Landstingsmedlemmer for Slagelse 1849-1915

Kongeligt udnævnt livstidsmedlem af Landstinget:

Kammerherre J. J. F. G. Castenschiold, Store og Lille Frederikslund (H).
Udnævnt 2.1.1865. Jørgen Johannes Frederik Grevenkop Castenschiold blev født den 20. juli 1804. Han overtog Store og Lille Frederikslund i 1856. Repræsentant i Nationalbanken 1846 til 1856. Han døde den 25. marts 1874.Livsvarigt medlem udnævnt ifølge Grundloven 28. juli 1866:Kammerherre J. P. C. B. Neergård, Svenstrup (H).
Joachim Peter Christian Bruun de Neergård var ejer af godset Svenstrup ved Borup. Han var født den 24. marts 1806. Student 1822 og Cand. Jur. 1827. Han døde den 28. januar 1893.
 Valgt af valgmænd i Sorø og Præstø amter:Suppleringsvalg 28.9.1854
Købmand H. H. Schou, Slagelse (H).
Hans Henrik Schou blev født den 17. marts 1797 i Præstø. Hans far flyttede samme år til Slagelse. Overtog i 1826 faderens købmandsforretning. Anlagde kornudskibningssteder i Bisserup og Mullerup. Medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1842 til 1846. Han døde 17. marts 1870.1.10.1878
Borgmester N. R. Rump, Korsør (H).
Nicolai Reimer Rump blev født den 26. juni 1834 i Hillerød. Student fra Fredensborg 1852. Cand, Jur. 1859. Byfoged og borgmester i Korsør fra 1871. Justitsminister og minister for Island fra 1896 til 1899. Genvalgt den 1. oktober 1886. Død den 16. august 1900.

20.9.1910
Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse (H).
Genvalgt den 10. juni 1914 og den 21. juni 1915.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

F.E. Hundrup (1808-79), lærer, personalhistoriker

Ferdinand Emil Hundrup blev discipel i Slagelse lærde Skole i 1818, hvorfra han blev dimitteret til universitetet i 1827. Han har således i nogle år gået på skolen sammen med den noget ældre H.C. Andersen.

Herefter studerede han filologi og tog i 1835 graden cand.philol. Samme år blev han ansat som adjunkt ved Randers lærde Skole. Fra 1844 finder vi ham som overlærer ved Roskilde Katedralskole. Grundet en alvorlig øjensygdom måtte han i 1866 tage sin afsked. Fra 1854 til sin død virkede han tillige som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek.

Han var ikke afholdt som lærer, idet han optrådte med stor strenghed og generelt var en erklæret tilhænger af en gammeldags hårdhændet skoledisciplin. Hans virkelige betydning falder derimod på det personalhistoriske område. Med utrættelig flid samlede han livet igennem biografisk stof især vedrørende danske akademikere, og hans skrifter om lærerstanden ved en række af landets lærde skoler, som overvejende hviler på trykt litteratur, har siden været meget benyttede håndbøger af skolehistorikere. 

Blandt hans skrifter fremhæves her især Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole fra 1861 og Biografiske Efterretninger om de fra Slagelse lærde Skole til Universitetet dimitterede Disciple fra 1862.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 12 og B. Kornerup i Dansk biografisk leksikon, 3. udg (1980) s. 610.

Børge Riis Larsen, 2017

Holberg, Ludvig (1684-1754) forfatter

Han blev født i Bergen 1684, muligvis den 3. december, gik på Bergen Katedralskole og blev student i København 1702. Efter rejser til, og studier i, Holland, England, Belgien, Frankrig og Italien blev han udnævnt til professor i København.

Ludvig Holberg kom i 1740 til Slagelseegnen, fordi han købte gården Brorup. I 1745 købte han yderligere Tersløsegård nord for Sorø. Han opholdt sig dog kun på sine godser om sommeren. I 1747 blev de to herregårde lagt sammen til baroniet Holberg. Baroniet blev ved Holbergs død overdraget Sorø Akademi. Holberg var ikke gift og havde ingen børn. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Sarkofagen, der i dag kan ses i kirken, er fra 1780.

Holberg blev gennem sin skribentvirksomhed formgiver af kulturel identitet i både Danmark og Norge. Han er den vigtigste skribent i Danmark før Grundtvig og Kierkegaard.

I 1720 udgav Holberg det lange digt Peder Paars. Få år efter skrev han en stribe komedier til teatret i København. Komedierne (fx Den politiske Kandestøber, Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus) er blevet folkeeje i Danmark og spilles stadig.

Mens godset Brorup er brændt og flyttet, har Tersløsegård, som den eneste bygning med tilknytning til Holberg, overlevet. På gården er der indrettet stuer til minde om Holberg. De er åbne for offentligheden.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Lisbeth Hiort, gymnasielærer, politiker (1936-2018)

Lisbeth Hiort blev student fra Sortedams Gymnasium i 1955 og cand.mag. i fagene musik og fransk fra Københavns Universitet i 1966. Hun var lektor i sine fag ved Slagelse Gymnasium i årene 1967-97. Ved siden af sit undervisningsarbejde arbejdede hun med skolekomedierne i årene 1971 til 1997 som kor-, solist og orkesterinstruktør. Hun var medlem af Vestsjællands Amtsråd for Socialistisk Folkeparti i årene 1982-97. Her gjorde hun sig især bemærket som medlem af socialudvalget.

Litteratur

Uffe Hansen: Teater på skolen. I: Børge Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie 1977 s. 40-46.

Hanne Hansen: Skolekomedier ved Slagelse Gymnasium og HF-Kursus. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus 1994 s. 8-10.

Børge Riis Larsen: Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002, 2002 s. 26.

Børge Riis Larsen og Thomas Nilsson: Skolekomedier 1995-2009. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium 2009 s. 9-11.

Børge Riis Larsen, 2019.

Harboe, Frederik Carl Ludvig (1850-1919) sognepræst

Frederik Carl Ludvig Harboe blev født i Fjaltring den 9. januar 1850 som den første i en børneflok på syv. Hans forældre var Frederik Carl Christian Harboe og Marie Kirstine Krarup. Han blev student fra Viborg og derefter cand. theol. i 1875. Han blev dernæst ansat som huslærer på godset Glorup i Ørbæk syd for Nyborg, hvor godsforvalteren var kammerråd Jens Peter Møller. Harboe mødte her godsforvalterens datter, Caroline Charlotte Elisabeth Linnemann Møller, der var født den 20. februar 1858.

I 1877 blev Harboe hjælpepræst i Stenstrup, tæt ved Glorup. Året efter blev han gift med Caroline. 15. november 1880 fik de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Frederik Carl Christian Harboe. Han fik senere tilnavnet Carlo. I maj 1883 flyttede den lille familie til Helnæs, hvor Harboe var sognepræst i de næste syv år.I november 1890 afløste Harboe sognepræsten i Sorterup-Ottestrup, Frederik Rubek Christian von Bülow.
Fra Helnæs medbragte Harboe sin hest Hans og tjenestepigen Stine Jørgensen Storm.
 I de følgende år blev præstegården i Sorterup rammen om et rigt familieliv. Både pastor Harboe og hans hustru Caroline var ud af store familier, der ofte fandt vej til Sorterup. Den idylliske have med den lille sø dannede rammen om familiehyggen, der ofte indbefattede kroketspil, cykelture, ridning og roture i båden, som Harboe havde købt af sin forgænger von Bülow. Skovene omkring Store Frederikslund var et yndet udflugtsmål for Harboe og familiegæsterne.Pastor Harboe kørte i egen hestevogn på besøg i sognene og til gudstjeneste i Ottestrup. Hesten Hans blev afløst af Faxe, der yndede et gnubbetræ midt på gårdspladsen i præstegården.Harboe forlod Sorterup Præstegård i efteråret 1913. Han fik kun seks år som emeritus, idet han døde den 6. februar 1919. Caroline Harboe døde i 1935.
Sønnen Frederik Carl Christian Harboe blev gift med sin kusine Tekla Marie Laub Hansen, der var lærerinde. Hun døde i 1957. Frederik blev civilingeniør, ansat på B&W. Han døde i 1969.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup Præstegård
Fra venstre hesten Hans, skimmelen, som blev flyttet med fra Helnæs, pastor Fr.C.L. Harboe, Stine Storm og fru Caroline Harboe
Frederik Harboe ca. 1910

Hansen, Hans Peter (1872-1953) borgmester, finansminister

H.P. Hansen var søn af en arbejdsmand i Nykøbing Sjælland og kom ud at tjene efter konfirmationen. Han deltog ivrigt i det socialdemokratiske vælgerforeningsarbejde, samtidig med at han varetog forskellige jobs. I 1902 blev han redaktør af Vestsjællands Socialdemokrat, og i 1906 blev han valgt ind i byrådet i Slagelse, samtidig med at han stillede op til Folketinget, dog uden at blive valgt. Han sad i samme periode i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I 1913 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad til 1945.
1917-1927 var han borgmester i Slagelse. 1924-1932 var han formand for Folketinget, indtil han i 1932 for en kort bemærkning blev forsvarsminister i regeringen Stauning. Allerede efter et halvt år blev han udnævnt til finansminister, en post han beklædte til han i 1937 gik af på grund af et svigtende helbred. I 1945 blev han den første formand for Den parlamentariske Kommission.
I sin borgmesterperiode fik han især stor betydning for skole- og biblioteksområdet, for sygehusvæsenet og for en forbedring af alderdomsforsorgen.
I 1958 opkaldtes H.P. Hansens Plads efter ham i forbindelse med anlægget af Korsgade.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014.

H. P. Hansen

Hannibal, Holger Louis Raben (1880-1953) stationsforstander

Holger Louis Raben Hannibal var født 12. januar 1880 i Sundby på Amager. Han var søn af oversergent Frits Harald Hannibal og Hanne Clara Holst. Han blev elev ved DSB 1.maj 1896 og udnævnt til assistent 1. februar 1898, hvor han blev ansat i Slagelse. Her boede han på Nyvej. 25. november 1904 blev han gift med Signe Solvejg Meyling i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.

Holger Louis Raben Hannibal blev forflyttet til Holbæk i sommeren 1907. Fra 1921 blev han udnævnt til trafikkontrollør med tjeneste i Holbæk. I 1933 blev Hannibal udnævnt til stationsforstander i Ringsted, hvor han gjorde tjeneste indtil forflyttelsen til Slagelse 1. november 1938.

Hannibal blev således stationsforstander i Slagelse under besættelsen. Ved kommunalvalget efter besættelsens ophør stillede Hannibal op på den konservative liste, dog uden at blive valgt. 12. marts 1947 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.

Hannibal blev afskediget med pension 1. maj 1949, hvorefter han flyttede til Glostrup. Hannibal og hans kone bevarede dog forbindelsen til Slagelseområdet, idet de havde købt et sommerhus ved Svendstrup. Her døde han 12. maj 1953.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Byfogeder og by- og rådstueskrivere i Korsør 1645-1919

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Korsør Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person.

Byfogeder

Hans Must

Nævnes i 1645.

Niels Christensen
Nævnes i 1660.

Hans Kaad

Udnævnt 2. juli 1666.

Thomas Christensen

Udnævnt 29. januar 1672 og kasseret 31. marts 1672.

Hans Pedersen

Udnævnt 13. februar 1672.

Villads Weinholdt (-1684)

Udnævnt 17. januar 1677. 16. september 1674 bevilling til at faldbyde uforfalskede gode vine og ølfremstilling.

Peder Pedersen (ca. 1654-1695)

Udnævnt 30. december 1684. Bror til byskriver Lauritz Pedersen.

Frederik Mikkelsen

Udnævnt 24. august 1695.  Rådmand 1704. Udnævnt 1729 til borgmester.

Lauritz Henriksen (-1728)

Udnævnt 16. januar 1697.

Jørgen Lauritzen (-1735)

Udnævnt 13. september 1728.

Jacob Hansen Tersling
Underbyfoged 1734-1736

Henrich Mogensen (-1740)

Udnævnt 14. oktober 1735. Nævnes kæmner i 1734.

Frederik Hansen Flor (-1741)

Udnævnt 3. februar 1741.

Mouritz Michelsen

Udnævnt 8. december 1741. Vejer og måler og rådmand 1741. Udnævnt 1749 til borgmester.

Niels Juul (ca. 1713-1776)

Udnævnt 21. oktober 1757. Tillige konsumtionsforpagter. Rådmand 1770.

Clemens Mathias Lyster (ca. 1736-1795)

Birkedommer i Holsteinborg Birk 1769-1782. Adjungeret byfogeden 7. december 1775. Tillige borgmester.

Niels Rested (ca. 1741-1803)

Udnævnt 20. august 1784. Tillige borgmester.

Andreas Torp (1767-1801)

Udnævnt 20. marts 1799. Rådmand. Tillige by-og rådstueskriver (1795) og borgmester.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)

Udnævnt 20. februar 1801. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)

Udnævnt 24. maj 1805. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Udnævnt 26. april 1809 til borgmester i Slagelse samt birkefoged i Antvorskov Rytterdistrikts Birk. Udnævnt 4. august 1812 til herredsfoged i Løve Herred.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)

Udnævnt 30. juni 1809. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)

Udnævnt 31. maj 1823. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt (1781-1828)

Udnævnt 18. juli 1828. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Bernt Bentsen (1791-1862)

Udnævnt 24. juli 1829. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)

Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)

Udnævnt 28. oktober 1857. Vejer, måler og vrager. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)

Udnævnt 1. juli 1871. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)

Udnævnt 24. februar 1887. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)

Udnævnt 25. juli 1898. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Henrik Friis Hattesen (1853-

Udnævnt 1. maj 1917. Tillige by- og rådstueskriver. 1. oktober 1919 udnævnt til dommer i 16. retskreds: Skælskør Købstad, Vester Flakkebjerg Herred, Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk. m.v.

By- og rådstueskrivere

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Jørgen Hansen

Nævnes 1665.

Peder Jensen Skjelskør

Udnævnt 19. februar 1674.

Marcus Rasmussen Leth

Udnævnt 31. januar 1676.

Lauritz Pedersen (ca. 1649-1712)

Udnævnt 28. december 1680. Bror til byfoged Peder Pedersen.

Ditlef Hansen

Udnævnt 21. juli 1713.

Jesper Nielsen

Udnævnt 29. marts 1715.

Otto Fabritius

Konstitueret 1735.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)

Udnævnt 27. januar 1741. Rådmand 1741. Udnævnt 21. oktober 1757 til borgmester.

Peder Larsen Braadt (-1795)

Adjungeret faderen Peder Larsen 2. november 1770. Vicerådmand 1775.

Rudolph Frick

Konstitueret by- og rådstueskriver samt rådmand 1794.

Andreas Torp (1787-1801)

Udnævnt 24. juli 1795. Rådmand. Udnævnt 20. marts 1799 til byfoged og borgmester.

Kilder:
Korsør – Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926.
Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Sorø Amt II. Landsarkivet for Sjælland m.m. 1973.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

JYTTE SKAANING, 2016

Bülow, Carl Johan Frederik (1859-1943) stationsforstander

Carl Johan Frederik Bülow blev født på Frederiksberg 16. august 1859.

Hans forældre var fuldmægtig i finansministeriet Franz Christoffer Niels Bülow og Magdalene Katrine Vilhelmine Breede. Carl Johan gik i skole på Herlufsholm, hvor han blev konfirmeret 18. april 1875 som discipel på skolen.

1879 begyndte han sin karriere i De danske Statsbaner.

Han blev stationsforstander i Kirke Hvalsø i 1902. Her fandt han sin kone Johanne Christine Walter. De blev gift 22. september 1905. Carl Johan Frederik Bülow blev stationsforstander i Slagelse 1. november 1915. Ægteparret flyttede ind i tjenesteboligen på Søndre Stationsvej 26 i selve stationsbygningen. De havde en stuepige ansat. I folketællingen fra 1916 ses det, at Bülows indtægt var 3772 kroner om året. Han havde en formue på 14.000 kroner.

Johanne Christine døde i 1925 og blev begravet på Sankt Mikkels Kirkegård. Hun blev kun 48 år. Carl Johan Frederik Bülow blev udnævnt til ridder af Dannebrog 10. februar 1926. Med udgangen af maj måned 1928 gik han på pension. Han døde 1943 i en alder af 84 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Bülow, Frederik Rubek Christian von (1821-1905) sognepræst

Frederik Rubek Christian von Bülow var født i Ubby ved Kalundborg den 4. februar 1821. Han var søn af generalløjtnant Frederik Rubek Henrik von Bülow og Henriette Bertine Dame af Ubby. Bülow blev cand. theol. i maj 1849.
Derefter meldte han sig som frivillig i krigen og blev infanteriløjtnant med tjeneste som ordonansofficer hos faderen, der som overgeneral stod i spidsen for udfaldet fra Fredericia den 5. juli 1849. Han deltog også i slaget ved Isted 1850.

Frederik Rubek Christian von Bülow blev gift med sin kusine Theodora Johanne Bruun i oktober 1852. 14. juni 1858 blev han sognepræst i Dybbøl, hvor en af hans første opgaver var at forestå begravelsen af faderen, der efter eget ønske blev begravet på Dybbøl Kirkegård. Under prøjsernes storm på Dybbøl den 18.april 1864 blev Bülow arresteret og ført til Flensborg, hvor han sad fængslet i syv uger. Hans kone blev så chokeret over begivenheden, at hun døde nogle måneder senere.

Bülow blev afsat af prøjserne i oktober 1864, hvorefter han kom til Lindelse på Langeland som hjælpepræst. I 1866 opstillede han til folketinget for Venstre i Rudkøbing, Svendborg Amts 6. valgkreds og blev valgt fra den 4. juni til den 12. oktober. Von Bülow fik 663 stemmer mod konkurrenten redaktør I. A. Hansens 659 stemmer. I januar 1866 var von Bülow blevet gift med Anna Caroline Amalie Hochbrandt. I maj 1867 blev han præst ved kommunehospitalet i København.

Fra maj 1877 til september 1890 var von Bülow sognepræst i Sorterup-Ottestrup. På grund af økonomiske problemer måtte von Bülow sælge en stor del af sit bohave, da han blev pensioneret og fraflyttede Sorterup Præstegård. Blandt andet købte hans efterfølger pastor Harboe en flot robåd, som blev anvendt i den lille sø ved præstegårdshaven. Efter pensioneringen flyttede von Bülow til København, hvor hans kone Anna Caroline døde i august 1893. Han blev ridder af Dannebrog i 1894.
Frederik Rubek Christian von Bülow døde den 5. november 1905 i en alder af 84 år.
Ved begravelsen den 11. november var der kranse fra kongen og Krigsministeriet, og våbenbrødre fra Slagelse deltog med faner. Von Bülow blev begravet på Assistens Kirkegård.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup præstegårdshave ca. 1892
Bülow iført præstekjole med ridderkorset og medaljen for deltagelse i Treårskrigen 1848-1850.