Gadens navn Tovesvej er opkaldt efter Tove Hustinx f. Arvedlund. Hendes forældre ejede grunde ud til det, der engang var en sti, men den blev med tiden til en vej.
Tovesvej er en af de yngre veje i Stadionkvarteret. Den er anlagt i 1954.
Vejens forløb er nord-syd, parallelt med Tårnborgvej. Den begynder mod syd ved Teglgården, passerer Gunversvej i et T-kryds, og fortsætter nordpå til de grønne skovarealer op mod Korsør golfbane. Den munder ud til Tårnborgvej gennem en “lukket vej” anlæg, bestående af faste metalbomme.
Gaden har ca. 66 postadresser. Der mangler nogle husnumre, og en enkelt matrikel i vejens nordlige ende henligger fortsat som byggegrund.
Udstykning Grundene udstykkes fra Tårnborg Hovedgård og Korsør Købstads Jorder og forkortes T.H.u.K.K.J på dokumenter mellem bygherre og kommunens forvaltning.
Parcellerne er så smalle, at alle husene, næsten uden undtagelse, ligger med gavlen ud til Tovesvej, ikke med husfacaden langs Tovesvej men mere vinkelret på vejen.
På de noget ældre veje (Engvej, Magleøgade) håndterede vejenes byggeforeningerne dengang at håndtere de smalle udstykkede parceller, ved at bygge dobbelthuse i 1911, og dermed økonomisere med jorden. Tovesvejs fritlæggende huse er opført i 1950’erne-1960’erne, hvor husejere ønskede individuelle huse.
Der er regler for, hvor tæt på skellet huset må bygges, også på Tovesvej. Det er ikke altid nemt at holde disse regler.
Økonomi Nogle af husene er såkaldte medbyggerhuse. Tilladelse gives på betingelse af, at ejer og medhjælpere arbejder gratis og i deres fritiden samt at der laves liste over hjælpere.
I tilfælde af statslån, hvilket også søges af flere grundejere, er der et max på beløbsgrænse for håndværkerudgifter til husenes opførelse, der bestemt af boligministeriet.
En del tinglyste servitutter fra 1932 vedrørende afledning af spildevand og anvendelse af septiktank, før tilslutning til hoveddrænet i Tårnborg haveeng.
Bygherrer og fremhævet historier De første husejere på Tovesvej havde erhverv som eksempelvis maskinmester, lokomotivfører, murersvend, tømrersvend, typograf, arbejdsmand, glasværksarbejder, montør og lagerekspedient
I 1955 ansøges der om tilladelse til at opføre et sommerhus på Tovesvej 9. Andre har opført træhuse, ofte uden tilladelse hertil. Dette ses mest i Tovesvejs nordlige ende. Hvor også kloakeringen imidlertid ikke tilstrækkelig. Et sted tilbyder kommunen at tømme septiktank hvert 2. år. Renovation er etableret men enkle grundejere har ikke ville betale til ordningen i enkle perioder.
En såkaldt “ulovlig” husejer bliver opsøgt af enten politiet og sundhedsmyndigheder mht. at undgå rotter i affald og får påbud om at anskaffe sig en “skarnkasse”. Et sted andet sted på Tovesvej flytter en familie på 5 ind i et ulovligt hus uden kloak, og det graves i stedet for ned på parcellen. Disse sager trækker i langdrag og triste private situationer afdækkes i sagsforløbet.
Især i den sydligere ende af Tovesvej og langs det meste af vejen ses flere arkitekttegnede typehuse fra overvejende 1950-60-70’erne, både i teglsten og træ.
Der piloteres grundigt, og byggetilladelser gives ikke før disse jordstabiliserende foranstaltninger er dokumenteret i opførselsplanen. Området ligger på inddæmmet område fra Noret, hvilket sket i 1840’erne.
På Tovesvej 30abcdef anlægges Korsør ny hal, idrætsanlæg med klubhus for Korsør atletik og Korsør Boldklub samt Korsør vandrehjem fra 1968 og frem mod slutningen af 1980’erne.
På et tidspunkt ansøger ejere af Tovesvej 55 ansøger om tilladelse til at have en mindre taskeproduktion i forlængelse af sin virksomhed, på Tårnborgvej 10a.
Den sidste parcel på vejen, Tovesvej 66, får De Grønne Pigespejdere (1939-2020) i 1967 tilladelse til at opføre et klubhus, som fortsat eksisterer i 2023.
Vand, gas, kloak, opvarming Tiden med gasinstallationer ophører fra midten af 1950erne, og oliefyr installeres i stedet. Vand og kloak tilsluttes ved husenes opførsel. Skorstensattester udstedes løbende. I 1980erne nedlægges oliefyrene og olietankene tømmes og forsegles eller graves op. Der er også naturgas i enkle huse. I 2021-22 etableres fjernvarme.
Husene i dag Ingen huse har en 1. Sal. Enkelte huse har en kælder. Det er således en forskel fra nabovejene, hvor der ligger flere to etages huse. Det enkle 2-etagehus, som synes at ligge på Tovesvej, er hjørnegrundene med adresse på nabovejene ved Gunversvej og Teglgården.
Gadens navn Stenvangen bliver navngivet ved indstilling fra Korsør byråds tekniske udvalg d. 21. december 1923, via avisnotitser. En række nye gader på den tidligere teglværksgrund efter Tårnborg Teglværk, får sit navn ved samme lejlighed: Teglgården, Ved Lunden, Dyrehegnet og Møllevangen, der skifter fra Lilleøgade.
Første gang Stenvangen figurerer i en folketælling er i 1925, med 15 adresser.
Gadens retning er nord-syd, og den forbinder Ved Lunden, mod nord med Teglgården mod syd.
Udstykning Stenvangen ligger delvis på Tårnborg Hovedgård (teglværksgrunden) og Korsør Byjorder.
De første huse på Stenvangen blev opført i 1911, Stenvangen 2 af overfyrbøder S. M. Jensen og Stenvangen 11, hvor matros Strøm Thomsen boede med sin familie. Det yngste hus er Stenvangen 14, som formand Christian Jørgensen opførte i 1949.
Bygherrer og fremhævet historier Ingen byggeforeninger registerets i forbindelse med husenes opførelser. En del af ejerne er matroser, overfyrbøder og almene fyrbøder, formænd, arbejdsmænd, depotbestyrer, baneformænd og elektriker.
Stenvangen 3 søger i 1944 om tilladelse til at holde gris samt opføre et hus her til dyrene. Dyrene tilhører bekendte, som ikke har jord hertil. Sagsbehandlingen trækker ud. Uvis om det gennemførtes.
Stenvangen 15 synes at give problemer. Et fint hus tegnes for maskinarbejder H Nielsen og foreligger i 1925. Men huset bygges ikke færdigt til tiden , trods gas, vand og kloak attester foreligger. Der idømmes mulkt (bøde) herfor.
Problemer med en plade og belastning af etageadskillelsen medfører en del beregninger i til teknisk forvaltning i 1925.
På Stenvangen 17 etableres en købmand- og kolonialhandel og tilladelse til at udvide huset gives.
Vand, gas og kloak Disse installationer lægges ind under opbygning af husene. Der nævnes septic- og trixtanke senere ved etablering af wc og bad i 1950erne, som det ses flere steder i Stadionkvarteret og Korsør.
Husene i dag Der er 17 adresser på Stenvangen i 2023.
Historieskrivning havde gennem tiden frem til 1950erne og 1960erne været domineret af den historiske disciplin ”politisk historie” – store fortællinger om politiske begivenheder som krig, politiske bevægelser, ideer, partier – med eliten og store historiske personligheder i centrum. I slutningen af 1960erne og specielt i 1970erne skete der en revolution i historiefaget, hvor man blev introduceret til disciplinen: ”social historie”, hvor man begyndte at fokusere mere på køns- og klasseaspekter og deres historie. De forskere der har arbejdet med projektet: ”Arbejdererindringer, kultur og levevilkår 1900-1950” har tydeligt gjort brug af socialhistorie/ mikrohistorie med fokus på den almindelige arbejders liv og dagligdag i 1900-1950, men også fordi man har haft fokus på et begrænset lokalområde (Slagelse).
I 1976-1977 udarbejdede Carl Erik Andersen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen: Arbejdererindringer. Metode, kildekritik, indsamling, benyttelse som var en opfodring, og en vejledning til, hvordan man kunne lave indsamlinger af arbejdererindringer, men også hvordan man kunne benytte dem til forskellige projekter, samt hvordan man kan registrere og bevare de indsamlede kilder. Vejledningen blev udgivet i 1979.
Parallelt med ovennævnte dannede Andersen, Burchardt og Birte Broch – sidstnævnte fra januar 1978 – en projektgruppe, med henblik på at starte et fuldt finansieret projekt om en prøveindsamling af arbejdererindringer i Slagelse. Projektarbejdet og indsamlingen blev gennemført i 1978-1979. Der indkom materiale fra 107 mandlige og kvindelige arbejdere i form af 139 læg med transskriberede interviews o.a.
Projektarbejdet blev dokumenteret i både en midtvejs- og en slutrapport ved projektgruppen.
Ledelsen af projektet blev nedsat af en styringsgruppe med repræsentanter fra Fagbevægelsens Forskningsråd, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arbejderbevægelsens Oplysningsforbund, Nationalmuseet, Industri-, håndværker-og arbejdermuseet, Dansk Formidlingssamling og Københavns Universitet.
Arbejderne blev kontaktet ved hjælp af breve og telefon. Derudover fik man hjælp af Slagelses socialdemokratiske borgmester (1970-1985) Aage Nørgaard. Men det var især kontakt med Slagelses fagbevægelse der var afgørende for, at man fik fat på tidligere medlemmer og opfordrede dem til at skrive deres erindringer ned eller møde op til et interview. Nogle af de forbund, der spillede en rolle i projektet, var SID, Metal, HK, KAD, Snedkertømrerforbundet, Fællesorganisationen i Slagelse samt LO i Vestsjælland Amt. Derudover fik man også kontakt med folk gennem Slagelse kommunens hjemmehjælpere. Man fik også kontakt til folk gennem den lokale presse, som spillede en vigtig rolle for at projektet kunne blive til virkelighed. Ifølge Carl Erik Andersen og Birte Broch var presseomtalen af projektet om indsamling af arbejdererindringer vigtig for at give kendskab og lyst til at medvirke i projektet. Den første kontakt til pressen fandt sted den 7/9-1978, da man indkaldte til pressekonference i anledning af starten på Arbejdererindringsprojektet. Som et resultat fik projektet opmærksomhed i Sjællands Tidende, Slagelse Posten, LO-bladet og Uge Nyt samt via et indslag i lokalradioen 7. september 1978.
De faglige organisationer havde dannet en initiativgruppe sammen med ledelsen af projektet, hvor de holdt møder, drøftede arbejdets/projektets gang og planlagde det videre forløb. Projektet fik bl.a. finansiel støtte af Vestsjællands amtsråds økonomiudvalg, der donerede 120.000 kroner til projektet, hvilket svarer til cirka 454.000 kroner i 2023.
Arbejdererindringerne blev bearbejdet med både kvantitativ analyse, men også ved hjælp af etnologisk forskning. Man fik lavet strukturerede interviews, der omhandler arbejderklassens opkomst, arbejdsmiljø, politiske og faglige aktiviteter, familieliv/børneopdragelse, skolegang, håndværkergrupper, kvindearbejde og fabriksarbejde.
Da man lavede interviewene, indgik man en aftale med de interviewede arbejdere om at de kunne være med til at bestemme, hvordan materialet skulle kunne anvendes.
Enten skulle erindringerne først gøres tilgængelige for offentligheden 1. juli 2004. dog måtte erindringerne benyttes til videnskabelig sammenhæng efter tilladelse fra lederen af Slagelse Arkiv.
Erindringerne måtte frit benyttes.
Erindringerne må frit benyttes, men nogle afsnit af erindringerne må ikke være tilgængelige før efter 25 år.
Birte Broch brugte arbejdererindringerne til forskningsprojekter Arbejderkvinder i hovedstad og provins: dagligdag, fællesskab og organisation 1900-1940. Formålet med projektet var at finde ud af arbejderkvindernes husarbejde og lønforhold, men også at undersøge hvilke fællesskaber og organisationer som kvinderne deltog i. To andre interessante forskningsprojekter, hvor man brugte arbejdererindringer, var tidskriftartiklen: ”Arbejderne har også en historie” af Andresen, Broch og Buchardt og bogen Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes tobaksfabrik Slagelse 1873-1966 af Jørgen Burchardt.
Andresen, Broch og Buchardt kommer i artiklen: ”Arbejderne har også en historie” ind på forskellige aspekter af arbejdernes vilkår, herunder børnearbejde, læretid, fabriksarbejde og kvindearbejde.
I bogen Arbejderliv og ny teknologi kommer Burchardt ind på arbejdslivet indenfor håndværk og industri, men også hvordan det har udviklet sig gennem tiden og hvorfor. Buchardt nævner at han brugte arbejderindringer til at finde ud af arbejdsforholdene og arbejdsmiljø på fabriker. Han bruger også erindringerne for at forstå en kulturel proces/udvikling. Han nævner at man nødt til at være klar over de subjektive erfaringer, som ligger bag folks handlinger for at forstå en kulturel proces.
Maskinstuen på Langes Tobasfabrik i 1944. B1167 fra Slagelse Stads- og Lokalarkiv
Erindringerne/ Interviewene blev ikke kun blive brugt til at finde ud af hvordan arbejdernes forhold var i 1900-1950, men også hvorfor de levede deres liv på en bestemt måde. Birte Broch nævner, at formålet ikke blot var at skaffe kildemateriale til forskernes projekter, men i lige så høj grad at sprede de individuelle erfaringer, gøre dem offentlige, således at arbejdernes daglige liv kom frem i lyset. Broch, Andersen og Burchardt kommer ind på at arbejderklassen altid havde stået i skyggen af andre samfundsgruppers historie. Før 1970erne havde historien mest været domineret af en konsensusforestilling om samfundets harmoniske udvikling. Desuden kommer Broch ind på, at beretningerne som man har indsamlet, ikke kun er individuelle, men også en del af det mønster, arbejderklassens liv former. Broch kommer ind på, at det er vigtigt at andre klasser og lag i samfundet, får kendskab til arbejdernes egen erfaring med livet, for at undgå diverse myter om arbejderklassen.
Materialet der blev indsamlet til arbejdererindringer, blev indgået i en udstilling i Slagelse, som blev arrangeret i anledning af afslutningen på arbejde-erindringer projektet. I en artikel fra Sjællands Tidende 22/6-1979 blev det nævnt, at projektet vil blive afsluttet den 2. juli 1979, hvor materialet vil blive overdraget til Slagelse arkiv og at samme dag vil være muligt at se en udstilling, af en del af de indsamlede billeder på Slagelse Bibliotek.
I forbindelse med indkomsten blev der udarbejdet metadata vedr. de enkelte interviewede arbejder. I januar-februar 2023 blev indkomsterne fra projektet retrodigitaliseret og offentliggjort via arkiv.dk se link til registerposten under Kilder).
Grunden til, at man havde valgt Slagelse, var fordi, at industrialiseringen havde spillet en vigtig rolle for byens økonomiske udvikling, og var meget central for udviklingen/industrialiseringen af Danmark. Noget der var vigtigt for, at projektet kunne blive til virkelighed, var fordi at den lokale fagbevægelse i Slagelse selv, var interesseret.
Der er ingen oplysninger i Arbejder erindringer indsamling 1900-1950, hvor lydbåndene til interviewene befinder sig. Men Birte Broch nævner i sin artikel, at de muligvis kunne bruges til både undervisningsbrug og – i bearbejdet form – til en radioudsendelse.
Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: Projekt for indsamling af arbejder-erindringer Slagelse. Midtvejsrapport. Bind 1-2. Slagelse 1978
Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: Rapport om prøveindsamling i Slagelse. Slagelse 1979
Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: ”Arbejderne har også en historie” i: Forskning og samfund, nr. 1/1980, s. 17-20
Andresen, Carl Erik, Burchardt, Jørgen og Mikkelsen, Flemming: Arbejdererindringer. Metode, kildekritik, indsamling, benyttelse. Århus: Erhvervsarkivet & Universitetsforlaget i Århus, 1979
Broch, Birte: ”Metodeproblemer ved udforskningen af arbejderkvinders dagligdag” i: Mette Mønstedsted (red.): Metodeproblemer i samfundsvidenskabelig kvindeforskning. Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning. Arbejdsnotat nr. 1/1981, s. 46-51
Broch, Birte: ”Erindringer som kilde til Kvindearbejderhistorie” i: Kritiske Historikere nr. 3/1979, s. 44-54
Burchardt, Jørgen: Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes Tobaksfabrik Slagelse 1873-1966. Sorø Amts Museum, Kulturbøger, 1995
Sjællands Tidende: Projekt Arbejdererindringer afsluttes: Over 100 mennesker har bidraget til belysning af perioden 1900-1950. Sjællands Tidende 22-06-1979. side 11
Født: 28. december 1917, Havnepladsen Død: 26. januar 2007 Begravet på Holmens kirkegård, København
Kirsten Birgit Borg, født Fischer. Forældre: Harald Fischer (1885-1975) og Borghild Fischer (1893 – 1975) af Lützen familien i Thorshavn. Ældste barn af 5 søskende; Harald, Erling, Bente (gift. Nissen) og Merete (gift Kragh)
Gift med kaptajnløjtnant Erik Borg den 25. april 1942 i Skt. Povls Kirke.
Uddannelse Helms Skole Korsør Mellem- og Realskole Studentereksamen fra Slagelse Højere Almenskole, 1936 Københavns Universitet, arkælogi og jura
Kirsten Borg fik første del af den juridiske embedseksamen, men pga. Danmark Besættelse 1940-45 fik hun ikke afsluttet sit jurastudie.
Karriere og offentlige liv og virke Kirsten Borg har lagt et meget stort arbejde i lokalhistorisk arkiv for Korsør og Omegn sammen med Poul Bertelsen. Blandt andet i biografierne om fuglekonger fra 1844 til 1930 og maskinskrevet dokumenter fra gotisk håndskrift over grundene ved Svenstrup Teglværk for daværende Korsør Kommune.
I august 1940 deltog jura-studerende Kirsten Borg i det årlige studentertræf i Gerlev, et 4-dages sommermøde. Hun mødte her Kaj Munk og kom på forsiden af Berlingske Tidende.
I begyndelsen af 1950’erne fandt Kirsten Borg oprindelsen til Korsør Sparekasse ved besøg på Landsarkiv for Sjælland og Rigsarkivet. Her begyndte hendes interesse for lokalhistorie.
Det store omfattende arbejde med jubilæumsbogen om byen og dens borgere i 1975 var omfattende og blev anvendt i Kirsten Borgs videre arbejde med lokalhistoriske emner. Det er senere afleveret til Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, og døbt “Kirsten Borg arkivet”.
Slægtstavler for alle de slægtsforskere, som Kirsten Borg har hjulpet gennem årene, og som er indgået i Korsør lokalarkivs samlinger.
Kirsten Borg hjalp med mange forskellige oplysninger til de arkitektstuderende, der samlede materiale til Korsør Bygningsregistrant, udgivet i 1989.
Underviste unge arbejdsløse om Korsørs historie på dagshøjskole i 1986.
Modtog i 1996 årets imagepris ‘Carl Peter’ af Korsør Turistråd.
Udgivelser og artikler “Slægtsbog for pastor N.M. Harboes og hustru Anna f. Truchs’ descendenter : slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, 3. udvidede og ajourførte udgave, 1971
“Korsør Fæstning”, 1994, som Kirsten Borg selv overrakte til dronningen ved dennes officielle besøg i byen samme år.
Afsnit i “Gennem Korsør” (1975) om byens historie fra ca. 1700-1850.
Afsnittet “Den gamle postgård og Madam Bagger” i bogen “Byens historie”, udgivet i anledning af Poul Bells 70 års fødselsdag i 1990.
Privatliv Af familien og nære venner kaldet ved sit mellemnavn, Birgit.
Ejede ikke et tv. Kirsten Borg fik sine nyheder via radio, aviser og informationer via sit eget bibliotek.
Boede på hjørnet af Snukkerupgade og Sylowsvej med udsigt til Flådestationen.
Litteratur og læs mere A578 Kirsten Birgit Borg, “Kirsten Borg arkivet”, Korsør LHA Julehæfte 6, Korsør Kalenderen 2013 Fugleskydningsforeningen, fuglekonge 1911
Svend Mogensen, Fortidens matadorer i Korsør, 2000
Højesteretsdommer, minister, politiker for Venstre og dommer ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Født: 24. juni 1911, Hulby Møllegård Død: 27. januar 1980, Korsør Begravet på Tårnborg Kirkegård
Boede hele livet på Hulby Møllegård, Korsør. Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Pedersen (1877-1955) og Sofie Kolding Pedersen (1884-1973). Efter sin fars død i 1955 overtog og drev Helga med hjælp af en forvalter landbruget på Hulby Møllegård.
Helga Pedersen er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt menneske, et retskaffent menneske. Hun forblev ugift.
Uddannelse Frk. Helms Skole Realeksamen fra Slottensgade Mellem- og Realskole Student fra Slagelse Gymnasium i 1930. Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1936. Blandt de første beboere på kollegiet Kvinderegensen fra 1932. Studerede på Columbia University, USA
Karriere I 1936 blev Helga Pedersen ansat som ministersekretær i justitsministeriet og arbejdede for hele fem forskellige justitsministre, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Sjælland.
I den politiløse tid under Besættelsen mødte Helga Pedersen som anklager i byretten. Konstitueret dommer i Østre Landsret 1947-48, og igen 1956-1964. Dommer i Københavns Byret 1948-56, bortset fra hendes ministerperiode 1950-53. Den anden kvindelige højesteretsdommer i Danmark fra 1964. Bodil Dybdal var den første i 1953. De sad aldrig samtidig.
Den første kvindelige dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1971 og frem til sin død i 1980.
Hun var medvirkende til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under Besættelsen 1940-45, i 1949. Helga Pedersen fik ophævet reglerne om at straffede personer skulle miste sine borgerlige rettigheder, som stemmeret. Det åbnede for bedre resocialisering af dømte og krimielle.
Helga Pedersen var justitsminister 1950-1953 i VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt i 1953, og gik af som minister ved regeringens fald kort tid herefter. Helga Pedersen forblev medlem af Folketinget til 1964, og var en kandidat til statsminister i 1963. Hun fravalgte politik og valgte i stedet embedet som højesteretsdommer i 1964. Man kan ikke begge dele.
I 1951 blev Helga Pedersen den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen, og i 1976 kommandør af 1. grad.
Andre engagementer I 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd. Frem til 1974 delegeret ved UNESCOs generalforsamlinger i FN. Arbejdede for beskyttelse af forfatter- og kunstnerrettigheder i 1963-1972, som medlem af Ophavsretsrådet. Formand for repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-1973. Nordisk Råds kommissioner, og konferencen i 1973 foregik på Hulby Møllegård og Sydvestsjælland med Helga Pedersen som vært og guide. Formand for Dansk Pressenævn 1972-1980. Formand for Fonden for Træer og Miljø fra 1974. Bestyrelsesmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse fra 1964.
Forfatter til bogen Céline og Danmark i 1975. Om den franske forfatter Louis-Ferdinad Destouches, der var i politisk eksil i Danmark 1944-51 på Klarskovgård i Fanehuset, der lå nær Helga Pedersens hjem ved Korsør Nor. Bogen imødegår den kritik for sin behandling i Danmark, som Céline efterfølgende skrev om, med saglige og objektive argumenter og underbygger med kilder og dokumenter. Bogen vakte opmærksomhed og kritik. Den var også et udtryk for Helga Pedersens sandhedskærlighed og retfærdighedssans.
Helga Pedersens Gade i Aarhus Ø er opkaldt efter hende.
I 2021 blev det offentliggjort at Helga Pedersen er blandt de 30 udvalgte kvinder, som hædres med et fælles portrætmaleri Folketinget, for deres betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915.
Litteratur og læs mere: Kvinfo Korsør Hall of Fame Céline og Danmark, af Helga Pedersen, 1975 Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen af (red.) Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen, 1984 30 kvinder skal males, nyhed på Folketingets hjemmeside 25.12.2021
Sognefogederne var medhjælpere for politimesteren i landdistrikterne, særlig med håndhævelse af ro og orden og anholdelse af forbrydere. Sognefogeden udnævntes af amtmanden efter indstilling fra sognerådet, og hvervet var et borgerligt ombud. Der ydes et mindre årligt vederlag af amtskommunen.
Sognefogederne foretog borgerlige vielser fra 1923 og bistod under retsdommeren ved foretagelse af udlæg, udpantning og enkelte andre forretninger. De borgerlige vielser er indskrevet i borgerlige ægteskabsbøger i sognefogedarkivet.
Nedenfor ses rækken af sognefogeder i Vemmelev sogn:
Peder Rasmussen, gårdfæster, Vemmelev Nævnes i 1771
Henrik Pedersen, gårdmand, Vemmelev Nævnes i 1798
Søren Andreasen, gårdmand, Vemmelev Nævnes ca. 1800
Peter Nielsen, gårdmand, Vemmelev Nævnes ca. 1830
Peter Lund Jensen, kroforpagter, Ormeslev Kro Nævnes ca. 1835
Jacob Rasmussen, gårdmand, Ormeslev Nævnes 1839
Kristen Jespersen, gårdmand, Aakandegård, Forlev Nævnes 1845
Jørgen Christensen, gårdmand, Forlev Nævnes ca. 1850
Peder Marcussen, gårdmand, Ormeslev 1864
Hans Nielsen, gårdmand, Ormeslev 1870
Jørgen Pedersen, gårdejer, Vemmelev
Rasmus Hansen, gårdejer, Vemmelev
Hans Albrechtsen, gårdejer, Ormeslev Sognerådsformand og amtsrådsmedlem, Ridder af Dannebrog ca. 1905-1950
Knud Nielsen, gårdejer, Vemmelev 1950-1970
Kilde: Vemmelev og Hemmeshøj sogne: Bidrag til en sognehistorie
Nedenfor ses rækken af byfogeder i Slagelse Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.
Ved reskript af 24. maj 1805 blev det fastsat, at embederne som byfoged og byskriver skulle forenes ved indtrædende vakance. Dette skete i 1814, da daværende byskriver N.F. Stabell udævntes til byfoged.
Ved ovennævnte reskript af 24. maj 1805 ophævedes samtidig den gamle forening af byfogedembedet i Slagelse med herredsfogedstjenesten over Løve herred.
Tingdagen var fra gammel tid mandag.
Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.
Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person. Borgmestre i Korsør Kommune finder du her.
Henrik Olufsen (-1675) Udnævnt 9. maj 1662.
Peder Thomsen Førslev Udnævnt 26. maj 1675. Afsked 11. april 1685.
Claus Bendixen (-1691) Udnævnt 11. april 1685.
Hans Veinholt (-1711) Udnævnt 11. april 1691.
Ambrosius Jensen Nyborg Udnævnt 13. april 1711.
Jens Andersen Harring (-1745)
Rasmus Mørch (-1758) Beskikket 24. december 1745, få dage før byfoged Harrings død, som adjungeret og succederende byfoged. Tillige rådmand.
Lars Andersen (-1781) Beskikket 17. marts 1758 som adjungeret og succederende byfoged. 7. juli 1780 konstitueredes Albrecht Bergen til ”generaliteter” at udføre embedets forretninger på Lars Andersens ansvar og tilsvar.
Anthony Smith (-1796) Udnævnt 28. februar 1781. Tillige borgmester.
Jørgen Mandix Udnævnt 11. november 1796.
Johan Ernst Diechmann (-1808) Udnævnt 24. maj.
Anmærkning: Embedet stod vakant i de følgende år mellem Johan E. Diechmann og Nicolaus F. Stabell. Auditør Hans Jørgen Müller var konstitueret en vis periode.
Nicolaus Franciscus Stabell Borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Korsør. Udnævnt 4. august 1814. Tillige byskriver
Albert Peter Gude Birkedommer i Holsteinborg Birk. Udnævnt 22. februar 1822. Tillige byskriver.
Christian Eduard Sylow (1797-1866) Udnævnt 9. marts 1831. Tillige byskriver. 20. oktober 1842 udnævnt til borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Korsør.
Hans Bergishagen Hincheldey Rømer Udnævnt 23. december 1842. Tillige byskriver. 19. marts 1849 udnævnt til borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Holbæk.
Jens Birch Lassen Udnævnt 5. juni 1849. Tillige byskriver.
Peter Lorentz Benzon Udnævnt 25. maj 1861. Tillige byskriver.
Frederik Annius Marius Øllgaard Udnævnt 1. juli 1872. Tillige byskriver.
Peter Kofod Ancher Wulff (-1892) Udnævnt 7. august 1889. Tillige byskriver.
Carl Johannes Peter Vilhelm Bang (-1895) Udnævnt 7. juli 1892. Tillige byskriver.
Johan Herman Georg Mangor Udnævnt 19. august 1895. Tillige byskriver.
Josias Feddersen Udnævnt 1. juli 1905. Tillige byskriver.
Hjalmar Anker Udnævnt 1914. Tillige byskriver. Udnævnt 1. oktober 1919 til dommer i Slagelse købstad og Antvorskov birk.
Byskrivere Fra 4. august 1814 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.
Peder Carstensen (-1668) Udnævnt 14. december. Tillige tolder og stempelpapirforvalter.
Jacob Hansen (-1673) Udnævnt 18. maj 1668.
Peder Thomsen Vallund (-1677) Udnævnt 23. december 1673.
Mogens Jacobsen Udnævnt 14. februar 1677. Tillige rådmand.
Niels Hansen Udnævnt 4. august 1686.
Jens Jensen Osted (-1696) Udnævnt 28. januar 1690.
Peder Andersen Stubbe (-1720) Udnævnt 3. marts 1696.
Anders Andersen Stubbe Udnævnt 16. februar 1720.
Thomas Brun Udnævnt 16. april 1729. Tillige postmester.
Andreas Müller (-1766) Adjungeret byskriver udnævnt 7. juli 1747.
Christian Dreyer Udnævnt 19. september 1766.
Erik Christensen Udnævnt 10. august 1787.
Nicolaus Franciscus Stabell Udnævnt 10. juli 1810. Udnævnt 4. august 1814 til byfoged i Slagelse.
Herefter er byskriver- og byfogedembedet forenet i samme person.
Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, 11. juni 2016
Tømrer- og Arkitektfirmaet erik damm andersen var et gammelt familiefirma, der tegnede og snedkrede flere bygninger i Skælskør kommune.
Firmaet startede allerede den 2. januar 1912, hvor Niels Andersen (1891-1975) overtog hans læremester P. Hogensens forretning, der var grundlagt omkring 1885. Niels var tømrermester, og farfar til Erik Damm Andersen.
På et tidspunkt indgik også Niels’ søn, Frede Damm Andersen (1914-1985) i firmaet, og det hed nu Niels Andersen & Søn. Senere overgik firmaet helt til Frede Damm Andersen og hans søn Erik Damm Andersen (1938-2019). Erik var uddannet arkitekt i Aalborg i 1970’erne. Firmaet kom til at hedde: frede og erik damm andersen, tømrermestre og arkitekt.
Den 1. januar 1977 ændres firmaets ejerforhold sig igen. Erik blev eneejer og firmaets navn blev denne gang ændret til: erik damm andersen, tømrermester & arkitekt. Erik drev firmaet frem til sin død i 2019.
Firmaet havde værksted i Tranderup, mens kontoret lå på henholdsvis Maglebyvej 4, senere Havnevej 38, Skælskør. Det beskæftigede sig med at tegne og snedkere flere større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme samt villaer og diverse offentlige bygninger i Skælskør kommune (1970-2006).
Skælskør Egnshistoriske Arkiv har modtaget flere af firmaets arkitekttegninger gennem årene.
Forening Norden blev dannet i april 1919 i Danmark, Sverige og Norge efter Første Verdenskrig (1914-1918). Efterfølgende blev foreningen også dannet i Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland.
”Foreningens Formaal er som bekendt at uddybe Fællesfølelsen og øge Samarbejdet mellem Nordens Folk, at arbejde for større Oplysning om de andre nordiske Landes Aandsliv, Samfundsforhold og at styrke de nordiske Folks Samvirke indadtil og udadtil. ” – fra Sorø Amtstidende 10. august 1943
Danmark har over 80 lokalafdelinger af Foreningen Norden, samt en selvstændig ungdomsorganisation Foreningen NORDENs Ungdom. Lokalt er der en afdeling i Slagelse og en Korsør-Skælskør afdeling, skabt af en sammenslutning af de tidligere købstæders lokalafdelinger.
Lokalafdelingerne blev stiftet i Slagelse i 1943 med forstander Frederik Nørgaard (Antvorskov Højskole) som formand, den 3. november 1944 i Korsør med viceskoleinspektør Walter Munck som formand og den 29. april 1945 i Skælskør med redaktør Dines Petersen (Skælskør Socialdemokrat) som formand.
Skælskørs og Korsørs lokalafdelinger blev slået sammen i marts 2009. Foreningerne eksisterer endnu.
Født 25. marts 1894, København Død 8. december 1960
Lærerinde. Britisk spion.
Fra 1. marts 1944 bosat Gunnersvej 5, Tårnby, Korsør. Arbejdede på kontoret på Færgegården ved færgerestauratør Carl V. Jensen.
Del af modstandsbevægelsen under Besættelsen (1940-1945) fra 1941 til 18.03.1944. Margrethe blev anholdt på Gunversvej 7 af Gestapo den 8.3.1944. Flygtede videre til Sverige samme dag.
Tilknyttet som meddeler for det britiske SIS (Secret Intelligence Service, MI6), med dæknavnene D4 og DIII.
Ansat på Blindflyverskolen i København frem til januar 1944. Hun blev ansat i Kastrup Lufthavn og fik adgang til alle tyske kort over Europa med oplysninger om tyskernes krigsførelse. Hun smuglede mange af disse kort ud, hvorefter SIS fik papirerne til London. Hendes indsats havde sandsynligvis stor krigsmæssig betydning. De britiske arkiver med oplysninger om de danske SIS-folk er dog stadig lukkede for offentligheden.
Ellen Margrethe Harboe er optaget i Modstandsdatabasen ved Frihedsmuseet, link
Litteratur: “Slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, Kirsten Borg m.fl. (3. udgave 1971) “Eigil Aagaard – en maler i Korsør”, Frederik Jakobsen, 2003 “Modstand. Den skærpede kamp 1943-1944”, Niels-Birger Danielsen.
