Meisling, Simon (1787-1856) rektor

Simon Sørensen Meisling var discipel i Borgerdydskolen i København, fra hvilken han blev dimitteret i 1803. Efter at have bestået studentereksamen tog han det følgende år den filosofiske eksamen og blev derefter elev i Det pædagogiske Seminarium. I 1807 vandt han universitetets guldmedalje for besvarelsen af et filosofisk prisspørgsmål og blev samme år cand.theol. Året efter blev han adjunkt ved den lærde skole i Helsingør og tog i 1809 doktorgraden i filosofi ved Københavns Universitet. I 1812 blev han adjunkt ved Københavns Katedralskole – det var Vor Frue Skole, som en kort overgang havde dette navn, før det i 1817 blev til Metropolitanskolen. I 1822 fik han embedet som rektor ved Slagelse lærde Skole. Denne stilling beholdt han i fire år, indtil han i 1826 fik samme stilling ved den lærde skole i Helsingør. Da denne skole i 1839 blev nedlagt, gik han på ventepenge og flyttede til København.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Jørgensen og B. Riis Larsen: H.C. Andersen og Slagelse lærde Skole (2005) s. 21f.
B. Riis Larsen: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 48ff.

Makwarth, Ludvig (1864-1943), musiker, komponist og arrangør

Hed oprindelig Ludwig Maquard Rasmussen men tog senere navneforandring. Da Slagelse igen blev garnisonsby i 1913, kom han med 8. Regiments Musikkorps fra Aarhus. Dette musikkorps, som i Slagelse blev til 7. Regiments Musikkorps, havde han været dirigent for siden 1900. Han instrumenterede musik til samtlige militære musikkorps i Danmark, foruden at han arrangerede musik til Georg Lumbye i Tivoli.

Blandt hans kompositioner er 14. Bataljons Sangmarsch, Slagelse Tappenstreg, Nu kommer Garden, Tre Fyr, Vognmanden i Slagelse og måske også Sejle op ad åen. Herudover komponerede han operetten Prinsessen, der ikke kunne le og operaen Vår, som dog aldrig blev opført. Slagelse Tappenstreg blev i 1980’erne kendingsmarchen for de store “Slagelse/Rosenborg Tattoo” og dermed spredt ud til mange militære musikkorps i Europa. Den er indspillet af to britiske musikkorps.

Litteratur:

Martin Corfix: Regimentsmusikken i Roskilde 1913-1932. – I: Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97

Mogens Gaardbo: Ludvig Heinrich August Makwarth. I: Reville nr. 1 (2009) s. 4-12

BRL. 2014

Madsen, Poul Munkgaard (1922-2002) stationsforstander

Poul Munkgaard Madsen blev født i Esbjerg 10. juli 1922.

Hans forældre var togbetjent Marius Madsen og Pauline Munkgaard.

Samtidig med Poul kom hans tvillingesøster Asta til verden.

Familien boede i Esbjerg på Østergade 97 i en lejlighed.

17 år gammel begyndte Poul Munkgaard Madsen hos DSB som trafikelev ved stationen i Tim, der ligger 10 kilometer nord for Ringkøbing. 1946 blev han udnævnt til trafikassistent og fik tjeneste i Ribe. Efter et par år blev han flyttet til Nyborg, hvorfra han i 1954 kom til Struer, hvor han blev overassistent ved maskinsektionen. Efter fem år gik turen til Esbjerg. Her var han kun tre år. Så blev han udnævnt til overkontrollør med tjeneste ved Aarhus hovedbanegård.

Fra 1. september 1969 blev Poul Munkgaard Madsen udnævnt til stationsforstander i Slagelse. Her flyttede han med sin kone Eva ind i tjenesteboligen på 1. sal på Søndre Stationsvej 28 (stationsbygningen).

Efter få år købte Poul Munkgaard Madsen villa på Gormsvej, hvor de boede, da han efter ansøgning blev afskediget på grund af alder 31. september 1986.

Poul Munkgaard Madsen døde i 2002.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Løw, Frederik (1801-1874) divisionslæge ved Sortehavsflåden

Frederik Løw (1801-74) blev født i Lyngby. Hans far var urmager Johan Henrik Løw. I 1810 flyttede familien til Slagelse, hvor faderen fik borgerskab som urmager, kort før han døde i 1813. På det tidspunkt boede familien i Slotsgade. I september 1814 blev Frederik Løw optaget som discipel i nederste klasse i Slagelse lærde Skole, og han fortsatte sine studier her, indtil han i 1821 blev dimitteret til Københavns Universitet.

Året efter – dvs. i 1822 – blev han cand.philos. – dvs. han havde bestået filosofikum eller anden eksamen. Fra 1822 studerede han medicin og kirurgi på Det kongelige kirurgiske Akademi i Bredgade. Han var volontør på Det kongelige Frederiks Hospital og boede i øvrigt på Regensen.

Han tog dog ikke medicinsk embedseksamen i Danmark. Grunden var, at hans ”faderlige Ven og Velgjører Etatsraad og Dr.” professor Børge Thorlacius gjorde ham opmærksom på, at den russiske regering gennem aviserne indbød fremmede læger at rejse til Rusland, hvor de kunne få ansættelse. Og medicinske studenter kunne aflægge embedseksamen på et hvilket som helst europæisk sprog og derefter opnå ansættelse. Herudover fik de tilbudt en rejsegodtgørelse, når de havde bestået eksamen. Thorlacius sendte Løw penge til rejsen, og hans lærer på Kirurgisk Akademi professor C.C. Withusen skaffede ham gratis skibslejlighed til Kronstadt med en skibskaptajn, som professoren havde haft i behandling. Fra Kronstadt kom han med dampskib til Skt. Petersborg, og måtte her vente hele tre måneder før han kunne komme op til eksamen. Da han havde brugt sine penge, fik han på ny understøttelse af Thorlacius. Imidlertid kunne han ikke som lovet blive eksamineret på dansk, som åbenbart ikke blev regnet som et europæisk sprog(?). Han kunne læse både tysk og fransk, men talte ikke disse sprog, så i stedet valgte han at lade sig eksaminere på latin – og det med godt resultat. Kun i psykologi var der problemer, idet professoren i faget foretrak at anvende sine egne udtryk. Han bestod sin eksamen og fik udbetalt 150 dukater til dækning af sine rejseudgifter samt et diplom som militærlæge. Han fik så ansættelse på flådehospitalet i Arkhangelsk, og i dette barske område arbejde han i to år. Han lærte at tale og forstå russisk og kaldte sig herefter Feodor Ivanovitch Leve.

I sommeren 1830 rejste han bort fra egnene ved polarhavet på en dramatisk skibstur, som blandt andet omfattede et skibsforlis ved Halmstad, hvor man mistede en officer og 13 matroser. Desuden druknede fire svenske lodser. På turen besøgte han København, og det var sandsynligvis sidste gang, han fik muligheden for at være sammen med sin moder og sine søskende. Han overvejede at rejse tilbage til Arkhangelsk, men takkede ja til en opfordring om at blive læge ved en kommando på 2000 mand, der skulle operere ved Sortehavskysten.

I februar 1831 ankom han til Sevastopol, hvor han blev resten af sin tilværelse. Året efter ankomsten blev han gift og fik 13 børn, af hvilke flere ikke nåede voksenalderen. Som skibslæge ved sortehavsflåden sejlede han til Bosperus for at bistå den tyrkiske sultan Mahmud 2. i en strid med Ægyptens vicekonge Muhammed Ali. Hans indsats her indbragte ham en guldmedalje fra sultanen, og den russiske zar tildelte ham Stanislaus-ordenen. I de følgende år deltog han i en række af de krigstogter, som sortehavseskadren foretog mod bjergfolkene i Kaukasus, og under tjenesten til søs fik han titel af hofråd. I 1842 blev han overført til tjeneste i land, hvilket gav ham mere tid sammen med familien og til at oparbejde en privat praksis.

Krim-krigen brød ud i 1854. Sevastopol blev belejret i 11 måneder og var under konstant bombardement. I denne periode passede Løw sin tjeneste på marinehospitalet, lazaretterne, nødhjælps-stationerne i bastionerne og på skibene, hvor sårede strømmede ind. Hans eget hus blev ødelagt af en bombe, og han måtte betale en meget stor sum penge for at familien kunne bringes i sikkerhed i en by godt 400 km nordvest for Sevastopol. Efter krigen fik han 2700 sølvrubler af zaren til erstatning for de tab, han havde lidt, og han kunne derfor genopbygge sit hus. Her boede flere gene-rationer af familien, indtil det blev ødelagt af en tysk luftbombe under anden verdenskrig. I 1858 blev Løw udnævnt til divisionslæge ved Sortehavsflåden, en stilling han varetog til sin død i 1874.

Løw blev rigt dekoreret blandt andet for sin indsats som læge under Krimkrigen, og hans portræt blev ophængt i det museum for Sevastopols forsvar, der blev bygget i 1869. Museet – og dermed et maleri af Løw – blev ødelagt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: B. Riis Larsen: Fra Slagelse til Sevastopol. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, oktober 2008 s. 12-14 og Jul i Slagelse 16 (2009) s. 18-20

Frederik Løw (1801-74) fik sin elementære skoleuddannelse i Slagelse, tog eksamen som militærlæge i Rusland og blev rigt dekoreret blandt andet for sin indsats som læge under Krim-krigen.

Lund, Magnus Laurids (1889-1978) stationsforstander

Magnus Laurids Lund blev født i Åbølling, Føvling sogn i Ribe Amt den 20. marts 1889.

Hans forældre var korporal ved grænsegendarmeriet Marius Thomsen Lund og Gjertrud Marie Madsen.

Han begyndte som trafikelev i marts 1906 og blev trafikassistent i 1914 med tjeneste i Fredericia.

I september 1924 blev han gift med Kirsten Marie Schmidt, der stammede fra Århus.

1.april 1931 blev Magnus Laurids Lund udnævnt til overassistent. Fem år senere kom forfremmelsen til trafikkontrollør med fortsat tjeneste i Fredericia. Ved indgangen til 1941 blev han overtrafikkontrollør.

1.maj 1949 blev Lund forflyttet til Slagelse, hvor han blev stationsforstander.

31. marts 1959 gik Magnus Laurids Lund på pension. Han flyttede da tilbage til Fredericia med sin kone.

Magnus Laurids Lund døde 13. marts 1978.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Lorentzen, Børge (1914-1993), komponist

Blandt hans omkring 100 kompositioner kan nævnes Slagelse By’s 700 års Jubilæums- og Festmarch, skrevet til byens 700 års købstadsjubilæum i 1988 og indspillet på kassettebånd af Slagelse Gardens Orkester og Hjemmeværnsregion V Musikkorps, og Slagelse-Visen, som ligeledes er indsunget på kassettebånd af Slagelse Kommunale Jubilæumskor. Børge Lorentzen fik sin første musikundervisning af musikdirektør Ludvig Makwarth. Han tog realeksamen ved Slagelse kommunale højere Almenskole og senere handelseksamen. I 1978 blev han pensioneret som prokurist på Danapak og fungerede herefter som organist ved bl.a. Sorterup Kirke.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

Børge Riis Larsen (1993): Komponisten Børge Lorentzen. – I: Reveille nr. 2 (1993) p. 13-14.

Børge Riis Lasen: Slagelse Bys 700-års Jubilæums- og Festmarch. i: Jul i Slagelse 2005, s. 36-37

Larsen, Knud – arkitekt

Knud Larsen blev født i Slagelse den 11. oktober 1854. Hans forældre var murermester Erik Larsen og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen.

Knud Larsen havde en storebror, Lars Carl, og han fik senere en lillebror, Erik Kirstinus Lauritz. Knud Larsen gik i skole på Realskolen i Skolegade. Efter eksamen blev han uddannet som murer i sin fars murermesterforretning. I januar 1872 begyndte han på Kunstakademiet arkitektlinje. Undervejs besøgte han verdensudstillingen i Wien i 1873. Knud fik afgangsbevis som arkitekt i december 1877. I 1880 rejste han til Italien og Frankrig på studietur. Her mødte han sin senere kone, Anna Lautrup. På kunstudstillingen på Charlottenborg i 1883 opnåede Knud Larsen at få tildelt Akademiets lille guldmedalje. Anna Lautrup og Knud Larsen blev gift i Slagelse i marts 1884. Knud overtog faderens murerforretning, hvilket betød, at byen fik både en arkitekt og en murermester i det samme firma. En af de første opgaver for den unge arkitekt blev en graverbolig med tilhørende kapel på Sankt Mikkels Kirkegård. Derefter kom den en lind strøm af byggerier, som stadig præger bybilledet i Slagelse by.

Svaneapoteket/ det gamle posthus på Bredegade 8. Opført 1890.

Teknisk Skole, Smedegade 30. Opført 1892.

Alderstrøst, Herrestræde 13 – 15. Opført 1892.

Hackenbergers villa, Skolegade 10. Opført 1895.

Flemmers villa, Skolegade 7. Opført 1898.

Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade 6. Opført 1903.

Tilbygning af gymnastiksal på Realskolen, Skolegade 8. Opført 1906.

Badeanstalten, Søndre Stationsvej 1. Opført 1907.

Alderdomshjemmet, Smedegade 32. Opført 1907.

Markskolen ( nu Toften), Holbækvej 16. Opført 1908.

El – værket, Søndre Stationsvej 1. Opført 1909.

Borgmestervillaen, Rytterstaldsstræde 1. Opført 1911.

Garnisonssygehuset, bygning 11. Opført 1912.

Vestre Skole, Sankt Pedersgade 18. Opført 1914.

Slagelse Sygehus, den gamle hovedbygning (bygning 14). Opført 1919.

FDB-bygningen, Løvegade 76. Opført 1923.

Villa, Sankt Jørgensgade 10. Opført 1923.

Gymnastiksale bag VUC, Herrestræde 11. Opført 1926.

Det bør også bemærkes, at Knud Larsen tegnede den gamle kaserne på Kastanievej og den ligeledes forsvundne Anlægspavillon i Anlægget.

Knud Larsen levede hele sit voksne liv i Slagelse, og her døde han den 19. november 1939 og blev bisat på Sankt Peders Kirkegård, hvor hans gravsten fortsat kan se.

Litteratur:

Knud B. Rasmussen: “Knud Larsen – Slagelses glemte arkitekt” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2014. s. 93 – 121.

Knud Bruun Rasmussen. December 2016.

Slagelsearkitekten Knud Larsen
Teknisk Skole
Badeanstalten

De gamles hjem

Borgmestervillaen
FDB-bygningen

Lange, Vilhelm – tobaksfabrikant (1849-1917)

Født: 22. januar 1849 i Svendborg

Død: 18. juni 1917 i Hornbæk

Vilhelm Lange kom til Slagelse i 1872, hvor han slog sig ned som mester i tobaksspinderi. Der var på det tidspunkt intet der viste, at værkstedet skulle udvikle sig anderledes end de mange andre mindre håndværksmestre i byen.

Vilhelm Lange startede sin virksomhed ved at leje sig ind i en gammel urmagerbutik på Nytorv. Her arbejdede den unge Vilhelm Lange sammen med et par drenge med at holde butikken åben i dagtimerne og spinde skrå om natten. Vilhelm Lange kunne i løbet af ganske få år se butikken vokse, og i 1880 kunne han opkøbe den nærmeste konkurrent, tobakshandler Røy.

Trods den hårde konkurrence fra både lokale og større tobaksfabrikker rundt om i landet, udviklede Vilhelm Lange sin fabrik, og 1880 passerede man 100 ansatte. Fabrikken var på det tidspunkt den største arbejdsplads i byen og 10. største tobaksfabrik i landet.

I 1891 blev Vilhelm Lange valgt ind i Slagelse Købstads borgerrepræsentation. I 1903 blev han valgt ind i folketinget for Slagelsekredsen, som han repræsenterede indtil han blev valgt ind i landstinget i 1910. Vilhelm Lange stemte som den eneste imod grundlovsændringen i 1915, da han var imod kvinders valgret.

Vilhelm overdrog fabrikkens ledelse til sin søn, Siegfred Lange (født 1876), i 1910 for at kunne vie sig selv helt til det politiske arbejde. Sigfred Lange døde i en trafikulykke i Tyskland i 1931.

Virksomheden blev omkring 1960 opkøbt. Tilbage i byrummet står Langes gård.

Se også arkivfonden A123, Slagelse Stads- og Lokalarkiv.

Poul Hansen, januar 2018 & Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Fra borgerskabsprotokollen
Fabrikant Vilhelm Lange

Landstingsmedlemmer for Slagelse 1849-1915

Kongeligt udnævnt livstidsmedlem af Landstinget:

Kammerherre J. J. F. G. Castenschiold, Store og Lille Frederikslund (H).
Udnævnt 2.1.1865. Jørgen Johannes Frederik Grevenkop Castenschiold blev født den 20. juli 1804. Han overtog Store og Lille Frederikslund i 1856. Repræsentant i Nationalbanken 1846 til 1856. Han døde den 25. marts 1874.Livsvarigt medlem udnævnt ifølge Grundloven 28. juli 1866:Kammerherre J. P. C. B. Neergård, Svenstrup (H).
Joachim Peter Christian Bruun de Neergård var ejer af godset Svenstrup ved Borup. Han var født den 24. marts 1806. Student 1822 og Cand. Jur. 1827. Han døde den 28. januar 1893.
 Valgt af valgmænd i Sorø og Præstø amter:Suppleringsvalg 28.9.1854
Købmand H. H. Schou, Slagelse (H).
Hans Henrik Schou blev født den 17. marts 1797 i Præstø. Hans far flyttede samme år til Slagelse. Overtog i 1826 faderens købmandsforretning. Anlagde kornudskibningssteder i Bisserup og Mullerup. Medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1842 til 1846. Han døde 17. marts 1870.1.10.1878
Borgmester N. R. Rump, Korsør (H).
Nicolai Reimer Rump blev født den 26. juni 1834 i Hillerød. Student fra Fredensborg 1852. Cand, Jur. 1859. Byfoged og borgmester i Korsør fra 1871. Justitsminister og minister for Island fra 1896 til 1899. Genvalgt den 1. oktober 1886. Død den 16. august 1900.

20.9.1910
Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse (H).
Genvalgt den 10. juni 1914 og den 21. juni 1915.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

F.E. Hundrup (1808-79), lærer, personalhistoriker

Ferdinand Emil Hundrup blev discipel i Slagelse lærde Skole i 1818, hvorfra han blev dimitteret til universitetet i 1827. Han har således i nogle år gået på skolen sammen med den noget ældre H.C. Andersen.

Herefter studerede han filologi og tog i 1835 graden cand.philol. Samme år blev han ansat som adjunkt ved Randers lærde Skole. Fra 1844 finder vi ham som overlærer ved Roskilde Katedralskole. Grundet en alvorlig øjensygdom måtte han i 1866 tage sin afsked. Fra 1854 til sin død virkede han tillige som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek.

Han var ikke afholdt som lærer, idet han optrådte med stor strenghed og generelt var en erklæret tilhænger af en gammeldags hårdhændet skoledisciplin. Hans virkelige betydning falder derimod på det personalhistoriske område. Med utrættelig flid samlede han livet igennem biografisk stof især vedrørende danske akademikere, og hans skrifter om lærerstanden ved en række af landets lærde skoler, som overvejende hviler på trykt litteratur, har siden været meget benyttede håndbøger af skolehistorikere. 

Blandt hans skrifter fremhæves her især Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole fra 1861 og Biografiske Efterretninger om de fra Slagelse lærde Skole til Universitetet dimitterede Disciple fra 1862.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 12 og B. Kornerup i Dansk biografisk leksikon, 3. udg (1980) s. 610.

Børge Riis Larsen, 2017