Kategori arkiver: Personer

Werner, Anna Lise, kirkesanger (1941-2016)

Udgivet den af

Anna Lise Werner spillede violin og klarinet som ung og var koncertmester i orkestret på Ellen Norén Bruuns musikskole i Slagelse. Hun var aktiv i skolens elevforening, Musica, som hun senere videreførte som selvstændig koncertforening. Senere har hun gjort sig gældende som sanger – dels i dobbeltkvartetten Helios og dels mange år som kirkesanger i Sct. Mikkels Kirke.

Anna Lise Werner blev valgt ind i Slagelse Gardens bestyrelse i 1979 og blev kort tid efter næstformand. I 12 år fra 1991-2003 var hun formand og fortsatte herefter som menigt bestyrelsesmedlem og senere som bestyrelsessuppleant. I hele 28 år var hun tilknyttet Garden og udførte her et stort arbejde. Alle mødekort til arrangementer blev skrevet i hånden i en tid, hvor der var omkring 80 musikere, og hun skrev i flere år hver måned bladet SG-Information, hvor meddelelser til garderne og deres forældre kunne læses. Som formand skrev hun en artikel om Slagelse Garden i første nummer af Jul i Slagelse fra 1994.

I 1997 organiserede hun for Kulturkredsen sammen med Lis Bager Christensen – ”picnicmostrene” –  den første picnic-koncert i Slagelse Lystanlæg. Idéen var en genoplivning af den gamle koncerttradition, der mange år tidligere var i Anlægget. Koncerterne afholdes traditionelt på onsdage i sommermånederne. Ved den første koncert mødte omkring 50 tilhørere frem til traditionel jazz. Senere har tilhørerantallet mange gange passeret de 1000 til en koncert. Ordet ”picnickoncert” er Anna Lise Werners opfindelse. Grundelementet i koncerterne er gratisprincippet. Der er ingen udskænkning og servering. Tilhørerne medbringer selv drikkevarer og spiseligt samt stole og borde. Mange husker Anna Lise Werner siddende i sin røde jakke og overvære koncerterne.

I 1990 modtog hun Lions pris, og i 1992 blev hun kåret til årets Jesper for sit store arbejde i og med Garden.

I 2004 fik hun sammen med Lis Bager Christensen Slagelse Kommunes Kulturpris for det store arbejde med picnickoncerterne.

I 2006 modtog hun Landsgarderforeningens fortjenstmedalje for sit arbejde med Slagelse Garden. To år senere blev hun udnævnt til æresmedlem af Slagelse Garden.

Børge Riis Larsen, oktober 2016.

Veng Christensen, Andreas (1903-1969) adjunkt

Udgivet den af

Andreas Veng Christensen blev student fra Øregaard Gymnasium i 1921 og blev syv år senere cand.mag. i engelsk og fransk efter studieophold i Dijon, Oxford og London. I 1930-1944 var han adjunkt ved Slagelse kommunale højere Almenskole med undervisningsfagene engelsk, fransk og dansk. Han var meget aktiv inden for skolens musik- og teaterliv. Han skrev således blandt andet musikken til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935. Teksten stod en anden af skolens lærere, Georg Buchreitz, for. Fra 1944 var han ansat ved Statsgymnasiet Schneekloths Skole i København, indtil han fem år senere blev direktør for det danske studenterhus i Paris. Han nåede også at være lektor i dansk sprog ved Universitetet i Poitiers. Sine sidste år tilbragte han som vinbonde i Frankrig med eget chateau.

Litteratur: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 og Slagelse Gymnasiums lærere (2002) s. 52.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Udgivet den af

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Udgivet den af

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Thomsensvej

Udgivet den af

Ved verdensudstillingen i Paris i 1900 var der som sædvanlig udstillet det ypperste, deltagerlandene kunne præstere. En af deltagerne på den danske stand var et kendt tømrerfirma fra Slagelse. De udstillede ting var modeller af landbrugsbygninger til store og meget store landbrug. Modellerne befinder sig i dag på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 

Firmaet var F. Thomsen & Sønner, som bestod af faderen Frederik Funch Thomsen og de to sønner Frederik Andreas og Christian. Den gamle Frederik kom oprindelig fra Langeland og slog sig i 1858 ned som tømrermester i Slagelse. Hans to sønner gik senere også ind i firmaet.

Frederik Andreas rejste til Wien og studerede arkitektonisk tegning hos Theophilius Hansen. Han var bestyrelsesmedlem i en lang række faglige foreninger, bl.a. var han medlem af hovedbestyrelsen for “Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening” fra starten i 1898, og han var formand for Østifternes afdeling. Lokalt var han involveret i Håndværker- og Industriforeningen, Teknisk Skole, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring og Håndværkssvendenes Rejseforening. Han døde allerede i 1906, 57 år gammel.

Christian Thomsen, deltog ikke så meget i det offentlige liv, men helligede sig tilsyneladende familie og forretning. Han døde i 1924, 72 år gammel. Hans søn, Poul Christian Funch Thomsen, overtog derefter forretningen sammen med en kompagnon.

Firmaet, som i perioder beskæftigede over 100 mand, lå på hjørnet af Valbyvej og Nordre Stationsvej og dækkede et stort areal, hvor der var værksteder og tømmerplads. Man havde entreprenøropgaver over hele landet, og også mange lokale bygninger er opført af firmaet. Flere af omegnens herregårde har landbrugsbygninger fra F. Thomsens hånd, bl.a. Valbygård og Sæbygård.

Efter at byrådet havde diskuteret om den lille vej, som gik henover Thomsens grund, skulle hedde Banevej eller Remisevej, endte det på mødet den 10. September 1956 med, “at vejen benævnes Thomsensvej under henvisning til, at vejen er anlagt på de af arkitekt og tømrermester Thomsen tidligere ejede jorder”.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Thomsen, Helge (1909-1987), lektor, kunstner

Udgivet den af

Cand.mag. i gymnastik, matematik, fysik, kemi og astronomi fra 1937. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1937-1976, hvor han underviste i matematik, formning, fysik, kemi og gymnastik. Var meget aktiv i gymnasiets kulturelle liv. Således arbejdede han gennem hele sin ansættelsestid bl.a. med skolekomedien.

Helge Thomsen var nærmest en polyhistor. Som en habil tegner og maler underviste han i formning, selv om han ikke var uddannet i faget. Herudover var han en glimrende musiker på violin.

Han lagde aldrig skjul på sine kommunistiske sympatier, heller ikke under besættelsen. Han skrev i gymnasiets jubilæumsskrift fra 1977 om besættelsesmagtens “lille grå” bil, som blandt andet afhentede gengældelsesofre for stikkerlikvidationer. Han fortæller, at “den lille grå” en morgen bevægede sig frem og tilbage på Valbyvej, hvor foruden han selv også Brudsig og Albert Ibsen boede. Den standsede hos Ibsen og tog ham med til afhøring på Shellhuset, men han blev skudt på landevejen mellem Slagelse og Sorø.

Helge Thomsen udstillede en del gange bl.a. i maj 1979 på Gymnasiet i en retrospektiv udstilling. Han har illustreret flere bøger af Dan Olsen. 

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Tausen, Hans (1494-1561) biskop

Udgivet den af

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn. Efter endt skolegang blev han optaget i Johanitterordenen som munk på Antvorskov Kloster. Her viste han gode evner og blev som 22-årig sendt på studierejse til Tyskland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock.

I 1523 blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg, hvor han studerede under Martin Luther.

Hans Tausen vendte 2 år senere tilbage til Antvorskov, hvor han prædikede den nye kristne lære: lutheranisme. I et forsøg på at få ham bragt tilbage til den katolske lære, blev han sendt til klostret i Viborg. Forsøget slog fejl, og Hans Tausen samlede med tiden en kreds af lutheranere omkring sig. Herefter blev han udstødt af Johanitterordenen.

Han forsatte dog sit virke som lutheransk præst og prædikede for sin menighed.

I forbindelse med reformationen blev Hans Tausen kaldt til København, hvor han prædikede for kong Frederik 1.

I 1541 blev han biskop i Ribe, hvor han virkede frem til sin død i 1561.

En del af hans hjem findes fortsat ved Ribe Domkirke.

I 1891 rejstes en mindesten for Hans Tausen foran Gammel Antvorskov.

Anders Olsen 01-01-2014

Tauber, Johannes Henrik Georg (1827-1892) redaktør, politiker

Udgivet den af

Præstesønnen Tauber er født i Vallø. Han blev student i Vordingborg i 1844, hvorefter han begyndte at læse teologi. Det gjorde han ikke færdigt. I stedet blev det til en statsvidenskabelig eksamen i 1853. Han studerede under grundlovsrøret og begyndte at skrive i ”Fædrelandet” I 1849. Siden var han rundt i bladverdenen på ”Dagbladet”, ”Fyns Avis”, ”Dannevirke” og ”Berlingske Tidende”. I 1869 blev han valgt til folketinget i Horsens.

Da højreavisen ”Sorø Amtstidende” blev sat til salg i 1871, var det Tauber, der købte den. Han kendte den sælgende ejerfamilie. Da Tauber var venstremand, blev avisen samtidig en venstreavis. Tauber agiterede hårdt og energisk. I 1872 vandt han i kamp med indenrigsminister Fonnesbech folketingsmandatet i Slagelse. Samme år etablerede han ”Vestsjællands Folkebank”, der imidlertid gik fallit i 1877. Højre i Slagelse fik hurtigt skabt en ny avis, ”Slagelse-Posten”. og så voksede bladpolemikken til retssagsniveau. P. Arnskov fortæller, at dommeren en dag fik forligt seks sager, men inden ugen var omme var der anmeldt tre nye.

I 1874 omdannede Tauber ”Sorø Amtstidende” til et aktieselskab. Dog var stemmeretten kontrolleret af bestyrelsen. I 1879 var Tauber politisk slidt ned i Slagelse. Han tabte valget til Højres rektor Dahl. Han fortsatte sit folketingsarbejde i Ruds Vedby kredsen. Han kom efterhånden til at stå på Hørup-siden i Venstre.

Tauber blev gift med den 21 år yngre Nikoline Hansen i 1875. Hun døde imidlertid i 1880. I 1882 giftede Tauber sig med hendes ældre søster, Anne Marie. Tauber døde selv i 1892.

I 1897 blev der på Bredegade rejst en imposant mindestøtte for Tauber. Designeren er formentlig Rasmus Sørensen Bøgebjerg, der var født i Reerslev. Bøgebjerg var en i tiden meget anerkendt billedhugger. Mindestøtten blev i 1911 flyttet til jernbanestationen i Ruds Vedby.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Antvorskov og kong Frederik II – statistik

Udgivet den af

1559-1562: Tiden efter Frederik II´s kroning i 1559

1559: Besøg på 4 dage (4/9 – 7/9) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1560: Ingen besøg

1561: Besøg på 6 dage (3/11 – 8/11) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1562: Ingen besøg

1563-1570: Den Nordiske Krig

1563: Ingen besøg

1564: Besøg på 4 dage (20/9 – 23/9) 11 kongebreve med Antvorskov datering

1565: Besøg på 3 dage (1/1 – 3/1) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1566: Besøg på 5 dage (13/1 – 17/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1567: Besøg på 4 dage (15/1 – 18/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1568: Ingen besøg

1569: Ingen besøg

1570: Ingen besøg

1571-1579: Tiden efter Den Nordiske Krig

1571: Besøg på 17 dage (17/1 – 2/2) 13 kongebreve med Antvorskov datering

                                     (3/7 – 6/7) Rosted (jagtgård)

1572: Besøg på 1 dag (30/10) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1573: Ingen besøg

1574: Besøg på 2 dage (12/8 – 13/8) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1575: Besøg på 24 dage (6/11 – 29/11) 22 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 4 dage (13/12 – 16/12) 9 kongebreve med Antvorskov datering

1576: Ingen besøg

1577: Besøg på 29 dage (24/9 – 23/10) 70 kongebreve med Antvorskov datering

1578: Besøg på 11 dage (27/2 – 9/3) 42 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 3 dage (23/5 – 25/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1579: Ingen besøg

1580-1584: Antvorskov kloster bliver ombygget til et kongeslot

1580: Besøg på 3 dage (24/7 – 26/7) 10 kongebreve med Antvorskov datering

                                                       8 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

          Besøg på 19 dage (10/10 – 28/10) 41 kongebreve med Antvorskov datering

1581: Besøg på 3 dage (21/5 – 23/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1582: Besøg på 3 dage (5/10 – 7/10) 9 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

1583: Ingen besøg

1584: Besøg på 3 dage (4/7 – 6/7) 23 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 18 dage (14/12 – 31/12) 29 kongebreve med Antvorskov datering

1585-1588: Antvorskov som kongeslot, frem til Frederik II´s død

1585: Besøg på 11 dage (1/1 – 11/1) 31 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 2 dage (14/7 – 15/7) 8 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 1 dag (2/9) 1 kongebrev med Antvorskov datering

          Besøg på 39 dage (17/9 – 28/10) 97 kongebreve med Antvorskov datering

1586: Besøg på 10 dage (11/9 – 20/9) 13 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 15 dage (22/10 – 5/11) 28 kongebreve med Antvorskov datering

1587: Besøg på 6 dage (19/5 – 24/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (8/6 – 1/7) 96 kongebreve med Antvorskov datering

1588: Besøg på 25 dage (7/3 – 31/3) 33 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (1/4 – 24/4) 49 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 7 dage (2/5 – 8/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 14 dage (19/5 – 1/6) 2 kongebreve med Antvorskov datering

Linda Andersen, november 2017

Kilder og litteratur

Bernholm, P.H: Antvorskov gennem tiderne til vore dage. København: Det Schønbergske Forlag 1942.

Bricka, C.F. (udg.): Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold.

1556-1560, København 1887-1888.

1561-1565, København 1893-1895.

1566-1570, København 1896.

1571-1575, København 1898.

1576-1579, København 1900.

1580-1583, København 1903.

1584-1588, København 1906.

1588-1592, København 1908.

Byfogeder og by- og rådstueskrivere i Korsør 1645-1919

Udgivet den af

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Korsør Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person. Borgmestre i Korsør Kommune finder du her.

Byfogeder

Hans Must

Nævnes i 1645.

Niels Christensen
Nævnes i 1660.

Hans Kaad

Udnævnt 2. juli 1666.

Thomas Christensen

Udnævnt 29. januar 1672 og kasseret 31. marts 1672.

Hans Pedersen

Udnævnt 13. februar 1672.

Villads Weinholdt (-1684)

Udnævnt 17. januar 1677. 16. september 1674 bevilling til at faldbyde uforfalskede gode vine og ølfremstilling.

Peder Pedersen (ca. 1654-1695)

Udnævnt 30. december 1684. Bror til byskriver Lauritz Pedersen.

Frederik Mikkelsen

Udnævnt 24. august 1695.  Rådmand 1704. Udnævnt 1729 til borgmester.

Lauritz Henriksen (-1728)

Udnævnt 16. januar 1697.

Jørgen Lauritzen (-1735)

Udnævnt 13. september 1728.

Jacob Hansen Tersling
Underbyfoged 1734-1736

Henrich Mogensen (-1740)

Udnævnt 14. oktober 1735. Nævnes kæmner i 1734.

Frederik Hansen Flor (-1741)

Udnævnt 3. februar 1741.

Mouritz Michelsen

Udnævnt 8. december 1741. Vejer og måler og rådmand 1741. Udnævnt 1749 til borgmester.

Niels Juul (ca. 1713-1776)

Udnævnt 21. oktober 1757. Tillige konsumtionsforpagter. Rådmand 1770.

Clemens Mathias Lyster (ca. 1736-1795)

Birkedommer i Holsteinborg Birk 1769-1782. Adjungeret byfogeden 7. december 1775. Tillige borgmester.

Niels Rested (ca. 1741-1803)

Udnævnt 20. august 1784. Tillige borgmester.

Andreas Torp (1767-1801)

Udnævnt 20. marts 1799. Rådmand. Tillige by-og rådstueskriver (1795) og borgmester.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)

Udnævnt 20. februar 1801. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)

Udnævnt 24. maj 1805. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Udnævnt 26. april 1809 til borgmester i Slagelse samt birkefoged i Antvorskov Rytterdistrikts Birk. Udnævnt 4. august 1812 til herredsfoged i Løve Herred.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)

Udnævnt 30. juni 1809. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)

Udnævnt 31. maj 1823. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt (1781-1828)

Udnævnt 18. juli 1828. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Bernt Bentsen (1791-1862)

Udnævnt 24. juli 1829. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)

Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)

Udnævnt 28. oktober 1857. Vejer, måler og vrager. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)

Udnævnt 1. juli 1871. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)

Udnævnt 24. februar 1887. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)

Udnævnt 25. juli 1898. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Henrik Friis Hattesen (1853-

Udnævnt 1. maj 1917. Tillige by- og rådstueskriver. 1. oktober 1919 udnævnt til dommer i 16. retskreds: Skælskør Købstad, Vester Flakkebjerg Herred, Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk. m.v.

By- og rådstueskrivere

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Jørgen Hansen

Nævnes 1665.

Peder Jensen Skjelskør

Udnævnt 19. februar 1674.

Marcus Rasmussen Leth

Udnævnt 31. januar 1676.

Lauritz Pedersen (ca. 1649-1712)

Udnævnt 28. december 1680. Bror til byfoged Peder Pedersen.

Ditlef Hansen

Udnævnt 21. juli 1713.

Jesper Nielsen

Udnævnt 29. marts 1715.

Otto Fabritius

Konstitueret 1735.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)

Udnævnt 27. januar 1741. Rådmand 1741. Udnævnt 21. oktober 1757 til borgmester.

Peder Larsen Braadt (-1795)

Adjungeret faderen Peder Larsen 2. november 1770. Vicerådmand 1775.

Rudolph Frick

Konstitueret by- og rådstueskriver samt rådmand 1794.

Andreas Torp (1787-1801)

Udnævnt 24. juli 1795. Rådmand. Udnævnt 20. marts 1799 til byfoged og borgmester.

Jytte Skaaning 2016

Korsør – Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926.
Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Sorø Amt II. Landsarkivet for Sjælland m.m. 1973.