Slagelse lærde Skole – Schola Slaglosiana

Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen.  I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.

Foto af Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i årene 1616-1809 fotograferet af Mogens Poulsen i 2016.
Bygningen i Bredegade, hvor skolen havde til huse i årene 1809-52. Fotoet er fra starten af 1900-tallet, umiddelbart før bygningen blev revet ned. (Slagelse Lokalarkiv).

Slagelse kommunale Realskole

I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896,  F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.

Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.

Slagelse kaserne

I 1913 blev Slagelse igen garnisonsby efter en del forhandlinger som følge af hærloven af 1909. I første omgang var Hillerød foretrukket frem for Slagelse, men med en kongelig resolution blev det bestemt, at Hillerød skulle udgå af listen over kommende garnisonsbyer.

Kasernebygningerne blev opført af Slagelse Kommune på en 28 tønder land stor grund, der tidligere havde tilhørt præsteembedet ved Sankt Mikkels kirke. Der var tale om to murede vinterkaserner, to sommertræbarakker, gymnastikhus og endelig to munderingsdepoter.

Den tilhørende administrationsbygning, tegnet af arkitekt Svend Sinding, blev opført af staten på en 8000 kvadratmeter stor grund i umiddelbar tilslutning til det kommunale kasernebyggeri..

Øst for den nye kaserne blev der udlagt seks tønder land til en lille øvelsesplads.

Byggeriet blev gennemført på åben mark. Lindevej og Kastanievej blev anlagt som adgangsvej til kasernen fra Valbyvej.

Kommunalbestyrelsen besluttede mod betaling at stille byens arrest og varmbadeanstalt til rådighed for garnisonen for at slippe for udgifterne til en nyopførelse af disse lokaliteter. Byens arrest befandt sig i den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels kirke, og badeanstalten lå ret nyopført på Søndre Stationsvej.

Til kasernens behov for øvelsesplads udlagde Slagelse by et 64 tønder land stort areal af Brænderigårdens jord sydøst for byen. Denne store øvelsesplads strakte sig fra Brænderigården ud til Studentersøen, og ned til vore dages Parcelgårdsvej i syd.

Ved Skovstien opførte Slagelse Kommune et garnisonssygehus med plads til 38 senge. Sygehuset blev taget i brug 1913 samtidig med kasernens ibrugtagning. Slagelse Kommune overtog sygehuset i 1924. Til gengæld overtog kasernen det gamle Slagelse Sygehus på Parkvej som infirmeri.

I 1938 blev dette infirmeri afløst af et nyindrettet infirmeri på selve kasernen.

I 1938 blev kasernen gennemgribende moderniseret med opførelsen af staldbygning, vagtbygning, kostforplejning, badeanstalt, varmecentral, det ovenfor omtalte infirmeri, samt ikke mindst tidssvarende toiletinstallationer og centralvarme. Hertil kom en række bygningsændringer, der havde til formål at gøre kasernen mere brugervenlig.

Ligeledes i 1938 blev den lille øvelsesplads øst for kasernen udvidet, ligesom den store øvelsesplads blev væsentligt forøget, så den nu strakte sig ned syd for Parcelgårdsvej.

Kasernens skydebane blev i 1913 indrettet i Karlsgårds Skov med en 200 meter skydebane med fire skivetræk. Benyttelsen af skydebanen var ikke problemfri, idet der ikke var opført dækningsvolde. Ved skydninger måtte der derfor udstilles vagtposter, der skulle sikre, at ingen befandt sig i fareområdet. I perioder med skovfældninger var skydemulighederne stærkt begrænset.

Helt frem til 1959 ejede Slagelse Kommune en del af kasernen. Det var et forhold, der gav anledning til mange besværlige mellemregninger. Efter fælles overenskomst overtog staten hele kasernen i 1959 og blev således eneansvarlig for alle forhold på kasernen.

Kasernen med tilhørende faciliteter var i brug frem til indvielsen af den nyopførte Antvorskov Kaserne i 1975.

I dag ses kun administrationsbygningen på Kastanievej samt enkelte andre bygninger som et minde om Slagelse Kaserne fra 1913 til 1975. Gadenavnet ”Krudthusvej” refererer direkte til det på den gamle kaserne opførte krudthus.

Staten har dog bibeholdt depotområdet på Rosenkildevej.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kasernebygningerne 1913
Kasernebygningerne 1938

Slagelse Gymnasium og HF-kursus

I 1927 fik Slagelse kommunale Realskole en sproglig 1.g-klasse og blev derved til Slagelse kommunale højere Almenskole. I marts 1928 rykkede skolen fra lokalerne i Skolegade 8 til det tidligere forsørgelseshjem i Herrestræde 11. I 1930 dimitterede skolen for første gang studenter, i alt 18 elever bestod den nysproglige studentereksamen.

I 1935 vedtog byrådet at oprette en matematisk-naturvidenskabelig linie i gymnasiet. I 1944 ændredes skolens navn til Slagelse kommunale Gymnasium. I 1961 blev en ny fagklassefløj ud mod Herrestræde taget i brug. Den anvendes i dag af Voksenundervisnings-centret. I 1962 afholdtes mellemskoleeksamen for sidste gang. I 1968 oprettedes HF-klasser og skolen skiftede navn til Slagelse Gymnasium og HF-kursus. I 1970 dimitteredes det første hold HF’ere og året efter afholdt man realeksamen for sidste gang.

I 1977 flyttede gymnasiet fra Herrestræde til det nyopførte bygningskompleks på Willemoesvej, og i 2001 blev en større ny- og tilbygning i den vestlige ende taget i brug.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Skaftelev mølle og bageri

Skaftelev mølle med tilhørende bageri blev opført i 1861. Det var gårdmand Jens Hansen, der stod for byggeriet. Han havde fundet grunden i den vestlige del af landsbyen Skaftelev, hvor vejsystemet ledte mod Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Gudum. Den første mølleforpagter var Anders Larsen. Han blev afløst af en ny ejer, der rykkede ind på møllegården i oktober 1864. Helt frem til 1881 var det en rolig periode for Skaftelev mølle og bageri. Dette år overtog Hans Peder Jensen møllen. De følgende år blev ganske urolige for virksomheden. Bageriet fungerede ikke godt, så en lille gruppe personer med friskolelærer Søren Jensen i spidsen købte bageriet og oprettede et andelsbageri.

Møller og bager Gunnar Peter Hansen, Skaftelev mølle, til hest, ca. 1947

Ved årsskiftet 1895/96 blev Skaftelev mølle købt af Heinrich Hansen, der viste sig som en dygtig og driftig møller. Han købte andelsbageriet tilbage til møllegården og samlede dermed bygningerne til den oprindelige idé bag byggeriet, nemlig en mølle med tilhørende bageri. Med Henrich Hansen som ejer fulgte en lang og stabil periode, der strakte sig til længe efter besættelsestiden 1940-1945. Sønnen Gunnar Peter Hansen overtog Skaftelev mølle og bageri efter Heinrich Hansen, der døde i 1950.

Skaftelev mølles brødruter blev betjent med varevogne, der dækkede et meget stort område omkring Skaftelev. Selve mølleriet standsede omkring 1960, hvor møllen blev revet ned. Bageriet fortsatte helt til 1966, hvor Gunnar Peter Hansen solgte Skaftelev mølle til Slagelse Brødfabrik, der straks lukkede bageriet og fik tinglyst, at der aldrig mere måtte produceres brød til udsalg på matriklen.

Bygningerne ligger fortsat, hvor der tilbage i 1861 blev bygget et imponerende, komplet mølleanlæg.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2016

Litteratur:
Knud Bruun Rasmussen: “Skaftelev Mølle – et erhvervseventyr på landet” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Årbog 2013.

Slagelse Børneasyl

Slagelse Børneasyl blev opført i 1869 på en grund på Herrestræde, skænket af Slagelse Velgørenhedsselskab.

Asyelts grundlægger var justitsråd og borgmester Jens Birk Lassen. Første formand på asylet blev Carl Kuhl, forstander på Slagelse Hospital og Kloster.

Asylet flyttede efter næsten 100 år i Herrestræde i 1964 til stadsingenørens kontor i Fredensgade.

Den tidligere asylbygning på Herrestræde blev nedrevet. Selve institutionen består stadigvæk.

Poul Hansen, marts 2018

Slagelse Børneasyl i 1930erne

Slagelse Bryghus – Poulsbjerg Bryggeriet

Slagelse Bryghus blev opført i 1851 af Ole Pedersen og fik navnet Poulsbjerg. Gaden ud til Poulsbjerg fik navnet Poulsbjergvej 8senere Ingemannsvej).

Bryggeriets produkter var kendt som meget fine og kendt over store dele af Sjælland.

Bryggeriet producerede både øl, sodavand og andre læskedrikke og blev en stor arbejdsplads. Til bryggeriet var der også tilknyttet hestedrevne ølvogne til varelevering i og udenfor Slagelse by.

Bryggeriets bygninger blev snart forældede og uden mulighed for at sikre en rentabel produktion måtte bryggeriet i 1963 lukke ned.

Poul Hansen, januar 2018

Tegning af Slagelse Bryghus’ vogn ved Håndværkerfesten 1890.
Slagelse Bryghus. Bryggeriet  Poulsbjerg. ca. 1890-1910.

Slagelse Andels Svineslagteri

Slagelse Andels Svineslagteri blev etableret i 1888 på initiativ af omegnens landmænd. I de første år slagtedes ca. 28.000 svin om året, senere blev op til 31.000 svin.

Disse tal berettigede slagteriets eksistens som bindeled mellem byen og landets erhverv.

Slagteriet har løbende moderniseret bygninger og arbejdsgange og var en af byens største arbejdspladser.

Pga. de almindelige rationaliserings- og monopoliseringstendenser i fødevareindustrien blev slagteriet opkøbt af Danish Crown i 1995. Produktionen blev flyttes til Danish Crowns store slagterinlæg ved Ringsted og produktionen i Slagelse stoppede helt da også kreaturslagteriet et par år senere også lukkede.

Se Arkivfond A1212 i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med bl.a. forhandlingsprotokoller fra 1888-1927;1934-1953 og 422 bind med diverse protokoller, herunder regnskab.

Poul Hansen, november 2017

Fra kreaturslagteriet i 1950erne.

Rytterskolen i Nordrup (1722 – 1955)

Nordrupvej 41

Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.

I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Lærer Lars Peter Rasmussen med elever i 1910. Bemærk rytterskoletavlen til venstre i billedet.

Det røde vandtårn på Lilleøbanken

Vandtårnet, der var Korsørs første, blev indviet i 1891 og var i brug indtil 1949.

Det var planlagt af banernes generaldirektør Ambt, der skulle bruge vand til jernbanens damplokomotiver.

Tårnet blev bygget i røde sten med skifertag af murermester J. Hertz, vandbeholderen af jern blev smedet af Borch & Henriksen i København.

Da C. Hjort & Co. købte en grund på Lilleø i 1964, fulgte vandtårnet med. Det blev restaureret og indrettet til beboelse og udsigtspunkt.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen (1992): Vand.