Villanavne i Korsør og Omegn

Villanavn, adresse, bygningens byggeår og evt. arkitekt

Augusta, Dahlsvej 1
Aurora, Stenvangen 5, 1923
Bakkehuset, Revvej 36
Birtebo, Teglgården 25
Blæsenborg, Revvej 46, 1911
Bregnebo, Dyrhaugesvej 12
Brinkholm, Halsskovvej 76
Caramia, Revvej 59, 1914
Danielsminde, Halsskovvej 16
Diana, Strandvej 24
Eilers Minde, Suhrsvej 18
Eros, Heisevej 13
Fredenshvile, Revvej 60, 1902
Fremad, Revvej 41
Godthaab, Halsskovvej 20
Karls-Minde, Dyrehovedgårds Alle 27
Iris, Skovvej 71
Iris, Stenvangen 8, 1925
Lundbo, Ved Lunden 7, 1925
Lundly, Ved Lunden 17, 1929
Lykkestein, Strandvej 22
My Home, Møllevangen 3
Nelletidda, Bragesvej 49
Otta, Suhrsvej 15
Rosenlund, Algade 49
Strandborg, Suhrsvej 3, 1907
Pax, Strandvej 58
Pax, Stenvangen 7, 1923 eller 1925
Solbakken, Revvej 69
Sonja, Teglgården 23
Stenbo, Stenvangen 6, 1925
Stenim, Stenvangen 4, 1925
Svarre, Borgergade 8, Vemmelev
Taarnbo, Dyrehovedgårds Alle 23
Valdemarsminde, Tårnborgvej
Villa Castor, Bag Volden 1, Forlev
Villa Olga, Dyrehovedgårds Alle 45
Villa Pip, Jens Baggesens Gade 29
Quartus, Revvej 46
Zihr, Dyrhaugesvej 10

Filmlokationer i Skælskør og omegn

1918   Avisdrengen
Stumfilmen blev optaget dels på Borreby Gods og dels på havnen i Skælskør.
Link til billede fra optagelserne på Borreby: P604
Link til billede fra optagelserne ved Skælskør havn: P608
Link til filmprogrammet: A263

1939   Elverhøj af Svend Methling
Palladium optog optrinet til filmen Elverhøj på Borreby
Link til billede af Borreby gods: H530

1950  Historien om Hjortholm af Annelise Reenberg
Link til billede af Borreby gods: H530

1954 Kongeligt besøg af Erik Balling
Scenerne på Borreby Slot blev man ikke helt færdige med, i stedet for at blive ved med at rejse mellem København og Skælskør tog man en del af scenerne i Valby, hvor man havde rekonstrueret en del af slotsgården. Det kostede 6000 kr. at opbygge disse kulisser. Rekonstruktionen af slotsgården var indtil de mindste enkeltheder så korrekt, at man ikke på filmen kan skelne mellem de optagelser der er foretaget på Borreby og i Valby.       
Link til billede af Borreby gods: H530

1955     Blændværk af Johan Jacobsen
Mimi Heinrich og Henrik Wiehe spadserede sammen ned af Smedestræde. Algade og Vestergade blev også brugt som lokation.Link til maleri af Smedestræde: B2061

1958     Guld og grønne skove af Gabriel Axel
Omø brugs, fyrtårn og kirke blev brugt som lokation. Der blev brug lokale statister fra Omø under optagelserne.
Link til billede af Omø fyr: H568
Link til billeder fra optagelserne på Omø: H817

1959     Paw af Astrid Henning-Jensen
Bisserup og Ormø ved Glænø blev brugt som lokation.
Link til billede af Ormø: B920

1960     Baronessen fra benzintanken af Annelise Reenberg
Borreby gods blev kun brugt til de udvendige optagelser, de indvendige optagelser er på et andet gods.

Da man til filmen “Baronessen fra Benzintanken” optog scenen fra den store spisesal skete det i kulisser på SAGA’s eget studie. Derimod var maden der blev serveret ægte nok. I modsætning til det normale at anvende attrap-ænder og papstege overraskede direktør Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg nemlig de mange medvirkende med et rent festmåltid samt med drikkevarer af velrenommerede årgange. Da der var 45 medvirkende blev det ikke en helt billig spøg for SAGA.

Link til billede af Borreby gods: H530

1961   Sorte Shara – Alarm I Østersøen af Sven Methling
Toldbygningen i Skælskør og Agersø havn og ø blev brugt som lokation.
Link til billede af Agersø havn: P470
Link til billede af minestrygeren Sorte Sara: H420

1961   Gøngehøvdingen af Annelise Hovmand
Filmen blev optaget på Borreby gods.
Link til billede af Borreby gods: H530

1965     Landmandsliv af Erik Balling
Som hovedgården “Christiansgave” benyttede man herregården Espes hovedgård ved Boeslunde mellem Korsør og Skælskør. Indendørsscenerne er dog alle optaget i Nordisk Films studier i Valby, også den store balscene.
Link til billede af Espe hovedgård: P567

1974     Prins Piwi af Flemming Quist Møller
Glænø dæmningen, stranden og et hus på Fedvej, samt Stubberup blev brugt som lokation. Der blev brug lokale statister under optagelserne.
Link til billede af dæmningen: P141

1978     Slægten af Anders Refn
Holsteinborg og Glænø blev brugt som lokation, de indendørs optagelser fandt sted på Lyngbygård. Der blev brug lokale statister bl.a. folkedansere under optagelserne. Grev Ulrich Holstein-Holsteinborg spillede Blegmose i filmen. Medforfatter Flemming Quist Møller fortæller om optagelserne at pavillonen ikke findes, men blev lavet til filmen.
Link til billede af Holsteinborg: P587

1978     Matador af Erik Balling
Tv-serien er ikke optaget i Skælskør, men byens navn nævnes, da Mads åbner ny filial og Arnold flytter hertil.

1985     Livet er en god grund af Søren Kragh-Jacobsen
Sønder Bjerge Station blev brug som lokation i Tv-filmen, DR.
Link til billede af Sdr. Bjerge station: B1583

1987     Pelle Erobreren af Bille August
Glænø vestre fed ude ved Sælhøj blev brugt som lokation.

1988     Ved vejen af Max von Sydow
Filmen er ikke optaget i Skælskør, men i Udby, Tystrup og Gedser. Der var lokale statister med under optagelserne fra ØB-scenen (teaterafdeling under Ørslev Bjerge IF) og Krabasken i Slagelse.
Link til billede af nogle lokale statister: B486

1990     Kaj´s fødselsdag af Lone Scherfig
Filmen er ikke optaget i Skælskør, men hovedrollen pølsemanden Kaj er fra Skælskør i filmen.

1992     Gøngehøvdingen af Peter Eszterhás
TV-serien blev optaget på Borreby gods. Der blev brug lokale statister under optagelserne.
Link til billede af Borreby gods: H530

1993     Sort Høst af Anders Refn
Holsteinborg blev brugt som lokation.
Link til billede af Holsteinborg: P587

2012     Danmarks busmuseum havde en bus med i Hvidsten Gruppen

2014     Heartless
Tv-serien indeholder tilbageblik i 1600-tallet, disse skulle have været optaget på Borreby, men det blev annulleret.

2018         Lala, musikvideo af Wiinston
Alex Høgh Andersen fra Skælskør medvirker og 7. klasser fra Eggeslevmagle skole som publikum.
Link til musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=TLrPl4XpCKw

2020     Lille sommerfugl af Søren Kragh-Jacobsen
Filmen skulle have været optaget i Bøgelunde forsamlingshus, men pga. finansieringen var man nød til at flytte optagelserne til et forsamlingshus på Fyn, der blev omdannet, så det lignede Bøgelunde forsamlingshus.
Link til billede af Bøgelunde forsamlingshus: B2115

Samling af filmprogrammer på Skælskør Egsnhistoriske Arkiv, A184

erik damm andersen, Tømrermester & Arkitekt

Tømrer- og Arkitektfirmaet erik damm andersen var et gammelt familiefirma, der tegnede og snedkrede flere bygninger i Skælskør kommune.

Firmaet startede allerede den 2. januar 1912, hvor Niels Andersen (1891-1975) overtog hans læremester P. Hogensens forretning, der var grundlagt omkring 1885. Niels var tømrermester, og farfar til Erik Damm Andersen.

På et tidspunkt indgik også Niels’ søn, Frede Damm Andersen (1914-1985) i firmaet, og det hed nu Niels Andersen & Søn. Senere overgik firmaet helt til Frede Damm Andersen og hans søn Erik Damm Andersen (1938-2019). Erik var uddannet arkitekt i Aalborg i 1970’erne. Firmaet kom til at hedde: frede og erik damm andersen, tømrermestre og arkitekt.

Den 1. januar 1977 ændres firmaets ejerforhold sig igen. Erik blev eneejer og firmaets navn blev denne gang ændret til: erik damm andersen, tømrermester & arkitekt. Erik drev firmaet frem til sin død i 2019.

Firmaet havde værksted i Tranderup, mens kontoret lå på henholdsvis Maglebyvej 4, senere Havnevej 38, Skælskør. Det beskæftigede sig med at tegne og snedkere flere større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme samt villaer og diverse offentlige bygninger i Skælskør kommune (1970-2006).

Skælskør Egnshistoriske Arkiv har modtaget flere af firmaets arkitekttegninger gennem årene.

Malene Sofie Justesen, 12. juni 2021

Kilder og links:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv:
Virksomhedens arkiv, A308
Erik Damm Andersens privatarkiv, A312
Frede Damm Andersens privatarkiv, A383

Skælskør Husholdningsskole

Skælskør Husholdningsskole ”Daneborg”

Bygningen ”Daneborg” på adressen Slagelsevej 4, Skælskør blev oprindelig bygget som husholdningsskole med plads til 20 elever i 1908. Denne husholdningsskole fik kun få års virke.

En husholdningsskole tilbød faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre og medhjælpere i husholdning, som unge piger i store husholdninger.

Tanken bag de danske husholdningsskoler var at give unge piger en skolemæssig uddannelse i huslig gerning og daglig husførelse, da mange kvinders arbejdsplads var i hjemmene eller mange havde og var hushjælp (kokkepiger, kokkekoner, stuepiger og husbestyrerinder). Dansk Kvindesamfund afholdte mange møder over hele landet i 1890’erne om emnet.

“Daneborg” blev bygget i 1908 som A/S Skelskør Husholdningsskole.

Skolen lagde særlig vægt på undervisning i madlavning. Det var også muligt at få undervisning i al slags syning og håndarbejde. De unge piger kunne også lære stuepigegerning, som de kunne søge job som stuepiger med efter opholdet. Der var både praktisk undervisning og en teoretisk undervisning ved bestyrerinden Ida Troels Lund (født Rosendahl), lærerinde Frk. Zelma Schrøder og lokale lærerkræfter.

Opholdene varede 5 måneder, med start i maj og i november. Det kostede 65 kr. pr. måned for opholdet i 1908. Senere kostede det 55 kr. pr. måned. Eleverne på husholdningsskolen blev optaget fra 16 års alderen. Der var plads til 15 elever på de lange ophold. Der var plads til i alt 20 elever ad gangen. Der var også 1-2 måneder lange ophold og specialkurser.

Elevernes arbejdsdragt bestod af bomuldskjoler og hvide forklæder samt kapper og grydeklude, som de selv syede på skolen. Elevernes fritid gik med badning, cykle- og spadsereture på egnen til godser og skove.

Statsanerkendelsen skulle finde sted i maj 1911, så eleverne kunne opnå statsunderstøttelse til deres ophold på husholdningsskolen.

I efteråret 1914 måtte forstanderinden Ida Troels-Lund lukke sin husholdningsskole, da der ikke kunne samles elever nok til at blive statsanerkendt.

Fra 1914: A/S Skelskør Hvilehjem og Pension Villa “Daneborg” ved fru Marie Jørgensen.

Siden 1985 har der været privatboliger i Daneborg med adresserne Slagelsevej 2, 4, 6, 8, 10, 12

Bygningen

”Daneborg” blev revet ned i 1984/85 efter at have stået tomt og forladt i en periode. Der blev bygget nye boliger på stedet.

Bygningen var opført i røde sten, forsynet med verandaer og altaner.

Placeringen lå på en bakke lige udenfor Skælskør by, ovenfor Skælskør Nor. Den høje placering gav en dejlig udsigt mod Skælskør Nor, byen, Storebælt med Egholm, Agersø og Omø.

Husholdningsskolen var indrettet efter datiden standarder med store, lyse og sunde arbejdslokaler, opholdsværelser og elevværelser. Eleverne boede på et – og tomandsværelser, som de selv holdte orden på sammen med arbejdslokalerne. Værelserne var møbleret. Der var en fælles dagligstue, hvor alle kunne opholde sig, og der var et fortepiano.

I køkkenet var en dekoration på væggen udført af maler og kunsthåndværker Gudrun Trier (1877-1956). Gift med arkitekten E. Mørch og mormor til grafiker og forfatter Dea Trier Mørch (1941-2001). Et billede af vægdekorationen kan ses i et hæfte fra bestyrerinden Ida Troels-Lund, der er afleveret til Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Litteratur:

Per O. B. Christiansen, A/S Skelskør Husholdningsskole … I: Jul i Skælskør 2001

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A286

Billeder og postkort med Husholdningsskolen på Daneborg på arkiv.dk

Næsbyskov Andelsmejeri

Næsbyskov Andelsmejeri blev oprettet i 1888 på en grund i den vestlige ende af landsbyen Næsbyskov.

Mejeriets første formand var gårdforpagter Lars Hansen frem til 1895, hvor han blev afløst af gårdmand F.Jensen fra Lille Ebberup.

Det nybyggede mejeri var indrettet med en dampkedel fra firmaet H.C.Lunge i Sorø. Den drev en 6-hestes liggende dampmaskine. Dampmaskinen trak to B&W centrifuger, et pasteuriseringsapparat, to egekærner og en smøræltemaskine. Ud over den 22 alen høje skorsten var der også ved mejeriet opført et kulhus og et ishus.

Den første mejeribestyrer var Søren Andersen Nørregård. Han stammede fra Samsø og havde været elev på Testrup Højskole i 1884-85. Derefter et år på Ladelund mejeri. Inden ansættelsen i Næsbyskov havde han været ansat på mejeriet Godthåb i Skælskør og det nystartede mejeri i Bøgelunde. I 1889 blev han gift med Kristine Pedersen, der var ansat på mejeriet som mejerske. Hun var kommet til Næsbyskov fra Tjæreby.

Mejeriet blev ombygget og udvidet 1905. Det var firmaet H.P.Philipsen fra Slagelse, der stod for dette arbejde. I 1930 havde mejeriet 138 leverandører med omkring 1000 køer. Smørproduktionen det år var på 115 tons. Personalet i 1930 var en mejeribestyrer, tre mejerister og en indvejer.

Mejeribestyrer Nørregård blev en velanskrevet mand i det lille samfund. Han havde været formand for skolekommissionen i 10 år. Han var medlem af menighedsrådet. Dertil kom det vigtige hverv som formand og kasserer for den lokale brugsforening.

I 1936 flyttede han med sin kone til Slagelse, hvor han fik opført en ville på Rolighedsvej 22. Her boede de, indtil Nørregård døde i 1943, og hans kone døde i 1952. Stillingen som mejeribestyrer i Næsbyskov blev overtaget af sønnen Knud, der havde en alsidig uddannelse bag sig, herunder ansættelser på Kirke Helsinge, Tersløse og Herlufmagle andelsmejerier. Dertil kom to år på Ladelund mejeriskole og et kort ophold i Holland.

I 1938 fejrede mejeriet 50 år central virksomhed i det lille landsbysamfund.

På det tidspunkt kunne ingen vide, at det veldrevne mejeri kun ville få nogle få år mere, inden bølgen af centraliseringer skyllede ind over det danske landboland. Efter besættelsen begyndte nedlæggelsen af de små landsbymejerier.

Næsbyskov andelsmejeri måtte lukke i 1967. Mejeribestyrer Knud Nørregård blev boende på mejeriet. Han var blevet medlem af sognerådet, og da mejeriet lukkede, blev han ansat i den nyoprettede Vestermose kommunes folkeregister. Da denne kommune blev sammenlagt med Slagelse kommune i 1970, fulgte Knud Nørregård med til storkommunens registerafdeling, hvor han var indtil pensionen. Nørregård døde i 1988.

Knud Bruun Rasmussen, november 2020

Frederikslund Jernbanestation

Frederikslund Jernbanestation blev etableret i 1887 for at optimere krydsningsmulighederne for togene mellem Korsør og København på den enkeltsporede jernbane.

Indtil da havde der været ansat adskillige banevogtere langs jernbanesporet i Ottestrup sogn, hvortil lokaliteten Frederikslund hørte. Således var der ifølge folketællingen fra 1880 hele fem banevogtere, to i Skovsø og tre omkring den senere jernbanestation. Banevogteren skulle sikre, at der ikke skete uheld, hvor jernbanen krydsede de lokale veje.

Oprindelig var stationen uden mulighed for at medtage passagerer, men blev hurtigt udbygget til en egentlig station med ventesal, toiletter, varehus, overdækket svinefold, signalhytte, fast enderampe og kolonnehus. Med disse bygninger var Frederikslund station i stand at foretage godsekspedition, dyretransporter og ekspedition af passagerer. Stationen blev ledet af en stationsmester. Jernbanen blev dobbeltsporet i 1899. Stationen blev også postekspedition, så adresser i området var eksempelvis Ottestrup pr Frederikslund.

Peter Beck blev den første baneformand, en titel, der blev benyttet til den person, der havde ansvaret for tilsyn og vedligeholdelse af skinner og skiftespor. I 1906 bestod personalet på stationen af stationsmester Ole Frederik Nielsen, en baneformand, tre banearbejdere, en ledvogter og ledvogtere i Skovsø og Dævidsrød. Folketællingen fra 1911 afslører, at Ole Frederik Nielsen fortsat er stationsmester, og at der nu er kommet fem banearbejdere og en depotarbejder. Dertil også to postbude og en portør. Jens Peter Jørgensen, der stammede fra Øster Stillinge, efterfulgte Ole Frederik Nielsen som stationsmester. Poul Madsen Traberg blev stationsmester i 1934, da Jens Peter Jørgensen nåede pensionsalderen. Jørgensen blev boende i et hus i Frederikslund, hvor han døde i en alder af 89 år få måneder efter, at stationen blev nedlagt i 1962.

De to store godser, Store Frederikslund og Lille Frederikslund, tæt på Frederikslund station sendte deres daglige mælkeproduktion til mejeriet Enigheden i København. Der var tale om betydelige, daglige mængder mælk fra de omkring 330 malkekøer. Savværket i Frederikslund har givetvis også benyttet jernbanen til transport af opskåret træ. Frederikslund station fik indlagt telefon fra Vedbysønder central med nummeret Vedbysønder 1 omkring 1905.

Køreplanen for passagertog fra oktober 1918 viste fire afgange mod Korsør og fem afgange mod København. Togenes hastighed var på det tidspunkt øget fra omkring 40 km i timen til 60 km i timen. Afgangene mod Korsør var 9.56, 14.02, 17.50 og 20.16. Mod København 7.27, 8.40, 12.03, 16.10 og 20.57. I mellem disse togafgange blev der ekspederet godstog i begge retninger.

Luftbillede fra Frederikslund, 1954

Folketællingen for 1916 for Ottestrup sogn omtaler følgende med ansættelse ved banen/DSB: en ledvogter, en formand, tre banearbejdere, to portører, en banevogter, en depotarbejder samt en stationsmester. Der var således i alt 13 ansatte til at betjene stationen. Da stationen samtidig fungerede som postkontor, var de helt naturligt to landpostbude, der arbejdede med stationen som udgangspunkt. I folketællingen fra 1930 viser følgende om personalet ved stationen: en stationsmester, en baneformand, to overportører, to banearbejdere. Dertil kom den tidligere stationsmester, som stadig var bosat i Frederikslund. Der var kun en landpost tilbage. Det tilsyneladende mindre personale kan skyldes, at øvrige ansatte var bosat uden for optællingssognet. I 1940 var der følgende banerelaterede personer i Frederikslund: en baneformand, en pensioneret stationsmester, to ekspedienter, en banearbejder, en stationsmester og en ledvogter. Hertil kom to landpostbude.

Baneformand Hans Peter Julius Rasmussen var ansat ved stationens nedlæggelse i 1962.

Frederikslund jernbanestation fungerede frem til 27.maj 1962, hvor sommerkøreplanen trådte i kraft. Jernbanestationen havde indtil da været omdrejningspunkt i det lille samfund, der voksede op ved skovbrynet ved godset Lille Frederikslund. I de følgende år sygnede den lille bebyggelse hen. Alle ansættelserne ved DSB og Postvæsenet forsvandt fra den ene dag til den anden. Eksistensgrundlaget for det lille samfund var væk.

Knud Bruun Rasmussen, november 2020

Landcentralen, Skælskør

Maskinstation og entreprenørforretning 1951 – 1987.

En maskinstation udførte forskelligt landbrugsarbejde, som landmændene ikke selv kunne klare. Eksempelvis ved at have specialmaskiner til bestemte opgaver i landbruget.

I 1951 startede Knud Nielsen Landcentralen på sin bror Erik Nielsens adresse, Teglværksvej 27, 4230 Skælskør.

Knud Nielsen købte en kreaturklipper og en brugt Landrover med sprøjte i 1951, som blev den spæde start på Landcentralen.

I 1953 trådte Knud Nielsens bror Erik Nielsen ind i forretningen. Det skete ved, at Erik Nielsen købte forskellige brugte landbrugsmaskiner af frugtavler Verner Schou, Tystofte.

Fra 1953 til 1985 ekspanderede Landcentralen konstant.

Landcentralen udførte i perioden mange forskellige opgaver. Bl.a. snerydning i den tidligere Skælskør Kommune i den strenge vinter 1978/79, hvor alle kommunens veje var totalt lukkede.

I 1982 havde Landcentralen gravearbejdet ved kloakering af Lovsøvej, hvor man stødte på et forsvarsanlæg fra 1300-tallet. Ved de arkæologiske udgravninger af fundet fandt man Helledegrøften fra år 1250.

Pr. den 1. januar 1985 trådte Erik Nielsen ud af forretningen og solgte efterfølgende sin andel af Landcentralen til sin bror Knud Nielsen.

Knud Nielsen havde Landcentralen frem til høsten var ovre i 1987, hvor han definitivt valgte at lukke forretningen. Maskinerne blev henholdsvis solgt til smeden i Fodby ved Næstved og Tystofte Forsøgsstation.

I 2020 ejes Teglværksvej 27 af efterkommere af brd. Nielsen.

                                                                                                                      22-09-2020 Jens Nielsen

Litteratur:

Jul i Skælskør 2016: Landcentralen

Udklip om Helledegrøften, Småtryksamlingen, Skælskør Egnshistoriske Arkiv

Artikel i Slagelse Leksikon: Helledegrøften

Helledegrøften i Skælskør

I 1982 udførte Landcentralen gravearbejdet i forbindelse anlæggelse af ny kloak på Lovsøvej.

Her stødte man på arkæologiske fund, hvad senere viste sig at være Helledegrøften. En grøft, der strakte sig fra fjorden til noret i en længde på ca. 500 meter. De arkæologiske undersøgelser viste, at der højst sandsynligt er tale om et porttårn fra midten af 1200-tallet.

Omkring år 1250 pantsatte Kong Abel Skælskør til den tyske ridder Henrik af Æmeltorp.

Ridderen Henrik af Æmeltorp følte sig truet af angreb fra vest og anlagde derfor Helledegrøften som forsvarsværk i 1250. Helledegrøften strakte sig fra fjorden til noret i en længde på ca. 500 meter.

Kong Abel dør i 1252, og bliver efterfulgt af hans bror Kong Christoffer den 1. Kong Christoffer forsøger at jage den tyske ridder Henrik ud af Skælskør. Angrebet mislykkedes, og den danske konge blev drevet på flugt. I 1253 angriber Kong Christoffer Skælskør igen, og denne gang lykkedes det kongen at slå den tyske ridder. Ridderen blev drevet på flugt og nåede at flygte fra Skælskør ad vandvejen.

I 2020 kan de sidste rester af Helledegrøften ses i haven ved Kobækvej 5, Skælskør.

08-09-2020 Jens Nielsen

Litteratur:

Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1977: Helledegrøften
Udklip/Småtryk Skælskør Lokalarkiv: Helledegrøften
Jul i Skælskør 2016: Landcentralen

Flådestation Korsør

Besluttet: April 1953 Første spadestik: 1957
Taget i drift: Den 2. maj 1960
Geografisk område: Flådestationen i Korsør, Flådedepot Noret, Brændstofdepot ved Søskær Mose.

Flådestation Korsør er beliggende ved Storebælt, der er et af de væsentligste trafikknudepunkter i Danmark. Beslutningen om at der skulle placeres en Flådestation blev i forbindelse med genoprustningen af Danmark efter afslutningen af Anden Verdenskrig og Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949.

I forbindelse med genopbygningen af det danske forsvar arbejdede man under mantraet ”Aldrig mere 9. april” hvilket betød at landet ikke, igen, skulle kunne lægges ned med ét slag fra en fjendtlig magt. Fra politisk side besluttede man derfor at Danmark skulle deles op i en række forsvarsregioner og marinedistrikter. Det blev besluttet at kommandocenteret for Storebælts Marinedistrikt skulle placeres i forbindelse med den kommende flådestation i Korsør.

Den endelige beslutning om at om at bygge en flådestation ved Korsør blev taget i august 1953. Den kommende flådestation var planlagt til at være en forsyningsstation hvor flådens fartøjer kunne blive udrustet med ammunition og andre forsyninger inden de sejlede ud på opgaver i de danske bælter. Flådestationen blev også udpeget som omdrejningspunktet for minerydningsindsatsen i de danske bælter hvor krigsførende lande gennem to verdenskrige havde efterladt tusindvis af miner i blandt andet Storebælt.

Korsør blev valgt som stedet for den nye flådestation, blandt andet på grund af placeringen og den historiske rolle som overfartssted over Storebælt. Den tyske besættelsesmagt havde deslige anvendt Korsør som tankplads for blandt andet motortorpedobåde og minelæggere hvorfor der var blevet efterladt en række anlæg som uden problemer ville kunne integreres i en kommende flådestation.

Byggeriet af Flådestationen blev i igangsat i 1957 efter endelig finansiering hvor den danske stat betalte 50% af omkostningerne og NATOs infrastrukturprogram betalte de resterende 50%.

Ved etableringen af flådestationen blev dele af Korsør Fæstning inddraget som en del af det militære område, da Christian IV’ store magasinbygning, opført i starten af 1600-tallet, skulle anvendes som henholdsvis beklædnings- og forplejningsmagasin.

Den 2. maj 1960 blev flådestationen officielt indviet. I 1962 blev flådestationen placeret som en vigtig brik i Forsvaret af Danmark, da NATO samme år oprettede NATO Allied Forces Baltic Approaches, på dansk: Enhedskommandoen. Dette nye samarbejde betød at forsvaret af Danmark og Europa var rykket frem til Østersøen og de danske stræder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 lukkede fik Korsør Flådestation en fast belægning af fartøjer i forbindelse med udflytningen fra Holmen.

Enheder placeret på Flådestation Korsør i 2020
3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen: F361 Iver Huitfeldt, F362 Peter Willemoes og F363 Niels Juel.
6 patruljefartøjer af Diana-klassen: P520 Diana, P521 Freja, P522 Havfruen, P523 Najaden, P524 Nymfen og P525 Rota.
1 miljøskib af Supply-klassen: A561 Gunnar Seidenfaden.
1 miljøskib af Seatruck-klassen: A563 Marie-Miljø.
1 miljøskib af Miljø-klassen: Y341 Miljø 103.
1 Marinehjemmeværnsfartøj af MHV 800-klassen: MHV 813 Baunen.

Arkivalier
Rigsarkivet, Den Skandinaviske Forsvarskommites Betænkning, Marinestaben (1948-1949) 0008+B06
Flådestation Korsør, Sylowsvej Korsør, A7033 https://arkiv.dk/vis/306600

Litteratur

Bogason, Peter, Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, Snorres Forlag 2016
Dannerfjord, P.M, Den danske flåde og krigsteoretikerne, i: Tidsskrift for søvæsen 1999
DIIS: Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, København: Dansk Institut for Internationale Studier 2005, bind 1.
Forsvarsministeriet, Plan for udflytningen fra Holmen, Forsvarsministeriet, 1989
Hansen, Peer Henrik, Langelandsfortet og overvågningen af Storebælt, i Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, red: Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen, Martin Jespersen, Kulturstyrelsen 2014
Hansen, Flemming, Luckow, Ulirk, Korsør og Flåden, Korsør Kommune 2005
Hansen, Per Henrik, Knytnæven mod Øst – Langelandsfortet, 2013
Hedegaard Hyttel, Nikolaj: Kampen om Storebælt – kold krig på Sjællands vestlige kyst, i: Chakten 2019/nr. 4 og 2020/nr. 1

Billeder

Billeder fra Flådestationen i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=flådestation*&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&page=1

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 25-05-2020


Søndermarkskolen (1973-)

Byskov Alle 41

Omkring 1970 begyndte en voldsom udbygning af den østlige del af Slagelse by. Den ene boligblok efter den anden skød i vejret. Presset på de eksisterende skoler blev stort. Derfor besluttede byrådet at opføre en ny skole i området. Den blev navngivet Søndermarkskolen, og efter megen diskussion blev det vedtaget, at den skulle bygget med teglsten. Det blev en skole i et plan med flere skolegårde, samt en nyanlagt sportsplads. De første elever begyndte på skolen i 1973.

I dag rummer skolen 550 elever fra 0. til 9. klasse. Søndermarkshallen ligger tæt op til skolen og sikrer et rigt sportsliv for eleverne.

Knud B.  Rasmussen, november 2017