Smedegades fjerding

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:

Smedegades Fjerding

Slotsgades Fjerding

Bredegades Fjerding

Løvegades Fjerding

Smedegades Fjerding bestod af:
Gammel Torv (1, 2, 3)
Smedegade (4, 5, 6, 15-31, 34-42, 50-52)
Nytorv (7-14, 43-49)
Smedegades mølle (32)
Garvergården (33)
Husene ved kirkegården
Skovsøgade (54-61, 63-65, 69-70)
Lille Antvorskov (62)
Fruegade (66-68)
Borgerskolen (70 b)

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Numrene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

Smedegades accisebod

I Smedegade 27 (matr. nr. 197a) lå acciseboden (opført 1798), hvor konsumtionsbetjenten boede. Han skulle opkræve accisen, en skat på fødevarer, brændsel, hø, halm, huder og byggematerialer, som blev indført til byen. Boden ejedes af Generaltoldkammeret. Konsumtionsskatten ophævedes 1851, og derefter kom acciseboden i privat eje. I 1928 var acciseboden blevet så forfalden, at den daværende ejer, malermester Henriksen, ville rive den ned. Køge Museum var interesseret i at overtage bygningen, men Henriksen mente, at den skulle forblive i Slagelse. Han forærede materialerne til Forskønnelsesselskabet, som lod bygningen genopføre i Anlægget ved Parkvej.
Ved den lejlighed opførtes en mindre sidebygning.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Slotsgades fjerding

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:

Smedegades Fjerding

Bredegades Fjerding

Løvegades Fjerding
Slotsgades Fjerding

Slotsgades Fjerding bestod af:
Gammel Torv (71-74)
Slotsgade (75-114)
Bredegade (115)
Bjergbygades mølle (116)
Bjergbygade (117-121)

Tallene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Slotsgade

Gaden hed tidligere Kalstedsgade, et navn, der findes i et dokument fra 1402. Det har dog ikke været muligt at finde en landsby ved navn Kalsted. I årene efter 1580 blev Antvorskov Kloster ombygget til slot af Frederik II. Derefter blev gaden kaldt Slotsgade eller Slottensgade. Det er gaden, der går til slottet.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Slotsalleen

Omkring 1800 blev vejstrækningen mellem Slotsgades port og Antvorskov slot anlagt som en allé. Constantin Bruun, der ejede Antvorskov, stod for projektet. Den pompøse allé blev senere naturligt en del af gadenavnet. Gitterporten ved indkørslen til Slotsgade blev også bekostet af Bruun. Den befinder sig nu på Parcelgården.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Slagelse Træskofabrik

I 1880 fik Carl Gotfred Nagel Kierullf borgerskab som købmand i Slagelse. Og med dette borgerskab var grunden lagt til en træskofabrik. Fabrikken lå på Sct. Mikkelsgade nr. 20. Grunden havde en gennemgang til Jernbanegade.Træskofabrikken blev en succes og omkring 1900 var der ca. 40 mennesker ansat på fabrikken. Dette medarbejdertal holdt sig næsten indtil 1935.Med Anden Verdenskrig og besættelsestiden begyndte det at blive vanskeligt at få leverancer af træ til produktionen og snor til bundtning af træskoene. Fabrikken var imidlertid blevet overtaget af De Forenede Træskofabrikker som i forvejen havde fabrikker i Køge, Ringsted og Sorø.Efter besættelsen betød den faldende efterspørgsel efter træsko at fabrikken måtte lukke i 1949. I januar 1950 blev fabrikken solgt til karetmager J. Jensen fra Slagelse, som kun overtog bygningerne men ikke maskinerne. Karetmageren drev værksted i en del år, men i forbindelse med sanering af området blev bygningerne nedrevet.                                                                                           

Se også følgende billeder fra Slagelse Træskofabrik på arkiv.dk:

B178 – B338 – B5104 – B5105                   

Poul Hansen. August 2016

Slagelse Thing- og Arresthus

Slagelses første Thing- og Arresthus blev opført i 1843 i Løvegade. Det blev nedrevet til fordel for opførelsen af H. P. Hansens Plads.

Den nye bygning blev opført i Rytterstaldstræde og indviet i juli 1917. Hovedbygningen ligger mod vejen og selve arresten ligger bagved mod syd.

Arresten har plads til 47 indsatte og er bemandet med 20 fængselsbetjente i døgndrift.

Litteratur:

Ole G. Nielsen: “Thing og Arresthuset 100 år” i: Jul i Slagelse, 2016, s. 47-49

 Poul Hansen, juli 2017.

Slagelse Ting- og Arresthus 2017
Celle i Slagelse Ting- og Arresthus med arrestforvarer Frode Christensen, juni 1975.

Slagelse Privatskole (2014-)

Norgesvej 14

Slagelse Privatskole blev oprettet i 2014 af en gruppe forældre, der ønskede at skabe et mere bogligt alternativ til folkeskolen.

Skolens undervisning skal sigte på et solidt fagligt grundlag. Denne undervisning har til formål at give den enkelte elev indsigt i faglige, personlige og sociale sammenhænge.

Skolen sigter på at give trygge rammer om indlæringen for at sikre god indlæring. Skolen er ikke politisk eller religiøst orienteret.

Knud B. Rasmussen, 2014.

Skolens logo

Skovsøgade

Gaden fører til landsbyen Skovsø øst for Slagelse. Indtil

18. august 1993 hed landsbyen officielt Skovse. Stednavneforskere mener, at navnet er en sammentrækning af “Skovhuse”, hvilket giver bedre mening, da der ikke er nogen sø. Det har dog tilsyneladende aldrig haft nogen indflydelse på gadenavnet.

GITTE STRANGE HANSEN, 01-01-2014

Skovsø

Skovsø ligger ca. 4 km øst for Slagelse by. Oprindelig lå den lille landsby lige vest for Skovsø Å, som gennemløber landsbyens jorder. Landsbyen er formentlig opstået ved en naturlig overgang over åen. Arkæologiske fund omkring Skovsø, specielt den øst for liggende Lillevang, tyder på, at området med mellemrum har været befolket i mange tusind år.
Skovsø omtales første gang i 1231 som Schoghusas, senere som Skowhuse. Sprogligt har landsbyen således udviklet sig fra Skovhuse over Skovsø til Skovse. Der er altså tale om et stednavn, der betyder husene/bebyggelsen ved skoven. Stednavnet er nu officielt ændret til Skovsø. Landsbyen ligger i både Sankt Mikkels Landsogn og Ottestrup Sogn.

Skovsø mølle omtales i matriklen fra 1664 som en vandmølle, der fik sin drivkraft fra Skovsø Å. Fire år senere synes vandmøllen at være forfaldet, og en ny mølle omtales som vindmølle og hestemølle, ejet af Jens Møller.

Af rytterdistriktskortet fra 1768 fremgår det, at størstedelen af landsbyens gårde lå syd for den gamle alfarvej, der førte fra Slagelse til Sorø. Nord for vejen lå vindmøllen og tre gårde. Da den helt lige hovedlandevej mellem Sorø og Slagelse blev anlagt omkring 1770, blev der helt undtagelsesvis foretaget et sving på denne landevej, så landsbyens gårde ikke blev berørt. Landsbyens jorder grænsede op til Slagelse, Gudum, Ottestrup og Vedbysønder marker. Landsbyjorden var traditionelt opdelt i Nørremarken, Barnemarken og Skovmarken. Hertil kom det østlige område, Lillevang, der var engareal for samtlige gårde.
Landsbyen blev udskiftet 1792, og matrikuleret i sommeren 1807. Ganske få gårde og møllen blev tilbage i landsbyen. Resten blev udflyttet.

Den sjællandske jernbane skar sig igennem landsbyens jorder 1855. Derved blev en del parceller syd for landsbyen afsondret fra den oprindelige landsbyjord. Omkring år 1900 fandtes der slagter, bager i forbindelse med møllen, skrædder, væver, smed, murer og skomager i landsbyen. Da hovedlandevejen blev rettet ud omkring 1940, forsvandt møllen.
Ved det store motorvejsbyggeri og ikke mindst de tilhørende udfletninger, samt forlængelsen af Nordre Ringgade til den nyanlagte rundkørsel ved Nykøbing Landevej, blev den oprindelige landsby maltrakteret til ukendelighed. Flere gårde er forsvundet, her iblandt Kassebjerggård, der er udlagt til bebyggelse. Dertil er kommet golfklubben med baner nord for den gamle landsby. I terrænet syd for den gamle landsby ligger nu en genbrugsstation og flere industrivirksomheder, der udnytter placeringen op til motorvejen. Den gamle 86 kilometersten, der viste afstanden fra Rådhuspladsen i København, stod midt i  landsbyen.
I dag kan det være vanskeligt at se konturerne af den gamle landsby. Specielt nord for hovedlandevejen ses dog stadig et uspoleret stykke landsbymiljø ned til åen.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014