Lettiske soldater, Kobæk Strand 1945

Da Anden Verdenskrig sluttede i maj 1945 var der en lejr med lettiske soldater i tysk tjeneste på Kobæk Strand ved Skælskør. Planteavlskonsulent Holger Wraae-Jensen tog billeder af en række begivenheder i dagene efter 5. maj 1945 – blandt andet også af disse lettiske soldater. Jeg vil i det følgende fortælle deres historie.

De tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) var kortvarigt selvstændige efter 1. verdenskrig, men de blev besat af Sovjetunionen i 1940 som led i den aftale indgået med Tyskland, som også delte Polen. Med den sovjetiske besættelse fulgte forfølgelser og deportationer til Sibirien, så derfor følte mange baltere det umiddelbart som en befrielse, da tyske tropper indtog landene under krigen med Sovjetunionen.

Tyskerne begyndte kort efter den tyske besættelse af de tre lande at hverve frivillige til forskellige enheder, f.eks. de såkaldte Schutzmannschaften, som var en slags hjælpepoliti, der deltog i partisanbekæmpelse (som en nazistisk eufemisme blev det kaldet ”banditbekæmpelse”). De oprettede også enheden ”Sonderkommando Arajs” under den lettiske politimand Viktors Arajs, som myrdede omkring 30.000 civile (for det meste jøder). I Estland blev der oprettet en Waffen-SS division og i Letland to Waffen-SS divisioner – sidstnævnte blev kaldt Den lettiske Legion. En stor del af soldaterne til disse divisioner blev tvangsudskrevet, men senere i krigen blev soldater fra Sonderkommando Arajs og andre enheder også en del af Den lettiske Legion.

Omkring 2000 soldater fra Den lettiske Legion havnede som sårede i Danmark i slutningen af krigen ifølge den lettiske legationsråd (han havde fået lov til at fortsætte sit virke i Danmark under og lige efter krigen, selvom Letland som sådan ikke eksisterede længere) – herunder bl.a. førnævnte Viktors Arajs, som dog drog til Tyskland lige inden Befrielsen. De lettiske soldater var fordelt på tre lokationer i nærheden af Skælskør og Korsør – udover Kobæk Strand var det Lundforlund og Tårnholm.

Det var ikke kun lettiske soldater, som var strandet i Danmark ved krigens afslutning: mest kendt er de godt en kvart million tyske flygtninge, men der var også ca. 31.000 ikke-tyske flygtninge fra lande så forskellige som Sovjetunionen, Polen, Schweiz, Venezuela, Frankrig, Nederlandene, Belgien og mange flere. Omkring 1000 var fra Estland, 2000 fra Letland og 2600 fra Litauen. De danske myndigheder vurderede senere, at mindst 400 af letterne var fra Den lettiske Legion. Man må formode, at de øvrige lettiske soldater er fulgt med de tyske styrker ud af Danmark, og at kun en mindre del af soldaterne er forblevet i Danmark.

Det var den britiske militærmission i Danmark, som udstak retningslinjerne for behandlingen af de ikke-tyske og tyske flygtninge. Den bestemte, at de tilbageblevne baltiske soldater skulle iklædes civilt tøj og betragtes som civile flygtninge. De blev dermed placeret i lejre sammen med andre baltere. Ved Jalta-aftalen i februar 1945 mellem Storbritannien, USA og Sovjetunionen blev det aftalt, at sovjetiske statsborgere skulle hjemsendes – uanset om de selv ønskede det eller ej. Det betød, at de sovjetiske statsborgere i Danmark (krigsfanger taget af tyskerne, tvangsarbejdere, soldater i tysk tjeneste osv.) alle skulle sendes hjem – og det blev de også rimeligt hurtigt. Da Sovjetunionen havde annekteret de tre baltiske lande i 1940, så blev de herværende baltiske flygtninge regnet som sovjetborgere af Sovjetunionen. Men Storbritannien og USA anså balterne for at være statsløse, og dermed skulle de ikke tvinges hjem til Sovjetunionen, og da briterne fastlagde retningslinjerne for flygtninge i Danmark, så ville man fra dansk side ikke tvangsudsende balterne, som man i øvrigt også betragtede som et britisk ansvar. Sovjetunionen pressede Danmark flere gange for at få udleveret 1000 sovjetiske statsborgere, som de mente befandt sig i Danmark og nævnte også de baltiske flygtninge flere gange, dog uden at fremsætte et egentligt krav om at få dem udleveret.

Alle tyske soldater blev forholdsvist hurtigt sendt ud af Danmark, men briterne ville ikke modtage de baltiske soldater før i 1947, hvor man udsendte de soldater, som meldte sig frivilligt. De blev sendt til lejre i den britiske zone i Tyskland, hvor de blev demobiliseret. Mange flyttede senere til oversøiske lande, f.eks. Australien og Canada. Mange af de baltiske soldater ønskede ikke at indrømme, at de havde været soldater i tysk tjeneste, da de var bange for at blive udvist som krigsforbrydere til Sovjetunionen, og den britiske militærmission måtte udstede en garanti til de tidligere tyske soldater om, at de ville blive komme til den britiske zone for at få dem til at melde sig. De var også skræmt af, at Sverige havde udleveret 146 baltiske soldater til Sovjetunionen. De var flygtet til Sverige i dagene omkring den endelige tyske kapitulation 8. maj 1945, og Sovjetunionen mente, at de retteligen skulle have overgivet sig til Den røde Hær som led i den totale kapitulation. Sverige tog dog også mod omkring 30.000 baltiske flygtninge, som ikke blev udvist til Sovjetunionen, men i stedet integreret i det svenske samfund.

Få år efter krigen var der kun baltiske og polske flygtninge tilbage i Danmark, og de var ikke interesseret i at vende tilbage til deres hjemlande. Danmark ønskede ikke at beholde dem, men det lykkedes efterhånden at få dem udsendt med hjælp fra FN-flygtningeorganisationer – bl.a. som migranter til oversøiske lande. Storbritannien havde også nogle programmer, hvor de hvervede især baltiske kvinder til hospitalsarbejde i Storbritannien. I 1952 lukkede man de sidste flygtningelejre og omkring 400 baltere fik opholdstilladelse i Danmark. Lige til det sidste besøgte repræsentanter fra den sovjetiske ambassade i København de baltiske flygtninge for at overtale dem til at vende hjem – uden succes.

Når man med sikkerhed ved, at nogle af balterne i tysk tjeneste deltog i de ufattelige krigsforbrydelser, som foregik under krigen på østfronten, så kan man spørge, om de danske myndigheder interesserede sig for dette spørgsmål? Der kan man klart svare, at det gjorde de ikke – man var for de baltiske soldaters vedkommende kun interesseret i at få at vide, om de havde været i tysk tjeneste for derved at kunne udsende dem som medlemmer af de tyske styrker til den britiske zone i Tyskland. Man interesserede sig i øvrigt heller ikke synderligt for, hvad de danske Waffen-SS frivillige havde begået på østfronten – ikke en eneste af dem blev dømt for krigsforbrydelser begået på østfronten. Heller ikke Storbritannien var i længden interesseret i at forfølge krigsforbrydere. I 1948 blev det bestemt, at man ikke skulle starte nye krigsforbrydersager. Målet var ikke fra britisk side at forfølge alle skyldige, men at sende et signal til senere generationer om, at man ville blive straffet, hvis man begik sådanne forbrydelser.

Førnævnte Viktors Arajs blev efter krigen britisk krigsfange. På trods af at han flere gange blev angivet af medfanger til briterne, så lykkedes det ham at flygte fra briterne. Senere blev han dog ved en vesttysk domstol idømt livsvarigt fængsel, hvor han sad til sin død. Et andet medlem af Sonderkommando Arajs – Konrads Kalejs – var i Danmark til 1947, hvor han sandsynligvis blev sendt til den britiske zone i Tyskland som tidligere tysk soldat. Han emigrerede til Australien, hvor han senere blev statsborger. Han flyttede senere til USA, men blev udvist, da man efter mange år fandt ud af, at han havde været medlem af Sonderkommando Arajs. Han blev aldrig dømt for at have begået krigsforbrydelser.

Henrik Clausen, 2020-06-15

Litteratur
Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo & Smith, Peter
Scharff. Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen-SS 1940-1945.
København: Aschehoug, 1998.

Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo & Smith, Peter
Scharff. Waffen-SS. Europas nazistiske soldater. København:
Gyldendal, 2015.

Flygtninge i Danmark 1945-1949. København: Fremad, 1950.

Kochavi, Arieh J. ”British Policy on Non-Repatriable Displaced
Persons in Germany and Austria, 1947-7.” European History
Quarterly, Vol. 21 (1991): 365-382.

Plavnieks, Richards. Nazi Collaborators on Trial during The Cold War: The
Cases against Viktors Arajs and the Latvian Auxiliary Security Police.
Doctor of philosophy thesis, Chapel Hill: University of North
Carolina, 2013.

Thomsen, Bente, ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949.”
Historie/Jyske Samlinger, Bind ny række, 12 (1977-1978), 136-158.

Utrykte kilder fra Rigsarkivet
Politiafdelingen under Flygtningeadministrationen, 1946-1952
Journalsager, 1946 7500-7800, 37.

Udenrigsministeriet, Gruppeordnede sager 1945-1972, 6 U 403.a/56 –
U 410, 3563.

Udenrigsministeriet, Gruppeordnede sager 1945-1972, 87 F 32 – F52,
12205.

Link
Frihedsmuseet: Holger Wraae-Jensens dias – https://samlinger.natmus.dk/search?q=Holger Wraae-Jensens dias&collection=FHM

”Coming to Britain – University of Nottingham” – https://www.nottingham.ac.uk/postwarrefugees/ documents/briefing-paper-6-coming-to-britain.pdf

”Lettisk leder af dødspatrulje opholdt sig i Danmark” – https://jyllands-posten.dk/international/ECE3278778/Lettisk-leder-af-d%C3%B8dspatrulje-opholdt-sig-i-Danmark/







Sørensen, S. P. L. (1869-1939) professor, kemiker

Indførte pH-begrebet i 1909. Han blev født på Kildegårdsvej mellem Havrebjerg og Øster Stillinge. Familien har i århundreder boet på egnen, og efterkommere af hans familie bor her stadig.

Sine første skolekundskaber fik Sørensen i Havrebjerg LandsbyskoleHan startede i skolens yngste klasse den 9. januar 1875. Ved en eksamen den 2. november samme år, var der 36 elever i klassen. Sørensen klarede sig rigtig pænt, og allerede den 1. november året efter blev han rykket op i ældsteklasse. I vinterhalvåret gik man i skole hver anden dag, i sommerhalvåret blot én dag om ugen. Fagrækken var beskeden: læsning, skrivning, regning samt religion.

Omkring 1878 flyttede familien til en gård ved Løve. Da landsbyskolens lærer ikke synes at kunne lære Sørensen mere, blev han sendt i Slagelse Realskole. Her begyndte han i 1879. I starten blev han mobbet af bydrengene for sit sjællandske bondesprog og for sin landlige påklædning; men da han med tiden blev nr. 1 i klassen og tilmed fik demonstreret, at han var stærkere end de værste af plageånderne, anerkendtes hans suverænitet af de andre drenge.

I 1882 kom Sørensen på Sorø Akademis lærde Skole og Opdragelsesanstalt, hvor han tog studentereksamen i 1886. Ved studentereksamen var han den af klassens 6 matematikere, der fik den bedste eksamen. I naturlære opnåede han således de højeste karakterer: 2  ug’er.  I de matematiske discipliner klarede han sig også flot. Hans laveste karakter var i fransk, hvor han fik et mg÷  – nærmest svarende til et syvtal efter vore dages karakterskala. Han forlod da Sorø med et solidt fundament for at studere – først medicin og senere kemi ved Københavns Universitet.

Sørensen fik to gange Universitetets guldmedalje, blev mag.scient. og dr.phil. I 1901 blev han ansat på Carlsberg, og i 1909 skrev han en afhandling, i hvilken han indførte pH-begrebet. Hele otte gange blev han nomineret til en nobelpris.

Det har åbenbart ikke været almindelig kendt, hvad Sørensens forbogstaver stod for. I en nekrolog i Soraner-Bladet fra marts 1939 kan man læse, at han aldrig blev benævnt andet end S. P. L. Det nyttede ikke at kikke i Kraks Blå Bog, for her optrådte også kun forbogstaverne. Men på Carlsberg Laboratoriet må man have vidst det; thi engang gav medarbejderne her 3 forsøgshunde navnene Søren, Peter og Lauritz. I de bevarede protokoller fra Havrebjerg Landsbyskole og Slagelse Realskole bogstaveres hans fornavne dog lidt anderledes: Søren Peder Laurits.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

– Børge Riis Larsen (red.,2000): pH – en dansk idé.

– Børge Riis Larsen: “S.P.L. Sørensen og pH-værdien” i: B. Riis Larsen m.fl. (red.): Aspekter af dansk kemi i det 20. og 21. århundrede. KemiForlaget (2011), s. 126-136

N.P. Dorphs maleri af S.P.L. Sørensen og medarbejdere malet i 1923.
 
Maleriet var en større del af udsmykningen til den gamle nationalbanks hovedsæde, der er fra 1922, og det symboliserer Videnskaben
. Ved nedrivningen af bygningen blev det i 1982 skænket til De forenede Bryggerier og hænger i dag på Carlsberg Forskningscenter i Valby. Sørensen bar aldrig kittel, hvilket ellers var blevet almindeligt for kemikere i starten af 1900-tallet for at beskytte tøjet.
På billedet ses fra højre cand.polyt. Margrethe Sørensen (1884-1954), S.P.L. Sørensens hustru og assistent, professor S.P.L. Sørensen med en opløsning af serumalbumin. Med ryggen til dr.phil. K. Linderstrøm-Lang (1896-1959), der senere afløste S.P.L. Sørensen som professor for den kemiske afdeling, og ved siden af ham kemiingeniør Gotfred Hougaard. I den modsatte side assistent Hans Jessen Hansen (1860-1934) og dr.phil. Carsten Olsen (1891-1974). Yderst til venstre ses en student fra Agricultural College, Kyoto University K. Kondo, som senere blev professor.
Signeret foto af S.P.L. Sørensen i færd med at udkrystallisere ægge-albumin, som han i 1917 var den første til at fremstille i ren form, og som dannede afsæt for hans mange studier over proteinets struktur. (Fra forfatterens billedsamling).

Sønderup Friskole (1875 – 1946)

Årslevvej 19

Sønderup Friskole startede oprindeligt hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum. Her fik Hans Frandsen hjemmeundervist sine børn tre dage om ugen af Niels Sørensen, der også havde undervisning i Tyvelse lige på den anden side af Gudum å.

Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fn. Herfra kendte han til de grundvigsk-koldske skoletanker, som han foretrak fremfor den undervisning, der på det tidspunkt foregik i den lokale Gudum Skole.

I 1875 besluttede Hans Frandsen at opføre en skolebygning i Sønderup på den adresse, der i dag er kendt som Årslevvej 19. Pastor Rønne, der var præst i Sønderup, støttede den nye skole ved at leje sig ind for at holde foredrag.

Niels Sørensen blev ansat som lærer i de første år i den nye skole. I 1878 kom Kristen Rasmussen til som lærer. Han var krigsveteran fra 1864. Han blev på skolen frem til 1892. Han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter fulgte Jensine Jensen, Karen Mortensen, Karen Nielsen, Astrid Mortensen, Maria Augusta Greve, Ragnhild Kjær, Johannes Westh og Kristine Madsen.

Kristine Madsen i klasselokalet, 1945

Elevtallet nåede aldrig over 20, men tanken om en friskole har levet videre på samme måde, som det har gjort sig gældende i nabosognet Nordrup, hvor Skaftelev Friskole lå i samme periode.

Sønderup Friskole måtte lukke i 1946. Elevtallet blev så lavt, at det ikke kunne lade sig gøre økonomisk at drive den videre.

Bygningen ligger der stadig, ligesom Årslevvej 17, som Kristen Rasmussen opførte som et lille boelsted, da han stoppede som lærer. Han døde i 1928.

Sønderup Friskole til venstre. Husmandsstedet til højre blev opført af Kristian Rasmussen. Foto fra 1938.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Knud Bruun Rasmussen, november 2017, red. 11. marts 2020

Links
Andre billeder fra Sønderup Friskole, Slagelse Stads- og Lokalarkiv: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=S%C3%B8nderup+friskole&valgtearkiverids=9

Svane, Frederik (1710-ca.1788) degn og skoleholder

Det var ikke ualmindeligt, at danskerne på den danske koloni på Guldkysten fik en afrikansk veninde. En dansk soldat, Henrik Pedersen, fik således i 1710 en søn, Frederik, med en indfødt kvinde. Efter nogle år kom Frederik sammen med en anden mulat, Christian Jakob Protten, i skole i Guinea hos præsten Elias Svane (ca. 1691-1761). Han adopterede Frederik og tog de to drenge med til Danmark. Frederik fik efternavnet Svane efter adoptivfaderen. Når de to drenge kom til Danmark, var det fordi kongen, Frederik IV, ville se, hvordan mulatbørn fra kolonien ville blive med en kristen uddannelse. Mulatbørn blev betragtet som hedenske per definition og måtte derfor døbes i den kristne tro. Det skete for de to drenge i Garnisons Kirke i overværelse af kongen, som stod som fadder for dem begge.Efter dåben blev de to drenge sendt til Sorterup mellem Slagelse og Sorø for at modtage privat undervisning hos deres mentor Elias Svane, som nu var ansat som præst ved Sorterup Kirke. Efter en tid blev Frederik, efter i hvert fald én kilde, optaget i Slagelse lærde Skole. Efter at have bestået studentereksamen gik han i gang med teologistudiet, og han blev optaget på Regensen. I 1734 blev han gift med en snedkerdatter fra Slagelse, Cathrine Marine Badsch (Badtz), og forlod året efter universitetet.Han tog så tilbage til Afrika med sin danske kone og arbejdede som degn og skriver i den danske koloni på Guldkysten. Mange danske embedsmænd og soldater var forfærdede over, at mulatten Frederik Svane var blevet gift med en hvid kvinde. Hans nu gravide hustru blev udsat for stor chikane og vendte tilbage til Danmark med deres eneste barn, den nyfødte Johann Frederik. Frederik Svane fandt herefter en afrikansk kvinde at leve sammen med, men blev involveret i nogle intriger og sat i fængsel af guvernøren. Til sidst opgav han at leve i Afrika og rejste tilbage til Danmark, hvor han fandt sammen med Cathrine og opnåede at blive degn og skoleholder i Havrebjerg. Svane viste sig her at være en kvalificeret lærer. Han talte blandt andet dansk og flydende latin og kaldte tilsyneladende sig selv for Fridericus Petri Svane Africanus, et navn, der i Havrebjerg Kirke er udhugget i træet på degnens stol, hvor det kan ses den dag i dag. I Havrebjerg-perioden var han jævnligt indblandet i stridigheder, engang vistnok korporligt. Han fik en alvorlig påtale af provst og biskop, som truede ham i embedet. Med tiden artede han sig dog. Lærerembedet havde han i hele 34 år indtil januar 1785, hvor han blev pensioneret med en årlig pension af 16 rigsdaler. Hans bohave bortsolgtes til dækning af hans gæld. Sammen med hustruen flyttede han derefter til Havrebjerg Mølle, hvor de kun boede godt et år. Ved en brand i april 1786 mistede de resterne af deres ejendele, og Frederik kom nu i Slagelse Hospital, der fungerede som alderdoms- og plejehjem. Her døde han gammel, fattig og blind i 1788 eller året efter. Han oppebar som de andre på hospitalet en lille årlig understøttelse. Om Cathrine også kom i hospitalet vides ikke bestemt. Hun døde i 1789.Frederik Svane kom måske i Slagelse lærde Skole og tog studentereksamen i 1732, men han er næppe dimitteret herfra. Han blev sikkert privat dimitteret. Det var tidligere ikke helt ualmindeligt. I universitetets matrikel står der heller ikke navnet på en skole ud for hans navn. Det var ellers almindeligt for de studenter, der var dimitterede fra en lærd skole.Af en protokol fra Københavns Universitet, kan vi se, at Fridericus Petri Svane blev eksamineret 18. november 1832, samme dag som Protten. Hele ni mundtlige fag blev han eksamineret i på samme dag. Det drejede sig blandt andet om sprogfagene latin, græsk og hebraisk samt nogle matematiske og naturvidenskabelige discipliner.Frederik Svane skrev i 1748 nogle fyldige selvbiografiske noter, som kan læses på Nationalmuseets hjemmeside. De giver ud over et indblik i hans eget liv også et indtryk af forholdene ved de danske besiddelser på Guldkysten. Han beskriver således forskellige tiltrædende og afgående guvernører, undervisningen af mulatbørnene ved Christiansborg, sit eget fængselsophold i fangekælderen ”Sorte Hul” og sågar en assistents og nogle berusede fortsoldaters forsøg på at kuppe guvernørposten

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:  B. Riis Larsen: Fra Guldkysten til Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium, september (2012) s. 10-13 og Jul i Slagelse (2012) s. 7-9.

Strudsberg, Johan Christian (1829-1901) købmand

Johan Christian Strudsberg blev født 3. oktober 1829 som søn af vognmand Mathias Strudsberg og hustru Ane Turen. Mathias Strudsberg havde ifølge borgerskabsprotokollen fået borgerskab som vognmand og avlsbruger i 1812.

Johan Christian Strudsberg fik selv borgerskab 29.3.1858 som købmand, 6.4.1883 tillige som værtshusholder.

Købmandsgården, som Strudsberg drev, var en af byens største og mest centralt placerede. Den lå på Nytorv 19, i dag Smedegade 1, altså ejendommen mellem Nytorv og Rådhuspladsen.

At forretningen gik godt, vidner skattelisten om. Kun justitsråd Bech betalte mere i skat.  Byens “matador”, købmand Peter Madsen, kom først ind på tredjepladsen. Men mens Peter Madsen dukker op allevegne som igangsætter og pengemand, ser man ikke noget til Strudsberg i de sammenhænge. Han opretter et friboliglegat, som ejer Nansensgade 9 og, iflg. Arnskovs Bogen om Slagelse, kr. 81,20 i kontanter!

Strudsberg afgiver sit borgerskab 6. april 1901. Allerede i 1900 kan man i mandtalslisterne se, at han er flyttet fra købmandsgården, og at kun personalet er tilbage. Blandt kommiserne var Chr. Lundberg, som senere selv drev en stor købmandsgård, Smedegade 3. 
 

Strudsbergs købmandsgård blev overtaget af købmand Lerche, senere af Wilken-Jensen. I midten af 50’erne måtte den vige for et gadegennembrud og endelig forsvandt den helt under Rådhuspladsens randbebyggelse.

I 1957 navngives Strudsbergvej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Stationsforstandere i Slagelse 1856-1986

Følgende stationsforstandere har gjort tjeneste i Slagelse, dels ved den første station fra 1856, dels ved den senere anlagte station fra 1892. Oplysninger om den enkelte stationsforstander kan søges under navnet.

Christian af Gyldenfelt 1856–1866

Julius Valdemar Lund Jensen  1866–1884

Ernst Wilhelm Sarauw  1884–1915

Carl Johan Frederik Bülow 1915–1928

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen 1928–1929

Jørgen Andersen Skov 1929–1935

Knud Holger Mørk 1935–1938

Holger Louis Raben Hannibal 1938–1949

Magnus Laurids Lund 1949–1959

Georg Louis Jensen Ravn 1959–1969

Poul Munkgaard Madsen 1969-1986

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Slagelse lærde Skoles konrektorer og overlærere

Ud over latinskolerektorer bestod de lærde skolers lærerstab også af konrektorer (vicerektorer), overlærere (som senere fik titel af lektorer), hørere (menige lærere), adjunkter og konstituerede lærere.

Latinskoleunderviserne var klasselærere, dvs. de underviste i alle fag på et enkelt klassetrin og ikke faglærere, som underviste i et eller få fag på samtlige klassetrin.

Konrektoraterne blev indført i 1616 for at rektorerne skulle aflastes. Latinskoleundervisningen var i starten tilrettelagt, så eleverne lærte nyt stof mandag og tirsdag. Dernæst repeterede man om onsdagen og lærte igen nyt stof torsdag og fredag og repeterede lørdag. I øverste klasse tog rektor sig af eleverne i ugens første halvdel, konrektor i den sidste.

Sædvanligvis begyndte en hører at undervise i skolens laveste klasse – kaldet 1. lektie eller sinkelektien. Når embedet i 2. lektie så blev ledigt kunne han avancere for til sidste at ende som øverste hører. Med så var avancementmulighederne også udtømte. Det hørte til undtagelsen, at en hører blev rektor, men vi har dog eksempler på at han kunne avancere til konrektor.

1669-1674       Christian Andersen Høisgaard (1638-1686). 1674-86 rektor i Fredericia.

1740-1749       Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39 og i Slagelse 1749-77.

1749-1793       Niels Borch (ca. 1720-1807). 1747 hører i 4. lektie i Slagelse.

1793-1802       Johan Gottschalk (ca. 1742-1802). 1766 hører i nederste (3.) lektie i Slagelse.

1813-1815       Poul Arnesen (1776-1851). 1803 adjunkt og 1806 overlærer i latin i Christiania. 1815-18 rektor i Fredericia. ”Senere privatiserede han i Kbhvn, hvor han var Lærer ved Borgerdydskolen og i øvrigt fornemmelig beskjæftiget med Udgivelsen af sit græske og latinske Lexikon”.  

1819-1826       Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). 1826 rektor i Slagelse. Sognepræst fra 1838.

1826-1830       Hans Morten Flemmer (1797-1864). 1830 rektor i Randers. 1836 dr.phil. 1838 rektor i Frederiksborg.

1830-1838       Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1838-51 rektor i Slagelse. 1851-63 rektor i Roskilde.

1838-1844       Hans Kofod Whitte (1810-94). 1844 rektor i Rønne. 1854 dr.phil. 1857 rektor i Randers.

1844               Janus Bagge Friis Bjerregaard (1807-70). Udnævnt til overlærer i Slagelse i 1844, men kom aldrig til at fungere i embedet, da han 1845 blev rektor i Fredericia.

1845-1846       Søren Bloch Thrige (1820-1901). 1846 overlærer i Roskilde. 1864-89 rektor ved Haderslev Lærernes Skole i København.

1846-1851       Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). Rektor 1851-52. 1852-53 overlærer i Aarhus. 1856 dr.phil.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur:  

Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 26-37.

Jørgensen, C.E.: Skolemester og hører. Latinskoleliv før 1800 (1965).

Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24ff.

Skælskør latinskole

Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet.
Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.

I en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet. På tavlen over døren står følgende:

Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket
af den hvis Borgerskab er udi Himmelen
af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket
og vilde hielpe paa den Arme Christi ven
Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge
Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig
til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge
Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie
Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte
og samme Rendte skal jeg perareres for
Men skulle samme sum en støre Rendte hendte
og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar
Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme
som findes udi meg til anden nød og tvang
Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme
Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang
Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte
skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an
Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente
som nest beslegted er med denne Salig mand
Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade
saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade
Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref
dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748
er dette funderet d. 30. Bovember 1748.

Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn.

Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:

1537-1612: kendes ikke
1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
1616-1654: kendes ikke.
1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
1656-1659: kendes ikke.
1659-1661: Jens Christensen.
1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
1670-1673: Niels Bentzon.
1673-1674: Christopher Nielsen.
1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
1690-1695: Peder Nielsen Stub
1695-1697: Vincent Evertsen.

1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
1713-1727: Jens Olsen Pind.
1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
1734-1739: Peder Olsen Wording.

STELLA BORNE MIKKELSEN, 01-01-2014

Kilder:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).
Tavlen over døren til Latinskolen.

Slagelse lærde Skoles rektorer

Hvornår Slagelse Lærde Skole blev grundlagt, står hen i det uvisse. Præster og munke havde som en del af deres pligter at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sandsynligvis været skole på Antvorskov Johanitterkloster længe før reformationen (i 1536). En kirkeordinans efter reformationen påbød, at der skulle være en latinskole i alle landets købstæder.

Slagelse lærde Skole, der i hvert fald har haft til huse såvel på Fisketorvet (fra ca. 1550), i Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke (fra 1616) og i Bredegade (fra 1809), overlevede den store skolereduktion i 1739, hvor omkring 2/3 af samtlige landets omkring 60 latinskoler blev nedlagt (heriblandt skolerne i nabobyerne Skælskør og Korsør).

Om de første rektorer ved vi kun lidt. Fra 1580 til skolens nedlæggelse i 1852 var der i alt 35 rektorer. De giver en gennemsnitlig funktionstid på små otte år. I samme periode var funktionstiden for rektorerne i Nyborg kun seks år, mens den i Odense og Roskilde var lidt større, nemlig ni og 14 år. Den lave funktionstid skal sandsynligvis ses i sammenhæng med rektorernes dårlige løn og ringe anseelse. Flere slagelserektorer fungerede i embedet i et eller få år. Det var helt exceptionelt, at nr. 32 og 35 fungerede i embedet i 30 år eller mere. Adskillige latinskolerektorer fik senere et mere vellønnet og bedre anset embede som sognepræst. Det gælder omkring halvdelen af slagelserektorerne.

-1546-           Jørgen Skjold.

-1550–           Mikkel.

-1570-           Anders Mikkelsen Foss (d. 1607). 1578 sognepræst i Stege. 1588 biskop i Bergen. (Var muligvis rektor på Antvorskov). 

-1575-           Mads Eriksen (d. 1596). Senere amtsforvalter på Antvorskov.

-1580            Mads Eskildsen.

1580-1584        Peter Michelsen Find (d. 1611). Rektor i Odense 1584-1585. 1585 sognepræst i Thoreby.

1584-1594        Frantz Jonæsen (1558-1634). Rektor i København 1594-1606. 1606 sognepræst i Store Heddinge.

1596-1598       Mads Madsen Bacchendorph.

-1602-          Hans Jacobsen.

-1605-          Hans Larsen. Ca. 1613 sognepræst i Snostrup.

-1609-          Niels Jensen Korsøer (d. 1640). Ca. 1609 kapellan i Sct. Mikkels Kirke. 1621 slotspræst på Antvorskov. 1625 sognepræst i Sct. Mikkels Kirke. Fra 1629 tillige provst i Slagelse Herred.

-1610-          Jørgen Schrøder. Efter at have haft embedet ”levede [han]i Armod i Slagelse”.

-1615-          Jens Lauridsen Ebeltoft.

1617-1619       Ole Fochs (d. 1644). 1619 sognepræst i Næstved. Senere canonicus capituli i Lund og biskop på Gotland.

1619-           Niels Strangesen (d. 1627). 1619 sognepræst ved Sct. Peders Kirke og provst i Slagelse Herred.

1620-1621      Niels Poulsen Schandoph (1596-1645). Rejste efter at have haft embedet ½ år til udlandet. 1624 rektor på Herlufsholm. 1625 rektor i Viborg. 1626 sognepræst i Aalborg. 1634 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst på Sjælland. 1639 professor i teologi ved Københavns Universitet. 1640 dr. theol.

1621-1624   Erik Nielsen (d. 1658). Sognepræst i Hammer, Sulsted, Aistrup og Horsens fra 1624. Senere tillige provst i Kjær Herred, Aalborg Stift.

1624-1625   Andreas Petersen Hegelund (1599-1655). 1625-38 rektor i København. 1638 sognepræst i Stege.

1625-1630   Anders Jacobsen Langebek (1597-1645). 1630 sognepræst i Kallehave.

1630-1632   Jacob Petersen Spiellerup (1603-50).  1632-35 rektor på Herlufsholm. 1635 sognepræst og provst i Hyllested og Bendslev.

1632-1635   Troels Pedersen Hvidsten (d. 1635).

1635-1640   Knud Hansen (1608-47). 1640 slotspræst på Antvorskov.

1640-1652   Hans Mikkelsen Ravn (d. 1663). 1652 sognepræst i Ørslev og Bjerre.

1652-1654   Jens Jensen Bircherod (1623-86). 1658 professor. 1675 dr.theol.

1660-1663  Lorentz Edinger (1631-91). 1667 professor ved Odense Gymnasium.

1660-1663    Peter Jacobsen Holm (1625-98). 1663 rektor i Christiania. 1686 lektor i teologi sammesteds.

1663-1676    Peder Nielsen Foss (1631-98). 1676-98 rektor i København.

1676-1684    Peder Benzon (d. 1684).

1684-1691    Henrik Lauritzen Hirnklov (1649-1723). Sognepræst i Magleby fra 1691. Senere tillige provst i Flakkebjerg Herred. 

1691-1697    Johan Ernst Vandal (1666-1714). 1697 sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved, senere i Nyborg. Senere tillige provst i Vinding Herred.

1697-1707  Christen Clementin (1672-1707). 1694-97 rektor i Næstved. Er begravet i Sct. Mikkels Kirke, “hvor der hænger en Tavle over ham med en latinsk Indskrift”

1707-1737    Niels Borch (d. 1737). Rektor i Ringsted 1697-1707. Under ”en langvarig Sygdom havde han 1714-18 Mag. Clemens Schade [1683-1765]… til Vicarius eller Vicerector”.  

1737-1749     Holger Nyholm (1703-49).

1749-1777     Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39.

1777-1811  Peter Wøldike (1741-1811). I ”1783 hædrede Hs. Maj. Kongen ham med Titel og Rang som Professor,”  I Sct. Mikkels Kirke findes ”paa venstre Haand i Choret en smuk indmuret Marmortavle” med en indskrift over rektor Wøldike opsat af hans elever og venner.

1811-1822     Thomas Christian Ernst Vithusen (1774-1822). Var fra 1802 ”Vicarius Rectoris ved Slagelse Skole… dog kaldtes han ogsaa  Adjunct eller Rectors Adjunct”.

1822-1826    Simon Sørensen Meisling (1787-1856). 1826-39 rektor i Helsingør.

1826-1838     Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). I 1819 ”udnævntes han til Overlærer ved Slagelse Skole, ved hvilken han under Vacantsen efter Rector Vithusens Død i ½ Aar fungerede som Rector”. 1838 sognepræst i Aagerup og Kirkerup.

1838-1851     Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1851-63 rektor i Roskilde.  

1851-1852     Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). 1846 overlærer ved Slagelse lærde Skole. 1852 overlærer ved Aarhus Katedralskole. 1856 dr.phil. ved Københavns Universitet.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur:   

Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 1-25.

Jørgensen C.E. og V.G. Konradsen: Series rectorum. 2. udg. nyredigeret og ajourført af Arne Herskind (1990).

Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24f.

Riis Larsen, B.: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 5-19.

Skouby, Olaf (1908-2000), rektor

Cand.mag. i fransk og latin i 1933. Var lektor ved Vordingborg Gymnasium, da han i 1958 blev rektor for Slagelse kommunale Gymnasium. Efter pensioneringen i 1977 underviste han nogle år i latin ved Høng Studenterkursus. Var medlem af Slagelse Byråd 1962-1970 og Vestsjællands Amtsråd 1970-1974.

Poul Jensen (til venstre) er her fotograferet af Georg Hemmingsen sammen med tidligere rektor Olaf Skouby i slutningen af oktober 1996, hvor man fejrede gymnasiets fødselsdag. Billedet er fra bogen Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002.

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2014