Dahl, F.C.B. (1822-1920) realskolebestyrer

Frederik Clemens Bendsen Dahl blev dimitteret fra Metropolitanskolen i 1842. Efter at have taget 2. examen, studerede han dels ved Universitetet og dels ved Den polytekniske Læreanstalt. Vandt i 1845 Universitetets guldmedalje for en historisk-geografisk prisopgave. Underkastede sig i 1852 magisterkonferens i filosofi. Bestyrer af Slagelse Realskole 1867-1896 og folketingsmand for Slagelse i 1879-1892. Titulær professor 1891.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Dansk biografisk leksikon (1979) Bd.3.
Børge Riis Larsen (1991): Naturvidenskab og Dannelse.

Familierne Dahl og Fraenkel samlet i Realskolen 
Portræt af professor Dahl som yngre mand

Dael, Niels (1857-1951) frimenighedspræst

Blev født i Vendsyssel og kom som ung på Askov udvidede Højskole, hvor han deltog i undervisningen på en fri præsteskole.  Efter at være ordineret i frimenighedskirken på Mors var han en årrække præst i Argentina. 1897 blev han præst for Høve Frimenighed og i 1904 også for Havrebjerg Frimenighed. I 1908 købte han Liselund, hvor han grundlagde en menighedsskole og i øvrigt boede til sin død i 1951. Niels Dael ligger begravet i Liselunds have.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Litteratur: Jens Marinus Jensen (1957): Niels Dael : 1857 – 20. juni – 1957.

Niels Dael

Axelsen, Peter (1873-1945) direktør

Peter Axelsen blev født den 19. august 1873 i Lundforlund.
Han blev handelsuddannet i Slagelse, og allerede som 23-årig købte han sin egen købmandsforretning.
Han var en driftig og dygtig handelsmand, og der var bud efter ham fra mange sider.
Derfor blev han bl.a. direktør for den Danske Margarinefabrik, Komplex Kierullf, Spritfabrikken og firmaet Axelsen og Thomsen.

Også pengeinstitutterne nød godt af at have Axelsens evner, f.eks. Banken for Slagelse og Omegn.

Utallige er de firmaer, som Axelsen var involveret i, og han var en særdeles god mand for Slagelse. Han var en stor børneven og også meget engageret i oprettelsen af børneasylet i Herrestræde.

Peter Axelsen var Ridder af Dannebrog.

POUL HANSEN. 2014

Andreasen, Niels Kristian f. 1863, færgemand på Glænø

Indtil Glænø blev forbundet med Sjælland ved en dæmning i 1881, var det ikke altid nemt at færdes over fjorden. Hvis vejret tillod det, kunne man køre med hest og vogn, ellers måtte man benytte færgen, der blev betjent af færgemand Niels Kristian Andreasen. Han var født i 1863 og voksede op i det lerklinede Dæmningshus på Glænø, hvor far, mor, fem børn og en gammel bedstefar boede på meget lidt plads. Da faderen fik råd til at leje og drive Sandholm, kunne man holde både ko og gris. Niels kom ligesom sin bror ud at tjene hver sommer, fra 7-års alderen vogtede de kreaturer, og Niels medbragte familiens ko. Om vinteren boede drengene hjemme, og når grisen var slagtet om efteråret, overtog de pladsen i grisestien.

Efter konfirmationen i Ørslev kirke tjente Niels hos forskellige gårdmænd og endte hos Niels Kristensen, som var begyndt at sejle sten til dæmningsanlægget. Niels overtog med tiden arbejdet som fører af stensejlerfartøjet, foruden at han blev færgemand.

Søndag var færgemandens bedste dag. Mange arbejdsfolk havde fået løn lørdag aften og derefter besøgt høkeren i Stubberup, som havde åbent til kl. 9 søndag formiddag. Så arbejderne var dagens første passagerer, og næste hold var folk, der skulle til gudstjeneste i Ørslev kirke. Efter middag havde tjenestefolkene fået fri og skulle en tur over på ”fastlandet”.  Betalingen for tur/retur var 4 skilling, og da kronen blev indført i 1870’erne, blev taksten sat op til 10 øre. Det var der nogle, der var sure over; de forlangte 2 øre tilbage.

Om vinteren gik færgefarten i stå. Hvis isen var bundfrossen, kunne man færdes med hest og vogn eller kane, men når isen var usikker, blev transporten meget vanskelig. Hvis der fx skulle hentes læge eller jordemor, måtte det foregå ovenpå lange stiger for at fordele trykket mest muligt.

SIDSEL JACOBSEN. 2014

Kilde: ”Naar sommeren var ovre, sov vi i grisestien – !” interview i Sorø Amtstidende 22. december 1953 med den 90-årige Niels Kristian Andreasen.

Andersen, Svend Børge (1916-2002) fotograf og maler

Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.

Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag.  I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf  både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør. 

I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.  

Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.  

Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.  

Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.  

Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.

Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre. 

I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder. 

Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.

LYKKE ANDERSEN. 2014

Andersen, H.C. (1805-1875) digter

H.C. Andersen er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.

Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825)  ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i “Levnedsbogen” fra 1832 og i fiktionsform i “Lykke-Peer” fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: “Det var et ulykkeligt hus”. Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien “Mit eget Eventyr uden Digtning” fra 1847 fortalte han dog en anden historie: “Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte”. Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv “som en vild fugl, der var sat i bur!”

De mange digtøvelser var ikke forgæves.
I 1826 i Helsingør skrev han digtet “Det døende barn”. Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han “Hist hvor vejen slår en bugt”. I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen “Improvisatoren”. De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.

H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.

STIG FJORD NIELSEN. 2014.

For foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade kan man se denne lille skulptur med en høj hat og en stok, som skal lede tankerne hen på H.C. Andersen. Han kom i kirken og har herom skrevet i Mit livs eventyr: ”Paa Helligdagen maatte iøvrigt altid een af Skolens Classer, fulgt af en Lærer, gaae til Høimesse, og da jeg af Væxt var stor og lang, lod Rectoren mig fra første Færd altid følge med øverste Classe;”
(Foto: Mogens Poulsen 2017)
Mindetavlen på Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade. Herpå kan man læse navne på personer, som har frekventeret Slagelse lærde Skole.
(Foto: Mogens Poulsen, 2017).
Mindepladen i Bredegade 6, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i 1809-52. Den markerer, at det var her, H.C. Andersen gik i skole i. Den oprindelige skolebygning blev nedrevet i starten af 1900-tallet.
(Foto: Mogens Poulsen, 2017).

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

BØRGE RIIS LARSEN. 2014.

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Adserballe, Thomas Thomsen (1914-1977) malermester og kunstmaler

” – den  fynske Vestsjællænder”. Født 20. maj 1914 i Rudkøbing, Langeland. Søn af lokomotivfører ved Langelandsbanen, Niels Thom-sen Adserballe og fru Karen. Viste allerede i barneårene et absolut billedkunstnerisk talent og kom i malerlære på øen for at lære faget fra bunden. Elev på Teknisk Skole i Odense og på Malerskolen. Fik arbejde i Korsør 1937 hos malermester Th. Weidemann med flere. Blev gift med Inger Petersen, datter af pensionats-værtinde Mary Petersen i Skolestræde (Kirkestræde).

Selvstændig malermester 1948, kendt som en ualmindelig dygtig håndværker med speciale i opmaling og dekoration af gamle møbler – kister, standure, kommoder m.v. – samt dekorationsopgaver og guld-arbejder i private hjem såvel som virksomheder og institutioner.
I sin fritid en følsom og meget virksom naturalistisk/impressionistisk kunstmaler, især landskabs- og naturmalerier fra Korsør og omegn i alle formater fra 17×23 cm. helt op til 120×176 cm. og større. Billeder fra strandene og havet og stenhøfderne omkring Korsør udskiller sig markant. Malede også en række smukke blomstermotiver samt portrætter, hvor motivernes karakterer var vigtigere end den umiddelbare lighed. Ingen væsentlige rejser, var inkarneret ”hjemmefødning” i Korsør og mange af hans billeder er ren Korsør-historie og –nostalgi.
Fra 1968 til sin død sammen med Odsherred-malere m.fl. tilsluttet HelmsUdstillerne på Helms Skole i Korsør. Havde desuden enkelte separatudstillinger.
Flere hundrede af hans billeder hænger rundt om i Korsør og hos søskendebørn og andre familiemedlemmer over hele landet.
Var i flere år i kompagniskab med malermester Frederik Hilkjær, gik på pension 1976 – døde 19. februar 1977.

I forbindelse med en mindeudstilling september 2009 i Store Magasin på Fæstningen i Korsør med godt 100 af hans billeder, blev registreret yderligere et par hundrede malerier (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn ). Samtidig udkom en 48 sider stor og rigt illustreret biografisk mosaik om denne ”Korsørs glemte maler” – med den poetiske titel ”Drømmen om en Kornmark”. Skrevet af Jørgen Nielsen

JØRGEN NIELSEN. 2014

Thomas Thomsen Adserballe
Et af Adserballes yndlingsmotiver, høfde 111 på stranden ved badestedet Korsør, Ceres. 17×23. 1976.

Krogh, Jarl Christian – købmand “Den Blå Butik”

Jarl Christian Krogh blev født i København i 1900 og blev som ganske ung sendt i manufakturlære i Maribo.

I 1919 rejste han til USA og fik arbejde i Chicago, hvor han lærte de nye forretningsmetoder at kende.

Jarl Chritian Kroghs far havde i 1915 oprettet Den Blå Butik og i 1924 udvidede han forretningen og bad sin søn om at komme hjem og deltage i familiens foretagende.

I 1929 døde faderen og Jarl Christian Krogh overtog virksomheden. Nu kom der for alvor gang i forretningen, idet han udvidede sortimentet med alt hvad borgerne havde brug for af beklædning, skotøj og sy-artikler.

Utallige af byens og egnens husmødre besøgte Den Blå Butik, hvor man kunne købe alt med undtagelse af fødevarer. Navnlig ved juletid var butikken et stort trækplaster for både store og små med flotte udstillinger.

I 1980 lukkede butikken da Jarl Christian Krogh døde. Tilbage var kun en mindre skotøjsafdeling som lukkede i 1993.

Poul Hansen. 2014.

Knudsen, Hanne – forfatter og lærinde

Født: 17. juni 1861 i Grundsømagle

Død: 10. november 1943 i Slagelse

Hanne Knudsen (døbt Johanne) giftede sig som blot 21-årig med den noget ældre Hans Knudsen, som drev en privat havebrugsskole i Landsgrav. Han var den første friskolelærer i Landsgrav, men efterlod i 1885 friskolen til andre. hans store interesse var at vise, hvad en lille plet jord kunne yde i økonomisk henseende.

Hanne Knudsen var en tid elev på Vilvorde Havebrugsskole, i Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium i København og den kongelige gartneranstalt ved Rhinen.

I hjemmet i Landsgrav blev hendes køkken til et laboratorium med reagensglas, for hun forstod, at det var mikroorganismer, skimmel og gærsvampe, der skulle bekæmpes for at få et godt resultat.

Hans og Hanne Knudsen gik op i at forbedre forholdene for småhusmændene og landarbejderne, bl.a. ved at undervise på den skolevirksomhed, de fik bygget op. Han underviste i dyrkning og forædling, hun i metoder til opbevaring af frugt og grønt. Hendes store interesse blev at fremme dyrkningen i private haver af grønsager og krydderurter, deres anvendelse og opbevaring.

Som 38-årig begyndte hun at udgive bøger. 1899 udkom “Pomona”, som blev meget populær blandt landhusmødre. Senere kom “Brugen af Havesager i Hjemmene”, “Frugtretter”, “Krydderplanter”, “Syltning uden Sukker” og “Vinterforråd af Grønsager”. Hendes bøger kom i mange oplag og flere af dem blev oversat til svensk.

Hanne Knudsen blev valgt til at skrive om nogle af alle disse emner til “Nordisk illustreret Havebrugsleksikon”.

Gitte Strange Hansen, november 2018

Landsgrav planteskole og havebrugsskole, ca. 1900
Bagerst f.v. Hans Knudsen, Hanne Knudsen, Maren Eriksen. De to drenge er Gunnar og Ejnar Knudsen