunne ifølge E. Bondesen og I. Wohlert være ”tilstedeværelsen af tykke, bløde og derfor absorberede lag. Det kan således være tilfældet for den ordvestlige del af det omtalte bælte, hvor der er melle, 150 og 350 m tykke overvejedne lerede lag oven på den faste kalkgrund.”

Christoph Klinger, 19-11-2018

Litteratur:
Erling Bondesen og Inge Wohlert: Høy Ædle Hr. Biskop. Præsteindberetninger om jordskælvet den 21.-22. december 1759. Roskilde: Institut for Miljø, Teknologi og Samfund – Roskilde Universitetscenter og Roskilde Museums Forlag 1999

Løffler, Martin (1919-2016), gymnasielærer

Martin Mohr Løffler blev født i Berlins Scheunenvirtel som søn af en jødisk pelshandler. Han kom til Danmark kort før Krystalnatten i 1938 som medlem af en landbrugsgruppe fra det zionistiske Chalutz og besluttede af indlysende grunde at blive i vort land. Han arbejdede i gartneri og ved landbrug, indtil han måtte flygte til Sverige i oktober 1943.

Da han kom tilbage til Danmark tog han først studentereksamen på Statens og Hovedstadskommunernes Kursus (1947) og begyndte derefter at studere historie og tysk på Københavns Universitet. Han blev cand.mag. i disse fag i 1954 og havde ansættelser ved Nationalmuseets Filmarkiv og Statens Kursus. I årene 1961-66 underviste han i historie, erhvervsorientering, tysk og oldtidskundskab på Slagelse Gymnasium. Herefter var han ansat på Roskilde Katedralskole.

Han var sammen med Henrik Lange forfatter til bogen Der Nationalsozialismus und seine Opfer fra 1961. Han har desuden oversat moderne dansk lyrik og prosa til tysk. Fra 1965-74 var han medlem af redaktionen af tidsskriftet Gymnasieskolen.

Børge Riis Larsen, 01-08-2019

Litteratur:
Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002, s. 35
Henning Vangsgaard: Mindeord i Politiken 26-01-2017

Zeise, William Christopher (1789-1847), professor, kemiker

Opvækst og uddannelse

William Christopher Zeise var af apotekerfamilie. Han blev født i Slagelse som søn af Friedrich Zeise, der ejede Svaneapoteket. Moderen Johanne Helene Hammond var datter af kommerceråd Vilhelm Hammond på Aagaard i Vestsjælland. William Christopher Zeise blev som 11-årig sendt til N. D. Riegels’ læseinstitut i Sorø; men da Riegels døde, fortsatte Zeise sin skolegang i latinskolen i Slagelse. Her gik han i årene 1802-05. Det var på et tidspunkt, hvor skolebygningen var den endnu bevarede gamle kirkelade for foden af Skt. Mikkels Kirke. Her var han skolekammerat med den senere digter B. S. Ingemann, som har skildret sin skolegang særdeles grundigt i sin Levnetsbog; så her er der mulighed for at læse, hvad også Zeise har måttet døje med. Han blev da også træt af at gå i latinskolen, som han forlod for at blive lærling hos Gottfried Becker på Hofapoteket i København. Her blev han imidlertid kun få måneder. Han følte sig ikke tilfreds, klagede over dårligt helbred og vendte tilbage til Slagelse. Her studerede han nu selv kemisk og farmaceutisk litteratur og kunne som 17-årig omordne faderens apotek efter den nye farmakopé fra 1805. I 1806 rejste han igen til København og blev optaget i huset hos H. C. Ørsted, blev student i 1809 og tog i 1815 eksamen som farmaceut. Så gik turen atter til Slagelse, hvor han indrettede sig et lille laboratorium i faderens apotek. Her gennemførte han en række undersøgelser over basers indvirkning på kulhydrater. Disse undersøgelser skrev han en afhandling på latin om, og den gav ham i 1817 såvel magister- som doktorgraden.

Studietur og øvelseslaboratorium
Herefter var han på en længere studietur til udlandet sammen med sin gamle skolekammerat B. S. Ingemann. I Göttingen studerede han analytisk kemi i et halvt år, og senere tilbragte han ca. halvandet år i Paris, hvor han mødte nogle af tidens største naturvidenskabsmænd (bl.a. Gay-Lussac og Berzelius) og også den landsforviste P. A. Heiberg. I 1819 vendte han hjem uden større udsigt til fast ansættelse. Men i slutningen af året fik han fondsmidler for “at bevare denne udmærket duelige Mand for sin Videnskab”, som det hed i indstillingen. Nu blev der indrettet et såkaldt “kongeligt øvelseslaboratorium” til fysik og kemi i Nørregade i København. Her blev Zeise i 1820 ansat til at forestå de kemiske øvelser for de universitetsstuderende. Det kemiske laboratorium holdt til i “snedkermester Pingels køkken”, og han delte dette med Ørsted. Det lyder særdeles primitivt, men det skal nævnes, at de begge her – foruden at undervise de studerende – også gjorde vigtige naturvidenskabelige opdagelser. Faktisk var det her Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen.

Professor
I begyndelsen af 1820’erne blev Zeise med Ørsteds hjælp udnævnt til professor i kemi ved Københavns Universitet. Herved fik kemien endelig sin egen lærestol ved universitetet. Samme år isolerede han de første xantogenforbindelser, en helt ny type organisk-kemiske forbindelser, der den dag i dag har teknisk vigtige anvendelser. Senere isolerede han “Zeises salt”, en organisk forbindelse som indeholder det ædle metal platin, og hvis struktur man diskuterede i mere end 100 år, før den endelig blev opklaret efter 2. verdenskrig. Zeises salt er det første eksempel på en såkaldt organometallisk forbindelse, der blev fremstillet. Da Den polytekniske Læreanstalt blev oprettet i 1829, blev han også lærer her. Seks år senere blev han fritaget for de fleste undervisningsforpligtelser på grund af dårligt helbred. I starten af 1830’erne opdagede og navngav han den svovlholdige stofgruppe mercaptanerne, der er udbredt i naturen, eksempelvis i kaffe. Nu er mange mercaptaner særdeles ildelugtende. Stinkdyrs duftstoffer er faktisk af denne type. Og en historie, som måske blot er en anekdote, fortæller, at han en aften blev bortvist fra Det kongelige Teater, da lugten af nogle af de forbindelser, han arbejdede med, hang så vedholdende i hans tøj, at hans nærværelse blev utålelig for dem, han sad i nærheden af. En anden historie fortæller, at der engang blev drevet klapjagt på katte i nærheden af hans laboratorium, idet der lugtede så fælt af katteurin. Først da kattene var slået ihjel, opdagede man, hvor lugten kom fra. I 1829 færdiggjorde han en 870 sider stor lærebog “Udførlig Fremstilling af Chemiens Hovedlærdomme” og i hans dødsår 1847 – han døde af tuberkulose – udkom en næsten lige så stor “Haandbog i de organiske Stoffers almindelige Chemie”. Året før lykkedes det ham at isolere gulerøddernes farvestof, caroten. Fra en tønde gulerødder isolerede han 5 gram caroten. Han analyserede de smukke kobberfarvede krystaller, men hans analyse var ikke helt korrekt. Faktisk gik der 84 år, før man kunne opskrive den korrekte strukturformel for forbindelsen.

Ægteskab og familie
William Christopher Zeise efterlod sig ingen biologiske børn. Men han giftede sig i 1842 med den 17 år yngre Maren Martine Bjerring, som var enke med to børn. Disse kom begge til at bære navnet Zeise: Johan Martin Zeise blev organist og kantor ved Skt. Pauls Kirke i København og havde timer i sang ved Metropolitanskolen i årene 1872-97. Her blev han kollega til de fra Hans Scherfigs roman “Det forsømte forår” kendte modeller til lektor Blomme og matematiklæreren Aben. Lillesøsteren Johanne Frederike Katharine Zeise blev gift med en jurist, som var assistent ved Københavns Politikontor.

Zeises forskningsformidling
Hverken Zeises forelæsninger ved universitetet eller hans skriftlige formulering har været noget særligt. I Dansk biografisk Leksikon citeres en samtidig kilde for følgende vedrørende hans lærebøger og artikler: “Man læser dem med samme Følelse som man kører i Slæde paa Sand”.

Gravstedet og gravstenen
Zeise blev begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Gravstedet (A574) eksisterer endnu og blev i forbindelse med 200-årsdagen restaureret. Det viste sig, at gravstenen var forsynet med et forkert fødselsår.

Sammenfatning
Slægten Zeise talte mange apotekere, der gennem faglige og familiemæssige kontakter har haft stor føling med naturvidenskabernes udvikling. William Christopher Zeise var en af Europas store kemikere i første del af 1800-tallet, og han er uden tvivl den mest kendte danske organiske kemiker overhovedet. Han var også grundlægger af den analytiske kemi i Danmark og ydede på flere andre områder en stor pionerindsats, der også senere blev udnyttet såvel videnskabeligt som industrielt.

Børge Riis Larsen, 01-01-2014

Litteratur: T. Morsing (red.) 1990: William Christopher Zeise – en dansk kemiker.