Forening Norden

Forening Norden blev dannet i april 1919 i Danmark, Sverige og Norge efter Første Verdenskrig (1914-1918). Efterfølgende blev foreningen også dannet i Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland.

Foreningens Formaal er som bekendt at uddybe Fællesfølelsen og øge Samarbejdet mellem Nordens Folk, at arbejde for større Oplysning om de andre nordiske Landes Aandsliv, Samfundsforhold og at styrke de nordiske Folks Samvirke indadtil og udadtil. ” –  fra Sorø Amtstidende 10. august 1943

Danmark har over 80 lokalafdelinger af Foreningen Norden, samt en selvstændig ungdomsorganisation Foreningen NORDENs Ungdom. Lokalt er der en afdeling i Slagelse og en Korsør-Skælskør afdeling, skabt af en sammenslutning af de tidligere købstæders lokalafdelinger.

Lokalafdelingerne blev stiftet i Slagelse i 1943 med forstander Frederik Nørgaard (Antvorskov Højskole) som formand, den 3. november 1944 i Korsør med viceskoleinspektør Walter Munck som formand og den 29. april 1945 i Skælskør med redaktør Dines Petersen (Skælskør Socialdemokrat) som formand.

Skælskørs og Korsørs lokalafdelinger blev slået sammen i marts 2009. Foreningerne eksisterer endnu.

Malene Sofie Justesen, 12. juni 2021

Kilder og links:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A310
Foreningernes hjemmesider: https://norden-storebaelt.dk/ og https://norden-slagelse.dk/

Kystsikring og Korsør

Storebælt har til tider været en grum nabo til Korsør. Lige så smukt det kan være at opleve en solnedgang, lige så barskt kan det være, når Storebælt, ved højvandet, skyller ind over kysten og oversvømmer dele af byen.

Oprindeligt er Korsør opstået i et delta-område. Byen ligger i dag for en stor del på inddæmmede arealer, opfyldte områder, selv om kulturlagene i Korsør er vokset, ligger dele af byen stadig lavt i forhold til kysten.

I Storebælt løber en meget stærk strøm, der fører mange kubikmeter vand i døgnet gennem bæltet enten fra syd eller nord. Når denne gennemstrømning af klimatiske årsager bliver forhindret, sker der stormflod i Korsør. Stormflod kan komme om hundrede år, den kan også komme om 14 dage, dette er ganske uforudsigeligt.

I Korsør har beboerne mange gange oplevet store oversvømmelser. Ved byarkæologiske udgravninger ses tydeligt aflejret strandsand og småsten i kulturlagene.

Gennem tiderne er der gjort forsøg på kystsikring. Den mest omfattende kystsikring blev anlagt ca. 1820 som et stenglacis fra Gamle Bro til ud for Flasken. Samtidig blev opført en stendosering på over 1 meters højde langs med vejen. Byfoged Bernth (1782-1860) anlagde strandpromenaden (Sylowsvej).

Kysten her var meget sårbar. Ved flere isvintre brød isen de anlagte sten løse, og på et byrådsmøde 10. februar 1843 blev der afholdt offentlig licitation over levering af 90 kubikmeter kampesten til kystsikring og reparation af kystsikringen fra Gamle Bro og til Badstuen. Samtidig skulle der udlægges 4 stenarme ud fra kysten.

Den gamle kyststrækning er ændret. Den første udbygning fra kysten, mod nord, er Fiskerihavnen, der blev anlagt ud for Fæstningen fra 1880.

Benzinhavnen blev anlagt ca. 1930, vinkelret ud for Batterivej og Slottensgade. Her etablerede A/S Dansk Shell et område med flere store benzinbeholdere. Området blev forsynet med et plankeværk og et adgang forbudt skilt, men mod nord blev anlagt en vej ud til enden af molen i benzinhavnen. For enden af denne anlagdes desuden en lang bølgebryder ud mod nord.

Ved det yderste af anlægget blev mod nord, blev en sejlklub etableret med klubhus og anløbsbroer til lystbåde.
På søndre side af molen blev svømmeklubben anlagt med tilskuerbænke, omklædningsrum, klubhus, broer og 3 m. vippe. På en loftsbjælke i klubhuset, stod der ”Plej dit vel i KSL” og ”Tag et bad og svøm dig glad”. Stedet blev også brugt til svømmeundervisning af børn i skolerne i Korsør. Korkbælte om maven, og så bare i vandet, selv om det var koldt, eller det blæste.

Senere blev et trekantet areal mellem Benzinhavnen og Sylowsvej opfyldt. Stedet blev i mange år brugt som cirkusplads. Der var stor jubel, når elefanterne blev badet i Storebælt.
Pladsen blev også brugt ved isbådstransport ved isvintrene i 1940erne, her blev bl.a. frosne svinekroppe lagt på stendosseringen, indtil de skulle befordres videre med et godstog. Det var dengang, der var løse hunde i byen, og det var tit, de lettede ben op ad svinekroppene, det tog man ikke så tungt, kroppene skulle jo bare til København.

Isvintrene i 1940erne havde gnavet ind på stenglaciset. Der blev nu sat en høfde af granstammer, langs med strandkanten. Granstammer i to rækker blev banket ned i vandkanten, granris blev fyldt op i mellemrummet. Meningen var, at der skulle skylle bølger ind over høfden og aflægge sand, så stranden blev bredere. Denne metode for kystsikring blev brugt ud for Korsør slot allerede i 1660erne da fæstningens volde og voldgrave blev færdigetableret.
Løsningen var god, så længe høfden holdt. Aflejring af sand gjorde, at der blev en dejlig badestrand langs Sylowsvej.

Omkring 1950 blev der yderligere etableret opfyldning ud for kysten, Flådestationen blev anlagt. Der er senere sket opfyldning ved udvidelse af Flådestationen.
Det stykke af stendosseringen, der blev inddraget i Flådestationens areal er blevet fjernet, og der var langt størsteparten af den gamle dossering.
Inden fjernsynet blev til, var det et meget yndet sted for beboerne på Sylowsvej at sidde på stendoseringen en sommeraften. Her kunne man tale med naboen, udveksle begivenheder og samtidig se børnene lege ved vandet. Byens borgerskab gik tit aftentur langs Sylowsvej.

Nu er stranden langs Sylowsvej væk, og efter Marinaen er anlagt (i 1977), er der kun et lille stykke af stendoseringen tilbage, fra flådestationens hegn og hen langs vinteroplagspladsen for lystbåde.

I skrivende stund (2021) har Slagelse Kommune store planer om kystsikring, med højvandssikring for byen. Et virkeligt omfattende projekt, udarbejdet af konsulenter. Dog på de opsatte plancher rundt om i byen ser det ud til, at den sidste rest af stendosseringen bliver dækket af en jordvold.

Den sidste rest af stendosseringen er et stykke kulturhistorie, som jeg gør opmærksom på. I stedet for at dække den med en jordvold, så læg jordvolden bag ved stenene, så stenene, der fortæller så meget historie, stadig kan ses.

Copyright:
Gyrit Kaaber, Formand for Korsør Bevaringsforening,
Forlev den 20. februar 2021

Sønderup-Nordrup fattigvæsen 1845

Efter forordningen fra 1841 blev hvert sogn styret af et sogneforstanderskab.

Præsten var født medlem, og de øvrige medlemmer fra det enkelte sogn blev valgt af og blandt sognets mænd, der var over 25 år, ustraffede og i besiddelse af en passende formue (gård med mere end en tønde hartkorn).

Valget foregik åbent, idet hver valgberettigede mundtligt tilkendegav, hvilken person man stemte på. I tilfælde af stemmelighed blev der trukket lod.

I Sønderup–Nordrup hed præsten på det tidspunkt Adam Anton Frederik Schrøder (71 år).

Formanden for sogneforstanderskabet var gårdmand H. Nielsen fra Sønderup. De øvrige fire medlemmer var gårdmand Ole Hansen, Årslev, gårdmand Ole Madsen, Skaftelev, gårdmand Niels Rasmussen, Skaftelev og gårdmand Peder Pedersen, Nordrup.

Sogneforstanderskabet havde fattigvæsenet som ansvarsområde.

Der blev udarbejdet et budget (forslag) til, hvor meget hver enkelt husstand skulle betale til fattigvæsenet.

Sognenes fattige blev delt op i tre klasser:

Første klasse var alle de gamle og syge, eller på helbred, førlighed, sanser og forstand således svækkede, at de aldeles intet, eller kun såre lidt kunne tjene til livets første fornødenheder (som beskrevet i forordningen om fattigvæsenet fra 1803). Der var i alt fem fattiglemmer i denne klasse.

Anden klasse var beregnet for ”udsatte børn”. I alt tre børn.

Tredje klasse rummede familier og enkeltpersoner, der er forskellige årsager ikke var i stand til at tjene til den mest nødtørftige underholdning (indtægt). I alt otte personer.

Der fandtes intet fattighus i de to sogne. Fattiglemmerne var indkvarteret hos de lokale beboere, først og fremmest hos husmændene. Kun en enkelt gårdmand havde et fattiglem boende.

Hvert fattiglem (eller værten) modtog byg, brød, flæsk, tørv og et ringe beløb (5–10 rigsdaler) fra de gårdmænd og husmænd, der var noteret i oversigten for ydelser til fattigvæsenet.

Sorø Amt modtog det endelige regnskab til revision. Regnskabet blev returneret i sommeren 1848 med enkelte kommentarer.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kilder: Folketællingen 1845 og Fattigregnskabet for Sønderup- Nordrup 1845.

Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Solskinstroppen, Skælskør

Det Danske Pigespejderkorps blev på landsplan stiftet 10.10.1910.
I Skælskør blev ”den kvindelige spejderafdeling” oprettet den 7. juni 1923 ved et møde på Postgården. Den første tropsfører blev organistinde Agnes Elise Georgine Trampedach. Hun havde som hjælper frk. Andersen, politikontoret. Der meldte sig 15 unge piger. Første tropsråd bestod af fru sagfører Hansen, fru købmand Harder Jørgensen, fru Bjerregård og redaktør Nielsen. Man holdt møder i administrationsbygningen, og allerede i december samme år forærede hotelejer Bjerregaard troppen en smuk stander.

Der var en pause i troppen fra 1924 til 1937-1938, hvor fru politimester Grüner og frk. Else Nielsen (datter af glarmester Valdemar Nielsen) tog over. I 1951 flyttede tropsfører Tove Ottesen til Asaa, hvor hendes mand blev postmester, og det medførte, at troppen lå stille indtil 1966, hvor Irene Willenbrock blev tropsfører.

Troppen har kørt fint lige siden med store og små spejdere. I starten holdt man til på Kanehøj Mølle, derefter i lokaler i Vestergade (Frausings gård), inden der blev råd til egen hytte bag Hesselbyvej i 1970.
Sidste gruppeleder m.m. var Lisa Medici, som har været aktiv leder ca. 20 år.

HANNE BECHMANN. 2014

Undervisningsplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

A.

Undervisningen er fælles for drenge og piger.

B.

 I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.

I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.

C.

Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.

D.

hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.

Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.

Religion 3 timer i begge klasser.

Regning 3 timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.

Sang 1 time i begge klasser.

I alt ugentlig 18 timer.

pogeskolerne undervises i:

Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.

Religion 4 halve timer i begge klasser.

Skrivning 2 timer i begge klasser.

Regning 6 halve timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.

Sang 2 halve timer i begge klasser.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Skoleplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Sorterup Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.

Næsby Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.

Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Vedbysønder Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.

Ottestrup Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.

Sorterup Præstegård 30. august 1899.

Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.

Skolekommissionen.

En favn svarer til 2,2 kubikmeter.

En tønde svarer til omkring 170 liter.

En kvadratalen svarer til 0,39 kvadratmeter.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Slagelseskoler på udflugt

Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.

At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.

1899

I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.

1921

Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”

1940

I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”

1947

Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af   tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!

2000

I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen. 

Hans Trier, november 2017

Sønderup skoles ældste klasse i  Frederiksberg Have med lærer Anders
Gommesen, 1899.

Slagelsemusik

Der eksisterer to marcher med titlen “Slagelse Tappenstreg”. Den ene er skrevet af Niels Albrechtsen og den anden af Ludvig Makwarth. J. P. Hostrup skrev “Slagelse Borgermarch” og Niels Jensen “Slagelse Lystanlægs Festmarch”. “Vognmanden i Slagelse” har tekst af Otto Johansen, mens musikken – som er stærkt inspireret af den langelandske folkemelodi “I skovens dybe stille ro” – tilskrives Ludvig Makwarth. H.C. Kapel, som var organist ved Skt. Peders kirke, har skrevet en række værker for kor og orkester. Bankmanden Knud Normann, som var en af initiativtagerne til det lokale hjemmeværnsmusikkorps, skrev “Region V.s Honnørmarch” og “Slagelse Valsen”.  Andreas Veng Christensen og Georg Buchreitz skrev en Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935, da de begge var lærere på stedet. Børge Lorentzen skrev “Slagelse Bys 700 Års Jubilæums- og Festmarch” og “Slagelse Visen”. Torben Bækkeskov har skrevet “SG Festmarch”, som benyttes til skoleballet på Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Skaftelevharpunen

Et af de ældste fund i Nationalmuseets udstilling om Danmarks oldtid er Skaftelevharpunen fra Vestermose.
Den blev fundet i 1941 ca. 500 meter syd for Vestermosegård i Skaftelev nord for Slagelse. Det var gårdbestyrer H.W.Thornsen, der fandt harpunen i en bunke opgravet jord i forbindelse med udgravning af en grøft ved Vestermose.
Harpunen er fremstillet af rensdyrtak og er udformet med ni kraftige takker/modhager på de to sider.

Skaftelevharpunen

Den er dateret til rensdyrjægertiden/palæolitikum/ældre stenalder for omkring 12.000 år siden.
Det danske område var dengang et sammenhængende landområde med en flod gennem det nuværende Øresund. Denne flod forbandt Den baltiske Issø i det nuværende Østersøen med Atlanterhavet. Nordøst for dette landområde lå iskappen stadig over Skandinavien.
I dette barske landskab begyndte rensdyrene at trække nordpå i jagten efter føde. I hælene på disse dyreflokke kom spredte grupper af jægere, der levede af jagten på disse dyr og samtidig udnyttede rentakkerne til at fremstille redskaber, der kunne anvendes til jagt på andre dyr.
Skaftelevharpunen har været beregnet til fiskeri. Den må være mistet under fiskeri i den langstrakte sø, der senere blev til Vestermose.
Harpunen måler ca. 25 cm og ligger som genstand nummer 10 i Nationalmuseets kronologiske samling i rum 0.
Skaftelevharpunen er en såkaldt toradet harpun. Typen kendes fra rensdyrjægerbopladser på Havel-egnen og Holsten i Tyskland, i Polen og er rigt forekommende i Mellem- og Sydeuropa.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014