Kystsikring og Korsør

Storebælt har til tider været en grum nabo til Korsør. Lige så smukt det kan være at opleve en solnedgang, lige så barskt kan det være, når Storebælt, ved højvandet, skyller ind over kysten og oversvømmer dele af byen.

Oprindeligt er Korsør opstået i et delta-område. Byen ligger i dag for en stor del på inddæmmede arealer, opfyldte områder, selv om kulturlagene i Korsør er vokset, ligger dele af byen stadig lavt i forhold til kysten.

I Storebælt løber en meget stærk strøm, der fører mange kubikmeter vand i døgnet gennem bæltet enten fra syd eller nord. Når denne gennemstrømning af klimatiske årsager bliver forhindret, sker der stormflod i Korsør. Stormflod kan komme om hundrede år, den kan også komme om 14 dage, dette er ganske uforudsigeligt.

I Korsør har beboerne mange gange oplevet store oversvømmelser. Ved byarkæologiske udgravninger ses tydeligt aflejret strandsand og småsten i kulturlagene.

Gennem tiderne er der gjort forsøg på kystsikring. Den mest omfattende kystsikring blev anlagt ca. 1820 som et stenglacis fra Gamle Bro til ud for Flasken. Samtidig blev opført en stendosering på over 1 meters højde langs med vejen. Byfoged Bernth (1782-1860) anlagde strandpromenaden (Sylowsvej).

Kysten her var meget sårbar. Ved flere isvintre brød isen de anlagte sten løse, og på et byrådsmøde 10. februar 1843 blev der afholdt offentlig licitation over levering af 90 kubikmeter kampesten til kystsikring og reparation af kystsikringen fra Gamle Bro og til Badstuen. Samtidig skulle der udlægges 4 stenarme ud fra kysten.

Den gamle kyststrækning er ændret. Den første udbygning fra kysten, mod nord, er Fiskerihavnen, der blev anlagt ud for Fæstningen fra 1880.

Benzinhavnen blev anlagt ca. 1930, vinkelret ud for Batterivej og Slottensgade. Her etablerede A/S Dansk Shell et område med flere store benzinbeholdere. Området blev forsynet med et plankeværk og et adgang forbudt skilt, men mod nord blev anlagt en vej ud til enden af molen i benzinhavnen. For enden af denne anlagdes desuden en lang bølgebryder ud mod nord.

Ved det yderste af anlægget blev mod nord, blev en sejlklub etableret med klubhus og anløbsbroer til lystbåde.
På søndre side af molen blev svømmeklubben anlagt med tilskuerbænke, omklædningsrum, klubhus, broer og 3 m. vippe. På en loftsbjælke i klubhuset, stod der ”Plej dit vel i KSL” og ”Tag et bad og svøm dig glad”. Stedet blev også brugt til svømmeundervisning af børn i skolerne i Korsør. Korkbælte om maven, og så bare i vandet, selv om det var koldt, eller det blæste.

Senere blev et trekantet areal mellem Benzinhavnen og Sylowsvej opfyldt. Stedet blev i mange år brugt som cirkusplads. Der var stor jubel, når elefanterne blev badet i Storebælt.
Pladsen blev også brugt ved isbådstransport ved isvintrene i 1940erne, her blev bl.a. frosne svinekroppe lagt på stendosseringen, indtil de skulle befordres videre med et godstog. Det var dengang, der var løse hunde i byen, og det var tit, de lettede ben op ad svinekroppene, det tog man ikke så tungt, kroppene skulle jo bare til København.

Isvintrene i 1940erne havde gnavet ind på stenglaciset. Der blev nu sat en høfde af granstammer, langs med strandkanten. Granstammer i to rækker blev banket ned i vandkanten, granris blev fyldt op i mellemrummet. Meningen var, at der skulle skylle bølger ind over høfden og aflægge sand, så stranden blev bredere. Denne metode for kystsikring blev brugt ud for Korsør slot allerede i 1660erne da fæstningens volde og voldgrave blev færdigetableret.
Løsningen var god, så længe høfden holdt. Aflejring af sand gjorde, at der blev en dejlig badestrand langs Sylowsvej.

Omkring 1950 blev der yderligere etableret opfyldning ud for kysten, Flådestationen blev anlagt. Der er senere sket opfyldning ved udvidelse af Flådestationen.
Det stykke af stendosseringen, der blev inddraget i Flådestationens areal er blevet fjernet, og der var langt størsteparten af den gamle dossering.
Inden fjernsynet blev til, var det et meget yndet sted for beboerne på Sylowsvej at sidde på stendoseringen en sommeraften. Her kunne man tale med naboen, udveksle begivenheder og samtidig se børnene lege ved vandet. Byens borgerskab gik tit aftentur langs Sylowsvej.

Nu er stranden langs Sylowsvej væk, og efter Marinaen er anlagt (i 1977), er der kun et lille stykke af stendoseringen tilbage, fra flådestationens hegn og hen langs vinteroplagspladsen for lystbåde.

I skrivende stund (2021) har Slagelse Kommune store planer om kystsikring, med højvandssikring for byen. Et virkeligt omfattende projekt, udarbejdet af konsulenter. Dog på de opsatte plancher rundt om i byen ser det ud til, at den sidste rest af stendosseringen bliver dækket af en jordvold.

Den sidste rest af stendosseringen er et stykke kulturhistorie, som jeg gør opmærksom på. I stedet for at dække den med en jordvold, så læg jordvolden bag ved stenene, så stenene, der fortæller så meget historie, stadig kan ses.

Copyright:
Gyrit Kaaber, Formand for Korsør Bevaringsforening,
Forlev den 20. februar 2021

Vognmandsruten Korsør – Nyborg

Vognmandsruten sejlede Nyborg-Korsør fra 1984 til 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for kørende trafik.

Ruten transporterede personer, varer og lastbiler. Den blev oprettet i 1984 som privat konkurrent til det statslige DSB Rederi (senere Scandlines) på Storebæltsoverfarten.

Rutens officielle navn var Vognmandsruten Nyborg-Korsør A/S.

I 1983 var skibsfører Hans E. Bergmann faldet i snak med en vognmand fra Fyn på en privat overfart mellem Taars og Spodsbjerg. Den fynske vognmand forklarede at ruten Tårs-Spodsbjerg (Lolland-Langeland) var 700 kr. billigere end DSB’s rute over Storebælt, hvis man skulle have et lastvognstog fra København til Odense.

Hans Bergmann fik regnet på en mere direkte overfart mellem de to byer, eller udskibningsbyerne Nyborg og Korsør. Derefter tog Hans Bergmann og Dan-Consult i Svendborg kontakt med Nyborg og Korsør Kommuner, samt byernes havneudvalg. Forhandlingerne endte positivt og der blev anvist ledige kajpladser til Vognmandsruten.

Hans Bergmann var overfartsleder og ruten blev fra starten ledet af Ole B. Hansen, tidligere ansat ved Dan Consult. Han kom til Korsør i 1983 for dette job. I 1988 blev Ole B. Hansen fuglekonge i Korsør Fugleskydnings- og forskønnelsesselskab.

Den 18. marts 1984 blev sejladsen indledt på ruten Korsør – Nyborg. Terminalen med billetsalg og ventepladser lå i Korsør ved Sylowsvej og Batterivej.  

V. R. Shipping ApS var det selskab, som købte Vognmandsrutens første færge ”Trailer Express”. Senere sejlede RoRo Cimbria også på ruten. Mest populær var Julle, der havde cafeteria og legerum ombord.

Billetprisen for en personbil med fører kostede 122 kroner på vognmandsruten mod 284 kroner med DSB. Hver time var der afgang fra Nyborg og fra Korsør.

I februar 1990 overtager Dansk Investeringsfond, DIFKO, Vognmandsruten med tilhørende færger og terminalanlæg.

Den 20. marts 1991 rundede Vognmandsruten passager nr. 1.000.000. Det blev fejret med blomster og foreviget af fotograf Vagn Kviesgaard i Korsør Posten.

Da Storebæltsbroen åbnede for biltrafik den 14. juni 1998 blev overfarten og Vognmandsruten nedlagt.

I juni 2001 blev den sidste færge ”Difko Nyborg” fjernet af to slæbebåde fra Halsskov Færgehavn, hvor den havde ligget siden sin sidste færgeoverfart i juni 1998. Det var den sidste af de såkaldte røde ”Rasmus Klump-færger”, som sejlede for Vognmandsruten.

Litteratur:

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, A3071

Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelses Selskab, kongerækken 1988

Vognmandsruten af Frederik Naumann, 2002

Skælskør Husholdningsskole

Skælskør Husholdningsskole ”Daneborg”

Bygningen ”Daneborg” på adressen Slagelsevej 4, Skælskør blev oprindelig bygget som husholdningsskole med plads til 20 elever i 1908. Denne husholdningsskole fik kun få års virke.

En husholdningsskole tilbød faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre og medhjælpere i husholdning, som unge piger i store husholdninger.

Tanken bag de danske husholdningsskoler var at give unge piger en skolemæssig uddannelse i huslig gerning og daglig husførelse, da mange kvinders arbejdsplads var i hjemmene eller mange havde og var hushjælp (kokkepiger, kokkekoner, stuepiger og husbestyrerinder). Dansk Kvindesamfund afholdte mange møder over hele landet i 1890’erne om emnet.

“Daneborg” blev bygget i 1908 som A/S Skelskør Husholdningsskole.

Skolen lagde særlig vægt på undervisning i madlavning. Det var også muligt at få undervisning i al slags syning og håndarbejde. De unge piger kunne også lære stuepigegerning, som de kunne søge job som stuepiger med efter opholdet. Der var både praktisk undervisning og en teoretisk undervisning ved bestyrerinden Ida Troels Lund (født Rosendahl), lærerinde Frk. Zelma Schrøder og lokale lærerkræfter.

Opholdene varede 5 måneder, med start i maj og i november. Det kostede 65 kr. pr. måned for opholdet i 1908. Senere kostede det 55 kr. pr. måned. Eleverne på husholdningsskolen blev optaget fra 16 års alderen. Der var plads til 15 elever på de lange ophold. Der var plads til i alt 20 elever ad gangen. Der var også 1-2 måneder lange ophold og specialkurser.

Elevernes arbejdsdragt bestod af bomuldskjoler og hvide forklæder samt kapper og grydeklude, som de selv syede på skolen. Elevernes fritid gik med badning, cykle- og spadsereture på egnen til godser og skove.

Statsanerkendelsen skulle finde sted i maj 1911, så eleverne kunne opnå statsunderstøttelse til deres ophold på husholdningsskolen.

I efteråret 1914 måtte forstanderinden Ida Troels-Lund lukke sin husholdningsskole, da der ikke kunne samles elever nok til at blive statsanerkendt.

Fra 1914: A/S Skelskør Hvilehjem og Pension Villa “Daneborg” ved fru Marie Jørgensen.

Siden 1985 har der været privatboliger i Daneborg med adresserne Slagelsevej 2, 4, 6, 8, 10, 12

Bygningen

”Daneborg” blev revet ned i 1984/85 efter at have stået tomt og forladt i en periode. Der blev bygget nye boliger på stedet.

Bygningen var opført i røde sten, forsynet med verandaer og altaner.

Placeringen lå på en bakke lige udenfor Skælskør by, ovenfor Skælskør Nor. Den høje placering gav en dejlig udsigt mod Skælskør Nor, byen, Storebælt med Egholm, Agersø og Omø.

Husholdningsskolen var indrettet efter datiden standarder med store, lyse og sunde arbejdslokaler, opholdsværelser og elevværelser. Eleverne boede på et – og tomandsværelser, som de selv holdte orden på sammen med arbejdslokalerne. Værelserne var møbleret. Der var en fælles dagligstue, hvor alle kunne opholde sig, og der var et fortepiano.

I køkkenet var en dekoration på væggen udført af maler og kunsthåndværker Gudrun Trier (1877-1956). Gift med arkitekten E. Mørch og mormor til grafiker og forfatter Dea Trier Mørch (1941-2001). Et billede af vægdekorationen kan ses i et hæfte fra bestyrerinden Ida Troels-Lund, der er afleveret til Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Litteratur:

Per O. B. Christiansen, A/S Skelskør Husholdningsskole … I: Jul i Skælskør 2001

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A286

Billeder og postkort med Husholdningsskolen på Daneborg på arkiv.dk

Elisabeth Spandet Grunnet

Født 10. juni 1896, Slagelse
Død 16. marts 1944, København

Begravet på Sct. Peders Kirkegård, Slagelse.
Graven blev i 1970 markeret med frihedskæmpernes bronzemedalje og er fredet.
Mindetavle på Yrsavej, Frederiksberg Svømmehal

Elisabeth havde under Besættelsen 1940-45 kontakter til den polsk-engelske efterretningstjeneste via sin mand, Aage Grunnet, og opbevarede illegale våben og ammunition i sit hjem. Del af Modstandsbevægelsens arkiv og Modstandsdatabasen.

Inspektrice ved Frederiksberg Svømmehal og Badeanstalt fra 1934.
Uddannet som massøse og virkede som sådan herhjemme og i udlandet.

Skolegang i Slagelse.
Opvokset på Korshøjgård i Landsgrav. 

Datter af gårdejer Kristen Martin Petersen, (1857-1897) og Ingrid (1865-1944), født Spandet.

Gift 21. december 1939 med kriminalassistent Aage Oskar Harald Grønbech Grunnet (født 16. november 1895, Benløse sogn).

Under Besættelsen 1940-1945 var Elisabeth tilsluttet den polsk-engelske efterretningstjeneste.
Hendes mand, kriminalassistent Aage Grunnet, gjorde tjeneste hos statsadvokaten for særlige anliggender. I denne egenskab var han i stand til at give oplysninger til modstandsfolk, og hans kontor på Politigården og ægteparrets hjem blev møde- og samlingssted for illegalt arbejdende mennesker, kurerer, transportfolk osv. Hjemmet fungerede tillige som depot for våben og ammunition.

Kontakten til den polsk-engelske efterretningstjeneste knyttedes gennem den polske handelsattaché Rédiger, der var en nær ven af familien. Aa. Grunnet fungerede som forbindelsesled imellem organisationen her i landet og den svenske ledelse.

Den 8. marts 1944 blev Aage Grunnet arresteret af tyskerne, sigtet for militær spionage, sabotage m.v., som følge af tyskernes afsløring af den polsk-engelske efterretningstjeneste i Danmark, der var organiseret af den polske eksilregering i London og Secret Service.

Elisabeth Grunnet blev afhørt som medsigtet, men ikke arresteret i første omgang. Den 13. marts 1944 blev Aage Grunnet løsladt af mangel på bevis. Et af organisationens arresterede medlemmer, kontaktmand til Grunnet, tilstod imidlertid dagen efter, at denne var leder af den polsk-engelske efterretningstjenestes
virksomhed i Danmark, og at Elisabeth Grunnet var medskyldig.

Samme dags aften, den 14. marts, blev begge på ny arresteret. De indsattes i Vestre Fængsel, hvor Elisabeth Grunnet afgik ved døden efter en umenneskelig behandling under fængselsingen. Elisabeth døde på det tyske feltlazaret på Nyelandsvej i København den 16. marts 1944.

Litteratur:
Biografi i: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 132.
Modstandsdatabasen ved Frihedsmuseet under Nationalmuseet
Slagelse Stadsarkiv- og Lokalarkiv, registrering A599

Maria Mejer, november 2020

Landcentralen, Skælskør

Maskinstation og entreprenørforretning 1951 – 1987.

En maskinstation udførte forskelligt landbrugsarbejde, som landmændene ikke selv kunne klare. Eksempelvis ved at have specialmaskiner til bestemte opgaver i landbruget.

I 1951 startede Knud Nielsen Landcentralen på sin bror Erik Nielsens adresse, Teglværksvej 27, 4230 Skælskør.

Knud Nielsen købte en kreaturklipper og en brugt Landrover med sprøjte i 1951, som blev den spæde start på Landcentralen.

I 1953 trådte Knud Nielsens bror Erik Nielsen ind i forretningen. Det skete ved, at Erik Nielsen købte forskellige brugte landbrugsmaskiner af frugtavler Verner Schou, Tystofte.

Fra 1953 til 1985 ekspanderede Landcentralen konstant.

Landcentralen udførte i perioden mange forskellige opgaver. Bl.a. snerydning i den tidligere Skælskør Kommune i den strenge vinter 1978/79, hvor alle kommunens veje var totalt lukkede.

I 1982 havde Landcentralen gravearbejdet ved kloakering af Lovsøvej, hvor man stødte på et forsvarsanlæg fra 1300-tallet. Ved de arkæologiske udgravninger af fundet fandt man Helledegrøften fra år 1250.

Pr. den 1. januar 1985 trådte Erik Nielsen ud af forretningen og solgte efterfølgende sin andel af Landcentralen til sin bror Knud Nielsen.

Knud Nielsen havde Landcentralen frem til høsten var ovre i 1987, hvor han definitivt valgte at lukke forretningen. Maskinerne blev henholdsvis solgt til smeden i Fodby ved Næstved og Tystofte Forsøgsstation.

I 2020 ejes Teglværksvej 27 af efterkommere af brd. Nielsen.

                                                                                                                      22-09-2020 Jens Nielsen

Litteratur:

Jul i Skælskør 2016: Landcentralen

Udklip om Helledegrøften, Småtryksamlingen, Skælskør Egnshistoriske Arkiv

Artikel i Slagelse Leksikon: Helledegrøften

Helledegrøften i Skælskør

I 1982 udførte Landcentralen gravearbejdet i forbindelse anlæggelse af ny kloak på Lovsøvej.

Her stødte man på arkæologiske fund, hvad senere viste sig at være Helledegrøften. En grøft, der strakte sig fra fjorden til noret i en længde på ca. 500 meter. De arkæologiske undersøgelser viste, at der højst sandsynligt er tale om et porttårn fra midten af 1200-tallet.

Omkring år 1250 pantsatte Kong Abel Skælskør til den tyske ridder Henrik af Æmeltorp.

Ridderen Henrik af Æmeltorp følte sig truet af angreb fra vest og anlagde derfor Helledegrøften som forsvarsværk i 1250. Helledegrøften strakte sig fra fjorden til noret i en længde på ca. 500 meter.

Kong Abel dør i 1252, og bliver efterfulgt af hans bror Kong Christoffer den 1. Kong Christoffer forsøger at jage den tyske ridder Henrik ud af Skælskør. Angrebet mislykkedes, og den danske konge blev drevet på flugt. I 1253 angriber Kong Christoffer Skælskør igen, og denne gang lykkedes det kongen at slå den tyske ridder. Ridderen blev drevet på flugt og nåede at flygte fra Skælskør ad vandvejen.

I 2020 kan de sidste rester af Helledegrøften ses i haven ved Kobækvej 5, Skælskør.

08-09-2020 Jens Nielsen

Litteratur:

Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1977: Helledegrøften
Udklip/Småtryk Skælskør Lokalarkiv: Helledegrøften
Jul i Skælskør 2016: Landcentralen

Caja Rude (1884-1949)

Forfatter

Caja Rude blev født den 11. juli 1884 på Frederiksberg.

Hendes barndom blev turbulent, efter hendes far forlod de 8 børn og deres mor i 1892. Fattigdommen i barndomshjemmet førte til, at Caja blev sendt ud at tjene i 10 års alderen. Caja fik hurtigt erfaring med social nød og klasseforskelle, da hun som 17-årig arbejdede som tjenestepige i København.

I 1907 blev hun gift med værkmester Lauritz Chr. Rude og bosatte sig i Stege. Børnene Hans Christian, Esther Rikke og Axel blev født i hhv. 1908, 1909 og 1917.

Familien flyttede til Korsør, hvor manden fik arbejde hos maskinfabrikant Henrik Hansen.

Caja Rude engagerede sig i kvindepolitisk arbejde i Korsør. Hun var i en periode formand for den lokale afdeling af Dansk Kvindeforbund, og sad i bestyrelsen for Dansk Værgeraadsforening og Danske Kvinders Fredskæde (senere Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed).

Arbejderkultur betød for hende, at der skulle skrives bøger for de unge arbejderkvinder, men især, at det var vigtigt at hævde sit eget værd, at opnå en sund og stærk selvbevidsthed gennem uddannelse og til slut at kunne skabe et stabilt hjem, baseret på respekt for kvinden som hustru, arbejder og moder.

I en årrække, inden Caja Rude igen kom til København, fik hun anvendelse for sine store musikalske evner ved at arbejde som biografpianist rundt omkring i landet, mest arbejdede hun som journalist.

Senere var hun redaktør af brevkassen ”Spørg Ville” på Social- Demokraten, hvor hun besvarede spørgsmål om sociale problemer og formidlede kontakt til de sociale institutioner. Som brevkasseredaktør samlede hun et kartotek på mere end 23.000 sager. Caja fik i 1941 Tuborgfondets understøttelse til at gå videre med sit arbejde og sammenligne de kvindelige industriarbejderes forhold i de skandinaviske lande.

Den 10. november 1949 døde Caja Rude i København. Hun var en varmhjertet kvinde, som i årenes løb har hjulpet tusinder af småkårsfolk. I næsten 20 år var hun tilknyttet ”Social-Demokraten

Forfatterskab

I 1915 begyndte Caja Rude at skrive til aviser. Skuespillet ”Som Kvinder var – som Kvinder er” blev skrevet og opført i Slagelse i 1925.

Komedien ”Når Guldregnen blomstrer” blev skrevet til fordel for Svendehjemmet på Tårnborgvej nr. 18 i Korsør.

I årene efter ”Når Guldregnen blomstrer” skrev Caja Rude en række bøger, som omhandlede en politisk kamp på socialistisk grundlag og opdragelsen til selvværd og selvdisciplin som en del af arbejdernes kamp for bedre sociale og økonomiske vilkår.

I 1938 udkom ”Kammerat Tinka”, der fortæller om en styrmandsfamilie, der flyttede fra Nansensgade i København til Slottensgade i Korsør og om dagligdagen med mand, børn, naboer og andre folk i kvarteret omkring Slottensgade. Hvor forfatteren selv boede omkring 1927-28.
Det er forfatterens vigtigste bog, der beskriver den ideale, kvindelige socialdemokrat, som trodser sit småborgerlige udgangspunkt og vælger arbejdertilværelsen.

Øvrige bøger er bl.a. ”Skyggebilleder” (1929), ”Arbejdere, skitser fra en krog af verden” (1930), ”Kravet” (1921) og en række bøger for unge piger.

Maria Mejer 11-09-2020

Litteratur

Korsør Historier nr. 5, 2006

Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo

”Korsør Social- Demokrat”

 Bogen: ”Korsør i årene op til 1928”