Flådestation Korsør

Besluttet: April 1953 Første spadestik: 1957
Taget i drift: Den 2. maj 1960
Geografisk område: Flådestationen i Korsør, Flådedepot Noret, Brændstofdepot ved Søskær Mose.

Flådestation Korsør er beliggende ved Storebælt, der er et af de væsentligste trafikknudepunkter i Danmark. Beslutningen om at der skulle placeres en Flådestation blev i forbindelse med genoprustningen af Danmark efter afslutningen af Anden Verdenskrig og Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949.

I forbindelse med genopbygningen af det danske forsvar arbejdede man under mantraet ”Aldrig mere 9. april” hvilket betød at landet ikke, igen, skulle kunne lægges ned med ét slag fra en fjendtlig magt. Fra politisk side besluttede man derfor at Danmark skulle deles op i en række forsvarsregioner og marinedistrikter. Det blev besluttet at kommandocenteret for Storebælts Marinedistrikt skulle placeres i forbindelse med den kommende flådestation i Korsør.

Den endelige beslutning om at om at bygge en flådestation ved Korsør blev taget i august 1953. Den kommende flådestation var planlagt til at være en forsyningsstation hvor flådens fartøjer kunne blive udrustet med ammunition og andre forsyninger inden de sejlede ud på opgaver i de danske bælter. Flådestationen blev også udpeget som omdrejningspunktet for minerydningsindsatsen i de danske bælter hvor krigsførende lande gennem to verdenskrige havde efterladt tusindvis af miner i blandt andet Storebælt.

Korsør blev valgt som stedet for den nye flådestation, blandt andet på grund af placeringen og den historiske rolle som overfartssted over Storebælt. Den tyske besættelsesmagt havde deslige anvendt Korsør som tankplads for blandt andet motortorpedobåde og minelæggere hvorfor der var blevet efterladt en række anlæg som uden problemer ville kunne integreres i en kommende flådestation.

Byggeriet af Flådestationen blev i igangsat i 1957 efter endelig finansiering hvor den danske stat betalte 50% af omkostningerne og NATOs infrastrukturprogram betalte de resterende 50%.

Ved etableringen af flådestationen blev dele af Korsør Fæstning inddraget som en del af det militære område, da Christian IV’ store magasinbygning, opført i starten af 1600-tallet, skulle anvendes som henholdsvis beklædnings- og forplejningsmagasin.

Den 2. maj 1960 blev flådestationen officielt indviet. I 1962 blev flådestationen placeret som en vigtig brik i Forsvaret af Danmark, da NATO samme år oprettede NATO Allied Forces Baltic Approaches, på dansk: Enhedskommandoen. Dette nye samarbejde betød at forsvaret af Danmark og Europa var rykket frem til Østersøen og de danske stræder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 lukkede fik Korsør Flådestation en fast belægning af fartøjer i forbindelse med udflytningen fra Holmen.

Enheder placeret på Flådestation Korsør i 2020
3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen: F361 Iver Huitfeldt, F362 Peter Willemoes og F363 Niels Juel.
6 patruljefartøjer af Diana-klassen: P520 Diana, P521 Freja, P522 Havfruen, P523 Najaden, P524 Nymfen og P525 Rota.
1 miljøskib af Supply-klassen: A561 Gunnar Seidenfaden.
1 miljøskib af Seatruck-klassen: A563 Marie-Miljø.
1 miljøskib af Miljø-klassen: Y341 Miljø 103.
1 Marinehjemmeværnsfartøj af MHV 800-klassen: MHV 813 Baunen.

Arkivalier
Rigsarkivet, Den Skandinaviske Forsvarskommites Betænkning, Marinestaben (1948-1949) 0008+B06
Flådestation Korsør, Sylowsvej Korsør, A7033 https://arkiv.dk/vis/306600

Litteratur

Bogason, Peter, Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, Snorres Forlag 2016
Dannerfjord, P.M, Den danske flåde og krigsteoretikerne, i: Tidsskrift for søvæsen 1999
DIIS: Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, København: Dansk Institut for Internationale Studier 2005, bind 1.
Forsvarsministeriet, Plan for udflytningen fra Holmen, Forsvarsministeriet, 1989
Hansen, Peer Henrik, Langelandsfortet og overvågningen af Storebælt, i Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, red: Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen, Martin Jespersen, Kulturstyrelsen 2014
Hansen, Flemming, Luckow, Ulirk, Korsør og Flåden, Korsør Kommune 2005
Hansen, Per Henrik, Knytnæven mod Øst – Langelandsfortet, 2013
Hedegaard Hyttel, Nikolaj: Kampen om Storebælt – kold krig på Sjællands vestlige kyst, i: Chakten 2019/nr. 4 og 2020/nr. 1

Billeder

Billeder fra Flådestationen i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=flådestation*&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&page=1

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 25-05-2020


Søndermarkskolen (1973-)

Byskov Alle 41

Omkring 1970 begyndte en voldsom udbygning af den østlige del af Slagelse by. Den ene boligblok efter den anden skød i vejret. Presset på de eksisterende skoler blev stort. Derfor besluttede byrådet at opføre en ny skole i området. Den blev navngivet Søndermarkskolen, og efter megen diskussion blev det vedtaget, at den skulle bygget med teglsten. Det blev en skole i et plan med flere skolegårde, samt en nyanlagt sportsplads. De første elever begyndte på skolen i 1973.

I dag rummer skolen 550 elever fra 0. til 9. klasse. Søndermarkshallen ligger tæt op til skolen og sikrer et rigt sportsliv for eleverne.

Knud B.  Rasmussen, november 2017

Sønderup Friskole (1875 – 1946)

Årslevvej 19

Sønderup Friskole startede oprindeligt hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum. Her fik Hans Frandsen hjemmeundervist sine børn tre dage om ugen af Niels Sørensen, der også havde undervisning i Tyvelse lige på den anden side af Gudum å.

Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fn. Herfra kendte han til de grundvigsk-koldske skoletanker, som han foretrak fremfor den undervisning, der på det tidspunkt foregik i den lokale Gudum Skole.

I 1875 besluttede Hans Frandsen at opføre en skolebygning i Sønderup på den adresse, der i dag er kendt som Årslevvej 19. Pastor Rønne, der var præst i Sønderup, støttede den nye skole ved at leje sig ind for at holde foredrag.

Niels Sørensen blev ansat som lærer i de første år i den nye skole. I 1878 kom Kristen Rasmussen til som lærer. Han var krigsveteran fra 1864. Han blev på skolen frem til 1892. Han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter fulgte Jensine Jensen, Karen Mortensen, Karen Nielsen, Astrid Mortensen, Maria Augusta Greve, Ragnhild Kjær, Johannes Westh og Kristine Madsen.

Kristine Madsen i klasselokalet, 1945

Elevtallet nåede aldrig over 20, men tanken om en friskole har levet videre på samme måde, som det har gjort sig gældende i nabosognet Nordrup, hvor Skaftelev Friskole lå i samme periode.

Sønderup Friskole måtte lukke i 1946. Elevtallet blev så lavt, at det ikke kunne lade sig gøre økonomisk at drive den videre.

Bygningen ligger der stadig, ligesom Årslevvej 17, som Kristen Rasmussen opførte som et lille boelsted, da han stoppede som lærer. Han døde i 1928.

Sønderup Friskole til venstre. Husmandsstedet til højre blev opført af Kristian Rasmussen. Foto fra 1938.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Knud Bruun Rasmussen, november 2017, red. 11. marts 2020

Links
Andre billeder fra Sønderup Friskole, Slagelse Stads- og Lokalarkiv: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=S%C3%B8nderup+friskole&valgtearkiverids=9

Sønderup Friskole

Sønderup Friskole havde sin oprindelse hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum, hvor han lod sine børn hjemmeundervise af Niels Sørensen, der kom fra Tyvelse, hvor han også havde undervisning.
Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fyn. Her var det de grundtvigske skoletanker, der overbevisende blev udført af Christen Kold. Det var disse skoleideer, som Frandsen tog med sig fra Fyn.
I 1875 blev der oprettet en egentlig skole i Årslev tæt ved landevejen til Slagelse. Det var først og fremmest Hans Frandsen og pastor Rønne i Sønderup, der stod bag friskolen. Niels Sørensen var lærer i de første år. I 1878 kom Kristian Rasmussen til som lærer, hvorefter der blev opført en egentlig skolebygning, som stadig findes på Årslevvej 17.
Kristian Rasmussen fortsatte som lærer frem til 1892, hvor han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter kom der en lang stribe af lærerinder frem til skolens lukning i 1946.
På Sønderup Kirkegård findes stadig friskolelærer Kristian Rasmussens gravsted.
Elevtallet nåede op på omkring 20 i alle årene. Eleverne kom fra de nærmeste landsbyer.
Tilgangen til skolen ebbede ud under 2. Verdenskrig. Økonomien kunne ikke længere bære en fortsat drift, så bestyrelsen måtte ved årsskiftet 1945-46 tage den tunge beslutning at lukke skolen.
De tilbageværende elever søgte derefter de lokale kommuneskoler, først og fremmest Sønderup Skole.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Sønderup

Landsbyen Sønderup ligger i den nordligste del af Slagelse Kommune tæt ved Tudeå.
Sønderup omtales første gang i begyndelsen af 1100-tallet som Synderthorp. Navnet kan tydes som den søndre rydning. Sammenholdt med landsbyen Hallelev må det betyde, at Sønderup blev oprettet mod syd i forhold til Hallelev, ligesom Nordrup blev oprettet næsten samtidig nord for Hallelev. Der har været tale om en voldsom forøgelse af befolkningen på dette tidspunkt ved afslutningen af vikingetiden.
Landsbyen var ret lille med bare seks gårde og ganske få huse. Det traditionelle gadekær findes stadig som en markering af den gamle landsbys beliggenhed. Sønderup blev udstykket i 1792. Præstens lod, matrikel nummer 1, blev senere udstykket til mindre husmandsbrug. To gårde blev flyttet ud på marken til vejen, der i dag hedder Gudumvej.
I 1722 blev der opført en af Frederik V´s kongeskoler mellem selve landsbyen og præstegården. Skolebygningen var i funktion som skole helt frem til 1955, hvor den blev nedlagt og solgt.
I kanten af præstegårdshaven blev landsbyens brandsprøjtehus opført. Det blev overflødigt med de moderne brandsprøjter og derfor nedrevet efter at have fungeret som depot for vejvæsenet.
Ved krydset Nykøbingvej-Sønderupvej opstod omkring 1900 en lille bebyggelse, hvor blandt andet brugsforeningen og den lokale telefoncentral ”Sønderup” befandt sig. Et af husene bar navnet Rønnesholm. Den langt senere udbygning i området med omkring 40 parcelhuse nord for Sønderupvej fik derfra vejbetegnelsen Rønnesholm.
Sønderup hed indtil 1993 Sønderupnørre for at adskille den fra Sønderupsønder ved Skælskør.
De to kirkelandsbyer, Ørslev og Sønderup, lå i 1800-tallet ofte i bitter kirkestrid. Sønderup var grundtvigiansk og Ørslev var indremissionsk.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sønderuppræstegård med kirken i baggrunden. Luftfoto fra 1949.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Strudsbergsvej

I byrådsbogen under mødet 9.12.1957 kan man læse, at vejudvalget indstiller, at vejen fra Sorøvej mod syd over matr. nr. 69 b af markj. og forbi det areal, der er solgt til Danske Mejeriers Fællesindkøb, gives navnet Strudsbergsvej.

Et medlem foreslog, at vejen i stedet skulle hedde Norgesvej, men det blev nedstemt.

Grunden til, at en vej på netop dette sted skulle hedde Strudsbergsvej var, at den skulle gå over Garvergårdens jorder. Garvergården havde i en årrække været i købmand Strudbergs eje, indtil han solgte den i 1901 til Komplex Kierullf, ejerne af Spritfabrikken.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Store Frederikslund

Godset Store Frederikslund ligger 7 km nordøst for Slagelse.

Godsets historie går langt tilbage, idet der på stedet lå en enkeltgård, Landbytorp, omtalt i 1205 som Landbothorp. Denne enkeltgård blev købt i 1710 og lagt under Antvorskov Slot, der på det tidspunkt ejedes af kongen.

Ved salget af Antvorskov rytterdistrikt i 1774 blev Landbytorp solgt som en af de udbudte parceller til den kongelige slotsforvalter Hans Larsen Fogh. Landbytorp blev i skødet fra 1777 kaldt Liselund.

I Dævidsrød lå ligeledes en enkeltgård under rytterdistriktet. Dævidsrød blev ved auktionen solgt til birkedommer Christen Sveistrup. Dævidsrød blev i skødet fra 1776 kaldt Frederikslund.

Allerede 1783 blev begge gårde købt af generalmajor Hans Henrik von Eickstedt, der sammenlagde Landbytorp og Dævidsrød til et stort gods.

Eickstedt rev den gamle gård Landbytorp ned og påbegyndte opførelsen af Store Frederikslund, som han opkaldte efter kronprins Frederik.

Dævidsrød blev ligeledes nedrevet, og på stedet oprettedes Lille Frederikslund.

Eickstedt solgte allerede i 1786 det store gods til oberst Jørgen Frederik Castenschiold, der for alvor fik sat gang i byggeriet af de to store gårde.

Godserne forblev i Castenskioldslægtens eje indtil den store landbrugskrise i 1929, hvor Lille Frederikslund frasolgtes til godsejer Viggo de Neergaard.

I 1935 overtog Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold Store Frederikslund, men han måtte sælge godset i 1996 til E. Egeskov og Skov- og Naturstyrelsen. Egeskov overtog godset og de omkring 500 hektar agerjord, mens Skov- og Naturstyrelsen købte skovarealerne, der udgjorde omkring 1388 hektar.

Klaus Helmersen købte Store Frederikslund i 1999 og fik samtidig igen samlet både agerjord og skov, der oprindelig hørte til godset.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri

År 1910 den 17. september afholdtes generalforsamling i Magleby Forsamlingshus, med det formål, at opføre et andelsmejeri på Stigsnæs. Der blev valgt følgende til bestyrelsen: gårdejer M. P. Hansen Mindeshoved, gårdejer Hannibal Pedersen Sevedø, bolsmand Chr. Pedersen Magleby, gårdejer P. Nielsen Østerhoved, gårdejer H. Th. Skov Fornetofte, gårdejer Th. Søborg Holten og smed Chr. Andersen Nyvang.

Den 19. september afholdtes bestyrelsesmøde på Hotel Skandinavien i Skælskør, hvor M.P. Hansen Mindeshoved blev valgt til formand.

Der blev erhvervet et areal på 6.738 kvadrat alen til en pris på 1.684 kr. af Borreby. Her blev så opført et mejeri med beboelse til mejeribestyreren, under medvirken af H.P. Philipsen Slagelse. Brandforsikringssummen var 82.000,00 kr.

Der var kulfyring med en Marshall dampmaskine og elektrisk lys.

Samtidig blev opført et ostehus hvor der også blev indrettet en ”badeanstalt”. Det kostede 15 øre for mejerikredsens beboere at bade og 25 øre for fremmede.

Fra mejeriets start var 103 leverandører med 616 køer. Største leverandør havde 25 malkekøer og de mindste 2 køer.

I 1964 blev mejeriet nedlagt på grund af manglende mælkeleverance. Efterfølgende er mejeribygning og skorsten revet ned, så kun beboelsen står tilbage og tjener i dag som privat bolig.

Formænd:

M.P. Hansen 1910-1933

Thorvald Madsen 1933-1946

Frede Justesen 1946-1953

Arvid Larsen 1953-1964

Mejeribestyrere:

H. Olsen 1911-1915                 

Johannes Rasmussen 1915-1933                                                      

Aage Nielsen 1933-1964

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri ca. 1915

Specialskoler i Slagelse

I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.

På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.

Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.

Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.

På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.

Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.

Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.

Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.

Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014