Sorterup Skole (1722 – 1956)

Sorterup Kirkevej 2A

Næsbyskovvej

I Sorterup tæt ved kirken og landsbyens gadekær blev der opført en rytterskole i 1722.

Her blev der holdt skole frem til 1915, hvor der blev opført en ny skole på Næsbyskovvej, næsten midt i sognet. Den gamle, stærkt ombyggede rytterskole, ligger fortsat på det oprindelige sted, nu i privat eje.

Skolen på Næsbyskovvej fungerede frem til opførelsen af centralskolen, som Ottestrup og Sorterup var fælles om. I Sorterup sogn var der således to skoler, nemlig forskolen i Næsby ved Skoven og skolen på Næsbyskovvej.

Lærerstaben 1723-1956

Jens Josva Ejdel 1723 – 1728

Niels Guldberg 1728 – 1732

Christen Hager, student, 1732 – 1739

Ole Harboe, student, 1739 – 1787. Afgik i en alder af 80 år.

Peter Falch, 1787 – 1799

Poul Arngrimson, student, islænding 1799 – 1805

Peter Christopher Hammer, student, nordmand, 1805 – 1813

Jens Bisserup, 1813 – 1817

Peder Enevoldsen, 1817 – død 3. april 1829. Kirkesanger. Uddannet på landets første præstegårdsseminarium i Vesterborg.

Mandrup Poulsen, 1829 – 1831. Uddannet på Jonstrup.

Niels Hansen, 1831 – 1832

Anders Anthon, 1832 – 1834

C.E. Møller, 1834 – 1836

Johannes Christian Hager, født på Frederiksberg, 1836 – 1860

Jacob Christian Dippel, født i København, 1860 -1871

Laurits Peter Sommer, født i Rønne, 1871 – 1887

Orelius Olsen, født i Munkebjergby. Uddannet i Jelling. 1887  –

1905.

Valdemar Olsen, 1905 – 1909.

Anders Nielsen, 1909 – 1919.

Hans Kristian Marius Hansen, 1919 – 1946

C.R. Petersen, 1946 – 1953

Harry Olsen 1954 – 1955

Diverse vikarer indtil skolen blev lukket i januar 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017, red. maj 2018

Rytterskolen i Sorterup 1977

Slagelseskoler på udflugt

Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.

At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.

1899

I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.

1921

Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”

1940

I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”

1947

Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af   tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!

2000

I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen. 

Hans Trier, november 2017

Sønderup skoles ældste klasse i  Frederiksberg Have med lærer Anders
Gommesen, 1899.

Slagelse Privatskole (2014-)

Norgesvej 14

Slagelse Privatskole blev oprettet i 2014 af en gruppe forældre, der ønskede at skabe et mere bogligt alternativ til folkeskolen.

Skolens undervisning skal sigte på et solidt fagligt grundlag. Denne undervisning har til formål at give den enkelte elev indsigt i faglige, personlige og sociale sammenhænge.

Skolen sigter på at give trygge rammer om indlæringen for at sikre god indlæring. Skolen er ikke politisk eller religiøst orienteret.

Knud B. Rasmussen, 2014.

Skolens logo

Slagelse lærde Skoles konrektorer og overlærere

Ud over latinskolerektorer bestod de lærde skolers lærerstab også af konrektorer (vicerektorer), overlærere (som senere fik titel af lektorer), hørere (menige lærere), adjunkter og konstituerede lærere.

Latinskoleunderviserne var klasselærere, dvs. de underviste i alle fag på et enkelt klassetrin og ikke faglærere, som underviste i et eller få fag på samtlige klassetrin.

Konrektoraterne blev indført i 1616 for at rektorerne skulle aflastes. Latinskoleundervisningen var i starten tilrettelagt, så eleverne lærte nyt stof mandag og tirsdag. Dernæst repeterede man om onsdagen og lærte igen nyt stof torsdag og fredag og repeterede lørdag. I øverste klasse tog rektor sig af eleverne i ugens første halvdel, konrektor i den sidste.

Sædvanligvis begyndte en hører at undervise i skolens laveste klasse – kaldet 1. lektie eller sinkelektien. Når embedet i 2. lektie så blev ledigt kunne han avancere for til sidste at ende som øverste hører. Med så var avancementmulighederne også udtømte. Det hørte til undtagelsen, at en hører blev rektor, men vi har dog eksempler på at han kunne avancere til konrektor.

1669-1674       Christian Andersen Høisgaard (1638-1686). 1674-86 rektor i Fredericia.

1740-1749       Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39 og i Slagelse 1749-77.

1749-1793       Niels Borch (ca. 1720-1807). 1747 hører i 4. lektie i Slagelse.

1793-1802       Johan Gottschalk (ca. 1742-1802). 1766 hører i nederste (3.) lektie i Slagelse.

1813-1815       Poul Arnesen (1776-1851). 1803 adjunkt og 1806 overlærer i latin i Christiania. 1815-18 rektor i Fredericia. ”Senere privatiserede han i Kbhvn, hvor han var Lærer ved Borgerdydskolen og i øvrigt fornemmelig beskjæftiget med Udgivelsen af sit græske og latinske Lexikon”.  

1819-1826       Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). 1826 rektor i Slagelse. Sognepræst fra 1838.

1826-1830       Hans Morten Flemmer (1797-1864). 1830 rektor i Randers. 1836 dr.phil. 1838 rektor i Frederiksborg.

1830-1838       Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1838-51 rektor i Slagelse. 1851-63 rektor i Roskilde.

1838-1844       Hans Kofod Whitte (1810-94). 1844 rektor i Rønne. 1854 dr.phil. 1857 rektor i Randers.

1844               Janus Bagge Friis Bjerregaard (1807-70). Udnævnt til overlærer i Slagelse i 1844, men kom aldrig til at fungere i embedet, da han 1845 blev rektor i Fredericia.

1845-1846       Søren Bloch Thrige (1820-1901). 1846 overlærer i Roskilde. 1864-89 rektor ved Haderslev Lærernes Skole i København.

1846-1851       Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). Rektor 1851-52. 1852-53 overlærer i Aarhus. 1856 dr.phil.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur:  

Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 26-37.

Jørgensen, C.E.: Skolemester og hører. Latinskoleliv før 1800 (1965).

Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24ff.

Skælskør latinskole

Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet.
Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.

I en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet. På tavlen over døren står følgende:

Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket
af den hvis Borgerskab er udi Himmelen
af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket
og vilde hielpe paa den Arme Christi ven
Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge
Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig
til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge
Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie
Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte
og samme Rendte skal jeg perareres for
Men skulle samme sum en støre Rendte hendte
og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar
Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme
som findes udi meg til anden nød og tvang
Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme
Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang
Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte
skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an
Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente
som nest beslegted er med denne Salig mand
Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade
saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade
Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref
dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748
er dette funderet d. 30. Bovember 1748.

Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn.

Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:

1537-1612: kendes ikke
1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
1616-1654: kendes ikke.
1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
1656-1659: kendes ikke.
1659-1661: Jens Christensen.
1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
1670-1673: Niels Bentzon.
1673-1674: Christopher Nielsen.
1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
1690-1695: Peder Nielsen Stub
1695-1697: Vincent Evertsen.

1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
1713-1727: Jens Olsen Pind.
1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
1734-1739: Peder Olsen Wording.

STELLA BORNE MIKKELSEN, 01-01-2014

Kilder:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).
Tavlen over døren til Latinskolen.

Skouby, Olaf (1908-2000), rektor

Cand.mag. i fransk og latin i 1933. Var lektor ved Vordingborg Gymnasium, da han i 1958 blev rektor for Slagelse kommunale Gymnasium. Efter pensioneringen i 1977 underviste han nogle år i latin ved Høng Studenterkursus. Var medlem af Slagelse Byråd 1962-1970 og Vestsjællands Amtsråd 1970-1974.

Poul Jensen (til venstre) er her fotograferet af Georg Hemmingsen sammen med tidligere rektor Olaf Skouby i slutningen af oktober 1996, hvor man fejrede gymnasiets fødselsdag. Billedet er fra bogen Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002.

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2014

Slagelse lærde Skole – Schola Slaglosiana

Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen.  I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.

Foto af Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i årene 1616-1809 fotograferet af Mogens Poulsen i 2016.
Bygningen i Bredegade, hvor skolen havde til huse i årene 1809-52. Fotoet er fra starten af 1900-tallet, umiddelbart før bygningen blev revet ned. (Slagelse Lokalarkiv).

Slagelse kommunale Realskole

I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896,  F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.

Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.

Skolen ved Noret, Korsør

Byggeriet af denne skole blev påbegyndt i 1954. Der var i området Elmealle – Fjordvænget – Thiesensalle – Lindealle blevet bygget mange lejligheder, og en aflastning af Korsør Byskole skulle på en eller anden måde etableres. Skolen blev færdigbygget i 1956.

Skolen skulle kun tage elever fra 1. klasse til og med 5. Skolen er senere blevet udvidet, så elever til og med 7. klasse og børnehaveklasse benyttede skolen. Ved omlægning af skolevæsenet i 2006 blev skolen nedlagt og bruges nu til bl.a. genoptræning af behandlede sygehuspatienter. 

FREDERIK JAKOBSEN, 01-01-2014

Slagelse Garden

Blev stiftet i 1977. Initiativtager var musiker Henry “Basse” Gregersen. Slagelse Garden var oprindelig et tambourkorps, men fra 1981 har den bestået af et tambourkorps og et harmoniorkester. Uniformen, som er tegnet af Børthy Christiansen, er i gule og grønne farver – inspireret af tidligere tiders lokale militæruniformer. Garden har foretaget indspilninger på kassettebånd og CD – heriblandt Slagelse Gardens Parademarch, som er et arrangement af et tema fra J.P. Hostrups Slagelse Borgermarch og Niels Albrechtsens Slagelse TappenstregVognmanden – arrangeret som militærmarch – og Slagelse Valsen. Garden tæller i 2003 ca. 35 unge mennesker i uniform. I en periode i 1980’erne var antallet af musikere godt 80.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014