Skaftelev Friskole (1873 – 1955)

Hallelevvej 22
Nordrupvej 53

Skaftelev Friskole blev oprettet af nogle familier i 1873. Skolen startede i private hjem og hos gårdejer Anders Jensen i Skaftelev. Den første lærer var Søren Sørensen, der i 1875 købte et hus i Skaftelev. Søren Sørensen flyttede fra landsbyen i 1877, hvorefter undervisningen igen blev holdt i private hjem. I 1878 kom Søren Jensen til Skaftelev. Han købte den tidligere skolebygning og var lærer på friskolen indtil 1905, hvor der blev ansat en kvindelig lærer. I 1909 købte skolekredsen en villa i Nordrup, hvor der blev holdt skole indtil 1955.

Skolebygningen, ca. 1980

KNUD B. RASMUSSEN, 01-11-2017

Luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object873179

Slagelse Folkedanserforening

Slagelse Folkedanserforening er stiftet i begyndelsen af 1940. Den nøjagtige dato kendes ikke, da den første protokol er bortkommet. Foreningens formål er at arbejde for større udbredelse og kendskab til folkedans, sange og folkemusik. Da Slagelse Folkedanserforening blev stiftet, var den den fjerde forening af sin art i Slagelse. I forvejen havde man Liegstouwforeningen, Sjællandskvadrillen og VU Folkedanserne.Siden foreningens start har der uden afbrydelse været træningsaftener hvert år fra september til april. Udover træningsaftenerne holdes der også legestuer en gang om måneden. Det er dans under mere afslappede forhold. Her inviterer de forskellige foreninger til hinandens legestuer.Til folkedans hører også folkedragter. De benyttes dog kun til opvisning. Derfor har foreningen gennem flere år haft dragtkurser, hvor deltagerne enten kunne sy til sig selv eller til foreningen. Foreningens dragter bliver lejet ud til dem, der ingen har, men gerne vil deltage i  opvisning.Igennem årene har foreningen gjort meget for at gøre opmærksom på den kulturarv vi har modtaget gennem folkedansen. Blandt andet gav man i en lang periode opvisninger på Frederikshøj om sommeren. Der har været bud efter foreningen til at give opvisning ved mange lejligheder. Blandt andet kan nævnes: opvisning på Stadion i forbindelse med indvielse af den ny tribune d. 16. maj 1977 og legestue i Søndermarkshallen i anledning af byens 700 års jubilæum i 1988. Plejehjemmene aflægges besøg hver sommer med en opvisning.Det største problem gennem alle årene har været at finde egnede lokaler. Foreningen har således holdt til i Anlægspavillonen, Afholdshotellet, Landmandshotellet, Højskolehjemmet, Bygningen, Landsgrav Forsamlingshus, Ungdomsborgen, Landsgrav Friskole, Nørrevangsskolen og Skolegade.Fra Slagelse kendes en enkelt folkedans: Kontrasejre. Ved landsstævnet i 1998 blev udtalt om den: ”Kontrasejre fra Slagelse er imponerende, her syn’s man at være evigt roterende”.

JOHAN DENTA. 2014

Sankt Hans aften på Frederikshøj 1975. Fotograf: Anker Pedersen

Slagelse Børneasyl

Slagelse Børneasyl blev opført i 1869 på en grund på Herrestræde, skænket af Slagelse Velgørenhedsselskab.

Asyelts grundlægger var justitsråd og borgmester Jens Birk Lassen. Første formand på asylet blev Carl Kuhl, forstander på Slagelse Hospital og Kloster.

Asylet flyttede efter næsten 100 år i Herrestræde i 1964 til stadsingenørens kontor i Fredensgade.

Den tidligere asylbygning på Herrestræde blev nedrevet. Selve institutionen består stadigvæk.

Poul Hansen, marts 2018

Slagelse Børneasyl i 1930erne

Slagelse Bryghus – Poulsbjerg Bryggeriet

Slagelse Bryghus blev opført i 1851 af Ole Pedersen og fik navnet Poulsbjerg. Gaden ud til Poulsbjerg fik navnet Poulsbjergvej 8senere Ingemannsvej).

Bryggeriets produkter var kendt som meget fine og kendt over store dele af Sjælland.

Bryggeriet producerede både øl, sodavand og andre læskedrikke og blev en stor arbejdsplads. Til bryggeriet var der også tilknyttet hestedrevne ølvogne til varelevering i og udenfor Slagelse by.

Bryggeriets bygninger blev snart forældede og uden mulighed for at sikre en rentabel produktion måtte bryggeriet i 1963 lukke ned.

Poul Hansen, januar 2018

Tegning af Slagelse Bryghus’ vogn ved Håndværkerfesten 1890.
Slagelse Bryghus. Bryggeriet  Poulsbjerg. ca. 1890-1910.

Slagelse Bokse-Klub, 1945-

Slagelse Bokseklub blev stiftet i 1945.

Der havde i årene forinden været spredte tiltag for en bokseklub, men den 21. oktober 1945 indkaldte man til en stiftende generalforsamling for en særskilt forening.

Den store interesse for klubbens virke var stor og især mange unge kom i fuld gang med træningen. Klubben hjemtog i dets første fem år flere mesterskaber.

I samarbejde med Slagelse Firma Sport fik man opført Vesthallen og dermed fremragende rammer at virke i, både til træning og stævner.

Klubben lever i bedste velgående, selvom interessen for denne sportsgren i de seneste år er dalet.

Litteratur:

Bokserne fra Slagelse. Fra Finn Tengbom til Thomas Damgaard. Udgivet i forbindelse med Slagelse Bokse-Klubs 50 års jubilæum.

Poul Hansen, februar 2018

Karl Nielsen, Slagelse Bokseklub. Årets sportsmand 1975

Slagelse Andels Svineslagteri

Slagelse Andels Svineslagteri blev etableret i 1888 på initiativ af omegnens landmænd. I de første år slagtedes ca. 28.000 svin om året, senere blev op til 31.000 svin.

Disse tal berettigede slagteriets eksistens som bindeled mellem byen og landets erhverv.

Slagteriet har løbende moderniseret bygninger og arbejdsgange og var en af byens største arbejdspladser.

Pga. de almindelige rationaliserings- og monopoliseringstendenser i fødevareindustrien blev slagteriet opkøbt af Danish Crown i 1995. Produktionen blev flyttes til Danish Crowns store slagterinlæg ved Ringsted og produktionen i Slagelse stoppede helt da også kreaturslagteriet et par år senere også lukkede.

Se Arkivfond A1212 i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med bl.a. forhandlingsprotokoller fra 1888-1927;1934-1953 og 422 bind med diverse protokoller, herunder regnskab.

Poul Hansen, november 2017

Fra kreaturslagteriet i 1950erne.

Rytterskolen i Nordrup (1722 – 1955)

Nordrupvej 41

Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.

I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Lærer Lars Peter Rasmussen med elever i 1910. Bemærk rytterskoletavlen til venstre i billedet.

Røpche, Vilhelm Lorentz Albert (1904-1981) restauratør

Vilhelm Røpche blev født i Odense i 1904. Han kom i lære som tjener på Grand Hotel, og efter læretiden flyttede han til København, hvor han blev ansat på Palace Hotel.

Efter en tid på Københavnske hoteller fik udlængslen tag i ham, og han rejste til Paris, hvor han var i 5 år. Det var i Paris han fik interesse for boksningen, og han blev professionel bokser, og fik en fin karriere.

Efter tiden i Paris tilbragte han endnu en periode på Københavnske hoteller, indtil han i 1946 overtog forpagtningen af Restaurant Arnehavehus i Slagelse Lystskov.

Røpche moderniserede og udbyggede Arnehavehus. Stedet blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere, ikke mindst da Røpche anlagde en lille zoologisk have med aber, vaskebjørne og papegøjer. Byens børnehaver lagde ofte vejen forbi Røpches Zoo, som eksisterede helt frem til 1973.

Boksningen havde stadig et godt tag i Røpche, og han var i flere år både træner og formand i Slagelse Bokseklub i en periode, hvor klubben nåede mange gode resultater.

I 1976 overdrog Røpche Arnehavehus til Kurt Hansen og flyttede til en lejlighed i Slagelse.

POUL HANSEN. 2014

Vilhelm Røpche med en havsule

Det røde vandtårn på Lilleøbanken

Vandtårnet, der var Korsørs første, blev indviet i 1891 og var i brug indtil 1949.

Det var planlagt af banernes generaldirektør Ambt, der skulle bruge vand til jernbanens damplokomotiver.

Tårnet blev bygget i røde sten med skifertag af murermester J. Hertz, vandbeholderen af jern blev smedet af Borch & Henriksen i København.

Da C. Hjort & Co. købte en grund på Lilleø i 1964, fulgte vandtårnet med. Det blev restaureret og indrettet til beboelse og udsigtspunkt.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen (1992): Vand.

Rytterstaldstræde

På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.

STIG FJORD NIELSEN. 2014