Idagård

I Slagelses sydlige udkant ligger Idagård, som i 1800 blev udskilt fra Antvorskov og Falkensteen.

Den daværende ejer, Constantin Bruun, havde fire børn, som alle fik en gård opkaldt efter sig: Idagård, Charlottedal, Augustdal og Carlsgård.

Op igennem årene havde Idagård flere ejere som drev traditionelt landbrug. i 1917 solgte skovridder Spandets enke Idagård til frøavler Jens Hvidberg, der gerne ville have en større gård til avlsforsøg. i 1941 overdrog Jens Hvidberg Idagård til en fond, der bærer gårdens navn, og fortsat ejer gården.

Det var Jens Hvidbergs ønske, at gården skulle være et lærested og forgangslandsbrug for frøavl. Igennem årene har over 300 landvæsenselever fået en grundig oplæring på gården.

Efterhånden som den bymæssige bebyggelse bredte sig og omkransede gården blev Idagårds dyrkningsareal indskrænket betragteligt og fondens aktiviteter måtte tilpasses tilsvarende.

Poul Hansen, december 2018

Gudum Andelsmejeri

Enggårdens mejeri

Gårdejer Hans Frandsen kom i sommeren 1867 til Gudum, hvor han havde købt en gård på 120 tønder land i Gudum by. Året efter byggede han Enggården, der lå midt i den jord, der tilhørte gården. Hans Frandsen var en meget driftig mand, der på mange områder kom til at præge Gudum og livet i området.

I 1883 oprettede han et lille mejeri i Enggårdens sydlige længe. Der blev opført en dampskorsten, der ledte røgen fra den opretstående dampkedel væk. Samtidig blev der installeret en 2-hestes dampmaskine, der kunne trække en lille centrifuge af mærket B&W. Endelig blev der opstillet en kærne. Det var tilstrækkelig til at kunne behandle mælken fra Frandsens egen gård samt en nabogård.

Til at drive mejeriet var der i 1890 ansat en mejerist og en mejerske: Niels Christian Nielsen på 22 år og Emma Boline Hansen på 20 år.

Gudum Andelsmejeri

På den nærliggende Frisbjerggård var Jens Peter Nielsen, født 1854, efter et højskoleophold blevet interesseret i andelsmejeritanken. I landsbyerne rundt om Gudum (Årslev, Hallelev og Nordrup) var der oprettet andelsmejerier i 1887 og 1888, så andelsideen var velkendt på nabogårdene tæt ved Gudum.

På Jens Peter Nielsens initiativ blev der sat gang i at etablere et andelsmejeri i Gudum. Opslutningen om projektet var så stor, at man besluttede at købe en parcel, matrikel 7c, af Leragergård og opføre et andelsmejeri ved landevejen.

I forsikringsprotokollen fra efteråret 1893 beskrives det nye andelsmejeri i detaljer: Bygningen bestod af beboelse på 5 værelser i den sydlige ende og mejeri med åben perron mod øst ud mod landevejen, samt en 16 meter høj, firkantet skorsten mod nord. Mejeriinventaret bestod af en 6-hestes kulfyret dampkedel, en 4-hestes dampmaskine, en dobbeltløbet trykpumpe, en træbeholder til varmt vand, en B&W centrifuge, en Alfa Laval centrifuge, en mælkepumpe, en forvarmer til sødmælk, to egekærner, en vingepumpe til kærnemælk, et pasteurapparat, et kar til sødmælk, et kar til skummetmælk og en smøræltemaskine. På loftet var anbragt en beholder til koldt vand. Dertil kom et ishus, der kunne rumme 140 kubikmeter, og smørlager i vestre side mod syd. Bag bygningen mod vest var opført en hestestald, en vognport og latriner. Det var firmaet Alliance i Slagelse, der havde leveret mejeriinventaret. En artetisk brønd på 70 meter sørgede for vandforsyningen.

I starten var der 49 leverandører med 245 køer. I 1915 var der 85 leverandører med 480 køer. I 1930 var der 64 leverandører med et uændret antal malkekøer.

Mejeriet havde i 1915 telefon Slagelse 361.Det blev senere ændret til Sønderup Central med nummeret Sønderup 13.

Mejeriet blev udvidet i 1926 og fik samtidig fornyet maskineriet med nye kærner og kedel. Der blev udelukkende produceret smør og mælk. I 1930 lå smørproduktionen på 59 tons.

Blandt de store leverandører i 1930 kan nævnes Enggården i Gudum med 35 malkekøer, Frisbjerggård i Gudum med 27 malkekøer, Gudumgård i Gudum med 45 malkekøer, Leragergård i Gudum med 24 malkekøer, Ågården i Skovse med 22 malkekøer og Hyllerødgård i Årslev med 30 malkekøer. Der var således også leverandører uden for det lille Gudum sogn.

Formænd

Mejeriets første formand blev naturligt nok Jens Peter Nielsen fra Frisbjerggård. Han var formand frem til 1914. Han blev afløst af gårdejer N. Kristensen, der var formand et enkelt år. Derefter blev Enggårdens nye ejer Lars Frandsen formand. Han havde nogle år efter andelsmejeriets start lukket sit eget mejeri og tilmeldt sig andelsmejeriet.

Mejeribestyrere

Niels Christian Nielsen var formentlig den første mejeribestyrer på andelsmejeriet. Han havde tidligere været ansat på Enggårdens mejeri. I 1898 blev han afløst af Niels Hansen, der var på posten nogle få år, indtil Jens Peter Petersen, født i 1875, blev ansat. I 1906 var der foruden mejeribestyreren ansat to mejerister, nemlig Karl Vilhelm Christensen og Peter Poulsen.

Jens Peter Petersen var mejeribestyrer frem til 1941, hvor han blev afløst af Carl Åge Nielsen, født i 1907.

Efter besættelsestiden blev det vanskelige tider for mælkeproducenter generelt. I Gudum blev man også nødt til at se de nye tider i øjnene. Stigende lønninger til landbrugsmedarbejdere, omlægning af driftsformer og mekanisering af den daglige drift var med til at ændre dagligdagen hos de mange store og små leverandører.

Gudum Andelsmejeri ophørte sin virksomhed i slutningen af 1952.

Nogle leverandører søgte til nabomejerierne, men også her var det kun et spørgsmål om tid, før de alle lukkede.

Bygningen, der rummede Gudum Andelsmejeri, ses stadig på Nykøbing Landevej 7.

Knud Bruun Rasmussen. 2016

Gudum Andelsmejeri. Luftfoto 1949.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Godthaab Andelsmejeri, Skælskør

Uddrag af første referat i Andelsmejeriet “Godthaab”s forhandlingsprotokol fra 1886:
Lørdag den 3. april 1886 afholdtes generalforsamling på Hotel Skandinavien i Skælskør. Der var mødt ca. 40 andelshavere.
Følgende sager forhandledes:
1) Udvalget (der arbejdede med oprettelse af et andelsmejeri ved Skælskør) redegjorde for dets virksomhed. Det fremgik af tegningslisten, at der til dato var tegnet 435 køer af 57 andelshavere, og foretagendet skulle således efter vedtægterne sættes i gang.
2) Vedtægterne blev oplæst. Det blev vedtaget, at de andelshavere, der havde solgt deres mejeriprodukter til en bestemt tid, blev fritaget for at levere deres mælk, indtil de var løst fra deres forpligtigelser. Ligeledes blev det vedtaget at kalde andelsmejeriet for “Godthaab”. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til på bedste måde at ordne byggeforetagendet og anlægget. Det vedtoges, at kassereren kautionerede med alle sine ejendele og derefter bestyrelsen efter princippet – En for alle og alle for en.       
3)Valgt til bestyrelsen blev: Gårdmændene Christian Hansen, Magleby, A. Frederik Nielsen, Østerhoved, Hans Hansen, Fårentofte, Christen Jensen, Smidstrup, Hans Madsen, Eggeslevmagle, Carl Verdich, Tystofte og lærer Harald Plesner, Smidstrup. Lærer Plesner valgtes også til regnskabsfører. Til revisorer blev valgt sognefoged Peder Holgersen, Ravnemark og lærer Chr. Knudsen, Stigsnæs.
4)En køreplan for mælkevognene blev fremlagt og vedtaget.
5)Til formand og kasserer valgte bestyrelsen gårdmand Carl Verdich, Tystofte.

På et bestyrelsesmøde den 14.april 1886 blev det besluttet at opslå pladsen som mejeribestyrer, eventuelt til besættelse den 1. juli dette år. Det blev også besluttet at indkøbe 4 mælketransportvogne, 120 mælkejunger samt at udbyde mælkekørslen. Ligeledes vedtog man at købe 2 byggepladser ved vejen fra Skælskør til Tjæreby. Den 8. maj 1886 blev det vedtaget at ansætte mejerist C. Drost, Herning som mejeribestyrer fra 1. august 1886, og at ansætte mejerske Marie Jensen, Hofmansgave Fyn fra samme dato.

Andelsmejeriet “Godthaab”s 103 leverandører på Stigsnæs udmeldte sig samlet af mejeriet i oktober 1910. De havde allerede den 17. september afholdt generalforsamling med det formål at få opført et andelsmejeri på Stigsnæs. Disse 103 leverandører med godt 600 køer startede således Stigsnæs Andelsmejeri.   

I 1928-29 blev der indvejet 2.1 mill. kg. sød mælk, 149.507 kg. mælk og fløde blev solgt i Skælskør by. Der blev produceret 79.480 kg. smør, de 1411 kg. blev solgt på mejeriet, 9487 kg. i byen og resten til grossist. Mejeriet producerede ikke ost. “Godthaab” havde i 1931 100 leverandører med i alt 690 køer, heraf 2 med over 20 køer og 50 med 4 køer eller derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Laurits Knudsen, 2 mejerister, 1 elev, 1 vejer og kontrollør samt 9 kuske.

Andelsmejeriet “Godthaab” gennemgik i 1937-38 en omfattende ombygning og udvidelse, hvorefter mejeriet fremstod som en stor smuk funkisbygning. Ombygningen blev indviet den 10. juni 1938 og mejeriet blev fremvist af ingeniør Hyttel fra De danske Mejeriers Maskinfabrik. I forevisningen deltog Skælskør byråd, sundhedskommissionen, politimesteren, dyrlæge, presse, håndværkere og mejeriets bestyrelse. Det nye “Godthaab” var et af Danmarks mest moderne mejerier. Mælk til smør og konsummælk blev behandlet adskilt, så man kunne opnå det bedste resultat for begge dele. Ombygningen var budgetteret til 128.000 kr., og der var kun meget små overskridelser.

Om aftenen fejrede man indvielsen med en vellykket festmiddag i Skælskør Lystskov, cirka 150 andelshavere og gæster deltog. Efter middagen talte formanden gårdejer Hans Christian Nielsen, mejeribestyrer Knudsen, borgmester Langkjær og flere andre. Efter kaffen sluttede dagen med dans til tonerne af Kay Jacobsens Orkester.

Da Espe Gods i 1952 lukkede deres privatmejeri “Skælskør Mælkeforsyning”, købte “Godthaab” detailsalget. “Godthaab” fortsatte med detailsalgsvogne kørende i byen og mejeriudsalg på Svanetorvet 2 i Skælskør. Espe Gods leverede så deres mælk til “Godthaab”, indtil godset solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne.

I 1960 havde “Godthaab” 38 leverandører med 1.159.000 kg. mælk. Foruden mejeribestyrer Knud E. Jensen beskæftigede mejeriet 2 mejerister.

Udviklingen i landbruget med flere kvægløse bedrifter førte i 1960-erne til lukning af flere andelsmejerier. På Skælskøregnen blev det i flere tilfælde “Godthaab”, der overtog mælken. Stigsnæs Andelsmejeri blev nedlagt i 1964, og mælken blev herefter leveret til “Godthaab”. Samme år lukkede Boeslunde Andelsmejeri her delte leverandørene sig geografisk mellem Vemmelev Andelsmejeri og “Godthaab”. På Omø lukkede andelsmejeriet i 1966, og mælken blev fremover leveret til “Godthaab”. Da “Godthaab” blev en del af Øernes Konsummælk-Selskab (ØKS), blev der fordelingscentral i mejeribygningerne på Næstvedvej. I 1977 blev fordelingscentralen nedlagt og virksomhedens aktiviteter overflyttet til Slagelse. Der var 10 ansatte på fordelingscentralen, bestyrer Knud E. Jensen, 7 chauffører og 2 mand på lageret. De fik alle arbejde på ØKS i Slagelse.

Mejeribygningerne blev solgt, og der blev indrettet møbelforretning i dem. Senere var der en ejendomsmægler på adressen Næstvedvej 7, 4230 Skælskør.        

Formænd:
Gårdmand Carl Verdich Tystofte 1886 – 1888
Gårdejer Christian Hansen Magleby 1888 – 1893
Gårdejer Mads Nielsen Østerhoved 1893 – 1902
Formand 1902-1096 vides ikke på grund af manglende forhandlingsprotokol
Gårdejer Morten Peter Hansen Mindeshoved 1906 – 1910
Møller Lars Peder Christiansen Magleby 1910 – 1919
Gårdejer Hans Christian Nielsen Smidstrup 1919 – 1946 
Gårdejer Ejner Jensen Hesselby fra 1957 –

Mejeribestyrere:
C. Drost 1886-1888
Christian Vestergaard 1888-1903
Gregers Berndorff Jørgensen 1903-1914
Laurits Nielsen Knudsen 1914 – 1946 
Knud E. Jensen fra 1958

JENS NYVANG ANDERSEN. 1.1. 2014

Mejeriets personale, en byvogn og en landvogn fotograferet foran mejeriet ved  60 års jubilæet i 1946. 
Mejeriet blev i 1937-38 ombygget i funkisstil

Frellsen Chokolade

Frellsen Chokolade blev stiftet i 1897 af Julius Muldorff Frellsen (1867-1942).

Virksomheden lå i begyndelsen i Slagelse og producerede de første mange år bolsjer. I 1940erne blev bolsjekogeriet erstattet med en chokoladevarefabrik, som i 1970erne blev udvidet med en egenproduktion af flødeboller. I 1960erne udvidede Frellsen med egen import af kaffe.

Virksomhedens vækst førte til at man flyttede produktionen fra de små rammer i Slagelse til Roskilde, hvor der også blev oprettet hovedsæde og administration.

Både kaffe og chokolade sælges både igennem Frellsens 39 butikker og til ca. 7000 virksomheder, restauranter og hoteller.

Frellsen har pt. ca. 400 medarbejdere.

Poul Hansen, august 2016

Rude Andelsmejeri

Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957.
I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand.
11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer.
29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn.
Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer.
Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp.
C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug.
I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport.
På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen.
I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde.
Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel.
Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957.
Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost.
Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
 

Formænd: 
Andreas Nielsen Venslev opstart
Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912
Villum Madsen Venslev 1912-1934
P. Sejersbøl 1934-1938
Emil Jørgensen 1938- 1942
Herman Andersen 1942-1957

Mejeribestyrere:
N.P. Sørensen 1901-1908
R. Sønderskov 1908-1914
Mads Bruun Nielsen 1914-1951
Aksel Svare 1952- 1957
 

Aage Pilegaard Justesen 01-01-2014

Papirindustri i Slagelse

I en lang årrække var der ikke mindre end fire papirvirksomheder aktive i Slagelse. Udover den kun af navn kendte virksomhed Papirindustrien fandtes

– Dansk Poseindustri.

Dansk Poseindustri residerede i Klingenberg. Deres vigtigste varer var poser.

– Papierkompagniet

Papirkompagniet var beliggende på Lindevej. Firmet blev oprindeligt startet af Bastue Jacobsen. Firmaet forhandlede i papirvarer og fyrværkseartikler.

– Knudsen og Jørgensen

Knudsen og Jørgensen blev oprettet i 1921. Efter en beskeden start voksede firmaet og blev leverandør til store dele af Sjælland. Firmaet residerede i en nybygning i Hestemøllestræde 4.

Derudover producerede mejeribrugets emballagefabrik Danapak og tapetfabrikken Zemi papirvarer i Slagelse.

Poul Hansen, 19-09-2017

Omø Andelsmejeri

Omø Andelsmejeri blev oprettet i 1892 af 25 landmænd på øen. Der var afholdt et møde den 16. marts 1892. Her må man have besluttet at oprette andelsmejeriet, da man valgte en foreløbig bestyrelse.  Der blev afholdt nyt møde/generalforsamling den 31. marts, hvorfra følgende referat foreligger:
“I anledning af at der skal oprettes et andelsmejeri her på Omø blev der den 31. marts 1892 afholdt et møde eller generalforsamling hos sognefoged Christen Olsen, hvor det blev vedtaget, at den i mødet den 16. marts dette år foreløbige valgte bestyrelse, som består af gårdmændene Christen Olsen, Niels Christensen, Rasmus Rasmussen, Christian Christoffersen og Niels Hansen skulle vedblive at fungere i den tid som lovene foreskriver, og bemyndiges til at varetage alt, hvad der vedkommer mejeriet og dets bygning samt optage det nødvendige lån og anskaffe det jordstykke, hvorpå bygningen skal opføres. Det vedtoges at interessenterne selv skulle levere de kampesten, som ville medgå til grunden til mejeribygningen og udføre alle kørsler til bygningens opførelse uden nogen godtgørelse. Lovene blev med det samme vedtaget og underskrevet”.

Omø Andelsmejeris love blev den 31. marts 1892 underskrevet af 25 landmænd på Omø. De forpligtigede sig dermed til, for et tidsrum af 12 år, at levere al den mælk deres køer giver til Omø Andelsmejeri. Gårdmand og sognefoged Christen Olsen blev mejeriets første formand.

Den 8. maj 1892 traf bestyrelsen aftale med murer Rasmus Pedersen Langeland om at udfører alt murerarbejdet ved opførelsen af mejeriet for en samlet pris af 525 kroner. Den 12. maj 1892 underskrev bestyrelsen købekontrakt vedrørende byggegrund til mejeriet. Samme dag traf bestyrelsen aftale med tømrer Peder Nielsen om at udføre alt tømrer- og snedkerarbejde for en pris af 465 kroner. Ligeledes blev det den 12. maj besluttet at optage et lån i Holsteinborg Sparekasse på 10.000 kr. På et møde den 9. juli 1892 overdroges det til Niels Hansen og Rasmus Rasmussen at tage ind til Skælskør for at modtage dampkedlen og maskineriet til mejeriet og sørge for at få det befordret videre til Omø. Den 22. juli 1892 blev maler Olsens tilbud på malerarbejdet vedtaget, og den 3. september 1892 fik Julius Kastrup de aftalte 600 kroner for mejerigrunden. 

Omø Andelsmejeri startede driften i september måned 1892. Første mejeribestyrer var Anders Madsen født den 17. februar 1852 i Hesselager, Svendborg amt. Anders Madsen kom til Omø fra Hou i Snøde sogn på Langeland i 1892. Med en mejerske som medhjælp drev han mejeriet til sin død i 1918. I 1920 var der 32 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Valdemar Møller født den 8. december 1890 i København. Valdemar Møller var uddannet mejerist og havde været på mælkeriskole i 1918-19. Han var mejeribestyrer indtil 1952, hvor han stoppede efter 32 år på Omø.

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1929. Dette år blev der indvejet 0,73 mill. kg. mælk og produceret 30.000 kg. smør. På Omø blev der solgt 6.963 kg. sød mælk, 4.618 kg. skummet- og kernemælk samt 1500 kg. smør. Resten af smørret blev solgt til grossist. Der blev ikke produceret ost på mejeriet. Omø Andelsmejeri havde i 1931 36 leverandører med cirka 200 køer. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Valdemar Møller og en elev. På Omø blev mælkekørslen ikke udliciteret, den enkelte leverandør havde selv ansvar for at levere sin mælk på mejeriet. To leverandører kørte i mange år mælketur til mejeriet, en fra den sydlige del af øen og en fra den nordlige. De afregnede så selv med de leverandører, hvis mælk de medbragte. Nogle landmænd kørte selv til mejeriet med mælken på en såkaldt gig forspændt en hest. Der var detailsalg af mælk og smør fra mejeriet.

Fra midten af 1900-tallet tog udviklingen fart. Inden for mejeribruget skete effektivisering og sammenlægning/nedlægning af andelsmejerier. På et bestyrelsesmøde i Omø Andelsmejeri den 29. september 1966 forelå opsigelse fra to leverandører. Da der samtidig var opsigelse fra mejeribestyrer Egon Offersen, som havde fået stillingen som mejeribestyrer på Sejerø, drøftede bestyrelsen mejeriets fremtid. Man vedtog enstemmig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og der anbefale at nedlægge mejeriet.

På den ekstraordinære generalforsamling blev det med 18 stemmer for, 4 imod og 2 blanke vedtaget at nedlægge mejeriet. Det blev ligeledes vedtaget at mælken skulle leveres til Andelsmejeriet “Godthaab” i Skælskør.
Sidste ordinære generalforsamling blev afholdt den 2. november 1966. Her blev nedsat et likvidationsudvalg. Efter generalforsamlingen var der afskedsfest for mejeribestyrer Offersen og frue.

Likvidationsudvalget afholdt afsluttende generalforsamling den 24. oktober 1969, hvor andelshaverne fik udbetalt de 64.000 kr., der var indkommet ved salg af mejeriets bygninger. Mejeribygningerne på adressen Havnevej 8 Omø benyttes her i 2011 til beboelse.    

Formænd:
Christen Olsen 1892-1893
Rasmus Rasmussen1893 -1898
Rasmus Olsen 1898-1899
Christian Hansen 1899-1901
Niels Christensen 1901-1903
Ole Christensen 1903-1909
Christian Rasmussen 1909-1911
N. Christian Hansen 1911-1912
O. Nielsen 1912-1916
Niels Chr. Nielsen 1916
Niels Christensen 1916-1928
Ole Christensen 1928-1937
Georg Rasmussen 1937-1938
Hans Nielsen 1938-1946
Chr. F. Christiansen 1946-1948
Harald Hansen 1948-1962
Leo Larsen 1962-1966
Ole Christensen 1966-1969

Mejeribestyrere:
Anders Madsen 1892-1918
Georg Nielsen 1918-1920
Valdemar Møller 1920-1952
Hundebøl 1952-1960
Egon Offersen 1960-1966

Jens Nyvang Andersen 01-01-2014

   

Olieraffinaderiet på Stigsnæs

Med det stigende olieforbrug i Danmark var der i slutningen af 1950´erne blevet behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Der var bygget et raffinaderi i Kalundborg, og der var planer om et i Fredericia.

På denne baggrund gik Gulf Oil A/S i gang med at finde et egnet sted i Danmark, hvor der var faciliteter til stede, som kunne opfylde kravene til opførelse af et olieraffinaderi. En havn med tilstrækkelig vanddybde var et hovedkrav, da råolie skulle sejles til stedet. De færdige produkter skulle også i et vist omfang sejles derfra. Et udbygget vejnet til tankvognstransport ville der samtidig blive behov for, eftersom flere oliefyr i boliger i fremtiden ville komme til, samt et stigende olieforbrug i industrien var i gang. En tilstrækkelig ferskvandsmængde skulle der være til stede, da der bruges meget vand til dampproduktion og skylleprocesser i anlæggene under drift. Stop i denne leverance kunne være fatale. El leverancen til drift af pumper og udstyr skulle også være på plads, så der kunne arbejdes uden driftsstop.

Ledelsen i Gulf Oil A/S gik gang med at lede efter et område, der kunne opfylde disse betingelser,  og der blev fundet Arod i Sverige og Stigsnæs i Danmark som mulige steder. Processen med at indhente sammenlignende betingelser i begge lande gik nu i gang, og der var mange ting, der skulle vurderes. Byggepriser, love og regler, arbejdsmarked, politiske holdninger, men samtidig skulle det sikres, at områderne, der var egnede, ikke gik af hænde.

Forhandlingerne med placering af olieraffinaderiet var ved at være på plads, og den 22. august 1960 sendte Gulf Oil A/S en forespørgsel ud til jordejerne på Stigsnæs for at skaffe sig forkøbsret til de fornødne arealer. Det var et ret stort areal, der skulle bruges. Mange huse og gårde på Holten og Faarentofte blev berørte af projektet. Pressen beskrev indgående om størrelsen på jordarealer og priser, og de berørte beboere kom under pres for at finde nye steder at bosætte sig. Der var mange gisninger om udfaldet, men endelig den 8. december 1960 offentliggjorde Gulf Oil A/S, at beslutningen er taget. Raffinaderiet skal opføres på Stigsnæs.

Det daværende sogneråd i Magleby kommune hilste projektet velkomment. Indbyggertallet var dalende i kommunen, især på Stigsnæs. Da der var udsigt til mange nye arbejdspladser, var det grobund for at de forhandlinger, der nu forestod, skulle slutte positivt.

Da stedet nu var placeret, begyndte en ny fase med beslutningen om, hvem der skulle opføre anlægget. Dette skulle fremtidssikres, så det stigende olieforbrug kunne dækkes. På en pressekonference den 30. juni 1961 offentliggjorde Gulf Oil A/S entreprenøren, som blev Kellogg International Corporation, som igen hyrede Hoffmann & Sønner som underentreprenør til bl.a. de omfattende jordarbejder, som nu forestod. Den 26. august 1961 holdtes der byggepladsåbning, hvor naboer og lokale myndigheds-repræsentanter blev beværtet med godt lokalt øl, sandwiches, wienerbrød og kaffe af formanden for bestyrelsen for Gulf Oil Corporation, Mr. Whiteford.

Der var nu en hektisk aktivitet på området. Byggeriet af havnen tilfaldt som underentreprenør Christiani & Nielsen, som nu gik i gang med støbning af sænkekasser i Skælskør Yderfjord. Derfra blev de bugseret til havnen og sat på plads. Isvinteren 1962-63 var hård, og vældige isskruninger lavede stor ødelæggelse på de igangværende konstruktioner, som måtte forstærkes, så havnen også i en isvinter kunne anløbes, hvilket er lykkedes gennem alle årene.

Den første råolie ankom med M/T “Gulf Dane” den 19. juni 1963 og blev pumpet op i de nybyggede tanke; et nyt produkt som stillede større krav til sikkerhed og brandslukningsudstyr.

Ved indvielsen den 3. oktober 1963 var der honoratiores fra nær og fjern, og en lejet Storebæltsfærge ankom til Gulfhavn og lagde til på kaj 2, hvorfra der var flagallé gennem det nybyggede raffinaderi til administrationsbygningen, hvor bl.a. Statsminister Jens Otto Krag holdt indvielsestalen.

Efter en grundig gennemgang af anlægget, oplæring af operatører, fremskaffelse af hjælpematerialer var anlægget klar til start. Under denne fase var der mange udfordringer til procesudstyr og personale, som blev klaret uden nogle store uheld.

Med et stadig stigende olieforbrug i Danmark bl.a. til kraftværker, besluttede Gulf Oil at udvide raffinaderiets kapacitet med endnu et anlæg – proces 2 -, som skulle bygges af Fluor Engineering. Dette anlæg var driftsklart på Gulfhavns 5 års fødselsdag den 3. oktober 1968. Ved denne anledning blev Fluor Engineerings administrationsbygning, som nu stod tom, overrakt til Gulfs sportsklub og placeret ved det nye sportsanlæg i Skælskør, hvor det endnu bliver brugt, dog med nye ejere.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev skabt i 1962 som et arbejdsfællesskab mellem A. P. Møller og Gulf. Prøver fra boringerne, der startede i 1966, blev sendt til analyse på Gulfhavns laboratorium. Kvaliteten af råolien var dog først i orden i 1971, så en produktion kunne starte. Den første last råolie blev produceret direkte fra DAN-feltet op i M/T “Marie Mærsk”s tanke, og den blev taget i land på Gulfhavn raffinaderiet den 1. august 1972, overvåget af bl.a. HKH Prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Forskellige konflikter i Mellemøsten bragte prisen på råolie op, og 1. januar 1974 satte OPEC op til det firedobbelte uden forhandlinger med olieselskaberne. Dette stillede store krav til staben på Gulfhavn raffinaderiet med tilrettelægning af produkterne, så de kunne give en bedre indtjening. Et anlæg til produktion af bitumen, som er et tjæreprodukt til asfaltfremstilling, blev indviet i april 1978 for bedre at udnytte det sorte bundprodukt fra råoliedestillationen. Der var en noget svingende efterspørgsel af dette produkt, som især var beregnet til vejarbejde. Dette foregik mest om sommeren, og efter en brand i dette anlæg den 6. januar 1982 blev produktionen ikke sat i gang igen. Det lykkedes ved energioptimering, besparelser og udbygning af krakningsanlæg til den sorte olie at holde gang i raffinaderiet.

Efter branden i 1982 lå anlæggene stille, og der taltes om at lukke raffinaderiet. Men ved teknisk snilde lykkedes det at køre de uskadte anlæg videre, da et kørende anlæg var lettere at sælge end et der ligger stille. En personalereduktion umiddelbart før påsken i 1982 blev gjort for at tilpasse organisationen til raffinaderiets reducerede størrelse. Gulf Oil A/S meddelte offentligheden i august 1982, at man ville lukke raffinaderiet medmindre man kunne sælge det til DONG, men DONG svarede i september 1982, at der ikke var interesse for at føre raffinaderiet videre. Et tiltrængt hovedeftersyn blev sat i gang den 18. november 1982 med henblik på et salg, som lykkedes. Den 1. april 1983 blev raffinaderiet overtaget af Kuwait Petroleum Corporation.

Efter salget, som alle ansatte vel var lettede over, var overstået, steg indtaget af råolie fra Kuwait fra i 1983 at være ca. 50 % til i 1990 at være 100 %, og det var der stor tilfredshed med fra ejerne. I efteråret 1986 indførte Kuwait petroleum sit nye logo, som også bidrog til at øge den positive stemning. Kuwait Petroleum overraskede olieverdenen ved juletid i 1984. Det var i hemmelighed lykkedes at producere blyfri benzin, og sende den på markedet til stor overraskelse for konkurrenter og miljøpolitikere.

Efter Kuwait den 2. august 1990 blev invaderet af Irak, kunne der ikke modtages råolie derfra, og situationen var igen kritisk, men der blev fremskaffet råolie fra Nordsøen og Rusland. Denne råolie har et lavere svovlindhold, hvilket medførte at nye produkter kunne fremstilles. I marts 1993 kunne Kuwait Petroleum sende MK1-dieselolie (MK1 står for Miljø Klasse 1) til Sverige. Atter en overraskelse for konkurrenterne. Nye benzinprodukter med lavt indhold af benzen blev fremstillet, inden der blev fremsat lovkrav om dette i 1997.

Trods store investeringer i vedligeholdelse og renoveringer af anlæg på grund af miljøkrav, besluttede Kuwait Petroleum at lukke raffinaderiet. Beslutningen blev offentliggjort den 1. august 1996. Lukningstidspunktet blev fastsat til den 1. april 1997. I denne periode blev et stort apparat sat i værk, hvor det blev planlagt med den enkelte medarbejder, hvilket kursus og efteruddannelse, der var nødvendige for at finde nyt arbejde. Der blev oprettet et servicekontor, hvor tre servicemedarbejdere meget aktivt opsøgte firmaer på Sjælland og formidlede kontakter med nyt job for øje. Dette virkede særdeles effektivt. Ved sommerens udgang i 1997 havde de fleste jobsøgende fået nyt arbejde.

Nedlukningen af anlæggene skete programmæssigt således, at det synlige tegn på raffinaderiets drift, flaren, kunne slukkes lørdag den 12. april 1997 for sidste gang.

Nedbrydningen af anlæggene gik nu i gang, og skorstenene væltet. De brugbare dele af tankanlægget ejes i dag af DONG.  

Kurt Ibsen  01-01-2014

Kilde: Niels Rostgaard Nielsen (1997): Gulfhavn Raffinaderiet. Olieraffinaderi på Stigsnæs 1963-1997.