Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.              

Knud Bruun Rasmussen. November 2016

Hans Peter Philipsen (1859-1925)

Petersen, Hans Burchart (1917-2006) – ‘Den røde godsejer’

Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien om vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017

Pedersen, Waldemar (1889-1956), chefredaktør

Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Waldemar Pedersen

Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester

Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.       I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvej.

STIG FJORD NIELSEN. 2014


Litteratur: Olaf Andersen (1933): Antvorskov højskole 1908-1933. Jens Marinus Jensen (1957): Niels Dael. Liselundbogen 1932. Ole Hansen (1995): Illegal udrykning. Årsskrift / Antvorskov højskole 1959.

Ollerup

Landsbyen Ollerup ligger ca. 5 kilometer nord for Slagelse, øst for Vestermose Å.
Forstavelsen Olle er det samme som det olddanske Ali. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ollerup betyder således Alis udflytning.
Ollerup nævnes første gang i 1318 som Oldorp.
Det er rimeligt at antage, at det stigende folketal og det dermed øgede behov for landbrugsjord efter vikingetidens ophør har medført en udflytning fra de oprindelige landsbyer i området, i dette tilfælde den nordfor liggende landsby Tyvelse. Terrænet syd for Tyvelse er altså blevet ryddet af Ali og hans folk omkring 1200.
Landsbyens tre vange blev benævnt Munkebromarken mod sydvest grænsende op til Gudum, hvor der i middelalderen lå en grangie (munkegård), Saxebroemarken mod nord og Skielledmarken mod sydøst.
Landsbyens seks gårde er udskiftet 1790, men det oprindelige præg af en lille landsby med gårde samlet omkring et gadekær ses stadig. Enkelte gårde og bebyggelser ligger dog spredt på landsbyens jord uden for den gamle landsby.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Nielsen, Jens Peter Zakarias (1844-1922) lærer, forfatter

Zakarias Nielsen blev født 5. juni 1844 i Øster Stillinge. Hans far, Niels Henrik Rasmussen, var smed, moderen, Olavia Mathea Storm, var datter af lærer J.O. Storm, Kirke Stillinge. Efter eksamen fra Jonstrup Seminarium i 1863 var Zakarias Nielsen huslærer på Charlottedal indtil han i 1864 blev lærer ved Nejlinge skole i Nordsjælland. Allerede i 1868 fik han nyt embede, denne gang i Herstedvester. I 1884 måtte han søge sin afsked på grund af sygdom og boede derefter i en årrække i Charlottenlund. Blev i 1856 gift med Egerta Johanne Nielsen i Kirke Stillinge.
Ved siden af lærergerningen havde Zakarias Nielsen et liv som digter. Et møde med Mads Hansen på Københavns Banegård i 1867 inspirerede ham efter sigende til at gå i gang med at skrive digte og fortællinger. Han blev repræsentant for den såkaldte skolelærerlitteratur. Blandt hans kendteste værker er “Nye Tider”, som gav ham hans gennembrud i 1881. Udgav digtsamlingerne “Et Møde” i 1882, “Maagen” i 1889, “Lyse Dage” i 1890 og “Klokkespil” i 1902. Derudover udkom “Kulsviere” og “Kilderejsen”. Om barndommen i Øster Stillinge fortæller han i “Minder og spredte Træk af mit Liv”.
25.11.1974 vedtog byrådet at give navnet Zakarias Nielsensvej til en sidevej til Disagervej i Øster Stillinge.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Zakarias Nielsens barndomshjem, tegnet af ham selv i 1902
Den unge Zakarias Nielsen og hans første hustru Egerta ca. 1865, fotograferet af J.  Henschel
I 1930 rejstes en mindesten for Zakarias Nielsen i Øster Stillinge. Den er forsynet med en portrætmedaljon og citater fra hans bog “Mågen”

Nielsen, Christian (1891-1976), rektor

Christian Nielsen var uddannet cand.theol. og cand.mag. og havde været ansat ved Blaagaard Seminarium og Haslev Gymnasium, da han i 1941 blev udnævnt til rektor for Slagelse kommunale højere Almenskole. Han underviste i religion, fransk og historie. Efter pensioneringen i 1958 var han i nogle år vikar ved Gladsaxe Gymnasium.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Mørk, Knud Holger (1880-1965) stationsforstander

Knud Holger Mørk blev født i Søllested på Lolland 10. april 1880.

Han var søn af skolelærer Hans Jensen Mørk og Kathinka Henriette Kristine.

1. september1897 blev Knud Holger Mørk elev ved DSB. To år senere var han assistent ved stationen i Esbjerg, hvor han var indtil 1909. Derefter flyttede han til Odense. 1910 giftede han sig med Anne Meinertz, der kom fra Sønderho på Fanø.

Fra 1923 var han trafikkontrollør i Odense indtil 1933, hvor han vendte tilbage til Esbjerg. Her var han overkontrollør i et par år.

1. maj 1935 blev han udpeget til stationsforstander i Slagelse.

Tiden i Slagelse blev forholdsvis kort, idet han blev udnævnt til stationsforstander på Københavns Godsbanegård 1. oktober 1938.

Knud Holger Mørk boede som pensionist i Charlottenlund.

Samtidig havde han et sommerhus i Kobæk ved Skælskør. Her døde han 18. juni 1965 i en alder af 75 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Meisling, Simon (1787-1856) rektor

Simon Sørensen Meisling var discipel i Borgerdydskolen i København, fra hvilken han blev dimitteret i 1803. Efter at have bestået studentereksamen tog han det følgende år den filosofiske eksamen og blev derefter elev i Det pædagogiske Seminarium. I 1807 vandt han universitetets guldmedalje for besvarelsen af et filosofisk prisspørgsmål og blev samme år cand.theol. Året efter blev han adjunkt ved den lærde skole i Helsingør og tog i 1809 doktorgraden i filosofi ved Københavns Universitet. I 1812 blev han adjunkt ved Københavns Katedralskole – det var Vor Frue Skole, som en kort overgang havde dette navn, før det i 1817 blev til Metropolitanskolen. I 1822 fik han embedet som rektor ved Slagelse lærde Skole. Denne stilling beholdt han i fire år, indtil han i 1826 fik samme stilling ved den lærde skole i Helsingør. Da denne skole i 1839 blev nedlagt, gik han på ventepenge og flyttede til København.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Jørgensen og B. Riis Larsen: H.C. Andersen og Slagelse lærde Skole (2005) s. 21f.
B. Riis Larsen: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 48ff.

Makwarth, Ludvig (1864-1943), musiker, komponist og arrangør

Hed oprindelig Ludwig Maquard Rasmussen men tog senere navneforandring. Da Slagelse igen blev garnisonsby i 1913, kom han med 8. Regiments Musikkorps fra Aarhus. Dette musikkorps, som i Slagelse blev til 7. Regiments Musikkorps, havde han været dirigent for siden 1900. Han instrumenterede musik til samtlige militære musikkorps i Danmark, foruden at han arrangerede musik til Georg Lumbye i Tivoli.

Blandt hans kompositioner er 14. Bataljons Sangmarsch, Slagelse Tappenstreg, Nu kommer Garden, Tre Fyr, Vognmanden i Slagelse og måske også Sejle op ad åen. Herudover komponerede han operetten Prinsessen, der ikke kunne le og operaen Vår, som dog aldrig blev opført. Slagelse Tappenstreg blev i 1980’erne kendingsmarchen for de store “Slagelse/Rosenborg Tattoo” og dermed spredt ud til mange militære musikkorps i Europa. Den er indspillet af to britiske musikkorps.

Litteratur:

Martin Corfix: Regimentsmusikken i Roskilde 1913-1932. – I: Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97

Mogens Gaardbo: Ludvig Heinrich August Makwarth. I: Reville nr. 1 (2009) s. 4-12

BRL. 2014