Rytterstaldstræde

På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)

Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)

Gammel Søndervangsvej 1

Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Rytterskoletavlen på Hallelevskolen

Rude Andelsmejeri

Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957.
I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand.
11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer.
29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn.
Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer.
Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp.
C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug.
I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport.
På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen.
I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde.
Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel.
Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957.
Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost.
Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
 

Formænd: 
Andreas Nielsen Venslev opstart
Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912
Villum Madsen Venslev 1912-1934
P. Sejersbøl 1934-1938
Emil Jørgensen 1938- 1942
Herman Andersen 1942-1957

Mejeribestyrere:
N.P. Sørensen 1901-1908
R. Sønderskov 1908-1914
Mads Bruun Nielsen 1914-1951
Aksel Svare 1952- 1957
 

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Rude Andelsmejeri ca. 1915
Mejeribestyrer Bruun og frue samt mejerielev Juul Andersen ca. 1915

Rovborg

I Tystofte beliggende ca. 3 km. øst for Skælskør har der været en ridderborg som blev kaldt Rovborg. Borgen lå ca. 300-400 meter nord for byen. Der var en lille sø eller mose med 2 holme. Disse holme kaldtes “Rovborg”, og alt tyder på, at der på dem har ligget en ridderborg.

Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltens sig til Tystofte.
Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund, så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret.

På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen, hvor borgens tykke mure har stået.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Rosenkildevej

Vejen, som tidligere hed Snogestræde, blev omdøbt ved en byrådsbeslutning 2. november 1905. Den er opkaldt efter skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, som var elev i Slagelse Lærde Skole 1795-1804. Vejen fører fra Smedegade til byens markjorder og institutionen Andersvænge.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Rosengården

I forbindelse med nedrivning af baghuse i karreen mellem Stenstuegade, Rosengade, Bredegade og Korsgade og indretning af arealet til parkeringsplads blev området navngivet Rosengården 28.2.1977. Det gamle navn var Rosens Gård efter gæstgiveriet Rosen i Rosengade.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Rosen

I 1740 fik Rosengade sit nuværende forløb efter en af de mange store brande, som har hærget byen. På samme tid opførtes Rosengade 5, som rummede Gæstgivergården Rosen.  Bygningen blev i 1928 afløst af den nuværende, som bl.a. huser Rosen Bodega.
Arealet bag gæstgivergården kaldtes “Rosens Gård” senere ændret til Rosengården i forbindelse med anlæg af parkeringspladsen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Gæstgivergården Rosen,
Rosengade 5 ca.1900-1920

Ridehuset

Ridehuset, som lå ved Slotsgade på den nuværendeRidehusplads opført 1864-1865 af et selskab, A/S Ridehuset, med kaptajn Dahl i spidsen. Huset opførtes af tømrermester eThomsen og blev indviet 6. maj 1866.
Det afløste den gamle rytterstald på hjørnet af Rytterstaldstræde og Slotsgade, som blev revet ned i 1867.
Selskabet havde lejet grunden af kommunen for en periode på 99 år. Til gengæld skulle man stille huset til rådighed bl.a. ved valghandlinger. Den sidste valghandling fandt sted i 1915.
Ridehuset var primært beregnet til rideøvelser, men derudover blev det brugt til meget andet: udstillinger, cirkus, sommerteater, vokskabinet og 5-øres dans på markedsdagene.

Med tiden blev Ridehuset fabriks- og lagerbygning. Hans Lystrup havde en fabrikation af biler på stedet og i den sidste tid blev det mest brugt som lager.
Mortensaften 1923 udbrød der brand i Ridehuset. I løbet af kort tid var det hele brændt ned til grunden.  Det tog flere dage at slukke branden fordi Sorø Amtstidende opbevarede 263 ruller rotationspapir i bygningen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Litteratur: Chr. Madsen (1982): Gamle Slagelse-billeder. Bd.1. S.34-35.

I en årrække havde Hans Lystrup samlefabrik for tyske Wanderer-biler i Ridehuset

Sct. Gertruds Kirke, Korsør

Sct. Gertruds Kirke var indviet til de rejsendes helgen Skt. Gertrud. Den er en af byens ældste bygninger – af samme alder som slottet. Fra starten var den uden tårn; men et sådant blev tilbygget midt i 1400-tallet. Ved en ombygning af kirken i 1699 blev tårnet indesluttet af kirken. I 1809 blev der opsat en optisk telegraf i vestenden, og der indrettedes værelse til telegrafisten i tårnet.

Sct. Gertruds Kirke, Korsør

Telegrafen belastede kirken så meget, at den slog revner, hvorefter man begyndte nedrivningen i 1862. Året efter lukkede den gamle kirke, og de kirkelige handlinger blev flyttet til Beckers gård i Brogade indtil den nye kirke, Skt. Povls blev indviet i 1871.

OVE JENSEN, 01-01-2014

Sandholm

Sandholm, i daglig tale Sankholm, ligger i fladvandet mellem Glænø og Basnæs skov. Øen er på 2 tdr. land, med en klint mod vest. I 1830-1850 boede fiskeren og husmanden Rasmus Holger, hans kone Kirsten og deres fem børn der. Holger havde gravet ind i klinten, som dannede de tre vægge. Der var så kun en formur med indgangsdør af tømmer til rejsning, og brædder til loftet fik han fra Basnæs Skov, hvor han var gode venner med skovfogeden i Purrehuset. Det lyder meget primitivt, men Kirsten holdt hjemmet fint med hvidkalkede vægge, og ”mere hyggeligt hjem havde hun ikke været i,” fortalte en gæst efter et ålegilde. Holger fiskede med ålejern, flynderbrodt og rejehætte fra sit hjemmelavede fartøj, der lignede et dejtrug, og efter en god fangst solgte han fisk ovre på Sjælland. Eller måske rettere byttede sig til rugbrød, sigtebrød, flæsk, pølse osv. Han var også specialist i at bygge løvhytter til den traditionelle fest i skoven 2. pinsedag. Kirsten var en dygtig husmor, der passede børn og ko og gris og fremstillede det tøj, familien skulle bruge. Børnene måtte vade til Sjælland, når de skulle i skole i Ørslev eller besørge andre ærinder. De var vistnok kommet ud at tjene, da Holger – som var epileptiker – druknede i sin båd. Som enke kom Kirsten til at dele et lille rum i en rønne i Stubberup med en anden enlig kvinde, men sin sidste tid tilbragte hun hos en datter og svigersøn i Kildehuset i Snedinge. Sandholm har ikke været beboet siden.

SIDSEL JACOBSEN 01-01-2014

Litteratur
Artikel af rentier Christen Jensen, Stubberup, i: Skelskør og Omegn, 4. februar 1938