Buchreitz, Georg (1905-1985) lektor

Georg Buchreitz blev student fra Rungsted Statsskole i 1924 og cand.mag. i dansk og tysk seks år senere. I årene 1933-1941 var han ansat på Slagelse kommunale højere Almenskole. Herefter var han rektor ved Aabenraa Statsskole indtil 1975. Han var i en periode også byens borgmester. I Slagelse tog han aktivt del i sin skoles kulturliv. Han skrev således teksten til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935.

Musikken stod en anden af skolens lærere, Andreas Veng Christensen, for.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

– NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 

– Børge Riis Larsen (2002): Slagelse Gymnasiums lærere

 B. Riis Larsen: Nogle almenskoleikoner. I: Jul i Slagelse 2011 s. 18-21.

– U. Hansen: Teater på skolen. I:  B. Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 40-44.

Bruun, Ellen Norén (1904-1998), musikpædagog

Ønskede man musikundervisning indtil sidste del af 1900-tallet, måtte man opsøge lokale eller udenbys musikere. Blandt Slagelses musiklærere er der specielt én, som i adskillige tiår drev et privat minimusikkonservatorium i sit eget hus – sidst i Holbergsgade. Hendes navn er Ellen Norén Bruun.

Ellen Norén Bruun blev født på Langeland i december 1904. Allerede som fireårig – har hun i 1979 fortalt – vidste hun, at hun ville spille. Familien havde fået klaver, men det var hendes større søskende, der fik lov til at spille. De havde dog ingen interesse i at øve sig, og de skulkede fra musiktimerne. Selv begyndte hun at spille klaver som niårig og tjente sine første penge – 25 øre – ved ”at spille til kaffeslabberas på lærerværelset”. 

Som 15-årig fik hun sin debut som musiker på Hotel Allinge på Bornholm. Herefter fik hun engagementer over hele landet og mødte tidligt den noget ældre violinist Otto Bruun, som hun blev gift med som 19-årig. Otto Bruun havde spillet trompet i komponisten Jacob Gades orkester, og ægteparret spillede så duet sammen indtil Otto Bruun døde i 1951. Især én oplevelse har gjort et stort og chokerende indtryk på hende. Efter indvielsesfesten af Sæby Søbad i 1929 opstod der om natten brand i hotellet. Ægteparret lå og sov. De overnattende gæster styrtede ud – nogle uden en trævl på kroppen – og parret mistede alle deres noder. Denne oplevelse bevirkede, at Otto Bruun mistede lysten til at fortsætte som kapelmester

På et tidspunkt havde parret en lingeriforretning, hvor de solgte bånd, bændler og garn, men den opgav de, da de startede musikskolen i 1931. Starten var imidlertid lidt trist. Parret havde søgt og fået en lejlighed, men da beboerne fandt ud af, hvad den skulle bruges til, lavede de en underskriftsindsamling, hvilket gjorde, at de ikke fik lejligheden. En bekendt af Otto Bruun havde dog et hus – Mariendals Allé 40 –  hvor parret kunne leje et værelse og en kælder lige op til en hønsegård. Da fru Bruun trådte ind ad døren, faldt den ind i værelset, der end ikke havde gulvbrædder. Høns og kaniner fløj om ørerne på parret. Dørtrinnet gled hen ad gulvet, trappen var ikke sømmet til, og der manglede også et køkken. Otto Bruuns ven var aldrig blevet færdig med huset, men musikskolen kom i gang og eksisterede på denne adresse i hele ni år.

I midten af 1940’erne tog fru Bruun en til to gange om ugen til København for at forberede sig til at tage musikpædagogisk eksamen som privatist på musikkonservatoriet. Den fik hun i 1945.

Nogle år før Otto Bruun døde, flyttede de til en villalejlighed i Vestergade 2, hvor der var en lille pavillon i haven. Såvel i lejligheden som i pavillonen underviste parret – suppleret af nogle lokale musikere. Da Otto Bruun døde, lejede fru Bruun sig ind i nogle større lokaler i et baghus i Tordenskjoldsgade 13, hvor hun for alvor kunne etablere Slagelse Musikskole. Sidst købte hun en villa i Holbergsgade 45, som i mange år dannede rammen om musikskolen.

En overgang havde musikskolen seks lærere. Musikskoleleverne talte såvel voksne som unge mennesker. Herudover var der en musikalsk børnehave med børn i tre- til seksårsalderen. Gennem flere tiår blev der afholdt elevkoncerter. Der er bevaret flere programmer herfra, så man kan læse, hvad der blev spillet og af hvem.

I en artikel i Sjællands Tidende fra april 1970, der blev skrevet i forbindelse med musikskolens 40-års jubilæum, kunne fru Bruun oplyse, at da musikskolen startede, var det med en enkelt elev. I 1970 var antallet af elever over 100! Der var på det tidspunkt en musikalsk børnehave med 30 deltagende børn, og hun kunne fortælle, at ”mange af de små er nået længere end flere voksne med hensyn til rytmesans, musikforståelse m.v… Flere af de 4–5-årige er allerede ganske dygtige til at læse noder. ”

Ud over mange elever, der blev undervist på især klaver og violin, kunne man også lære at spille mange andre instrumenter fx banjo og harmonika. Tidligere  blev harmonikaen ikke regnet for så ”fint” et instrument som klaveret og violinen. Instrumentet blev ofte brugt på værtshuse og havde øgenavne som fx mave- og skipperorgel. Musikskolen var nok forud for sin tid ved at undervise heri. I en artikel i Sjællands Tidende har fru Bruun fortalt:

”Det var os, der i sin tid tog harmonikaen med ind i undervisningen på linje med andre instrumenter. Forfærdeligt! var de fleste kommentarer. Man mente ikke, harmonikaen var noget musikinstrument. Nu er interessen stor, og vi har oprettet et dygtigt og anerkendt harmonikaorkester. Det giver blod på tanden, når der er lidt at kæmpe for.”

Elevkoncerten i februar 1953 blev afholdt på ”Hotel Postgaarden”, og her kunne tilhørerne blandt andet høre Evert Taubes ”Calle Schewens Vals” spillet af en harmonikatrio.

Ud over instrumentalmusik kunne man også lære at synge på musikskolen. Den senere kgl. operasanger Erik Harbo underviste således i sang ved musikskolen i starten og midten af 1960’erne.

Blandt det store antal elever, som har modtaget undervisning på musikskolen, er der en række, som senere er blevet professionelle musikere og musikpædagoger.

Den sidste elevkoncert blev afholdt, da fru Bruun var 85 år, men selv i den alder havde hun ikke haft sin sidste elev. Hun havde på det tidpunkt omkring 10 klaverelever!

Ellen Norén Bruun døde i marts 1998 og blev således 93 år. Sidst boede hun på Antvorskov Allé 115.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur: Riis Larsen, B.: Musikpædagogen Ellen Norén Bruun. I: Jul i Slagelse 2015 s. 40-43.

Christian Bredahl, (1784-1860), forfatter, landmand

Christian Hviid Bredahl blev født i Bjergsted og blev i 1801 dimitteret fra Slagelse lærde Skole. Som discipel var han her B.S. Ingemanns ældre skolekammerat og senere ven. Efter dimissionen rejste han til København for at studere teologi. I 1803 blev han cand.philos. & philol.

I slutningen af 1803 vendte han hjem til Sorø, og i 1809 fandt hans litterære debut sted med et digt til kongens fødselsdag. Det blev trykt, men blev ikke afsunget ved festen, fordi festkomiteen fandt at den alvorlige tone kunne skade feststemningen.

Bredahl overtog den fædrene gård i 1818, og han måtte opretholde livet som landmand. Tilværelsen bragte ham personlige skuffelser og økonomisk modgang.

”Af Harme over Overklassens Uretfærdighed og Hykleri digtede han ”Dramatiske Scener” I-VI i årene 1819-33, og han levede i trange kår som bonde på Damsgaard ved Sorø”.

I 1850 lod J.L. Heiberg hans Knud Svendsøn opføre på Det kgl. Teater. Stykket blev pebet ud, og kritikken var gennemgående negativ. Herefter skrev og udgav han stort set ikke mere.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 13 og Jesper Düring Jørgensen i Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 2 (1979) s. 490f.

Børge Riis Larsen, 2017

Branner, Louise (1863-1945), skoleleder

Grundlagde sammen med sin søster, Marie Branner, i 1881 Frøknerne Branners Skole i Sct. Peders præstegård, hvor søstrenes far, Christian Branner, var sognepræst. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles Skole i den endnu eksisterende bygning Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade, den nuværende Frederiksgade. I 1907 blev skolen overtaget af selskabet Fremtiden som Slagelse Private Mellem- og Realskole, senere Dyhrs skole. Louise Branner var fra 1906-1921 ansat ved Horsens Statsskole.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Louise Branner (t.h.) sammen med Anna Bachmann, lærer ved Østre Skole

Borgmestre i Slagelse Kommune 1917-2006

Hans Peter Hansen (1872-1953)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1917-1926. I 1917 blev han kongevalgt borgmester, og i 1919 valgt af byrådet til denne post.

Vilhelm Melgaard (1886-1955)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1927-1952.

Poul Hansen (1904-1970)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1925-1970.

Egon Jensen (1922-1985).
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1970 (to måneder). I 1971 forlod han byrådet for at blive indenrigsminister.

Aage Nørgaard (1920-1997)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1970-1985.

Steen Bach Nielsen (1944- )
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1986-1993.

Jens Jørgensen (1942- )
Konservativ og borgmester i perioden 1994-1997.

Lis Tribler (1952- )
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1998-2006 (hvorefter en kommunalreform lagde Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj sammen, og der kom nyt byråd).  

I forbindelse med kommunalreformen indgik Slagelse i ny storkommune med Korsør, Skælskør og Hashøj pr. 1 januar 2007. Borgmesterrækken fra Slagelse Kommune 2006- finder du her

STELLA BORNE MIKKELSEN. 2014

Kilde: Slagelse bys historie fra 2013.

Borgmestre i Slagelse (købstad) indtil 1917

Som titlen borgmester (også: borgermester i ældre tider; af tysk: Bürgermeister) antyder, er der en sammenhæng mellem embedet og dets klassemæssige grundlag i de ældre tider, hvor alene købmænd og håndværksmestre udvalgte købstadens politiske ledelse.

Lovgrundlaget for deres virke i ældre tid var kong Erik af Pommerns forordning af 1422, som senere blev udviklet til købstadslovgivningen, fx under kong Christian IV i 1619, og kommunalretten.  I 1666 bestod bystyret af 4 rådmænd (tidligere: 6) og fra 1682 ledtes byen af 1 borgmester, 2 rådmænd, 1 byfoged og 1 byskriver. I både 1700 og 1800-tallet har der været sammenfald mellem embederne som borgmester og byfoged i Slagelse.

Ved valget til borgerrepræsentantskabet blev der valgt 6 borgerrepræsentanter og 2 revisorer af de valgberettigede (velhavende borgermænd). I 1868 skiftede bystyret navn og blev nu til byråd. Retten til at byrådet selv valgte sin formand afløstes af loven om kongevalgte borgmestre (de kongeligt udvalgte byfogeder). På landsplan blev denne ordning først afskaffet i 1917, i Slagelse fik man dog allerde i 1914 en folkevalgt borgmester: sagfører Carl Hansen, som i 1917 blev afløst af socialdemokraten H. P. Hansen.

Borgmestre igennem århundrederne (enkelte årstal anføres for de år hvori borgmestrene nævnes med denne titel i kildematerialet)

Niels Bosøn, bymand i 1376 og borgmester 1385-1400

Hincekenius Fincke, borgmester i 1388

Peder Jensen, borgmester u.å.

Jacob Olufsen, borgmester i 1404

Johannes Wimre, borgmester i 1410

Fobis, borgmester i 1417

Niels Neb, borgmester i 1425 og 1437

Clemens Griis, borgmester i 1465

Gerike Hansen, borgmester i 1471

Torben Persen, borgmester 1478

Niels Kok, borgmester i 1490

Niels Olufsen, borgmester i 1492

Peder Sørensen, borgmester i 1942

Jens Ølrichsen, borgmester i 1494

Peder Mogensen, borgmester i 1514

Peder Sørensen, borgmester i 1524

Hans Olsen, borgmester i 1591

Mads Guldsmed, borgmester i 1596

Christopher Lauritsen, borgmester indtil 1619

Niels Jensen Thybo, borgmester i 1623

Jacob Jørgensen, borgmester i 1624

Jacob Boesen,  borgmester i 1624

Niels Graa, borgmester i 1624

Christiern Matzon, borgmester i 1654

Jørg. Michaelsen Soel, udnævnt 17-09-1662

Jens Ebbesen, udnævnt 30-01-1666, ansøger 10-02-1666 om at blive herredsfoged i Løve Herred pga. byens økonomiske tilbagegang

Christian Søfrensen, udnævnt 18-07-1677, ene-borgmester pr. 13-12-1682

Albert Madsen, udnævnt 20-11-1683 

Mogens Jacobsen, udnævnt 25-01-1696

Marcus Wohnsen, udnævnt 12-03-1698

Niels Jespersen, udnævnt 04-01-1710

Jens Lassen, udnævnt 29-12-1711

Rasmus Wohnsen, udnævnt til vice-borgmester 03-12-1734

Anthony Smith, udnævnt 22-12-1760

J. Mandix, borgmester i 1796-1805

Rasm. Langeland Bagger, borgmester i 1805-1809

Ekkert Bech, borgmester i 1809-1916

 P. Lund Birck, borgmester i 1816-1851

Jens Birk Lassen, borgmester i 1852-1861

P. L. Benzon, borgmester i 1861-1872

F. A. M. Øllgaard, borgmester 1872-1888

Peter Kofoed Ancher Wulff, borgmester 1888-1891

C. J. P. V. Bang, borgmester 1891-1895

J. H. G. Mangor, borgmester 1895-1905

Josias Feddersen, borgmester 1905-1914

Carl Hansen, borgmester 1914-1917

Hans Peter Hansen, borgmester 1917-1926

Arkivet efter P. K. A. Wulff ligger i Rigsarkivet.

Litteratur:

Arnskov: Bogen om Slagelse 1931

Christoph Klinger, 16-08-2017

Borgmestre i Skælskør i Skælskør 1868-2006

Fritz Moltke (1820-1909)Udnævnt 17. december 1868 (fra 1. januar 1869). Byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 9. maj 1856.

Caspar Peter Charles Schiørring (1831-1913)Udnævnt 23. juni 1869. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 28. maj 1869.

Laurits Nicolai Friis (1828-1893)
Udnævnt 2. juli 1877. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 15. juni 1877.

Hans Henrik Edvard Fabricius (1846-1905)Udnævnt 24. juni 1889. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 13. juni 1889.

Herman Frederik Grambow Bülow (1866-1941)Udnævnt 1. juni 1905. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred.

Arnold Westergaard
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1918-1921. Skælskør Kommunes første folkevalgte borgmester.

Johannes Hansen (1878-)
Konservativ og borgmester i perioden 1921-1937.

Alfred Christian Larsen Langkjær (1894-1967)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1937-1962.

Bent Engelhard Jensen (1923-1988)
Konservativ og borgmester i perioden 1962-1966.

Svend  Åge Troelsen
Venstremand og borgmester i perioden 1966-1974.

Johannes Lyshjelm (1927-2011)
Venstremand og borgmester i perioden 1974-1986.

Søren Clausen
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1986-1994.

Hans Christian Nielsen (1942-)
Venstremand og borgmester i perioden 1994-2002.

Ole Drost
Venstremand og borgmester i perioden 2002-2006.

Fra 1. januar 2007 indgik Skælskør Kommune i den nye storkommune med Slagelse, Korsør og Hashøj i Slagelse Kommune.

JYTTE SKAANING, 2016

Birckner, Michael Gottlieb (1756-1798) præst og forfatter

Michael Gottlieb Birckner blev født i København i 1756. I treårs alderen mistede han sine forældre, men velmenende folk tog sig af ham, og ved deres hjælp blev han i 1772 student.

Herpå fulgte så et langvarigt teologisk studium, som først afsluttedes i 1784. Han havde dog ikke ligget på den lade side, men brugt tiden på filosofiske studier samt dygtiggjort sig i engelsk og især tysk. Især blev han påvirket af den kendte, tyske filosof Kants skrifter og fandt derved en begejstring for sandhed og ret. For at tjene til dagen og vejen ernærede han sig ved undervisning.

Birckners første litterære publikation havde den omstændelige titel: ”Svar på det spørgsmål: Skal man undertrykke adelen? ” Den vakte en del postyr. I 1790 fik han sit første kald som residerende kapellan ved St. Laurentius’ tyske menighed på den lille ø Før, der ligger sydvest for Tønder ude i Vadehavet.

Det var jo langt væk, men han brugte også tiden til fortsatte studier, selvom savnet af Københavns litterære cirkler var mærkbart.

Den diskussion, der i samtiden optog sindene, var spørgsmålet om censur og trykkefrihed. Et ømtåleligt problem, som krævede en vis varsomhed at beskæftige sig med, og som også Birckner blev optaget af.

I 1792 havde en af hans venner – på hans vegne – søgt stillingen som kapellan i Korsør. Det var unægtelig nærmere hovedstaden, og Birckner blev efterhånden glad for at være i byen. Han fik et godt forhold til sognepræsten, og i dennes hjem traf han sin tilkommende hustru, Henriette Christine Horneman, som han blev gift med i 1795.

Kaldet som kapellan var ikke lønsomt, og han søgte derfor om forflyttelse. Men han fik dog tid til at beskæftige sig med det, der optog ham mest: Kærlighed til friheden og kampen for sandhed. Det gav sig udtryk i forskellige skrifter bl.a. hans hovedværk, der udkom i 1797: ”Om trykkefriheden og dens love” samt året efter fortsættelsen: ”Videre undersøgelser om trykkefriheden og dens love”.

Desværre var han i disse år plaget af en krampagtig hoste og vand i brystet – formodentlig en begyndende tuberkulose. Alligevel udnævntes han i november 1798 til sognepræst i Vemmelev kirke, en kærkommen udnævnelse, der ville have lettet hans økonomi. – Men sygdommen havde dog fået godt tag i ham, og han døde allerede den 1. december samme år kun 42 år gammel.

Forinden var han begyndt en udgivelse af samtlige sine skrifter – en udgivelse, der blev fuldført under Anders Sandøe Ørsteds redaktion. Hans enke blev siden gift med den berømte jurist Jonas Collin, der bl.a. er kendt for sin faderlige støtte til H. C. Andersen.

Efter Birckners død blev der på hans grav rejst en mindestøtte. Den blev senere flyttet, men kan stadig ses på nordsiden af Korsørs Skt. Povls Kirke.  Birchnersgade i Korsør – se denne – er opkaldt efter Michael Gottlieb Birckner.

KARIN VEDEL. 2016


Litteratur: Karin Vedel (2010): Personerne bag vej- og gadenavne i Korsør Syd.

Portræt af Michael Gottlieb Birckner. Kobberstik udført af Gerhard Ludvig Lahde (1765-1833) i 1797.
Gravmindet som er bekostet af Jonas Collin.
Foto: Ove Jensen

Birch, Vilhelm Ludvig (1817-1871), guvernør i Dansk Vestindien

Født: 29. august 1817 i Slagelse

Død: 26. februar 1871 på St. Thomas

Vilhelm Ludvig Birch blev i 1835 student fra Slagelse latinskole, herefter fortsatte han sine studier som jurist og kunne i 1841 tage titlen som juridisk kandidat.  Her startede han som volontør hos det danske kancelli, hvor han blev overført til kolonierne.

I 1845 tiltrådte han stillingen som auditør ved garnisonen på St. Thomas. Her fortsatte hans virke, indtil han som en belønning for sit store arbejde blev udnævnt til kolonisekretær i 1856. Stillingen som sekretær ledte ham op til udnævnelsen som generalguvernør for Dansk Vestindien i 1861.

I rollen som guvernør stod Vilhelm for salgsforhandlingerne om Skt. Thomas’ og Skt. Jans afhændelse til USA.

Plantagedriften havde ikke Vilhelms store interesse. Dog arbejdede han ihærdigt på at løse plantagernes arbejdskraftsproblem gennem immigration, ligesom han brugte sin indflydelse i kolonialrådet til at sikre plantagearbejderne tålelige vilkår; af sidstnævnte grund var han ikke populær blandt alle plantageejere. Februar 1871, kort før Vilhelm Birchs død, flyttedes guvernørens sæde fra Christiansted på Skt. Croix til Charlotte Amalie på Skt. Thomas. Vilhelm Birch, der var en udpræget embedsmand fik det eftermæle at han havde været en retfærdig og hæderlig mand, der flittigt havde arbejdet for øerne.

Vilhelm Ludvig Birch var en af hovedmændene bag den danske koloniallov af 1863 hvori de danske kolonier fik økonomisk selvstændighed og politisk status som kommuner.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Portrætfotografi
Det Kongelige Bibliotek

Bell, Paul J. (1920-2005) skibsmaskinchef, lokalhistoriker og museumsleder

I Korsør vil Paul Bell først og fremmest blive husket som den person, der stod i spidsen for oprettelse af By- og Overfartsmuseet og samtidig kæmpede for bevaring af en række historiske bygninger, bl.a. Kongegaarden.
Han skrev dog også bøger og artikler om skibshistorie, og som skibsmaskinchef på Storebæltsfærgerne var han med til at udvikle de allersidste store færger, før de blev gjort overflødige af tunnelen og Storebæltsbroerne i 1997-98. 

Paul Johannes Bell (1920 – 2005) tilhørte rigtignok en gren af den berømte Graham Bell-familie, idet Pauls oldefar og den berømte Grahams far var brødre.
Han blev udlært på Nakskov skibsværft og fortsatte en uddannelse til maskinmester (1944). I 1946 flyttede han til Korsør, fordi han havde fået ansættelse ved Storebæltsoverfarten.

Sidst i 1970’erne havde DSB-overfarten planer om at skille sig af med Danmarks ældste og første dieselmotorfærge, M/F “Korsør”, bygget i 1927. Denne færge forsøgte Paul at få bevaret som museumsfærge i Korsør, lagt op ved Fæstningen. Det lykkedes desværre ikke, så i stedet tog han initiativ til oprettelse af By- og Overfartsmuseet (1983).
Samtidig skrev han i aviserne om Kongegaardens sørgelige forfald, og som formand for den nystiftede Bygningsbevaringsforening i Korsør opfordrede han fredningsmyndighederne og kommunen til at gøre noget ved sagen. Derfor var han også med til at stifte Foreningen Kongegaarden i 1986.

Paul var en glimrende fortæller, både mundtligt og skriftligt, og da han også havde et godt håndelag, var hans udstillinger på museet altid værd at se på. Hans artikler og indlæg i museums- og kulturdebatten var bestemt heller ikke kedelige, men undertiden kunne de være lidt skarpe.

Paul modtog mange hædersbevisninger, bl.a. Ridderkorset.
Yderligere oplysninger kan læses på www.kongegaarden.dk  > Arkiv > Tekstarkiv

POUL ERIK NIELSEN. 2014

Paul J. Bell