Ottestrup

Landsbyen Ottestrup ligger ca. 4 kilometer nordøst for Slagelse.
Landsbyen er specielt kendt for sin kirke, der i sit ydre er en traditionel, dansk landsbykirke, og som i sit indre rummer fantastiske kalkmalerier.
Landsbyens navn består af forstavelsen Otte, der på olddansk er det samme som Ottar. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ottestrup betyder således Ottars udflytning/udflytterlandsby. Ottestrup nævnes i 1186 som Othinstorp.
Landsbyens jorder er omgrænset af Vedbynørre, Skovsø og Vedbysønder landsbyjorder.
Landsbyen har et forsamlingshus ved den gamle hovedvej. Her lå også forskolen fra 1910 til 1954.
Ottestrup centralskole blev bygget nord for landsbyen og indviet 1955. Den blev lukket 1990, og bygningerne overgik til at huse en produktionsskole.
Ottestrup blev udskiftet så tidligt som 1772.
Tilbage i den oprindelige landsby med blot fem gårde ligger i dag kirken omgivet af enkelte gårde og huse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Olieraffinaderiet på Stigsnæs

Med det stigende olieforbrug i Danmark var der i slutningen af 1950´erne blevet behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Der var bygget et raffinaderi i Kalundborg, og der var planer om et i Fredericia.

På denne baggrund gik Gulf Oil A/S i gang med at finde et egnet sted i Danmark, hvor der var faciliteter til stede, som kunne opfylde kravene til opførelse af et olieraffinaderi. En havn med tilstrækkelig vanddybde var et hovedkrav, da råolie skulle sejles til stedet. De færdige produkter skulle også i et vist omfang sejles derfra. Et udbygget vejnet til tankvognstransport ville der samtidig blive behov for, eftersom flere oliefyr i boliger i fremtiden ville komme til, samt et stigende olieforbrug i industrien var i gang. En tilstrækkelig ferskvandsmængde skulle der være til stede, da der bruges meget vand til dampproduktion og skylleprocesser i anlæggene under drift. Stop i denne leverance kunne være fatale. El leverancen til drift af pumper og udstyr skulle også være på plads, så der kunne arbejdes uden driftsstop.

Ledelsen i Gulf Oil A/S gik gang med at lede efter et område, der kunne opfylde disse betingelser,  og der blev fundet Arod i Sverige og Stigsnæs i Danmark som mulige steder. Processen med at indhente sammenlignende betingelser i begge lande gik nu i gang, og der var mange ting, der skulle vurderes. Byggepriser, love og regler, arbejdsmarked, politiske holdninger, men samtidig skulle det sikres, at områderne, der var egnede, ikke gik af hænde.

Forhandlingerne med placering af olieraffinaderiet var ved at være på plads, og den 22. august 1960 sendte Gulf Oil A/S en forespørgsel ud til jordejerne på Stigsnæs for at skaffe sig forkøbsret til de fornødne arealer. Det var et ret stort areal, der skulle bruges. Mange huse og gårde på Holten og Faarentofte blev berørte af projektet. Pressen beskrev indgående om størrelsen på jordarealer og priser, og de berørte beboere kom under pres for at finde nye steder at bosætte sig. Der var mange gisninger om udfaldet, men endelig den 8. december 1960 offentliggjorde Gulf Oil A/S, at beslutningen er taget. Raffinaderiet skal opføres på Stigsnæs.

Det daværende sogneråd i Magleby kommune hilste projektet velkomment. Indbyggertallet var dalende i kommunen, især på Stigsnæs. Da der var udsigt til mange nye arbejdspladser, var det grobund for at de forhandlinger, der nu forestod, skulle slutte positivt.

Da stedet nu var placeret, begyndte en ny fase med beslutningen om, hvem der skulle opføre anlægget. Dette skulle fremtidssikres, så det stigende olieforbrug kunne dækkes. På en pressekonference den 30. juni 1961 offentliggjorde Gulf Oil A/S entreprenøren, som blev Kellogg International Corporation, som igen hyrede Hoffmann & Sønner som underentreprenør til bl.a. de omfattende jordarbejder, som nu forestod. Den 26. august 1961 holdtes der byggepladsåbning, hvor naboer og lokale myndigheds-repræsentanter blev beværtet med godt lokalt øl, sandwiches, wienerbrød og kaffe af formanden for bestyrelsen for Gulf Oil Corporation, Mr. Whiteford.

Der var nu en hektisk aktivitet på området. Byggeriet af havnen tilfaldt som underentreprenør Christiani & Nielsen, som nu gik i gang med støbning af sænkekasser i Skælskør Yderfjord. Derfra blev de bugseret til havnen og sat på plads. Isvinteren 1962-63 var hård, og vældige isskruninger lavede stor ødelæggelse på de igangværende konstruktioner, som måtte forstærkes, så havnen også i en isvinter kunne anløbes, hvilket er lykkedes gennem alle årene.

Den første råolie ankom med M/T “Gulf Dane” den 19. juni 1963 og blev pumpet op i de nybyggede tanke; et nyt produkt som stillede større krav til sikkerhed og brandslukningsudstyr.

Ved indvielsen den 3. oktober 1963 var der honoratiores fra nær og fjern, og en lejet Storebæltsfærge ankom til Gulfhavn og lagde til på kaj 2, hvorfra der var flagallé gennem det nybyggede raffinaderi til administrationsbygningen, hvor bl.a. Statsminister Jens Otto Krag holdt indvielsestalen.

Efter en grundig gennemgang af anlægget, oplæring af operatører, fremskaffelse af hjælpematerialer var anlægget klar til start. Under denne fase var der mange udfordringer til procesudstyr og personale, som blev klaret uden nogle store uheld.

Med et stadig stigende olieforbrug i Danmark bl.a. til kraftværker, besluttede Gulf Oil at udvide raffinaderiets kapacitet med endnu et anlæg – proces 2 -, som skulle bygges af Fluor Engineering. Dette anlæg var driftsklart på Gulfhavns 5 års fødselsdag den 3. oktober 1968. Ved denne anledning blev Fluor Engineerings administrationsbygning, som nu stod tom, overrakt til Gulfs sportsklub og placeret ved det nye sportsanlæg i Skælskør, hvor det endnu bliver brugt, dog med nye ejere.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev skabt i 1962 som et arbejdsfællesskab mellem A. P. Møller og Gulf. Prøver fra boringerne, der startede i 1966, blev sendt til analyse på Gulfhavns laboratorium. Kvaliteten af råolien var dog først i orden i 1971, så en produktion kunne starte. Den første last råolie blev produceret direkte fra DAN-feltet op i M/T “Marie Mærsk”s tanke, og den blev taget i land på Gulfhavn raffinaderiet den 1. august 1972, overvåget af bl.a. HKH Prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Forskellige konflikter i Mellemøsten bragte prisen på råolie op, og 1. januar 1974 satte OPEC op til det firedobbelte uden forhandlinger med olieselskaberne. Dette stillede store krav til staben på Gulfhavn raffinaderiet med tilrettelægning af produkterne, så de kunne give en bedre indtjening. Et anlæg til produktion af bitumen, som er et tjæreprodukt til asfaltfremstilling, blev indviet i april 1978 for bedre at udnytte det sorte bundprodukt fra råoliedestillationen. Der var en noget svingende efterspørgsel af dette produkt, som især var beregnet til vejarbejde. Dette foregik mest om sommeren, og efter en brand i dette anlæg den 6. januar 1982 blev produktionen ikke sat i gang igen. Det lykkedes ved energioptimering, besparelser og udbygning af krakningsanlæg til den sorte olie at holde gang i raffinaderiet.

Efter branden i 1982 lå anlæggene stille, og der taltes om at lukke raffinaderiet. Men ved teknisk snilde lykkedes det at køre de uskadte anlæg videre, da et kørende anlæg var lettere at sælge end et der ligger stille. En personalereduktion umiddelbart før påsken i 1982 blev gjort for at tilpasse organisationen til raffinaderiets reducerede størrelse. Gulf Oil A/S meddelte offentligheden i august 1982, at man ville lukke raffinaderiet medmindre man kunne sælge det til DONG, men DONG svarede i september 1982, at der ikke var interesse for at føre raffinaderiet videre. Et tiltrængt hovedeftersyn blev sat i gang den 18. november 1982 med henblik på et salg, som lykkedes. Den 1. april 1983 blev raffinaderiet overtaget af Kuwait Petroleum Corporation.

Efter salget, som alle ansatte vel var lettede over, var overstået, steg indtaget af råolie fra Kuwait fra i 1983 at være ca. 50 % til i 1990 at være 100 %, og det var der stor tilfredshed med fra ejerne. I efteråret 1986 indførte Kuwait petroleum sit nye logo, som også bidrog til at øge den positive stemning. Kuwait Petroleum overraskede olieverdenen ved juletid i 1984. Det var i hemmelighed lykkedes at producere blyfri benzin, og sende den på markedet til stor overraskelse for konkurrenter og miljøpolitikere.

Efter Kuwait den 2. august 1990 blev invaderet af Irak, kunne der ikke modtages råolie derfra, og situationen var igen kritisk, men der blev fremskaffet råolie fra Nordsøen og Rusland. Denne råolie har et lavere svovlindhold, hvilket medførte at nye produkter kunne fremstilles. I marts 1993 kunne Kuwait Petroleum sende MK1-dieselolie (MK1 står for Miljø Klasse 1) til Sverige. Atter en overraskelse for konkurrenterne. Nye benzinprodukter med lavt indhold af benzen blev fremstillet, inden der blev fremsat lovkrav om dette i 1997.


Trods store investeringer i vedligeholdelse og renoveringer af anlæg på grund af miljøkrav, besluttede Kuwait Petroleum at lukke raffinaderiet. Beslutningen blev offentliggjort den 1. august 1996. Lukningstidspunktet blev fastsat til den 1. april 1997. I denne periode blev et stort apparat sat i værk, hvor det blev planlagt med den enkelte medarbejder, hvilket kursus og efteruddannelse, der var nødvendige for at finde nyt arbejde. Der blev oprettet et servicekontor, hvor tre servicemedarbejdere meget aktivt opsøgte firmaer på Sjælland og formidlede kontakter med nyt job for øje. Dette virkede særdeles effektivt. Ved sommerens udgang i 1997 havde de fleste jobsøgende fået nyt arbejde.

Nedlukningen af anlæggene skete programmæssigt således, at det synlige tegn på raffinaderiets drift, flaren, kunne slukkes lørdag den 12. april 1997 for sidste gang.

Nedbrydningen af anlæggene gik nu i gang, og skorstenene væltet. De brugbare dele af tankanlægget ejes i dag af DONG.  
    
Kilde: Niels Rostgaard Nielsen (1997): Gulfhavn Raffinaderiet. Olieraffinaderi på Stigsnæs 1963-1997.

KURT IBSEN. 2014

Næsby Skole (1723-1857 og 1891-1956)

Smedevej 2, Næsby Strand

Næsbyvej

Den første skole blev opført i 1723 som en af de mange rytterskoler i Antvorskov Rytterdistrikt. Den fungerede frem til 1857, hvor den blev nedlagt og afløst af den nyopførte Kelstrup Skole. Bygningen er i dag i privat eje og ført tilbage til den originale indretning.

Den anden skole i Næsby blev opført i 1891 for at imødekomme det stigende børnetal i Kirke Stillinge sogn. Den fungerede som skole frem til opførelsen af den moderne Stillinge Centralskole i 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Næsby skole omkring 1910erne.
Forreste rk. nr.2 fra højre: Sven Abrahamsen. Lærer Franck

Næsby Friskole – Kelstrup Friskole

Næsbyvej 29 – Bildsøvej 118

Næsby Friskole bestod kun et par år. Skolen blev oprettet af Kristen Hansen, der var en ivrig tilhænger af Grundtvig og hans skoletanker. Efter at have været lærer på Vallekilde hos Ernst Trier begyndte han friskolen i Næsby i 1875. Kristen Hansen døde juleaften 1877, kun 36 år gammel, og med ham døde også skolen. Fotoet af eleverne (22 i alt) er fra 1877 og dermed et af de allerførste skolefotos, der findes. Kelstrup Friskole blev startet i 1880, men der findes næsten ingen oplysningen om den. Formentlig lukket igen i løbet af få år.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Friskolen i Næsby ved Stranden ca.1879

Næsbyskov forskole (1901 – 1956)

Næsbyskovvej

Sognerådet i Sorterup besluttede i 1900 at opføre en forskole i landsbyen Næsby ved Skoven. Den blev taget i brug i 1901.

Ebba Andreasen blev ansat på skolen i december 1920. Hun blev samtidig organist ved kirken i Sorterup. Ebba Andreasen var uddannet på Københavns Forskoleseminarium 1916. Derudover havde hun deltaget på gymnastikkursus på Sorø Højskole og taget et tegnekursus på Slagelse Tekniske Skole. Efter et enkelt år som lærerinde på Yderby Skole kom hun til Næsby ved Skoven. Skolen fungerede frem til 1956, hvor centralskolen blev indviet som et fælles projekt mellem Ottestrup og Sorterup.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Næsby ved Skoven forskole, 1939
3. fra oven, 1. fra venstre: Helmer Hansen
3. fra oven, 4. fra venstre: Torkild Sørensen
1. fra oven, 9. fra venstre: Ebba Andreassen
Næsbyskov Forskole
Luftfoto 1959
Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nørrevangsskolen (1967-2012)

Rosenkildevej 88

I begyndelsen af 1960’erne havde man påbegyndt opførelsen af de store boligområder omkring Kierulffsvej, Albert Ibsensvej, Jasminvej og Valmuevej. På grund af de mange tilflyttende børnefamilier besluttede byrådet i 1964 at opføre en ny skole i området. Den blev tegnet af arkitektfirmaet H. Steudel og J. Knudsen Pedersen. Skole blev taget i brug 1. august 1967. Den første skoleinspektør var Anders Kragh Jørgensen.

Frem til 1972 etapevis udvidet, senest med blandt andet en festsal og mange faglokaler. Den fik plads til ca. 1000 børn på de 6500 kv. Under den kolde krig var der i skolens kælder etableret beskyttelsesrum, som efter planen kunne huse tusinder af evakuerede personer, med en kommandocentral under gymnastiksalen. Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk var stigende fra ca. 25 % i 1980’erne til ca. 75 % i 2012, hvor skolen lukkede. Som led i en omfattende ændring af kommunens skolestruktur blev eleverne overflyttet til primært Marievangsskolen og Nymarkskolen.

Hans Trier, november 2017

Nymarkskolen (1953 –)

Østre Alle 67

Nymarkskolen hed oprindelig Møllegårdsskolen. Skolen blev indviet i 1953 og havde dengang 600 elever. De følgende år blev skolen færdigbygget og endelig indviet i maj 1955 med deltagelse af kong Frederik IX og dronning Ingrid. På dette tidspunkt kunne skolen rumme 1500 elever!!

I forbindelse med en af de utallige skoletilpasninger blev skolen i 1991 omdøbt til Nymarkskolen. Den gamle Møllegårdsskole og Vestre Skole midt i byen blev nedlagt, og for ikke at støde nogen, blev der altså fundet et nyt navn til skolebygningen.

2012 blev Nymarkskolen igen udvidet og tog samtidig imod eleverne fra den nedlagte Vestermose Skole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Frederik IX og dronning Ingrid  besøger Møllegårdsskolen. Skoleinspektør Arne Rosenholm tager imod. Dato: 26.5.1955.

Nordruplund skole (1907-1955)

Nordruplund Skole blev oprettet i september 1907 efter flere års beboerpres for at få bygget en ny skole i den nordlige del af Sønderup – Nordrup Kommune. Det var først og fremmest den lange skolevej til Nordrup, der var problemet for børnene fra Tangen, Nordskov, Skætholm og Huse Herrestrup. Samtidig gik der for mange børn i Nordrup Skole.
Sognerådet i Sønderup – Nordrup var ikke meget for at bygge en ny skole som supplement til Nordrup Skole, men efter seks års kamp lykkedes det altså i 1907 at kunne tage en helt nybygget skole i brug. Bygningen blev placeret ganske smukt i skovbrynet nordøst for godset Nordruplund.
Bygningen blev opført af tømrermester P. Nielsen, Skaftelev, efter tegninger, som han selv havde udført. Den færdige skolebygning kostede den nette sum af 8625 kroner. Skolens inventar blev ligeledes efter licitation bygget af P. Nielsen, der fik 207 kroner for 15 borde, kateder, forhøjning og stol til læreren.
I de første år søgte omkring 50 elever til skolen, der var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Af skoleplanen fremgik det, at der ud over højtidsferierne også var forårsferie = lugeferie på 7 dage og høstferie på 27 dage. I alt var der 246 skoledage om året, svarende til 123 dage for hver klasse. Både 1. og 2. klasse gik i skole fra klokken 8 til klokken 2 om sommeren. Om vinteren mødte eleverne klokken 9 og gik hjem klokken 3. Fagkredsen bestod af dansk, skrivning, regning, religion, historie, geografi, naturkundskab og sang.
Skolens første lærer var Anders Christian Nygaard, der kom til Nordruplund fra Give, hvor han var førstelærer og organist. Nygaard blev afløst i oktober 1929 af Curt Martin Peter Jensen, der kom fra en lærerstillling ved Bjerregrav.
Nordruplund Skole blev nedlagt i november 1955, hvor kommunens store fællesskole i Hallelev blev indviet. Curt Jensen og 16 elever blev overført til den nye skole. Samtidig blev der indført en skolebusordning.
Skolebygningen blev solgt med den klausul, at skolestuen skulle kunne bruges til møder og afstemninger. Denne klausul er for længst ophævet, men bygningen ligger stadig smukt ved skovbrynet i Nordruplund skov.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Skolen ca. 1915.
Nordruplund Skole. Luftfoto 1950.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nordruplund

Da krongodset Antvorskov i 1774 blev sat til salg, opstod Nordruplund på den syvende parcel af de i alt otte udbudte parceller.

Parcellen bestod af 299 tønder hartkorn fordelt i de omliggende landsbyer, en del skov, samt kirkerne i Sønderup og Nordrup.

For at skabe plads til Nordruplunds bygninger og omliggende jorder blev der nedrevet 10 bøndergårde i landsbyen Nordrup. De familier, der måtte flytte fra gårdene, fik jord i den såkaldte Nordrup Hestehave mellem Tudeå og Nordruplund Skov.

Bøndergårdene lå i landsbyerne Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Sønderup i et antal af 36. Dertil kom 26 huse fordelt på de fire landsbyer.

Den første ejer af Nordruplund var godsinspektør Johan Lange Duus, der indtil da var ansat på Antvorskov Slot. Købsprisen var 24.000 rigsdaler.

I 1788 døde Johan Lange Duus. Hans enke beholdt Nordruplund frem til 1792, hvor kammerråd Peder Jensen Gjersing købte godset for 52.000 rigsdaler. Blot fire år senere solgte han det til kaptajnløjtnant Martinus Braem. Han beholdt godset i otte år, hvorefter han solgte det til Hans Rudolf Grabow Juel. Året efter købte Grabow Juel tillige nabogodset Ødemark.

Det var således et ganske anseeligt landbrugsområde, der på dette tidspunkt var ejet af godsejeren på Nordruplund.

1818 døde Grabow Juel. Hans enke Franciska Hieronyma Schaffalitzky de Muckadell fortsatte driften af godset indtil sin død i 1821.

Den mindreårige søn Niels Frederik Grabow Juel overtog godset, men hans formyndere solgte Nordruplund i 1825 og Ødemark i 1826.

Prisen for Nordruplund var dengang 12.000 rigsdaler sølv og 78.768 rigsdaler i sedler.

Nordruplund blev købt af Sorø Akademi, der har ejet godset siden, og frem til i dag er godset blevet drevet ved forpagtning.

Nordruplunds nuværende bygninger er opført 1902-1903 efter brand.

I 1805 blev folkeholdet på Nordruplund udover Grabow Juels familie opgjort til at omfatte kammerjomfru, husholderske, stuepige, to kokkepiger, bryggerpige, forvalter, gartner, jæger, staldkarl, mejerske og fem mejeripiger.

I 1905 havde folkeholdet ændret sig en hel del. Da blev det opgjort til at omfatte forvalter, fodermester, forkarl, fem elever, karl, tre malkekoner, tre piger, fem daglejere, havemand, hjulmand og smed. Desuden om sommeren 4 polske piger.

I dag drives Nordruplund med ren planteproduktion, hvilket betyder, at ganske få personer kan klare godsets drift. En del af de gamle driftsbygninger er revet ned.

På matrikelkortet, opmålt i 1808, findes navnene på Nordruplunds marker. Nord for godset lå Teylowns Marken. Derefter Fynboe Marken og Skov Marken. Derefter følger Nordskoven, Storskoven, Sketholmen og tættest på godsets bygninger Dyrehaugen og Lystskoven.

Syd for bygningerne lå Misberg Marken, Skovmose Marken og Langgrydernes Mark.

Endelig mod vest med grænser mod Skaftelev og Nordrup landsbyjorder lå Sønder Marken, Mellem Marken, Ryttermarken, Butterwads Marken og Skallebanken.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Nordrup Skole

Nordrup Skole blev opført i 1722 som en såkaldt rytterskole. Landsbyen Nordrup lå i det daværende Antvorskov Rytterdistrikt, som tilhørte kronen. I 1721 – 1722 blev der på kongelig befaling opført en lang række skoler i alle landets rytterdistrikter. Den enkelte skole var opført efter samme tegning over hele landet og forsynet med en sandstenstavle, der fortalte historien bag skolen.
Rytterskolerne var først og fremmest beregnet til børn af de ryttere (soldater), der fandtes i distriktet, men landsbyernes børn kunne også søge skolerne.
I Nordrup blev skolebygningen opført på den gamle forte øst for kirken. Denne bygning stod indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nybygget, meget større skolebygning, som stadig ligger i landsbyen. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald m.m. I den oprindelige rytterskole var der et lokale, der var indrettet til undervisning. Den nye bygning blev opført med to undervisningslokaler.
Elevtallet var på dette tidspunkt omkring 100, så det har været umuligt at gennemføre en egentlig undervisning i den gamle skolebygning.
Til skolen hørte en såkaldt skolelod, et stykke jord, som var udlagt til brug for læreren. Læreren havde til omkring 1930 nogle husdyr, samtidig med at han dyrkede skolelodden.
Nordrup Skoles sidste lærer blev Harald Larsen, der blev ansat i 1916. Han virkede frem til skolens nedlæggelse i 1955, hvor samtlige skoler i området blev lukket til fordel for den helt nybyggede fællesskole i Hallelev. Harald Larsen blev skoleleder på den nye skole, hvortil også enelærerne fra Sønderup, Gudum og Nordruplund blev overført.
Fra 1902 til 1910 fandtes en pogeskole for de yngste børn fra Nordrup. Den blev ledet af Jørgine Hansen. Pogeskolen var med til at tage elevpresset af Nordrup Skole, ligesom opførelsen af Nordruplund Skole i 1907 også medvirkede til, at elevtallet i Nordrup kom på et mere håndterligt niveau på omkring 70 elever.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Nordrup Skole ca. 1910. Lærer L.P. Rasmussen.
Nordrup skole. Luftfoto 1936.

Foto: Det Kongelige Bibliotek