Gækkelundsvej

Bestod oprindelig kun af den nordlige del af den nuværende vej. Den sydlige del hed indtil 1973 Idagårdsvej. Vejen ligger på Idagårds Vestermark, som blev købt af bygmester H.P.P. Hansen og senere udstykket.
Landsbyen Gækkelund, som vejen er opkaldt efter, hørte under Antvorskov Slot og blev nedlagt i 1585 efter ordre fra Frederik den Anden. De 7-9 gårde i landsbyen blev genopført andetsteds på kronens gods. Navnet overlevede i en del år i “Geckelunds Mark”.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Guldskatten i Slagelse

I 1883 var købmand Peter Thomsen gået i gang med bygningen af en ejendom på hjørnet af Fisketorvet og Skovsøgade. To arbejdsmænd havde hakket og gravet sig igennem et murstensdækket gulv, da de pludselig stødte på skinnende sølv- og guldmønter.

Allerede samme dag blev nyheden bragt i den lokale avis: ”I Eftermiddag er der i Kjælderen under Gaarden paa Hjørnet af Skovsøgade og Gammeltorv, der for tiden er under ombygning, ved Gravning gjort et betydeligt Møntfund. Der er Ifølge Gaardens Eiers Hr. Kjøbmand Peter Thomsens meddelelse til os funden ca. 450 Stk. Guld og Sølvmønter, samt Brudstykker af
Smykker eller lign., 8 Guldringe og 27 Stkr. Perler eller lign. – Fundet gjordes under et Murstensgulv i en gammel Kjælder.”.

Købmand Thomsen lod i de følgende dage skatten udstille i glas til beskuelse i købmandsforretningen på Fisketorvet, inden han personligt indleverede skatten til Nationalmuseet

Guldskatten fra Slagelse er den største middelalderlige skat, der er fundet i Danmark.

Den bestod af 186 guldmønter, 269 sølvmønter, 1 guldring med safir, 1 guldring med ametyst, 1 guldring med perle, 1 guldring med fransk indskrift, 1 guldring med Kristushoved, 1 guldring med mindre Kristushoved, 1 guldring med havsnegl, 4 spænder af guld og sølv og 16 hægter og påsyningssmykker samt 4 sølvbarrer.

Safirringen er vurderet til at være en konge eller biskop værdig. Safiren er fra Ceylon og var meget eftertragtet. De anvendtes oftest af kongelige og biskopper. Den ældste biskopring, man kender i Danmark, har tilhørt biskop Absalon. Det var ikke usædvanligt, at biskopper og andre høje gejstlige bortgav ringene som gave til kongelige eller verdslige personer. Således testamenterede ærkebiskop Peder Kruse en safirring til Dronning Margrethe i 1391.

Mønterne har hjulpet med at datere skatten, da de yngste mønter er 2 nürnbergske guldgylden fra 1372.

Slagelse var 3. maj 1376 vært for et Danehof, hvor Dronning Margrethes 6-årige søn Oluf blev valgt til konge af Danmark – med sin moder som formynder.

Da Danehoffet havde fremmøde af rigets bisper, drosten og marsken foruden herremænd, er det ikke usandsynligt, at skatten er blevet begravet på dette tidspunkt – af ukendte årsager.

I danefægodtgørelse modtog købmand Thomsen den nette sum af 2241 kr. Til sammenligning lå en månedsløn for en faglært i 1880 på knap 70 kr.

ANDERS OLSEN. 1.1. 2014

Kilde: Skattefundet i Slagelse 1883, Fritze Lindahl og Jørgen Steen Jensen i Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1983, s. 123-182.

Frederikslund Privatskole

Frederikslundsvej 16

Skolen blev oprettet på initiativ af tømrermester Jørgen Jensen, Frederikslund, i 1921. Tidlig på vinteren 1919 havde beboerne med Jørgen Jensen i spidsen henvendt sig til sognerådet med anmodning om at få oprettet en skole i Frederikslund. Sognerådet overvejede sagen og søgte udtalelse fra Sorø Amt, ligesom man sendte forespørgsel til Sankt Mikkels landsogn om eventuel interesse for at opføre en skole. Der var dog ingen positiv interesse for et skolebyggeri fra de to steder.

Sognerådet havde i sommeren 1920 mulighed for at købe en ejendom i Frederikslund, men fandt udgiften for høj. I stedet opfordrede sognerådet de lokale beboere til at leje en lejlighed og ansætte en lærerinde. Sognerådet ville gerne give tilskud til denne løsning, der blev gennemført, dog med et noget begrænset tilskud på 300,00 kroner i første omgang. Da skolen kom i gang i foråret 1921, blev der yderligere bevilliget 300,00 kroner.

Det var den lange afstand til Vedbysønder skole for børnene, der boede i Lindbjerg, Grøfte, Frederikslund og i skoven, der var baggrund for privatskolens oprettelse.

Luftfoto fra området og skolen øverst til højre i 1949: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object630492

Skolen startede i et lille hus tæt ved stationen, men kredsen omkring skolen købte en grund i 1922 og byggede en skole på matrikel 1 g tæt ved skoven. Bygningen ses stadig i Frederikslund på adressen Frederikslundsvej 16. Skolen havde telefon Vedbysønder 66.

Der var ansat en enkelt lærer, der varetog al undervisning. Frem til oktober 1936 var Dolly Kirstine Sofie Frederiksen ansat. Hun stammede fra Næsby Huse i Sorterup sogn, så hun har været lokalkendt. Derefter var det Jenny Goul Olesen, der var født i Hems ved Viborg. Efter skolens lukning vendte hun tilbage til sin hjemegn, hvor hun fortsatte som lærer.

Den lokale skolekommission førte behørigt tilsyn med privatskolen ved en årsprøve i marts måned hvert år. Det var sognepræsten som formand for skolekommissionen der forestod prøven. Elevtallet nåede aldrig over 20. I 1940 var elevtallet nede på 8. Forældrene boede tæt på skolen. To gårdejere, en ledvogter, Harald Jensens datter, en arbejdsmand på Lille Frederikslund og en elev, som måske kom uden for sognet. De to sidste elever blev indskrevet i april 1940 og kan således ikke umiddelbart spores i folketællingen fra 1940.

Skolen lukkede i forbindelse med åbningen af den nye centralskole i Ottestrup i 1955. Der blev indsat skolebus, der dækkede den sydlige og østlige del af Sorterup-Ottestrup kommune, således at eleverne fra Frederikslund-området kunne komme til den nye skole uden besvær.

Slagelse Lokalarkiv har to protokoller, der dækker 1924 frem til 1943: https://arkiv.dk/vis/20232

Knud B. Rasmussen, september 2020

FFF – Forsvarsbroderforeningen Fremad

Forsvarsbroderforeningen Fremad (FFF) blev stiftet på et møde i landsbyen Ollerup 8. februar 1885. På den efterfølgende generalforsamling i Gudum skole 15. marts 1885 blev lærer Alfred Christiansen valgt til formand. Til bestyrelsen blev valgt gårdmand Frederik Christensen, Ollerup, gårdbestyrer Frederik Hansen, Næsby, gårdbestyrer Jens Peder Nielsen, Gudum, smed Carl Emil Nilsen, Vedbysønder, gårdmand Peter Knud Petersen, Nordrup og gårdbestyrer Frederik Hansen, Sorterup. Suppleanter blev bestyrer Hans Nielsen, Vedbysønder og gårdmand Nils Jørgensen, Sønderup. Revisorer blev møller Ole Emil Olsen, Gudum og gårdbestyrer Jens Peder Jensen, Vedbynørre.

Af foreningens vedtægter fremgik det, at foreningens navn var ”Forsvarsbroderforeningen Fremad”. Foreningens formål var ”at vække og styrke den ånd, der bør besjæle enhver fædrelandsven,” samt ”at knytte hverandre sammen ved tale, skrift og selskabelige sammenkomster.” Endelig skulle der skaffes midler gennem årlige bidrag til gensidig støtte for enhver forsvarsbroder og dennes familie. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at kvinder kunne blive bidragydende medlemmer uden krav på foreningens øvrige goder.

Virkelige medlemmer var kun mænd, der på indmeldelsestidspunktet ikke havde passeret 40 år og som havde tjent i den danske hær eller flåde. Medlemmerne kunne få sygehjælp, lån, understøttelse og begravelseshjælp. Foreningen deltog i ligbegængelse efter anmodning til formanden.
I 1886 anskaffedes en fane med indskriften ”For Sandhed og Ret” samt foreningens mærke FFF.
Medlemstallet var 80 i 1886. Hver landsby havde en byformand, hvis opgave det var at indsamle bidragene fra medlemmerne. Et foreningsudpeget bud samlede derefter midlerne sammen for at aflevere dem til kassereren.

Foreningen gik straks i gang med at arrangere sammenkomster, blandt andet sommerfester i Valdemarskilde Skov og Parnas i Sorø, samt maskerade hos gårdejer P. Pedersen i Tyvelse.
Manglen på et passende samlingssted førte i 1889 til, at foreningen besluttede at opføre et forsamlingshus, der blev placeret på et jordstykke, som blev købt af Peter Petersen i Tyvelse. 28. september 1890 overtog foreningen bygningen, der var blevet indrettet med en lille lejlighed. Den samlede pris for forsamlingshuset blev 2825 kroner og 49 øre.

Det var først og fremmest støtte til syge medlemmer og lån til medlemmer, der prægede foreningens virksomhed.
Forsamlingshuset blev omgående et samlingspunkt for egnens foreninger. Missionen blev sammen med den lokale husflidsforening de første lejere. Derimod fik Frelsens Hær ikke lov til at benytte huset i 1891. Nogle år senere (1904) besluttede FFFs bestyrelse dog at lade Frelsens Hær leje forsamlingshuset.
Foredragsforeningen blev en flittig bruger. Dertil kom juletræsfester og maskerader, som FFF stod for, samt dilettant, som Dramatisk Forening for Tyvelse og Omegn arrangerede.
En lang række landbrugsrelaterede foreninger benyttede forsamlingshuset: hesteassurancen, kvægassurancen, svineproducenterne, tyreforeningen, lille og store hesteforsikringsforening, foderstofforeningen, andelshaverne i Slagelse Andels Svineslagteri og landarbejderforeningen.
Det lokale sogneråd for Sorterup-Ottestrup brugte huset til sognerådsmøder, valghandlinger samt rationeringskortuddeling under 1. verdenskrig.
Næsten hver vinter blev der afholdt danseskole, ligesom huset blev benyttet af Gudum Gymnastikforening og Gymnastikforeningen for Næsby og Omegn.
Næsby Brugsforening holdt møde i huset i 1893, og fodboldforeningen Næsby ved Skoven afholdt bal i huset 1909.

Efter en ombygning af huset blev det i 1908 muligt for Husholdningsskolen at afholde en række aftener med madlavning i den lille sal. Kongelig skuespiller (operasanger) Döcker, forfatteren Jens Nielsen Skytte og musikdirektør Nielsen stod sammen med den lokale sangforening for Sorterup og omegn og biografdirektør Dauche (film og lysbilleder) gennem årene for de mere kulturelle indslag.
På den politiske front blev huset benyttet af grundlovsværneforeningen, socialdemokratiet (1901), vælgermøder med Vilhelm Lange (1909) og H.P. Hansen (1915).

1. verdenskrig medførte i Danmark indkaldelse af sikringsstyrken, der blev placeret i kantonnement ud over landet. Lokalt medførte de mange indkaldte, at der blev afholdt soldaterballer i forsamlingshuset (1915). Gennem årene var der hyppigt problemer med spiritus i forbindelse med ballerne i forsamlingshuset, hvilket fik FFF til at indføre forbud mod udskænkning. Den lokale afholdsforening for Ottestrup og omegn virkede i området med støtte fra skomager Rods, Sorø, men tilsyneladende uden den store effekt.
 
FFF arbejdede næsten konstant med vedligeholdelse, reparationer og udvidelser af forsamlingshuset. Dertil kom foreningens virke med støtte og lån til medlemmer.
Medlemstallet faldt omkring 1920 til 30 virkelige medlemmer.
På en generalforsamling søndag den 18. april 1920 blev det vedtaget at sælge forsamlingshuset. Af de 13 fremmødte medlemmer stemte 11 for et salg. 2 stemte imod. Forsamlingshuset blev derefter solgt til en kreds af lokale beboere.
Overskuddet fra salget blev delt mellem de tilbageværende medlemmer, der hver fik 169 kroner.
Efter det veloverståede salg blev der den 31. marts 1921 afholdt en generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge foreningen. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling blev beslutningen endelig vedtaget. FFF ophørte sit virke den 1. maj 1921. Indtil denne dato stod foreningen ved sine forpligtelser i forbindelse med sygehjælp til medlemmerne.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01.01.14

Kilde: Forhandlingsprotokoller 1885-1921

Rovborg

I Tystofte beliggende ca. 3 km. øst for Skælskør har der været en ridderborg som blev kaldt Rovborg. Borgen lå ca. 300-400 meter nord for byen. Der var en lille sø eller mose med 2 holme. Disse holme kaldtes “Rovborg”, og alt tyder på, at der på dem har ligget en ridderborg.

Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltens sig til Tystofte.
Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund, så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret.

På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen, hvor borgens tykke mure har stået

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.           

Knud Bruun Rasmussen November 2016   

Vognmanden i Slagelse

er Slagelses “nationalmelodi”. Musikken tilskrives Ludvig Makwarth. Den vognmand, teksten omhandler, er Niels Peter Frederik Ferdinand Johansen (1861-1932), som i en årrække var en af byens spidser. Han sad i byrådet for Det konservative Folkeparti 1909-1925 og 1929-1931.

Hvem der skrev teksten, står hen i det uvisse. Det ville være nærliggende at tro, at det var vognmandens søn herreekviperingshandler Otto Johansen, men familien har oplyst mig om, at han nok var en habil tegner, men ikke har skrevet teksten. Otto Johansen var i de unge år “lidt af en balløve” og var blandt andet gæst i forlystelsesetablissementet Casino. Det var under en af de muntre aftener at han sammen med sine kammerater fik ideen til visen, læser vi i tidsskriftet Siden Saxo.

Litteratur: J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og
Siden Saxo (1996) bd. 4.

Børge Riis Larsen 01-01-2014.

Carlsen, Carl Christian (1812-1865), lærer

Midten af 1800-tallet var en vigtig periode for den danske folkeskole. Der var politisk og i samfundet livlig debat om, hvordan skolen skulle udvikle sig både pædagogisk og organisatorisk. Lærerne organiserede sig og krævede bedre vilkår, både til sig selv og til eleverne.

I den proces spillede Slagelse-læreren Carl Christian Carlsen (1812-65) en vigtig rolle, også på nationalt plan. Han var født i byen som søn af en lotterikollektør. Han blev først uddannet som linnedvæver og arbejdede som sådan i nogle år indtil han i 1834 efter privatstudier og et par år i latinskole tog eksamen ved Jonstrup Seminarium. Han oprettede og bestyrede herefter en privatskole i Slagelse, hvor han engagerede sig lokalt som borgerrepræsentant i byens styre, som fattigforstander, medlem af Købstadsforeningen, klokker ved Skt. Mikkels kirke og medudgiver af Slagelse Avis, hvor han redigerede udenrigsstoffet. Han var desuden medstifter af Slagelse Velgjørenheds-Selskab i 1841 og blev dets første formand, ligesom han i 1855 blev formand for den samme år stiftede Slagelse Haandværker- og Industriforening.

Han boede i en periode i Løvegade og var gift to gange, med døtre af henholdsvis en skræddermester og en bagermester fra Slagelse. Fra 1840 blev hans privatskole nedlagt, og han blev i stedet lærer ved Slagelse Borger- og Friskole for en løn af 300 Rd. årligt. Han udgav en række skolebøger til fagene tysk, religion, nordisk mytologi og regning/aritmetik – blandt andre “Hovedregningstabeller” og “700 Opgaver i Aritmetik”.

Fra 1848-50 udgav han bladet “Skolelærervennen” og fra 1857 til sin død “Samleren for Skolen og Lærerne” – begge landsdækkende skrifter for lærere og skoleinteresserede. Han var i mange år leder af Slagelse Herreds Lærerforening. Under forhandlingerne om Skoleloven af 1856 – der reformerede den første skolelov fra 1814 – arrangerede han en række lærermøder i Slagelse og Ringsted. Som lærerrepræsentant forsøgte han meget aktivt indflydelse på lovens indhold, både med hensyn til fagenes indhold, organisationen og lærernes løn- og boligforhold, samt sikring af deres enker og børn ved dødsfald. Ved et af møderne fik han med opbakning fra ca. 1000 lærere vedtaget en henvendelse til lovgiverne om en større jordlod til lærerne på landet og højere pengeløn i købstæderne.

Der var på denne tid stor debat om, hvorvidt folkeskolen skulle være en offentligt drevet enhedsskole (”Statsskoler”) med relativt ensartede, nationale krav til kvalitet og indhold, eller om man skulle satse på skoler med forskelligt ejerskab og pædagogisk linje og mindre statslig styring (”Friskoler”). I denne debat var Carl Christian Carlsen talsmand for det førstnævnte synspunkt, hvorefter skolerne skulle fungere på samme måde som de gratis skoler under fattigvæsenet, men for børn fra alle samfundslag.

Ved Skoleloven af 1856, som især var undervisningsinspektør (og senere statsminister) D.G. Monrads værk, gik staten ind med økonomisk støtte til udbygning af skolevæsenet. Det skabte samtidig bedre materielle vilkår for lærerne, herunder højere løn i købstæderne, bedre pensionsmuligheder og højere krav til  skolebygningerne. Der blev indført loft på max. 100 elever – fordelt på to klasser – i skoler på landet med kun én lærer. Med loven blev et liberalt dannelsesideal og den enkelte elevs tilegnelse af stoffet nu fokus for undervisningen, frem for udenadslære. Samme år fik Carl Christian Carlsen på sin fødselsdag den 12. juni overrakt en smuk hædersgave, givet af samtlige lærere i landet.

I 1856 fik han fik han i forbindelse med opførelse af den ny Borger- og Friskole på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade udvirket en række forbedringer, blandt andet så de projekterede gange blev bredere.

I 1864 udgav Carl Christian Carlsen bogen “Erindringer om Skolevæsenet”, hvor han – i form af dialoger med  navnlig landsbylærere som han førte under en større rejse rundt i landet – diskuterede forskellige synspunkter om skolevæsenet. Han tog blandt andet lærerlønningerne, kvindelige lærere, pryglestraffen, præsternes tilsyn med skolen og værdien af skolebøger og af fag som gymnastik under behandling. Bogen indeholder også en gennemgang af folkeskolens historie fra reformationen og frem til tiden efter Skoleloven af 1856.

Carl Christian Carlsen indsamlede som led i sit organisatoriske arbejde for lærerne systematisk oplysninger om landets skoler og lærere. I 1861 udgav han som tillæg til sit blad “Samleren” en “Fortegnelse over de ved Borger- og Almueskolerne i Danmarks Kjøbstæder ansatte Lærere”.

Ved sin død den 13. januar 1865 efterlod han to små børn, som hans allerede i 1863 afdøde anden hustru Frederikke (f. Høyer) var moder til. Børnene blev således ved Carl Christian Carlsen død tidligt forældreløse, men kunne heldigvis drage fordel af netop hans ihærdige slid for lærerstandens kår – herunder hans arbejde for stiftelsen i 1860 af en understøttelsesforening for forældreløse skolelærerbørn.

I en nekrolog i ”Samleren for Skolen og Læreren” lovpriste hans mangeårige kollega, lærer ved Sludstrup skole Johan Henrik Fix ham som ”Folkets Mand” der var elsket af skolebørnene og altid stod i første række når der skulle arbejdes velgørende for de fattiges hjælp og det almenes tarv. Ved hans bisættelse fulgte 2-300 personer af alle samfundsklasser ham til graven.

Som supplement – og måske korrektion – til dette mere officielle billede af Carl Christian Carlsen har vi også en udtalelse fra en af hans elever, den i lokalhistorisk sammenhæng overordentlig aktive farver og cigarhandler P. Arnskov. Arnskov skriver i sine erindringer om sin elevtid i Borger- og Friskolen fra 1858 blandt andet: ”..Carlsen, som vi mest havde til regning, han var vist en meget duelig lærer, men han havde en del udenoms arbejde, især med assurance, og kom vi op til ham og ville have besked om noget, kunne vi være temmelig sikre på at få på hovedet, fordi vi forstyrrede ham.” Arnskov tilføjer, at som bevis på lussingens fortræffelighed efterlod den et mærke på elevens kind, forårsaget af lærer Carlsens fingerring.

I Joakim Larsens skolehistorie fra 1899 tillægges Carl Christian Carlsen stor betydning som nøgleperson i processen frem til skolereformen i 1856. I den nyligt udgivne skolehistorie fra 2013 omtales han ikke, men der er ikke tvivl om, at han har haft stor betydning som leder, pennefører og organisator i forbindelsen med brydningerne om folkeskolens udformning, vilkår og formål omkring midten af det 19. århundrede.

Hans Trier, 05-09-2017 

Kilder

Arnskov, P. Bogen om Slagelse. Slagelse, Bøggilds Forlag, 1931

Carlsen, Carl Christian. Erindringer om Skolevæsenet og Omrids af Folkeskolens Historie. Slagelse 1864

Carlsen, Carl Christian. Fortegnelse over de ved Borger- og Almueskolerne i Danmarks Kjøbstæder ansatte Lærere. Kbh. 1861.

Coninck-Smith, Ning de & Charlotte Appel (red.). Dansk skolehistorie: Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. 5 bind. Aarhus Universitetsforlag 2013-15.

Fix, Johan Heinrich: Carl Christian Carlsen (nekrolog). I: Samleren for Skolen og Læreren, ekstranummer januar 1865 s. 1-4.

Hoffmann, Johan: Slagelse borger- og friskole 1800-1900. Særtryk af ”Vor Ungdom”, København 1899.

Knudsen G. P. Arnskov: Et Mindeord. I: Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 19. årgang 1931 s. 36-79.

Larsen, Joakim: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818-1898. Kbh. 1899.

Larsen, Joakim. Carl Christian Carlsen. I: Dansk Biografisk Lexikon 1887-1905 (www.runeberg.org)

Nielsen, Ole G. I byens larm en skole stod. Skoleliv i Slagelse gennem 200 år. Udgivet af Slagelse byråds skoleudvalg. Slagelseegnens Kulturkreds, 1982.