Blandt hans omkring 100 kompositioner kan nævnes Slagelse By’s 700 års Jubilæums- og Festmarch, skrevet til byens 700 års købstadsjubilæum i 1988 og indspillet på kassettebånd af Slagelse Gardens Orkester og Hjemmeværnsregion V Musikkorps, og Slagelse-Visen, som ligeledes er indsunget på kassettebånd af Slagelse Kommunale Jubilæumskor. Børge Lorentzen fik sin første musikundervisning af musikdirektør Ludvig Makwarth. Han tog realeksamen ved Slagelse kommunale højere Almenskole og senere handelseksamen. I 1978 blev han pensioneret som prokurist på Danapak og fungerede herefter som organist ved bl.a. Sorterup Kirke.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur:
Børge Riis Larsen (1993): Komponisten Børge Lorentzen. – I: Reveille nr. 2 (1993) p. 13-14.
Børge Riis Lasen: Slagelse Bys 700-års Jubilæums- og Festmarch. i: Jul i Slagelse 2005, s. 36-37
Knud Larsen blev født i Slagelse den 11. oktober 1854. Hans forældre var murermester Erik Larsen og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen.
Knud Larsen havde en storebror, Lars Carl, og han fik senere en lillebror, Erik Kirstinus Lauritz. Knud Larsen gik i skole på Realskolen i Skolegade. Efter eksamen blev han uddannet som murer i sin fars murermesterforretning. I januar 1872 begyndte han på Kunstakademiet arkitektlinje. Undervejs besøgte han verdensudstillingen i Wien i 1873. Knud fik afgangsbevis som arkitekt i december 1877. I 1880 rejste han til Italien og Frankrig på studietur. Her mødte han sin senere kone, Anna Lautrup. På kunstudstillingen på Charlottenborg i 1883 opnåede Knud Larsen at få tildelt Akademiets lille guldmedalje. Anna Lautrup og Knud Larsen blev gift i Slagelse i marts 1884. Knud overtog faderens murerforretning, hvilket betød, at byen fik både en arkitekt og en murermester i det samme firma. En af de første opgaver for den unge arkitekt blev en graverbolig med tilhørende kapel på Sankt Mikkels Kirkegård. Derefter kom den en lind strøm af byggerier, som stadig præger bybilledet i Slagelse by.
Svaneapoteket/ det gamle posthus på Bredegade 8. Opført 1890.
Teknisk Skole, Smedegade 30. Opført 1892.
Alderstrøst, Herrestræde 13 – 15. Opført 1892.
Hackenbergers villa, Skolegade 10. Opført 1895.
Flemmers villa, Skolegade 7. Opført 1898.
Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade 6. Opført 1903.
Tilbygning af gymnastiksal på Realskolen, Skolegade 8. Opført 1906.
Badeanstalten, Søndre Stationsvej 1. Opført 1907.
Alderdomshjemmet, Smedegade 32. Opført 1907.
Markskolen ( nu Toften), Holbækvej 16. Opført 1908.
El – værket, Søndre Stationsvej 1. Opført 1909.
Borgmestervillaen, Rytterstaldsstræde 1. Opført 1911.
Garnisonssygehuset, bygning 11. Opført 1912.
Vestre Skole, Sankt Pedersgade 18. Opført 1914.
Slagelse Sygehus, den gamle hovedbygning (bygning 14). Opført 1919.
FDB-bygningen, Løvegade 76. Opført 1923.
Villa, Sankt Jørgensgade 10. Opført 1923.
Gymnastiksale bag VUC, Herrestræde 11. Opført 1926.
Det bør også bemærkes, at Knud Larsen tegnede den gamle kaserne på Kastanievej og den ligeledes forsvundne Anlægspavillon i Anlægget.
Knud Larsen levede hele sit voksne liv i Slagelse, og her døde han den 19. november 1939 og blev bisat på Sankt Peders Kirkegård, hvor hans gravsten fortsat kan se.
Litteratur:
Knud B. Rasmussen: “Knud Larsen – Slagelses glemte arkitekt” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2014. s. 93 – 121.
Vilhelm Lange kom til Slagelse i 1872, hvor han slog sig ned som mester i tobaksspinderi. Der var på det tidspunkt intet der viste, at værkstedet skulle udvikle sig anderledes end de mange andre mindre håndværksmestre i byen.
Vilhelm Lange startede sin virksomhed ved at leje sig ind i en gammel urmagerbutik på Nytorv. Her arbejdede den unge Vilhelm Lange sammen med et par drenge med at holde butikken åben i dagtimerne og spinde skrå om natten. Vilhelm Lange kunne i løbet af ganske få år se butikken vokse, og i 1880 kunne han opkøbe den nærmeste konkurrent, tobakshandler Røy.
Trods den hårde konkurrence fra både lokale og større tobaksfabrikker rundt om i landet, udviklede Vilhelm Lange sin fabrik, og 1880 passerede man 100 ansatte. Fabrikken var på det tidspunkt den største arbejdsplads i byen og 10. største tobaksfabrik i landet.
I 1891 blev Vilhelm Lange valgt ind i Slagelse Købstads borgerrepræsentation. I 1903 blev han valgt ind i folketinget for Slagelsekredsen, som han repræsenterede indtil han blev valgt ind i landstinget i 1910. Vilhelm Lange stemte som den eneste imod grundlovsændringen i 1915, da han var imod kvinders valgret.
Vilhelm overdrog fabrikkens ledelse til sin søn, Siegfred Lange (født 1876), i 1910 for at kunne vie sig selv helt til det politiske arbejde. Sigfred Lange døde i en trafikulykke i Tyskland i 1931.
Virksomheden blev omkring 1960 opkøbt. Tilbage i byrummet står Langes gård.
Se også arkivfonden A123, Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
Poul Hansen, januar 2018 & Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018
Kammerherre J. J. F. G. Castenschiold, Store og Lille Frederikslund (H). Udnævnt 2.1.1865. Jørgen Johannes Frederik Grevenkop Castenschiold blev født den 20. juli 1804. Han overtog Store og Lille Frederikslund i 1856. Repræsentant i Nationalbanken 1846 til 1856. Han døde den 25. marts 1874.Livsvarigt medlem udnævnt ifølge Grundloven 28. juli 1866:Kammerherre J. P. C. B. Neergård, Svenstrup (H). Joachim Peter Christian Bruun de Neergård var ejer af godset Svenstrup ved Borup. Han var født den 24. marts 1806. Student 1822 og Cand. Jur. 1827. Han døde den 28. januar 1893.
Valgt af valgmænd i Sorø og Præstø amter:Suppleringsvalg 28.9.1854 Købmand H. H. Schou, Slagelse (H). Hans Henrik Schou blev født den 17. marts 1797 i Præstø. Hans far flyttede samme år til Slagelse. Overtog i 1826 faderens købmandsforretning. Anlagde kornudskibningssteder i Bisserup og Mullerup. Medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1842 til 1846. Han døde 17. marts 1870.1.10.1878 Borgmester N. R. Rump, Korsør (H). Nicolai Reimer Rump blev født den 26. juni 1834 i Hillerød. Student fra Fredensborg 1852. Cand, Jur. 1859. Byfoged og borgmester i Korsør fra 1871. Justitsminister og minister for Island fra 1896 til 1899. Genvalgt den 1. oktober 1886. Død den 16. august 1900.
20.9.1910 Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse (H). Genvalgt den 10. juni 1914 og den 21. juni 1915.
Ferdinand Emil Hundrup blev discipel i Slagelse lærde Skole i 1818, hvorfra han blev dimitteret til universitetet i 1827. Han har således i nogle år gået på skolen sammen med den noget ældre H.C. Andersen.
Herefter studerede han filologi og tog i 1835 graden cand.philol. Samme år blev han ansat som adjunkt ved Randers lærde Skole. Fra 1844 finder vi ham som overlærer ved Roskilde Katedralskole. Grundet en alvorlig øjensygdom måtte han i 1866 tage sin afsked. Fra 1854 til sin død virkede han tillige som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek.
Han var ikke afholdt som lærer, idet han optrådte med stor strenghed og generelt var en erklæret tilhænger af en gammeldags hårdhændet skoledisciplin. Hans virkelige betydning falder derimod på det personalhistoriske område. Med utrættelig flid samlede han livet igennem biografisk stof især vedrørende danske akademikere, og hans skrifter om lærerstanden ved en række af landets lærde skoler, som overvejende hviler på trykt litteratur, har siden været meget benyttede håndbøger af skolehistorikere.
Blandt hans skrifter fremhæves her især Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole fra 1861 og Biografiske Efterretninger om de fra Slagelse lærde Skole til Universitetet dimitterede Disciple fra 1862.
Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 12 og B. Kornerup i Dansk biografisk leksikon, 3. udg (1980) s. 610.
Han blev født i Bergen 1684, muligvis den 3. december, gik på Bergen Katedralskole og blev student i København 1702. Efter rejser til, og studier i, Holland, England, Belgien, Frankrig og Italien blev han udnævnt til professor i København.
Ludvig Holberg kom i 1740 til Slagelseegnen, fordi han købte gården Brorup. I 1745 købte han yderligere Tersløsegård nord for Sorø. Han opholdt sig dog kun på sine godser om sommeren. I 1747 blev de to herregårde lagt sammen til baroniet Holberg. Baroniet blev ved Holbergs død overdraget Sorø Akademi. Holberg var ikke gift og havde ingen børn. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Sarkofagen, der i dag kan ses i kirken, er fra 1780.
Holberg blev gennem sin skribentvirksomhed formgiver af kulturel identitet i både Danmark og Norge. Han er den vigtigste skribent i Danmark før Grundtvig og Kierkegaard.
I 1720 udgav Holberg det lange digt Peder Paars. Få år efter skrev han en stribe komedier til teatret i København. Komedierne (fx Den politiske Kandestøber, Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus) er blevet folkeeje i Danmark og spilles stadig.
Mens godset Brorup er brændt og flyttet, har Tersløsegård, som den eneste bygning med tilknytning til Holberg, overlevet. På gården er der indrettet stuer til minde om Holberg. De er åbne for offentligheden.
Lisbeth Hiort blev student fra Sortedams Gymnasium i 1955 og cand.mag. i fagene musik og fransk fra Københavns Universitet i 1966. Hun var lektor i sine fag ved Slagelse Gymnasium i årene 1967-97. Ved siden af sit undervisningsarbejde arbejdede hun med skolekomedierne i årene 1971 til 1997 som kor-, solist og orkesterinstruktør. Hun var medlem af Vestsjællands Amtsråd for Socialistisk Folkeparti i årene 1982-97. Her gjorde hun sig især bemærket som medlem af socialudvalget.
Litteratur
Uffe Hansen: Teater på skolen. I: Børge Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie 1977 s. 40-46.
Hanne Hansen: Skolekomedier ved Slagelse Gymnasium og HF-Kursus. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus 1994 s. 8-10.
Børge Riis Larsen: Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002, 2002 s. 26.
Børge Riis Larsen og Thomas Nilsson: Skolekomedier 1995-2009. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium 2009 s. 9-11.
Frederik Carl Ludvig Harboe blev født i Fjaltring den 9. januar 1850 som den første i en børneflok på syv. Hans forældre var Frederik Carl Christian Harboe og Marie Kirstine Krarup. Han blev student fra Viborg og derefter cand. theol. i 1875. Han blev dernæst ansat som huslærer på godset Glorup i Ørbæk syd for Nyborg, hvor godsforvalteren var kammerråd Jens Peter Møller. Harboe mødte her godsforvalterens datter, Caroline Charlotte Elisabeth Linnemann Møller, der var født den 20. februar 1858.
I 1877 blev Harboe hjælpepræst i Stenstrup, tæt ved Glorup. Året efter blev han gift med Caroline. 15. november 1880 fik de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Frederik Carl Christian Harboe. Han fik senere tilnavnet Carlo. I maj 1883 flyttede den lille familie til Helnæs, hvor Harboe var sognepræst i de næste syv år.I november 1890 afløste Harboe sognepræsten i Sorterup-Ottestrup, Frederik Rubek Christian von Bülow. Fra Helnæs medbragte Harboe sin hest Hans og tjenestepigen Stine Jørgensen Storm.
I de følgende år blev præstegården i Sorterup rammen om et rigt familieliv. Både pastor Harboe og hans hustru Caroline var ud af store familier, der ofte fandt vej til Sorterup. Den idylliske have med den lille sø dannede rammen om familiehyggen, der ofte indbefattede kroketspil, cykelture, ridning og roture i båden, som Harboe havde købt af sin forgænger von Bülow. Skovene omkring Store Frederikslund var et yndet udflugtsmål for Harboe og familiegæsterne.Pastor Harboe kørte i egen hestevogn på besøg i sognene og til gudstjeneste i Ottestrup. Hesten Hans blev afløst af Faxe, der yndede et gnubbetræ midt på gårdspladsen i præstegården.Harboe forlod Sorterup Præstegård i efteråret 1913. Han fik kun seks år som emeritus, idet han døde den 6. februar 1919. Caroline Harboe døde i 1935. Sønnen Frederik Carl Christian Harboe blev gift med sin kusine Tekla Marie Laub Hansen, der var lærerinde. Hun døde i 1957. Frederik blev civilingeniør, ansat på B&W. Han døde i 1969.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014
Sorterup Præstegård Fra venstre hesten Hans, skimmelen, som blev flyttet med fra Helnæs, pastor Fr.C.L. Harboe, Stine Storm og fru Caroline Harboe
H.P. Hansen var søn af en arbejdsmand i Nykøbing Sjælland og kom ud at tjene efter konfirmationen. Han deltog ivrigt i det socialdemokratiske vælgerforeningsarbejde, samtidig med at han varetog forskellige jobs. I 1902 blev han redaktør af Vestsjællands Socialdemokrat, og i 1906 blev han valgt ind i byrådet i Slagelse, samtidig med at han stillede op til Folketinget, dog uden at blive valgt. Han sad i samme periode i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I 1913 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad til 1945. 1917-1927 var han borgmester i Slagelse. 1924-1932 var han formand for Folketinget, indtil han i 1932 for en kort bemærkning blev forsvarsminister i regeringen Stauning. Allerede efter et halvt år blev han udnævnt til finansminister, en post han beklædte til han i 1937 gik af på grund af et svigtende helbred. I 1945 blev han den første formand for Den parlamentariske Kommission. I sin borgmesterperiode fik han især stor betydning for skole- og biblioteksområdet, for sygehusvæsenet og for en forbedring af alderdomsforsorgen. I 1958 opkaldtes H.P. Hansens Plads efter ham i forbindelse med anlægget af Korsgade.
Holger Louis Raben Hannibal var født 12. januar 1880 i Sundby på Amager. Han var søn af oversergent Frits Harald Hannibal og Hanne Clara Holst. Han blev elev ved DSB 1.maj 1896 og udnævnt til assistent 1. februar 1898, hvor han blev ansat i Slagelse. Her boede han på Nyvej. 25. november 1904 blev han gift med Signe Solvejg Meyling i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.
Holger Louis Raben Hannibal blev forflyttet til Holbæk i sommeren 1907. Fra 1921 blev han udnævnt til trafikkontrollør med tjeneste i Holbæk. I 1933 blev Hannibal udnævnt til stationsforstander i Ringsted, hvor han gjorde tjeneste indtil forflyttelsen til Slagelse 1. november 1938.
Hannibal blev således stationsforstander i Slagelse under besættelsen. Ved kommunalvalget efter besættelsens ophør stillede Hannibal op på den konservative liste, dog uden at blive valgt. 12. marts 1947 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.
Hannibal blev afskediget med pension 1. maj 1949, hvorefter han flyttede til Glostrup. Hannibal og hans kone bevarede dog forbindelsen til Slagelseområdet, idet de havde købt et sommerhus ved Svendstrup. Her døde han 12. maj 1953.
