Skovsø ligger ca. 4 km øst for Slagelse by. Oprindelig lå den lille landsby lige vest for Skovsø Å, som gennemløber landsbyens jorder. Landsbyen er formentlig opstået ved en naturlig overgang over åen. Arkæologiske fund omkring Skovsø, specielt den øst for liggende Lillevang, tyder på, at området med mellemrum har været befolket i mange tusind år.
Skovsø omtales første gang i 1231 som Schoghusas, senere som Skowhuse. Sprogligt har landsbyen således udviklet sig fra Skovhuse over Skovsø til Skovse. Der er altså tale om et stednavn, der betyder husene/bebyggelsen ved skoven. Stednavnet er nu officielt ændret til Skovsø. Landsbyen ligger i både Sankt Mikkels Landsogn og Ottestrup Sogn.

Skovsø mølle omtales i matriklen fra 1664 som en vandmølle, der fik sin drivkraft fra Skovsø Å. Fire år senere synes vandmøllen at være forfaldet, og en ny mølle omtales som vindmølle og hestemølle, ejet af Jens Møller.

Af rytterdistriktskortet fra 1768 fremgår det, at størstedelen af landsbyens gårde lå syd for den gamle alfarvej, der førte fra Slagelse til Sorø. Nord for vejen lå vindmøllen og tre gårde. Da den helt lige hovedlandevej mellem Sorø og Slagelse blev anlagt omkring 1770, blev der helt undtagelsesvis foretaget et sving på denne landevej, så landsbyens gårde ikke blev berørt. Landsbyens jorder grænsede op til Slagelse, Gudum, Ottestrup og Vedbysønder marker. Landsbyjorden var traditionelt opdelt i Nørremarken, Barnemarken og Skovmarken. Hertil kom det østlige område, Lillevang, der var engareal for samtlige gårde.
Landsbyen blev udskiftet 1792, og matrikuleret i sommeren 1807. Ganske få gårde og møllen blev tilbage i landsbyen. Resten blev udflyttet.

Den sjællandske jernbane skar sig igennem landsbyens jorder 1855. Derved blev en del parceller syd for landsbyen afsondret fra den oprindelige landsbyjord. Omkring år 1900 fandtes der slagter, bager i forbindelse med møllen, skrædder, væver, smed, murer og skomager i landsbyen. Da hovedlandevejen blev rettet ud omkring 1940, forsvandt møllen.
Ved det store motorvejsbyggeri og ikke mindst de tilhørende udfletninger, samt forlængelsen af Nordre Ringgade til den nyanlagte rundkørsel ved Nykøbing Landevej, blev den oprindelige landsby maltrakteret til ukendelighed. Flere gårde er forsvundet, her iblandt Kassebjerggård, der er udlagt til bebyggelse. Dertil er kommet golfklubben med baner nord for den gamle landsby. I terrænet syd for den gamle landsby ligger nu en genbrugsstation og flere industrivirksomheder, der udnytter placeringen op til motorvejen. Den gamle 86 kilometersten, der viste afstanden fra Rådhuspladsen i København, stod midt i  landsbyen.
I dag kan det være vanskeligt at se konturerne af den gamle landsby. Specielt nord for hovedlandevejen ses dog stadig et uspoleret stykke landsbymiljø ned til åen.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014