Den grundlovgivende Rigsforsamlings medlemmer for Slagelse

Ved valget til Den grundlovgivende Rigsforsamling den 5. oktober 1848 blev der i Sorø amts 5. distrikt Slagelse valgt etatsråd C. de Neergaard, Gunderslevholm, (H) med 506 stemmer ud af de 756 afgivne stemmer. Der var i alt 852 stemmeberettigede. Valgprocenten var 88,7.
Carl de Neergård havde overtaget Gunderslevholm i 1835. Han var landvæsenskommissær, præsident i Landhusholdningsselskabet, medlem af Roskilde Stænderforsamling og altså medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Han døde barnløs i 1850.

Blandt de kongevalgte medlemmer af Den grundlovgivende Rigsforsamling var generalmajor, kammerherre W.T. von Oxholm, Tårnborg.
Waldemar Tully von Oxholm var født den 11. november 1805 i København. Han var i perioden 1822 til 1827 bestyrer af familiens gods på Sankt Croix. Oxholm købte Tårnborg i 1841. Han var hofchef for kronprins Frederik fra 1842 til 1847, den senere Frederik VII. Han blev kongeudpeget til Den grundlovgivende Rigsforsamling og senere valgt til Landstinget i perioden 1849 til 1853. Oxholm afhændede Tårnborg i 1866. Han døde den 3. august 1876.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014

Grant, Cary (1904-1986) skuespiller

Lørdag den 8. september 1956 kom forpagter Marius Christensen kørende ud ad Korsørvej for at tilse sine marker. Ud for Brydes Alle slog han afviservingen ud og svingede til venstre uden at bemærke en modkørende amerikansk vogn, som blandt andre havde Cary Grant som passager. Skuespilleren var på gennemrejse og hans ophold skulle være hemmeligt. I stedet måtte han en tur på politistationen sammen med de øvrige implicerede. Marius Christensen påtog sig hele skylden for uheldet, og derefter blev Cary Grant transporteret til København i en taxa, så han kunne fortsætte rejsen til Californien.

GITTE STRANGE HANSEN. 1.1. 2014

Fællesskolen i Hallelev (1955 – 2011)

Hallelevvej 30

Fællesskolen i Hallelev blev indviet 4. november 1955. Der var tale om et samarbejde mellem Gudum sogn og Sønderup-Nordrup Sogne, og skolebygningen blev placeret geografisk midt i området, så afstanden blev så ”retfærdig” som mulig.

Skolen blev ligesom alle andre centralskoler fra disse år (50-erne) opført efter skoleloven af 1937. Der blev indrettet skolekøkken, spisesal, sløjdsal og gymnastiksal, men kun fire klasselokaler. Med skoleloven af 1958 måtte der indrettes flere klasselokaler. Skolen skiftede navn i 1970 til det mere mundrette Hallelevskolen. I 1991 i forbindelse med strukturomlægninger i Slagelse Kommune ændredes navnet til Vestermose Skole. Skolen blev nedlagt 2011, da børnetallet var faldet. Lokale beboere kæmpede for at beholde en skole på stedet. Det lykkedes dem i 2012 at få startet en friskole i de gamle bygninger fra 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Hallelevskolens lærerpersonale 1958

F.v.: Bodil Sørensen, Harald Larsen, Curt Jensen, Ellen Bang Nielsen, Laur. Jessen og Chr.Riishøj

Borgmestre i Korsør 1490-2006

Fra 1. januar 2007 indgik Korsør Kommune i den nye storkommune med Slagelse, Skælskør og Hashøj i Slagelse Kommune.

Peder Barn
Nævnes i 1490.
Hans Skonning
Nævnes i 1522.
Jeppe Pedersen
Nævnes 19. januar 1534.
Aa. Jens Laursen
Nævnes 4. maj 1534.
Hans Thomesen (eller Themesen)
Nævnes i 1543.
Hans Bagger
Nævnes i 1551.
Jens Skriver
Nævnes i årene 1557, 1561, 1565, 1567 og 1574.
Adzer Sørensen
Nævnes i 1878.
Jens Andersen
Nævnes i 1582.
Hans Piil
Nævnes i årene 1582 og 1584.
Paasche Jensen
Nævnes i 1619.
Hans Jørgensen
Nævnes i 1632.
Hans Woensen (- ca. 1653)
Tillige tolder – nævnes i 1635. 
Caspar Brand (Brandt) (1607-1677)
Borgmester omkring 1651. Det angives, at Caspar Brand var borgmester til sin død. 
Hans Wuse
Nævnes i 1664 – fungerede sammen med Caspar Brand.
Hans Jørgensen ( -1664/85)
Udnævnt 23. april 1674 – fungerede sammen med Caspar Brand.
Hans Andersen Lundforlund (- før 1692 formentlig 1690)
Udnævnt 16. april 1677. Fungerede fra 1684 sammen med Berendt Schnabel.
Hans Jacobsen Jude
Nævnes i 1678.
Berendt Schnabel (-1693)
Udnævnt 15. marts 1684. Fungerede sammen med Hans Andersen 1685-1690 og alene indtil 14. juli 1693.
Mourits Mortensen (ca. 1651-1716)
Udnævnt 15. juli 1693.
Anders Hansen ( -1728)
Udnævnt 1. februar 1717.
Frederich Michelsen (-1740)
Udnævnt 4. marts 1729.
Palæmon Laurberg ( – 1741)
Udnævnt 9. september 1740.
Ulric Dörker (1712-1749)
Udnævnt 6. oktober 1741. 1740 toldbetjent, 12. august 1740 udnævnt til postmester.
Mouritz Michelsen
Udnævnt 14. marts 1749. 1741 vejer og måler, Samme år rådmand og byfoged.
Peder Pedersen (ca. 1711-1774)
Udnævnt 21. oktober 1757. By- og rådskriver samt rådmand fra 1741.
Jens Christian Langeland (1737-1770)
Udnævnt 11. december 1767. Tillige postmester og tolder.
Søren Engelbrecht (ca. 1733-1801)
Udnævnt 29. december 1774.
Clement Mathias Lyster (ca. 1736-1795)
Udnævnt 7. december 1775. Tillige byfoged.
Niels Rested (ca. 1741-1803)
Udnævnt 20. august 1784. Tillige byfoged.
Andreas Torp (1767-1801)
Udnævnt 20. marts 1799. Tillige byfoged.
Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)
Udnævnt 20. februar 1801. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Eckard Beck (ca. 1756-1819)
Udnævnt 24. maj 1805. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)
Udnævnt 30. juni 1809. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Jacob August Castenschiold (1765-1828)
Udnævnt 31. maj 1823. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Nicolai Christian Herholdt (1781-1829)
Udnævnt 18. juli 1828. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Bernt Bentsen (1791-1862)
Udnævnt 24. juli 1829. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Christian Edvard Sylow (1797-1866)
Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)
Konstitueret 1856. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow.
Nicolai Reimer Rump (1834-1900)
Udnævnt 1. juli 1871. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)
Udnævnt 8. marts 1887. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow.
Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)
Udnævnt 25. juli 1898. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.
Peter August Grevsen (1875-1932)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1917-1930. Korsør Kommunes første folkevalgte borgmester. Var fra 1904-1930 redaktør af Korsør Social Demokrat.
Carl Pedersen (1878-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1930-1932.
Jens Peder Hansen (1871-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1932-1939.
Laurits Albert Ravn (1891-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1939-1943.
Albert Oscar Mertins Struck (1889-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1943-1953.
Herman Johannes Christoffersen (1901-1968)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1953-1957. Direktør for Korsør Net-Fabrik.
Peder Poulsen Morgen (1897-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1957-1965.
Poul Helge Hvidtfeldt Larsen (1914-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1965-1978.
Poul Mortensen (1942-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1978-1991.
Flemming Erichsen (1951-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1991-2006.

KAY-VERNER CHRISTIANSEN & NANNA LANGE, 01-01-2014

Litteratur
 L. F. la Cour (1926): Korsør – Bidrag til Egnes, Byens og Havnens Historie.

Folketingsmedlemmer for Slagelse 1849-1915

4.12.1849
Magister A. Steen, København.(V).
Adolph Steen var født den 7. oktober 1816.. Student 1834 og Cand. Polyt. 1839. Sekondløjtnant i krigsreserven 1848 til 1849. Professor i matematik på Københavns universitet 1861. Han var opstillet i Korsør til den grundlovgivende forsamling uden at blive valgt. Han døde den 10. september 1886. 4.8.1852
Adjunkt J. C. H. Fischer, Slagelse.(V)      
Johan Christian Henrik Fischer var født i Slagelse den 3. december 1814. Student fra Slagelse lærde Skole 1835. Cand. Theol. 1842. Adjunkt ved Slagelse lærde Skole 1844, hvor han underviste i matematik. Kulturminister i Estrups regering 1875. Genvalgt den 26. februar 1853, og valgt ved kåring den 27. maj 1853. Han døde den 16. september1885. 1.12.1854
Proprietær J. H. T. Hasle, Løvegård (valgt ved kåring).(V)
Jørgen Henrik Theodor Hasle var student fra Borgerdydsskolen 1833. Han blev uddannet indenfor landbruget. Ejer af Løvegård ved Høng fra 1847 til 1859. Han var født den 13. juli 1816. Genvalgt ved kåring den 14. juni 1855. Han døde den 16. februar 1889. 14.6.1858
Jægermester Chr. A. Fonnesbech, Vesterbygård ved Kalundborg.(H)
Christian Andreas Fonnesbech var født den 7. juli 1817 i København. Han var student fra Borgerdydsskolen 1835, og derefter juridisk kandidat i 1840. Han købte Vesterbygård ved Tissø i 1843, og senere erhvervede han Saltoftegård ved Slagelse. Fonnesbech blev i skiftende regeringer finansminister, undervisnings – og kirkeminister og indenrigsminister. I 11 måneder var han regeringsleder fra 14. juli 1874 til 11. juni 1875. Genvalgt ved kåring den 14. juni 1861. Han døde den 17. maj 1880.
Hans enke beholdt gårdene indtil 1907.


5.3.1864
Pastor dr. phil K. F. Viborg, Slagelse.(H)
Karsten Friis Viborg var præst ved Sankt Mikkels Kirke i Slagelse fra 1862 indtil 1883, hvor han tog sin afsked. Han var en skattet taler ved grundtvigianske møder. Han døde 1885. 7.6.1864
Jægermester Chr. A. Fonnesbech 31.5.1865
Pastor dr. Phil K. F. Viborg. 4.6.1866
Finansminister Chr. A. Fonnesbech. Genvalgt ved kåring den 12. oktober 1866 og genvalgt den 22. september 1869. 20.9. 1872
Redaktør J. H. G. Tauber, Slagelse. (V)
Johannes Henrik Georg Tauber var født i Vallø den 9. december 1827. Student fra Vordingborg 1844. Han tog eksamen i statskundskab 1853. I 1871 købte han Sorø Amtstidende, hvor han var redaktør indtil sin død den 24. oktober 1892.
Fra 1879 var han folketingsmand i Ruds Vedby kredsen.
Genvalgt den 14. november 1873 og den 25. april 1879.
3.1.1879
Rektor F. C. B. Dahl, Slagelse.(H)
Frederik Clemens Bendtsen Dahl var bestyrer af Slagelse Realskole fra 1867. Han blev født i Hillerød den 10. februar 1822. Student 1842 og magister i filosofi 1852.Genvalgt den 24. maj 1881, den 26. juni 1881, den 25. juni 1884, den 28. januar 1887 og den 21. januar 1890. Han døde den 23. februar 1920. 20.4.1892
Malermester P. Nielsen, Slagelse.(H)
Peter Nielsen var født i Slagelse den 6. december 1831. Malersvend i 1851 og malermester 1857 i Slagelse. Formand for fabrikken Alliance. Medlem af Slagelse byråd fra 1876. Han døde den 17. juli 1924. 9.4.1895
Grosserer A. Peschcke – Køedt, København.(V)
Andreas Peschcke Matthiesen Køedt var født i Adelby ved Flensborg den 22. september 1845. Han blev handelsuddannet i Flensborg og rejste til England i 1864, hvor han arbejdede i et handelsfirma.
Han var medstifter af Venstrereformpartiet i 1895. Genopstillede ikke i 1901. Genvalgt den 5. april 1898. Han døde den 10. maj 1929. 3.4.1901
Redaktør Anton Bing, København.(V)
Anton Bing var født 8. april 1849, student fra det von Westenske institut 1866. Derefter uddannet landøkonom. Han overtog Mullerupgård efter sin far i 1877. Gården blev solgt i 1890. Han var konsulent for Sorø Amts landøkonomiske Selskab fra 1893 til 1898 og fra 1903 redaktør af Ugeskrift for Landmænd. Bing døde den 31. maj 1926. 16.6.1903
Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse.(H)
Vilhelm Lange var født i Svendborg den 22. januar 1849 og kom i 1873 til Slagelse, hvor han startede en tobaksfabrik. Byrådsmedlem i Slagelse fra 1891 til 1906. Som den eneste stemte Lange imod grundlovsændringen i 1915, fordi han var modstander af kvinders valgret. Genvalgt den 29. maj 1906 og den 25. maj 1909. Han døde den 18. juni 1917. 20.5.1910
Ingeniør Holger Neergård, København.(H)
Holger Flach de Neergård var født i Göteborg den 20. januar 1868. Student fra Roskilde 1885. Cand. Polyt. 1891. Medlem af talrige virksomhedsbestyrelser. 20.5. 1913
Redaktør H. P. Hansen, Slagelse.(S)
Hans Peter Hansen var født i 1872. Fra 1902 til 1919 var han redaktør af den socialdemokratiske provinspresse. Borgmester i Slagelse fra 1917 til 1927. Formand for folketinget fra 1924 til 1932, derefter forsvarsminister og finansminister fra 1932 til 1937. Genvalgt uden afstemning den 7. maj 1913. Han døde i 1953.

KNUD BRUUN RASMUSSEN 1.1. 2014

Fog, Johannes Rohde (1882-1979) kredslæge

Johs. Fog blev født i 1882 som søn af en sognepræst. I 1900 blev han student og begyndte samme år at læse teologi. I 1902 forlod han dog teologien og kastede sig over medicinstudiet.

Johs. Fog blev medicinsk kandidat i 1910, og turnustiden blev tilbragt på forskellige hospitaler i hovedstadsområdet bla. Finsens og Frederiksberg hospital, men især på Retsmedicinsk Institut.

I en periode var Johs. Fog skibslæge på Skandinavia-Amerika linien og en overgang også læge på Det Kongelige Teater.

Det var Fog, som i 1922 opfandt spiritusprøven, hvilket ikke var populært alle steder. De fleste mente, at man sagtens kunne køre bil, selv om man havde fået en tår over tørsten, men i takt med den voksende automobilkørsel var det en nødvendighed.

I 1931 blev Fog kredslæge i Slagelse, hvor han hurtigt blev en populær skikkelse. Som embedslæge kom Fog i kontakt med mange mennesker med smitsomme sygdomme, men Fog var aldrig belærende, kun oplysende.

Johs. Fog var en stor børneven, og når de så Fog med den karakteristiske alpehue, flokkedes de om ham, for Fog gav ofte en lille køretur i sin bil, hvilket var en stor oplevelse, da biler ikke var hvermands eje.

I 1952 gik Fog af som kredslæge, men fortsatte endnu nogle år som praktiserende læge i Slagelse. Fog boede i den store røde villa på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Olufsgade. Efter sin Pensionering flyttede Fog til Nordsjælland. Sine sidste år tilbragte han på Hareskovbo i Bagsværd.

POUL HANSEN. 1.1.2014

Arnskov, Peter (1853-1931), lokalhistoriker, farver, cigarhandler

Peter Arnskov blev født 15. marts 1853 og fik oprindelig navnet J.P. Nielsen (formodentlig Jens Peter). Senere tog han navneforandring. Faderen forsvandt til Amerika, moderen til København. Efter en opvækst hos moderens halvbroder blev P. Arnskov uddannet til farver i Kolding. Fra 1875 havde han eget farveri i Slagelse, men nedlagde det i 1890. I 1904 arvede han ejendommen Nytorv 2, hvor han havde en cigarbutik. Ejendommen blev solgt i 1913, hvorefter han flyttede først til Parkvej og derefter til Absalonsgade 21.

Peter Arnskov


Det var ejendommen på Nytorv, der satte ham i gang med de lokalhistoriske studier, da der påhvilede ejendommen en gammel jordskyld til Sankt Mikkels kirke. Senere udvidedes interessen til at omfatte hele byen og Antvorskov. Han begyndte at samle bøger, kobberstik, fotografier og tegninger. De kort og billeder, som han ikke kunne erhverve sig, tegnede han af. Han tog på ture til København, hvor han besøgte arkiver og biblioteker og samlede alt det, han kunne finde om Slagelses historie. Han begyndte at skrive artikler til de lokale aviser (mere end 150) og til Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt og ved hans død forelå dele af et manuskript til en egentlig byhistorie. Den blev udgivet efter hans død af antikvarboghandler Aage Bøggild.
Arnskovs samlinger overgik ved hans død til Slagelse Bibliotek og især billedsamlingen udgør i dag en væsentlig del af Slagelse Lokalarkivs samlinger.

GITTE STRANGE HANSEN, 01-01-2014

Litteratur
Gunnar Knudsen (1933): “P. Arnskov. Et Mindeord” i: Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt  Bd. 19, s.36-50.

Årets Kravlenisse

I 1947 så en ny dansk tradition dagens lys, idet de første kravlenisser dukkede op. I 2004 startede foreningen Jul i Slagelse en tradition med at kåre Årets Kravlenisse. Kåringen heraf finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. For at blive kåret til Årets Kravlenisse skal personen gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen og dens udvikling indenfor sit område.

Kravlenisser

2004 – Villum Christensen
2005 – Tage Sørensen
2006 – Per Holm
2007 – Bjarne Stenbæk
2008 – Anna Lise Werner
2009 – Morten Hass Augustsen
2010 – Ole G. Nielsen
2011 – Finn Berggren
2012 – Ingrid Dyhr Toft
2013 – Evan Hemmingsen
2014 – Vestsjællands Teaterkreds
2016 – Flemming Nielsen
2016 – Peter Tingsgaard
2017 – Carsten Egø Nielsen
2018 – udgik pga. dødsfald af Jens Hviid Friis, udgiver af Jul i Slagelse

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2019


Årets Jesper

Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget markant for byen eller har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P. W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningslivet samt til nogle politikere.

Prismodtagere

1979 – P.W. Jespersen
1980 – Knud Jensen
1981 – Preben West Thomsen
1982 – Mogens Gatzwiller
1983 – Preben Hocke
1984 – John Friedrichsen
1985 – Kai Larsen
1986 – Aage Nørgaard
1987 – Jens Jørgensen
1988 – Ingemann Pedersen
1989 – Eigil Rasmussen
1990 – Jan Pedersen
1991 – Viggo Marker
1992 – Anna Lise Werner
1993 – Steffen Stenbæk
1994 – Mogens Knudsen
1995 – R.C. Jørgensen
1996 – Jørgen Calmar
1997 – Niels Jannerup
1998 – Tage Sørensen
1999 – Lis Bager Christensen
2000 – Poul Buur-Nielsen
2001 – Kåre Johannessen
2002 – Morten Hass Augustsen
2003 – Anja Andersen
2004 – Jørgen Rasmussen
2005 – Jacob Vedel Kristensen
2006 – Georg Hemmingsen
2007 – Ivan Jensen
2008 – Gert Hansen
2009 – Per Hillo
2010 – Per Thuesen
2011 – Svend-Erik Kristensen
2012 – Hans Kristian Prammann
2013 –  Peter Koefoed Tingsgaard
2014 – Branka Lugonja
2015 –  Finn Berggren
2016 – Simone Egeriis
2017 – Jesper D. Jensen
2018 – Jacob Berger Frederiksen, formand for Slagelse Garden
2019 – Anette Borg, Fonden Slagelse Musikhus; Evan Hemmingsen, fotograf
2020 – aflyst og udsat pga. corona-pandemi
2021 – Jane Dahl, marketing manager i VestsjællandsCentret (emne til prisen i 2020)

BØRGE RIIS LARSEN, 15-09-2021

Litteratur
J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000.

Røpche, Vilhelm Lorentz Albert (1904-1981) restauratør

Vilhelm Røpche blev født i Odense i 1904. Han kom i lære som tjener på Grand Hotel, og efter læretiden flyttede han til København, hvor han blev ansat på Palace Hotel.

Efter en tid på Københavnske hoteller fik udlængslen tag i ham, og han rejste til Paris, hvor han var i 5 år. Det var i Paris han fik interesse for boksningen, og han blev professionel bokser, og fik en fin karriere.

Efter tiden i Paris tilbragte han endnu en periode på Københavnske hoteller, indtil han i 1946 overtog forpagtningen af Restaurant Arnehavehus i Slagelse Lystskov.

Røpche moderniserede og udbyggede Arnehavehus. Stedet blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere, ikke mindst da Røpche anlagde en lille zoologisk have med aber, vaskebjørne og papegøjer. Byens børnehaver lagde ofte vejen forbi Røpches Zoo, som eksisterede helt frem til 1973.

Boksningen havde stadig et godt tag i Røpche, og han var i flere år både træner og formand i Slagelse Bokseklub i en periode, hvor klubben nåede mange gode resultater.

I 1976 overdrog Røpche Arnehavehus til Kurt Hansen og flyttede til en lejlighed i Slagelse.

Poul Hansen 01-01-2014