Skovse å har sit løb mellem Ottestrup, Vedby Sønder og Skovsø og løber sammen med Gudum å længere mod nord.
I matriklen fra 1664 er der en beskrivelse af en vandmølle, der ganske kort beskrives således: Skovsø – Kristern Møller. I matriklen fra 1688 står der: En vandmølle er for få år siden blevet øde. Jorden dertil bruges af Peder Michelsen.
Modelbogen fra 1688 oplyser, at der er en vejrmølle og en hestemølle, som tilhører Jens Møller i Ny Mølle og herforuden har været for samme by en vandmølle, som for nogle år siden er blevet øde, hvilket vel ingen kunne opbygges. Dens vandfald har været fra rum tider rindende å.
Møllebogen siger om møllen: Skovsø 2 tønder og 2 skæpper, øde. Tilhører kongen.
Ud fra disse oplysninger må det være rimeligt at antage, at der langt tilbage i tiden (fra omkring 1300) har været en vandmølle på stedet. Der er ikke langt til den vandmølle, som munkene havde bygget ved grangien ved Gudum kirke, og det kan sagtens være inspiration fra vandmøllen der, der har ført til en tilsvarende mølle i Skovsø.
I 1776 blev Antvorskov rytterdistrikt solgt, og Store Frederikslund blev hovedgården i dette område, således altså også ejer af møllen i Skovsø. På rytterdistriktskortet fra 1768 ses møllegården og møllen beliggende øst for landsbyen Skovsø, der talte 9 gårde og enkelte huse. Lige syd for landsbyen lå den fælles tørvemose for alle ni gårde. Nord for møllegården lå to gårde.
På kortet fra Videnskabernes Selskab over den sydvestlige del af Sjælland betegnes åen som Kalvekilde. Det er således senere, at navnet Skovsø å dukker op.
Kortet: https://arkiv.dk/vis/6474921
I folketællingen fra 1787 for Skovsø by opregnes blandt andre Jens Gregersen, 24 år, ugift møller. Anna Nielsdatter, 68 år, bedstemoder. Fire personer ansat som tyende ved møllen.
I folketællingen fra 1801 for Skovsøe var noteret Jens Gregersen,37, gift, husbond, selvejer, møllen; Karen Nielsdatter, 35, gift, hans kone; børnene Christian, 7 år, Dorthe, 6 år, Birthe, 5 år, Gregers, 3 år og Mette, 2 år. Fire personer var ansat som tyende.
På matrikelkortet fra 1801 er Jens Gregersen noteret som ejer af matrikel 4, Skovsø by. Jens Gregersen døde i sommeren 1814. Den ældste søn Christian overtog møllen.
Sønnen Gregers var rejst hjemmefra og i 1834 var han møllersvend på Værslev mølle. Året efter blev han gift med Kirstine Breum. De flyttede til Kalundborg, hvor Gregers blev mølleejer af den i Kalundborg så kendte Gregersens mølle på Møllebakken.
Fra folketællingen 1834 er der noteret for Skovsø Mølle: Christian Gregersen 40, gift møller; Caroline Elisabeth Bolhorn, 24 hans kone (datter af købmand Bolhorn, Slagelse); børnene Johannes, 4 år og Jens Peder, 3 år. Karen Nielsdatter 68, enke efter husbondens moder, forsørges af ham (Christian Gregersen). Fem personer var ansat som tjenestefolk.
Fra folketællingen 1845 er der noteret for Skovsø mølle: Christian Gregersen, 52, gift, møller, født her i sognet; Caroline Bolhorn,36, gift, hans kone, født i Ringsted; børnene Johannes, 15 år, Jens Peder, 13 år, Trine, 10 år, Maren, 4 år og Caroline, 2 år. Til folketællingen skal også tilføjes 7 tjenestefolk og en lærerinde Jensine Jensen, 20 år, fra Findmarken. Den sidste oplysning kunne tyde på undervisning hjemme på møllegården, men det kan ikke bekræftes.
Fra folketællingen 1850 er der noteret for Skovsø mølle: Christian Gregersen, 54, husfader; Caroline, 41 år; børnene Johannes, 20 år, Jens Peder, 18 år, Trine, 15 år, Maren, 13 år, Henriette, 11 år, Karen, 9 år, Caroline, 7 år og Johanne, 4 år. Desuden: Søren Christensen, 35 år, bager og Jensine Jensen, ugift lærerinde, født i Norge.
Ved folketællingen 1860 blev Christian Gregersen på 67 år noteret som møller og sønnen Johannes Gregersen, 30 år, som mølleforpagter. Christian Gregersen døde 4.4.1871.
Portræt af Christian Gregersen https://arkiv.dk/vis/4152921
Forsikringsprotokollen noterede følgende om Skovsø mølle: Hollandsk vindmølle vest for gården med 4 kværne. Forsikring fra 4.4.1871. Ejer Johannes Gregersens enke. Bageribygning 10 fag, bagerovn med skorsten. Møllen muret etage, skrog tømmer, spån beklædt.
Folketællingen fra 1880 fortæller, hvordan Skovsø mølle blev drevet videre med Johannes Casper Gregersen, 49, som gård- og mølleejer. Dertil kom hans hustru Ane Cathrine Elisabeth, 43 år og børnene Johanne, 20 år, Karoline, 18 år, og Christian, 6 år. På samme matrikel stod Jens Peder Gregersen, 48, mølleforpagter, enkemand. Dertil kom børnene Henriette, 14 år, Anne Helene, 13 år, Christian, 11 år, Henrik, 9 år, og Carl, 7 år. Der var også noteret fire møllersvende/karle. Jens Peders kone Karen Sophie Marie døde 23. 8. 1873.
I sensommeren 1882 blev Skovsø mølle ramt af en familietragedie. Jens Peder Gregersen døde 15.8.1882. Dødsårsagen blev noteret i kirkebogen som vattersot (væskeophobning i bindevæv). En måned senere døde lillebroderen Johannes Christen den 16.9. I kirkebogen blev noteret lungesvindsot som dødsårsag. I dag bedre kendt som tuberkulose. I Slagelseposten af 21. september 1882 stod følgende at læse under overskriften ‘Auktion over fast ejendom’:
Efter tagen bestemmelse på skifte efter afdøde mølleforpagter og gårdejer Jens Peder Gregersen af Skovsø, og tidligere afdøde hustru Karen Sophie Marie, født Knudsen, bliver stillet til bortsalg ved trende offentlige auktioner, der afholdes mandag den 9. oktober klokken 12.00, mandag den 23. oktober formiddag klokken 12 og mandag den 6. november formiddag klokken 12, hvoraf de to første auktioner afholdes her på kontoret og den sidste på selve gården den dette dødsbo tilhørende. Signeret Bech.
Livet gik dog videre for slægten Gregersen på Skovsø mølle. Kristian Thorvald Mikael Gregersen blev konfirmeret i Sorterup kirke i 1882. Han var søn af Jens Gregersen. I oktober 1884 blev Henrik Hannibal Herman Gregersen konfirmeret i Ottestrup kirke. Han var også søn af Jens Gregersen. Ved folketællingen 1890 var Niels Peder Vilhelm Gregersen (født 28.4.1863), 26 år, noteret som bestyrer. Han var søn af Johannes Gregersen. Ane Kathrine Lisbeth Nielsen,53, enke efter Johannes Gregersen og mor til Niels Peder. Hun var opført som husmoder, og som erhverv drev hun mølleforretningen. Dertil kom syv ansatte ved møllen og bageriet. I oktober 1890 blev Niels Vilhelm Gregersen viet til Augusta Charlotte Nielsen i Citadelkirken i København. I de kommende fem år fik de fire børn, Inger, Johannes, Povl og Elise.
Forsikringsprotokollen fra 1892 har noteret ejeren af Skovsø mølle som Johannes C. Gregersens enke. Noget tyder dog på, at Niels Vilhelm overtog møllen omkring det tidspunkt. I hvert fald blev han i kirkebogen noteret som møller.
I den lokale vejviser fra 1891-1893 noteres Skovsø mølle og bageri. Også her er ejeren Gregersens enke. I foråret 1898 var det endegyldigt slut for slægten Gregersen på Skovsø mølle. Møllen blev solgt, og Niels Vilhelm flyttede med kone og børn til Haslev, hvor de boede en del år. Niels Vilhelm arbejdede som handelsagent.
Kristian Kristoffer Jensen blev den nye ejer fra 13.6. 1898. Han kom fra Lynge sogn til møllen med familien. Hustruen var Marie Jensen. Desuden møllersvenden Karl Emil Rasmussen.
I bageriet var Niels Jørgen Jensen. Han kom fra Hashøj 1899 sammen med sin lille familie Jensine, hustru, og børnene Mary, August og bagerlærlingen Jakob Jensen, der kom fra Fårdrup 1900. Fra 1. april 1901 var Niels Jensen forpagter frem til 1904.
I folketællingen 1906 blev noteret Jens Peder Jensen, født 1866, som bager og møller. Hustruen Oline Marie, født 1868 og børnene Osvald og Emmy. Desuden Holger Jensen, møllersvend og Kristian K. Jensen, født 1848. Mølleejer. Hans hustru Marie, født 1853. Noget gik helt galt for møller Jens Peder Jensen, og han gik konkurs. I en avisannonce fra sommeren 1906 stod følgende under overskriften ‘Fallitboauktion’:
Mandag den 18.juni formiddag klokken 10 præcis bliver efter begæring af Antvorskov Birks skifteret, der behandler bager og møller af Skovsø Jens Peder Jensens konkursbo, ved auktion på Skovsø bortsolgt det boet tilhørende løsøre, hvoraf fremhæves: borde, stole, skilderier, gardiner, glas, porcelæn, køkkentøj, decimalvægt med lodder, diskvægt, senge, sengeklæder, fodpose, høns, kul og brænde, værktøj, bageriredskaber, brødæltemaskine med omgang, en lukket brødvogn, en arbejdsfjedervogn med kæpskinner, en kavalervogn med patentaksel og to stole, slæde, to sorte vallakker, 1- 2 brune hopper m.m. Inkassator fuldmægtig Flemmer i Slagelse. Kredit til Mikkelsdag dette år. Antvorskov Birks kontor 2. juni 1906.
På forunderlig vis fortsatte Skovsø mølle. I hvert fald kunne man i en annonce fra 3.9.1908 læse følgende:
Efter at have forpagtet Skovsø Mølle ser jeg mig efter grundig reparation af møllen i stand til at besørge formaling og efter 8 dages forløb knusning af sæd og anbefaler mig hermed til omegnens beboere. Da jeg selv passer møllen, garanterer jeg for reel og hurtig betjening. H. F. Olsen.
Det varede dog kun et års tid, så var møllen på nye hænder igen. Den nye ejer Johannes Lønow annoncerede i 1909 efter en pålidelig møllersvend, der kunne få plads på Skovsø mølle. Året efter i en novemberstorm var det slut med Skovsø mølle. I de landsdækkende aviser kunne man læse, at Skovsø mølle ved Slagelse var brændt ned i den stærke storm. Branden opstod ved, at møllen gik med persen, og man var ude af stand til at standse vingerne.
Møllen tilhørte nu mølleejer Lønow. I 1911 kom der et lille forsøg på at genopføre møllen. S. Edvardsen fra Tersløse ved Dianalund annoncerede “½ tønde land beliggende ved Skovsø by op til landevejen billigt til salg. Lille udbetaling. Egner sig meget til at bygge en mølle, et savværk eller for en håndværker. Kan også deles i mindre byggepladser.” Der kom ikke noget ud af dette forsøg.
I dag kører man hen over den plads, hvor møllen lå. Vejen fra Sorø til Slagelse blev rettet ud i Skovsø omkring 1920, så der er ingen spor mere efter møllen.
Knud Bruun Rasmussen, 01-10-2022