Harboe, Frederik Carl Ludvig (1850-1919) sognepræst

Frederik Carl Ludvig Harboe blev født i Fjaltring den 9. januar 1850 som den første i en børneflok på syv. Hans forældre var Frederik Carl Christian Harboe og Marie Kirstine Krarup. Han blev student fra Viborg og derefter cand. theol. i 1875. Han blev dernæst ansat som huslærer på godset Glorup i Ørbæk syd for Nyborg, hvor godsforvalteren var kammerråd Jens Peter Møller. Harboe mødte her godsforvalterens datter, Caroline Charlotte Elisabeth Linnemann Møller, der var født den 20. februar 1858.

I 1877 blev Harboe hjælpepræst i Stenstrup, tæt ved Glorup. Året efter blev han gift med Caroline. 15. november 1880 fik de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Frederik Carl Christian Harboe. Han fik senere tilnavnet Carlo. I maj 1883 flyttede den lille familie til Helnæs, hvor Harboe var sognepræst i de næste syv år.I november 1890 afløste Harboe sognepræsten i Sorterup-Ottestrup, Frederik Rubek Christian von Bülow.
Fra Helnæs medbragte Harboe sin hest Hans og tjenestepigen Stine Jørgensen Storm.
 I de følgende år blev præstegården i Sorterup rammen om et rigt familieliv. Både pastor Harboe og hans hustru Caroline var ud af store familier, der ofte fandt vej til Sorterup. Den idylliske have med den lille sø dannede rammen om familiehyggen, der ofte indbefattede kroketspil, cykelture, ridning og roture i båden, som Harboe havde købt af sin forgænger von Bülow. Skovene omkring Store Frederikslund var et yndet udflugtsmål for Harboe og familiegæsterne.Pastor Harboe kørte i egen hestevogn på besøg i sognene og til gudstjeneste i Ottestrup. Hesten Hans blev afløst af Faxe, der yndede et gnubbetræ midt på gårdspladsen i præstegården.Harboe forlod Sorterup Præstegård i efteråret 1913. Han fik kun seks år som emeritus, idet han døde den 6. februar 1919. Caroline Harboe døde i 1935.
Sønnen Frederik Carl Christian Harboe blev gift med sin kusine Tekla Marie Laub Hansen, der var lærerinde. Hun døde i 1957. Frederik blev civilingeniør, ansat på B&W. Han døde i 1969.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup Præstegård
Fra venstre hesten Hans, skimmelen, som blev flyttet med fra Helnæs, pastor Fr.C.L. Harboe, Stine Storm og fru Caroline Harboe
Frederik Harboe ca. 1910

Hansen, Hans Peter (1872-1953) borgmester, finansminister

H.P. Hansen var søn af en arbejdsmand i Nykøbing Sjælland og kom ud at tjene efter konfirmationen. Han deltog ivrigt i det socialdemokratiske vælgerforeningsarbejde, samtidig med at han varetog forskellige jobs. I 1902 blev han redaktør af Vestsjællands Socialdemokrat, og i 1906 blev han valgt ind i byrådet i Slagelse, samtidig med at han stillede op til Folketinget, dog uden at blive valgt. Han sad i samme periode i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I 1913 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad til 1945.
1917-1927 var han borgmester i Slagelse. 1924-1932 var han formand for Folketinget, indtil han i 1932 for en kort bemærkning blev forsvarsminister i regeringen Stauning. Allerede efter et halvt år blev han udnævnt til finansminister, en post han beklædte til han i 1937 gik af på grund af et svigtende helbred. I 1945 blev han den første formand for Den parlamentariske Kommission.
I sin borgmesterperiode fik han især stor betydning for skole- og biblioteksområdet, for sygehusvæsenet og for en forbedring af alderdomsforsorgen.
I 1958 opkaldtes H.P. Hansens Plads efter ham i forbindelse med anlægget af Korsgade.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014.

H. P. Hansen

Hannibal, Holger Louis Raben (1880-1953) stationsforstander

Holger Louis Raben Hannibal var født 12. januar 1880 i Sundby på Amager. Han var søn af oversergent Frits Harald Hannibal og Hanne Clara Holst. Han blev elev ved DSB 1.maj 1896 og udnævnt til assistent 1. februar 1898, hvor han blev ansat i Slagelse. Her boede han på Nyvej. 25. november 1904 blev han gift med Signe Solvejg Meyling i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.

Holger Louis Raben Hannibal blev forflyttet til Holbæk i sommeren 1907. Fra 1921 blev han udnævnt til trafikkontrollør med tjeneste i Holbæk. I 1933 blev Hannibal udnævnt til stationsforstander i Ringsted, hvor han gjorde tjeneste indtil forflyttelsen til Slagelse 1. november 1938.

Hannibal blev således stationsforstander i Slagelse under besættelsen. Ved kommunalvalget efter besættelsens ophør stillede Hannibal op på den konservative liste, dog uden at blive valgt. 12. marts 1947 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.

Hannibal blev afskediget med pension 1. maj 1949, hvorefter han flyttede til Glostrup. Hannibal og hans kone bevarede dog forbindelsen til Slagelseområdet, idet de havde købt et sommerhus ved Svendstrup. Her døde han 12. maj 1953.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Byfogeder og by- og rådstueskrivere i Korsør 1645-1919

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Korsør Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person.

Byfogeder

Hans Must

Nævnes i 1645.

Niels Christensen
Nævnes i 1660.

Hans Kaad

Udnævnt 2. juli 1666.

Thomas Christensen

Udnævnt 29. januar 1672 og kasseret 31. marts 1672.

Hans Pedersen

Udnævnt 13. februar 1672.

Villads Weinholdt (-1684)

Udnævnt 17. januar 1677. 16. september 1674 bevilling til at faldbyde uforfalskede gode vine og ølfremstilling.

Peder Pedersen (ca. 1654-1695)

Udnævnt 30. december 1684. Bror til byskriver Lauritz Pedersen.

Frederik Mikkelsen

Udnævnt 24. august 1695.  Rådmand 1704. Udnævnt 1729 til borgmester.

Lauritz Henriksen (-1728)

Udnævnt 16. januar 1697.

Jørgen Lauritzen (-1735)

Udnævnt 13. september 1728.

Jacob Hansen Tersling
Underbyfoged 1734-1736

Henrich Mogensen (-1740)

Udnævnt 14. oktober 1735. Nævnes kæmner i 1734.

Frederik Hansen Flor (-1741)

Udnævnt 3. februar 1741.

Mouritz Michelsen

Udnævnt 8. december 1741. Vejer og måler og rådmand 1741. Udnævnt 1749 til borgmester.

Niels Juul (ca. 1713-1776)

Udnævnt 21. oktober 1757. Tillige konsumtionsforpagter. Rådmand 1770.

Clemens Mathias Lyster (ca. 1736-1795)

Birkedommer i Holsteinborg Birk 1769-1782. Adjungeret byfogeden 7. december 1775. Tillige borgmester.

Niels Rested (ca. 1741-1803)

Udnævnt 20. august 1784. Tillige borgmester.

Andreas Torp (1767-1801)

Udnævnt 20. marts 1799. Rådmand. Tillige by-og rådstueskriver (1795) og borgmester.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)

Udnævnt 20. februar 1801. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)

Udnævnt 24. maj 1805. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Udnævnt 26. april 1809 til borgmester i Slagelse samt birkefoged i Antvorskov Rytterdistrikts Birk. Udnævnt 4. august 1812 til herredsfoged i Løve Herred.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)

Udnævnt 30. juni 1809. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)

Udnævnt 31. maj 1823. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt (1781-1828)

Udnævnt 18. juli 1828. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Bernt Bentsen (1791-1862)

Udnævnt 24. juli 1829. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)

Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)

Udnævnt 28. oktober 1857. Vejer, måler og vrager. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)

Udnævnt 1. juli 1871. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)

Udnævnt 24. februar 1887. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)

Udnævnt 25. juli 1898. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Henrik Friis Hattesen (1853-

Udnævnt 1. maj 1917. Tillige by- og rådstueskriver. 1. oktober 1919 udnævnt til dommer i 16. retskreds: Skælskør Købstad, Vester Flakkebjerg Herred, Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk. m.v.

By- og rådstueskrivere

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Jørgen Hansen

Nævnes 1665.

Peder Jensen Skjelskør

Udnævnt 19. februar 1674.

Marcus Rasmussen Leth

Udnævnt 31. januar 1676.

Lauritz Pedersen (ca. 1649-1712)

Udnævnt 28. december 1680. Bror til byfoged Peder Pedersen.

Ditlef Hansen

Udnævnt 21. juli 1713.

Jesper Nielsen

Udnævnt 29. marts 1715.

Otto Fabritius

Konstitueret 1735.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)

Udnævnt 27. januar 1741. Rådmand 1741. Udnævnt 21. oktober 1757 til borgmester.

Peder Larsen Braadt (-1795)

Adjungeret faderen Peder Larsen 2. november 1770. Vicerådmand 1775.

Rudolph Frick

Konstitueret by- og rådstueskriver samt rådmand 1794.

Andreas Torp (1787-1801)

Udnævnt 24. juli 1795. Rådmand. Udnævnt 20. marts 1799 til byfoged og borgmester.

Kilder:
Korsør – Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926.
Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Sorø Amt II. Landsarkivet for Sjælland m.m. 1973.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

JYTTE SKAANING, 2016

Bülow, Carl Johan Frederik (1859-1943) stationsforstander

Carl Johan Frederik Bülow blev født på Frederiksberg 16. august 1859.

Hans forældre var fuldmægtig i finansministeriet Franz Christoffer Niels Bülow og Magdalene Katrine Vilhelmine Breede. Carl Johan gik i skole på Herlufsholm, hvor han blev konfirmeret 18. april 1875 som discipel på skolen.

1879 begyndte han sin karriere i De danske Statsbaner.

Han blev stationsforstander i Kirke Hvalsø i 1902. Her fandt han sin kone Johanne Christine Walter. De blev gift 22. september 1905. Carl Johan Frederik Bülow blev stationsforstander i Slagelse 1. november 1915. Ægteparret flyttede ind i tjenesteboligen på Søndre Stationsvej 26 i selve stationsbygningen. De havde en stuepige ansat. I folketællingen fra 1916 ses det, at Bülows indtægt var 3772 kroner om året. Han havde en formue på 14.000 kroner.

Johanne Christine døde i 1925 og blev begravet på Sankt Mikkels Kirkegård. Hun blev kun 48 år. Carl Johan Frederik Bülow blev udnævnt til ridder af Dannebrog 10. februar 1926. Med udgangen af maj måned 1928 gik han på pension. Han døde 1943 i en alder af 84 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Bülow, Frederik Rubek Christian von (1821-1905) sognepræst

Frederik Rubek Christian von Bülow var født i Ubby ved Kalundborg den 4. februar 1821. Han var søn af generalløjtnant Frederik Rubek Henrik von Bülow og Henriette Bertine Dame af Ubby. Bülow blev cand. theol. i maj 1849.
Derefter meldte han sig som frivillig i krigen og blev infanteriløjtnant med tjeneste som ordonansofficer hos faderen, der som overgeneral stod i spidsen for udfaldet fra Fredericia den 5. juli 1849. Han deltog også i slaget ved Isted 1850.

Frederik Rubek Christian von Bülow blev gift med sin kusine Theodora Johanne Bruun i oktober 1852. 14. juni 1858 blev han sognepræst i Dybbøl, hvor en af hans første opgaver var at forestå begravelsen af faderen, der efter eget ønske blev begravet på Dybbøl Kirkegård. Under prøjsernes storm på Dybbøl den 18.april 1864 blev Bülow arresteret og ført til Flensborg, hvor han sad fængslet i syv uger. Hans kone blev så chokeret over begivenheden, at hun døde nogle måneder senere.

Bülow blev afsat af prøjserne i oktober 1864, hvorefter han kom til Lindelse på Langeland som hjælpepræst. I 1866 opstillede han til folketinget for Venstre i Rudkøbing, Svendborg Amts 6. valgkreds og blev valgt fra den 4. juni til den 12. oktober. Von Bülow fik 663 stemmer mod konkurrenten redaktør I. A. Hansens 659 stemmer. I januar 1866 var von Bülow blevet gift med Anna Caroline Amalie Hochbrandt. I maj 1867 blev han præst ved kommunehospitalet i København.

Fra maj 1877 til september 1890 var von Bülow sognepræst i Sorterup-Ottestrup. På grund af økonomiske problemer måtte von Bülow sælge en stor del af sit bohave, da han blev pensioneret og fraflyttede Sorterup Præstegård. Blandt andet købte hans efterfølger pastor Harboe en flot robåd, som blev anvendt i den lille sø ved præstegårdshaven. Efter pensioneringen flyttede von Bülow til København, hvor hans kone Anna Caroline døde i august 1893. Han blev ridder af Dannebrog i 1894.
Frederik Rubek Christian von Bülow døde den 5. november 1905 i en alder af 84 år.
Ved begravelsen den 11. november var der kranse fra kongen og Krigsministeriet, og våbenbrødre fra Slagelse deltog med faner. Von Bülow blev begravet på Assistens Kirkegård.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup præstegårdshave ca. 1892
Bülow iført præstekjole med ridderkorset og medaljen for deltagelse i Treårskrigen 1848-1850.

Buchreitz, Georg (1905-1985) lektor

Georg Buchreitz blev student fra Rungsted Statsskole i 1924 og cand.mag. i dansk og tysk seks år senere. I årene 1933-1941 var han ansat på Slagelse kommunale højere Almenskole. Herefter var han rektor ved Aabenraa Statsskole indtil 1975. Han var i en periode også byens borgmester. I Slagelse tog han aktivt del i sin skoles kulturliv. Han skrev således teksten til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935.

Musikken stod en anden af skolens lærere, Andreas Veng Christensen, for.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

– NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 

– Børge Riis Larsen (2002): Slagelse Gymnasiums lærere

 B. Riis Larsen: Nogle almenskoleikoner. I: Jul i Slagelse 2011 s. 18-21.

– U. Hansen: Teater på skolen. I:  B. Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 40-44.

Bruun, Ellen Norén (1904-1998), musikpædagog

Ønskede man musikundervisning indtil sidste del af 1900-tallet, måtte man opsøge lokale eller udenbys musikere. Blandt Slagelses musiklærere er der specielt én, som i adskillige tiår drev et privat minimusikkonservatorium i sit eget hus – sidst i Holbergsgade. Hendes navn er Ellen Norén Bruun.

Ellen Norén Bruun blev født på Langeland i december 1904. Allerede som fireårig – har hun i 1979 fortalt – vidste hun, at hun ville spille. Familien havde fået klaver, men det var hendes større søskende, der fik lov til at spille. De havde dog ingen interesse i at øve sig, og de skulkede fra musiktimerne. Selv begyndte hun at spille klaver som niårig og tjente sine første penge – 25 øre – ved ”at spille til kaffeslabberas på lærerværelset”. 

Som 15-årig fik hun sin debut som musiker på Hotel Allinge på Bornholm. Herefter fik hun engagementer over hele landet og mødte tidligt den noget ældre violinist Otto Bruun, som hun blev gift med som 19-årig. Otto Bruun havde spillet trompet i komponisten Jacob Gades orkester, og ægteparret spillede så duet sammen indtil Otto Bruun døde i 1951. Især én oplevelse har gjort et stort og chokerende indtryk på hende. Efter indvielsesfesten af Sæby Søbad i 1929 opstod der om natten brand i hotellet. Ægteparret lå og sov. De overnattende gæster styrtede ud – nogle uden en trævl på kroppen – og parret mistede alle deres noder. Denne oplevelse bevirkede, at Otto Bruun mistede lysten til at fortsætte som kapelmester

På et tidspunkt havde parret en lingeriforretning, hvor de solgte bånd, bændler og garn, men den opgav de, da de startede musikskolen i 1931. Starten var imidlertid lidt trist. Parret havde søgt og fået en lejlighed, men da beboerne fandt ud af, hvad den skulle bruges til, lavede de en underskriftsindsamling, hvilket gjorde, at de ikke fik lejligheden. En bekendt af Otto Bruun havde dog et hus – Mariendals Allé 40 –  hvor parret kunne leje et værelse og en kælder lige op til en hønsegård. Da fru Bruun trådte ind ad døren, faldt den ind i værelset, der end ikke havde gulvbrædder. Høns og kaniner fløj om ørerne på parret. Dørtrinnet gled hen ad gulvet, trappen var ikke sømmet til, og der manglede også et køkken. Otto Bruuns ven var aldrig blevet færdig med huset, men musikskolen kom i gang og eksisterede på denne adresse i hele ni år.

I midten af 1940’erne tog fru Bruun en til to gange om ugen til København for at forberede sig til at tage musikpædagogisk eksamen som privatist på musikkonservatoriet. Den fik hun i 1945.

Nogle år før Otto Bruun døde, flyttede de til en villalejlighed i Vestergade 2, hvor der var en lille pavillon i haven. Såvel i lejligheden som i pavillonen underviste parret – suppleret af nogle lokale musikere. Da Otto Bruun døde, lejede fru Bruun sig ind i nogle større lokaler i et baghus i Tordenskjoldsgade 13, hvor hun for alvor kunne etablere Slagelse Musikskole. Sidst købte hun en villa i Holbergsgade 45, som i mange år dannede rammen om musikskolen.

En overgang havde musikskolen seks lærere. Musikskoleleverne talte såvel voksne som unge mennesker. Herudover var der en musikalsk børnehave med børn i tre- til seksårsalderen. Gennem flere tiår blev der afholdt elevkoncerter. Der er bevaret flere programmer herfra, så man kan læse, hvad der blev spillet og af hvem.

I en artikel i Sjællands Tidende fra april 1970, der blev skrevet i forbindelse med musikskolens 40-års jubilæum, kunne fru Bruun oplyse, at da musikskolen startede, var det med en enkelt elev. I 1970 var antallet af elever over 100! Der var på det tidspunkt en musikalsk børnehave med 30 deltagende børn, og hun kunne fortælle, at ”mange af de små er nået længere end flere voksne med hensyn til rytmesans, musikforståelse m.v… Flere af de 4–5-årige er allerede ganske dygtige til at læse noder. ”

Ud over mange elever, der blev undervist på især klaver og violin, kunne man også lære at spille mange andre instrumenter fx banjo og harmonika. Tidligere  blev harmonikaen ikke regnet for så ”fint” et instrument som klaveret og violinen. Instrumentet blev ofte brugt på værtshuse og havde øgenavne som fx mave- og skipperorgel. Musikskolen var nok forud for sin tid ved at undervise heri. I en artikel i Sjællands Tidende har fru Bruun fortalt:

”Det var os, der i sin tid tog harmonikaen med ind i undervisningen på linje med andre instrumenter. Forfærdeligt! var de fleste kommentarer. Man mente ikke, harmonikaen var noget musikinstrument. Nu er interessen stor, og vi har oprettet et dygtigt og anerkendt harmonikaorkester. Det giver blod på tanden, når der er lidt at kæmpe for.”

Elevkoncerten i februar 1953 blev afholdt på ”Hotel Postgaarden”, og her kunne tilhørerne blandt andet høre Evert Taubes ”Calle Schewens Vals” spillet af en harmonikatrio.

Ud over instrumentalmusik kunne man også lære at synge på musikskolen. Den senere kgl. operasanger Erik Harbo underviste således i sang ved musikskolen i starten og midten af 1960’erne.

Blandt det store antal elever, som har modtaget undervisning på musikskolen, er der en række, som senere er blevet professionelle musikere og musikpædagoger.

Den sidste elevkoncert blev afholdt, da fru Bruun var 85 år, men selv i den alder havde hun ikke haft sin sidste elev. Hun havde på det tidpunkt omkring 10 klaverelever!

Ellen Norén Bruun døde i marts 1998 og blev således 93 år. Sidst boede hun på Antvorskov Allé 115.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur: Riis Larsen, B.: Musikpædagogen Ellen Norén Bruun. I: Jul i Slagelse 2015 s. 40-43.

Christian Bredahl, (1784-1860), forfatter, landmand

Christian Hviid Bredahl blev født i Bjergsted og blev i 1801 dimitteret fra Slagelse lærde Skole. Som discipel var han her B.S. Ingemanns ældre skolekammerat og senere ven. Efter dimissionen rejste han til København for at studere teologi. I 1803 blev han cand.philos. & philol.

I slutningen af 1803 vendte han hjem til Sorø, og i 1809 fandt hans litterære debut sted med et digt til kongens fødselsdag. Det blev trykt, men blev ikke afsunget ved festen, fordi festkomiteen fandt at den alvorlige tone kunne skade feststemningen.

Bredahl overtog den fædrene gård i 1818, og han måtte opretholde livet som landmand. Tilværelsen bragte ham personlige skuffelser og økonomisk modgang.

”Af Harme over Overklassens Uretfærdighed og Hykleri digtede han ”Dramatiske Scener” I-VI i årene 1819-33, og han levede i trange kår som bonde på Damsgaard ved Sorø”.

I 1850 lod J.L. Heiberg hans Knud Svendsøn opføre på Det kgl. Teater. Stykket blev pebet ud, og kritikken var gennemgående negativ. Herefter skrev og udgav han stort set ikke mere.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 13 og Jesper Düring Jørgensen i Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 2 (1979) s. 490f.

Børge Riis Larsen, 2017

Branner, Louise (1863-1945), skoleleder

Grundlagde sammen med sin søster, Marie Branner, i 1881 Frøknerne Branners Skole i Sct. Peders præstegård, hvor søstrenes far, Christian Branner, var sognepræst. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles Skole i den endnu eksisterende bygning Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade, den nuværende Frederiksgade. I 1907 blev skolen overtaget af selskabet Fremtiden som Slagelse Private Mellem- og Realskole, senere Dyhrs skole. Louise Branner var fra 1906-1921 ansat ved Horsens Statsskole.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Louise Branner (t.h.) sammen med Anna Bachmann, lærer ved Østre Skole