Nordruplund skole (1907-1955)

Nordruplund Skole blev oprettet i september 1907 efter flere års beboerpres for at få bygget en ny skole i den nordlige del af Sønderup – Nordrup Kommune. Det var først og fremmest den lange skolevej til Nordrup, der var problemet for børnene fra Tangen, Nordskov, Skætholm og Huse Herrestrup. Samtidig gik der for mange børn i Nordrup Skole.
Sognerådet i Sønderup – Nordrup var ikke meget for at bygge en ny skole som supplement til Nordrup Skole, men efter seks års kamp lykkedes det altså i 1907 at kunne tage en helt nybygget skole i brug. Bygningen blev placeret ganske smukt i skovbrynet nordøst for godset Nordruplund.
Bygningen blev opført af tømrermester P. Nielsen, Skaftelev, efter tegninger, som han selv havde udført. Den færdige skolebygning kostede den nette sum af 8625 kroner. Skolens inventar blev ligeledes efter licitation bygget af P. Nielsen, der fik 207 kroner for 15 borde, kateder, forhøjning og stol til læreren.
I de første år søgte omkring 50 elever til skolen, der var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Af skoleplanen fremgik det, at der ud over højtidsferierne også var forårsferie = lugeferie på 7 dage og høstferie på 27 dage. I alt var der 246 skoledage om året, svarende til 123 dage for hver klasse. Både 1. og 2. klasse gik i skole fra klokken 8 til klokken 2 om sommeren. Om vinteren mødte eleverne klokken 9 og gik hjem klokken 3. Fagkredsen bestod af dansk, skrivning, regning, religion, historie, geografi, naturkundskab og sang.
Skolens første lærer var Anders Christian Nygaard, der kom til Nordruplund fra Give, hvor han var førstelærer og organist. Nygaard blev afløst i oktober 1929 af Curt Martin Peter Jensen, der kom fra en lærerstillling ved Bjerregrav.
Nordruplund Skole blev nedlagt i november 1955, hvor kommunens store fællesskole i Hallelev blev indviet. Curt Jensen og 16 elever blev overført til den nye skole. Samtidig blev der indført en skolebusordning.
Skolebygningen blev solgt med den klausul, at skolestuen skulle kunne bruges til møder og afstemninger. Denne klausul er for længst ophævet, men bygningen ligger stadig smukt ved skovbrynet i Nordruplund skov.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Skolen ca. 1915.
Nordruplund Skole. Luftfoto 1950.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nordrup Skole

Nordrup Skole blev opført i 1722 som en såkaldt rytterskole. Landsbyen Nordrup lå i det daværende Antvorskov Rytterdistrikt, som tilhørte kronen. I 1721 – 1722 blev der på kongelig befaling opført en lang række skoler i alle landets rytterdistrikter. Den enkelte skole var opført efter samme tegning over hele landet og forsynet med en sandstenstavle, der fortalte historien bag skolen.
Rytterskolerne var først og fremmest beregnet til børn af de ryttere (soldater), der fandtes i distriktet, men landsbyernes børn kunne også søge skolerne.
I Nordrup blev skolebygningen opført på den gamle forte øst for kirken. Denne bygning stod indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nybygget, meget større skolebygning, som stadig ligger i landsbyen. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald m.m. I den oprindelige rytterskole var der et lokale, der var indrettet til undervisning. Den nye bygning blev opført med to undervisningslokaler.
Elevtallet var på dette tidspunkt omkring 100, så det har været umuligt at gennemføre en egentlig undervisning i den gamle skolebygning.
Til skolen hørte en såkaldt skolelod, et stykke jord, som var udlagt til brug for læreren. Læreren havde til omkring 1930 nogle husdyr, samtidig med at han dyrkede skolelodden.
Nordrup Skoles sidste lærer blev Harald Larsen, der blev ansat i 1916. Han virkede frem til skolens nedlæggelse i 1955, hvor samtlige skoler i området blev lukket til fordel for den helt nybyggede fællesskole i Hallelev. Harald Larsen blev skoleleder på den nye skole, hvortil også enelærerne fra Sønderup, Gudum og Nordruplund blev overført.
Fra 1902 til 1910 fandtes en pogeskole for de yngste børn fra Nordrup. Den blev ledet af Jørgine Hansen. Pogeskolen var med til at tage elevpresset af Nordrup Skole, ligesom opførelsen af Nordruplund Skole i 1907 også medvirkede til, at elevtallet i Nordrup kom på et mere håndterligt niveau på omkring 70 elever.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Nordrup Skole ca. 1910. Lærer L.P. Rasmussen.
Nordrup skole. Luftfoto 1936.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Markskolen (1908-1953)

Den østlige del af Slagelse, kaldet Slagelse mark, var forholdsvis tyndt befolket

Alligevel var der mange skolesøgende børn, som gik i den almindelige borgerskole.

Østre Skole var efterhånden godt fyldt op med elever, og man blev i byrådet enige om at nytænkning var en nødvendighed.

Derfor fik man Arkitekt Knud Larsen til at tegne en ny skole, som skulle aflaste Østre skole, og gøre skolevejen kortere for børnene fra Slagelse mark, som var et relativt stort område. Den nye skole blev indviet i 1908, og blev placeret på en grund hvor Holbækvej starter.  Den nye skole var beregnet til undervisning af børn mellem 7 og 11 år. Mente man at behovet for skoler nu var dækket, tog man grundig fejl. Allerede få år efter måtte man atter bygge, og I 1915 indviedes Vestre Skole.

Poul Hansen, november 2017

Markskolen, elever og lærere 1926/27

Marievangsskolen (1954-)

Holmstrupvej 7

Den nybyggede Marievangsskole i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune åbnede for undervisning af elever 16. august 1954, lige efter sommerferien. Skolen skulle på sigt modtage elever fra landsognets tre skoler, nemlig fra forskolen i Antvorskov, Holmstrup Skole og Landgrav Skole. Forskolen i Antvorskov blev først nedlagt 1. april 1956, så her måtte eleverne og de to lærere vente et par år på at blive overflyttet til den nye skole på adressen Holmstrupvej 7. Den nye centralskole blev bygget, dels fordi landsognets tre skoler alle havde for mange elever i forhold til den gamle og slidte bygningsmasse, dels fordi der i lovgivningen fra 1937 var kommet krav til blandt andet faglokaler til undervisning i sløjd, gymnastik, håndgerning og fysik. Og disse krav levede ingen af landsognets tre skoler op til. Samtidig var børnetallet stærkt stigende i årene efter besættelsestiden 1940-45, de såkaldte ”store årgange”.

I sognerådet var der forskellige overvejelser omkring den geografiske placering af den nye skole. En af overvejelserne gik på en placering på Landgravvej, hvor det nuværende ”Håndværkergården” ligger, men det endte med, at man i foråret 1949 købte cirka tre hektar af gårdejer Ove Andersen, ”Marievang”. Arealet skulle bruges til både selve skolen, og til en idrætsplads. Det blev Slagelse-arkitekterne Steudel & Knudsen Pedersen, der stod bag tegningerne til både skolen og de tilhørende lærerboliger. I slutningen af november 1952 begyndte byggeriet, men der var kun bevilliget materialer til seks klasselokaler, selv om sognerådet ønskede ti klasselokaler. Situationen var, at der var mangel på byggematerialer efter 2. verdenskrig, hvorfor tildelingen blev styret fra centralt statslig side. Udover selve skolen, blev der også opført en lederbolig på adressen Holmstrupvej 5 samt et antal lærerboliger på Holmstrupvej tæt på skolen. Ledelsesforholdene på den nye skole var lidt problematiske, idet der var en førstelærer på både Holmstrup og Landsgrav skoler. Beslutningen blev, at Hans Christian Thøger blev leder af Marievangsskolen. Han kom fra stillingen som førstelærer på Holmstrup Skole, der elevmæssigt var noget større end Landsgrav Skole. Marievangsskolen begyndte med små 300 elever og en lærerstab på seks.

Som nævnt blev skolen fra starten bygget med færre klasselokaler end hvad, der var behov for, og samtidig blev forskolen i Antvorskov nedlagt. Så i alt blev der 14 klasser på Marievangsskolen. I foråret 1956 besluttede sognerådet derfor at udvide skolen med fire klasseværelser. Denne udvidelse var færdig i 1958/59 og betød en forlængelse af den nord/sydgående fløj, se figur 2.

Skolen voksede konstant og fik flere og flere elever og lærere. I 1970 fulgte den næste lokalemæssige udvidelse, og dette fortsatte de kommende årtier. På et tidspunkt var Marievangsskolen Slagelses største folkeskole elevmæssigt set. 1. august 2012 flyttede en del elever fra Nørrevangsskolen til Marievangsskolen i forbindelse med en ny skolestruktur, der betød, at Nørrevangsskolen blev nedlagt.

31. juli 1968 går skolens første leder, Hans Christian Thøger, på pension, og blev afløst af Erik Asmund, der havde jobbet indtil han 1. januar 1976 fik bevilliget orlov. Han tog sin afsked 1. maj 1976, hvor Preben Hald overtog lederstillingen. Han gik på pension i oktober 2001, hvorefter Helle G. Jensen blev leder. Hun blev i sommeren 2017 afløst sf den nuværende leder Henrik Østergård.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Marievangsskolen i åbningsåret 1954. Vejen tværs igennem billedet er Holmstrupvej. Bag skolen i midten af billedet ligger gården ”Marievang”, som skolen blev opkaldt efter. Lige før skolen ses lederboligen og foran gården ”Marievang” ses lærerboligen Holmstrupvej 11. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek).

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.

Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13. 

Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”. 

Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.

Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.  

Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.  

I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.  

Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.

Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.

Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.   

Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt. 

K.B. RASMUSSEN. 2014

Kilder:
Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning.
L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie.
Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Lille Valby Skole (1806 – 1970)

Valbyvej 2
Slagstrupvej
Stenagervej

Den første skole i Lille Valby fra 1806 lå i den lille landsby. Lille Valby var en del af Sankt Mikkels Landsogn, der dækkede landsbyerne Jernbjerg, Slagstrup og Skovsø øst for Slagelse by, samt et skovområde syd for Frederikslund Station.

I 1914 blev der opført en ny skole i den sydlige ende af landsbyen på Slagstrupvej. Læreren fra Valbygårds Skole Mads Frederik Jacobsen blev ansat på den nybyggede skole. Han blev efterfulgt af Hans Christian Rasmussen, der var enelærer i en lang årrække fra april 1923. Han var kommet til Lille Valby fra Langeland, hvor han havde været ansat i Tranekær og Lindelse.

Med den nye skolelov fra 1937 blev der stillet øgede krav til skolernes indretning. Det betød, at der skulle være gymnastiksal, sløjdsal, skolekøkken og bedre indrettede klasselokaler. Derfor besluttede sognerådet for Sankt Mikkels Landsogn at opføre en ny skole, der kom til at ligge på Stenagervej. Denne skole skulle dække hele området fra Lille Valby til Jernbjerg.

Svend Aage Sønderriis blev ansat på skolen 10. oktober 1946 frem til august 1960.I september samme år blev Christian Hjorth ansat som førstelærer. I denne periode var der ansat yderligere tre lærere ved skolen.

Skolen fungerede frem til sammenlægningen med Slagelse Kommune i 1970.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 10-03-2020

Luftfoto af den ældste skole i Lille Valby tæt ved forsamlingshuset: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object593916

Landsgrav Skole (1854-1954)

Landsgrav Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Holmstrup Skole samt forskolen i Antvorskov.  

Skolen i Landsgrav blev oprettet 13. oktober 1854 som aflastning for den noget ældre skole i Holmstrup. I 1902 blev skolen udbygget, og på billederne af skolen ses denne tilbygning tydeligt. Den er nemlig højere end den oprindelige bygning, idet der var kommet nye bygningsmæssige krav om højere loftshøjde.

Landsgrav Skole havde elever fra landsbyen Landsgrav, samt de ældre børn fra Antvorskov, hvor der var en forskole. Efter tre år på denne skole fortsatte eleverne fra Antvorskov i Landsgrav Skole.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Landsgrav Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt 95 elever og to lærere.

De to lærere på skolen var førstelærer Aage Ellehauge Hansen, der havde været på skolen siden 1. august 1941. Han var blevet førstelærer efter Elise Rebekka Madsen, og han boede i en lejlighed på skolen. Den anden stilling var besat af lærerinde Nina Vestergaard-Pedersen der havde været på skolen siden 1. august 1951. Hun boede i eget hus på Landsgravvej 4. Endvidere havde Elinor Staun været ansat siden april 1950 som håndgerningslærerinde. Hun havde også timer i håndgerning på Antvorskov Forskole og i Holmstrup Skole. De to lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, og Elinor Staun fortsatte også med timer i håndgerning på den nye skole.

Efter nedlæggelsen af Landsgrav Skole i august 1954, afholdt Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune et bygningssyn, idet man overvejede at beholde skolen som lærerbolig. Disse planer blev imidlertid hurtigt ændret, da det viste sig muligt at sælge skolen. I september 1954 fremsendte Vagn Johnsen fra Slots-Bjergby et købstilbud på 58.000 kroner. Denne pris fandt sognerådet for lav, og man bad ejendomsmægler Anker Jensen om at arbejde videre med salget. Det endte med, at sognerådet accepterede en pris på 52.000 kroner fra Vagn Johnsen. Han drev en mindre entreprenørforretning fra stedet. I 1956 ønskede han imidlertid, at sognerådet købte skolen tilbage, idet han mente at have købt skolen under forkerte forudsætninger. Der lå nemlig en beskyttelsesbunker fra besættelsestiden på grunden. Sognerådet var imidlertid ikke villige til at købe skolen tilbage, så Johnsen beholdt skolen indtil 1960, hvor han solgte den til autoforhandler Anker Schmidt, der i en del år drev forretning fra ejendommen med Fiat-biler samt campingvogne. Fru Johnsen havde drevet campingplads på grunden, men denne lukkede kort tid efter Anker Schmidts overtagelse. Kundegrundlaget for campingpladsen forsvandt, da motorvejen syd om Slagelse åbnede i 1965, og færgetrækkene fra Halsskov dermed ikke længere kørte gennem Landsgrav og Slagelse.

Anker Schmidt solgte i 1970 ejendommen til Erik Christensen, der også var autoforhandler.

For nogle år siden blev Landsgrav Skole revet ned, og i dag ligger der en dagligvarebutik på adressen Korsørvej 59.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Landsgrav Skole set fra luften mellem 1936 og 1938. Skolen ligger langs med den gamle Hovedvej A1, hvor der ses en rutebil. Beliggenheden gav mulighed for, at der senere blev oprettet en campingplads på en del af skolens areal, idet trafikken mellem Korsør og København anvendte hovedvej A1 indtil 1965, hvor motorvejen uden om Slagelse blev åbnet. Øverst til venstre i billedet ses Landsgrav Gadekær. Hvor markvejen på billedet løber, ligger i dag Landsgravvej, der først blev anlagt i slutningen af 1940’erne. Man kan også lige ane sprøjtehuset, hvor brandsprøjten stod parat i tilfælde af brande. Vejen nederst i billedet er Lillevangsvej, der også har ændret forløb siden. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek)

Landsgrav Friskole (1869-)

Bagervej 5

Landsgrav Friskole blev oprettet i 1869 af en kreds af forældre, som ønskede en anden og bedre undervisning end den som folkeskolen kunne tilbyde. Det var fortrinsvis landmænd som satte deres børn i den nye skole.

Friskolen underviste efter de Grundtvigske og Koldske tanker og ud fra et kristent/folkeligt livssyn.

Skolens forældrekreds er meget engageret i skolens arbejde, og på arbejdsdage mødes flittigt op. Skolen har bhkl. Og 1-9 klasse. Der er max. 22 elever i hver klasse, hvilket jo giver mere tid til den enkle.

Skolen har pt. Ca.  200 elever, og udvider løbende faciliteterne.

Poul Hansen, november 2017

Landgrav Friskole, ca. 1926
Frede, Else og Eli Olsen er med på billedet.

Holmstrup Skole (1805-1970)

Holmstrup Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Landsgrav Skole samt forskolen i Antvorskov.  

 Skolen i Holmstrup var oprettet i 1805, altså ni år før skoleloven i 1814. På den nuværende adresse ”Skolevej 5”, tæt på Holmstrup Skole, lå en tidligere rytterskole fra 1720’erne. Den brændte engang i 1960’erne og i 1969 blev der opført et parcelhus.

Holmstrup Skole havde elever fra landsbyerne Holmstrup, Hyllerup og Landsgrav, men blev i 1854 aflastet, da der blev opført en ny folkeskole i Landsgrav. I 1905 blev der opført en ny skolebygning til skolen i Holmstrup.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Holmstrup Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt omkring 170 elever og tre lærere. Det meget store elevtal, havde betydet, at de ældste klasser i 1951 på grund af pladsmangel var blevet delt på to hold, ligesom der skulle undervises uden for normal skoletid. Trods det stor elevtal, blev der alligevel arrangeret en 3-dages skoleudflugt til Himmelbjerget i 1952. Til denne udflugt bevilligede sognerådet 5 kroner pr. deltager, men med en bemærkning om, at det ikke skulle skabe præcedens!

De tre lærere på skolen var førstelærer Hans Christian Thøger, der havde været på skolen siden 1. januar 1937, og lærer Jørgen Videbæk, der havde været på skolen siden 1. december 1941. Den sidste var lærerinde Minna Sønderriis, der havde været på skolen siden 1. januar 1951. De tre lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, undtagen Jørgen Videbæk, der selv sagde sin stilling op og flyttede til Slagelse Kommunes skolevæsen, vist nok til Vestre Skole.

Efter nedlæggelsen af Holmstrup Skole i august 1954, anvendte Sct. Peders Landsogns Kommune skolen til bolig for husvilde. I februar 1956 bliver skolen solgt til Hjemmeværnet for 50.000 kroner, hvoraf 40.000 kroner skulle betales kontant. I en kortere årrække i 1960’erne lejede Forsorgscenter for Vestsjælland nogle af lokalerne til undervisningsbrug. Sommeren 1990 blev de oprindelige bygninger revet ned, og i dag er der parcelhuse på grunden samt et grønt område. Der er enkelte træer tilbage fra skolens tid på de nuværende adresser Skolebakken 7-13.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Holmstrup skole med lærerparret Jens og Elfride Petersen, ca. 1910
Holmstrup skole, ca. 1948

Helms Skole

Skolen er Korsørs ældste skole. Undervisningen begyndte 1. september 1865 i bagbygningen til Algade 43. Skolen er oprettet i 1865 af cand.jur. H. Helms og cand.theol P. Rasbech. Skolen var dengang kun for drenge. Skolen lå i Slottensgade, i de tidligere bygninger, som havde huset betalingsskolen.

H. Helms forlod byen i 1869, og Rasbech blev gift med Charlotte Rasmusen.

I 1883 blev skolen delt, idet Rasbech fortsatte med de store elever i Slottensgade, medens Charlotte startede med de små i Villa Prip – en bagbygning til Jens Baggesensgade 29.  I slutningen af 1890’erne overtog Frederikke og Marie Helms, to niecer til H. Helms, skolen.

Ved skolens indflytning i de nuværende bygninger på Dahlsvej i 1902 blev navnet Frk. Helms Skole. Frøknerne Helms ledte skolen indtil 1914.

I 1975 blev der bygget en ny fløj med gymnastiksal til, og senest er der i 2007 købt naboejendomme. Skolen omfatter i 2008 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tillige er der tilknyttet en skolefritidsordning. Nuværende skoleleder (2008) er Curt Asklund.

FREDERIK JAKOBSEN. 2008