Rosenkilde, Christen Niemann (1786-1861) skuespiller

Christen Niemann Rosenkilde var søn af en bogbinder, Lars Rosenkilde, i Slotsgade. Hjemmet var fattigt, men det lykkedes alligevel for Christen at komme i Slagelse lærde Skole og blive dimitteret til universitetet i 1804. Han nåede aldrig at få sin embedseksamen, men blev huslærer og kordegn ved Århus, senere kantor ved domkirken. Han deltog flittigt i dilettantforestillinger i Århus, hvor han blev set af prins Christian, den senere Chr. VIII.  Med støtte fra prinsen tog han springet i 1816 og blev skuespiller ved Det kgl. Teater i København.  Rosenkilde fik kolossal succes i komiske roller, først og fremmest i Holbergs komedier og Heibergs vaudeviller.  Flere af disse roller blev skrevet direkte til Rosenkilde.

Hans komiske talent fremgår også af hans erindringer, som bl.a. indeholder en ubetalelig historie om, hvordan han (vistnok!) blev forbyttet ved dåben og i virkeligheden er halvt russer og kvart kineser! Der er historier fra hans skoletid i Latinskolen, som Ingemann også omtaler i sine erindringer under overskriften “Christen Niemann Rosenkildes første Theater”. 

Rosenkilde er en af de elever, som er nævnt på mindepladen på den gamle latinskole. 

Snogestræde skiftede i 1905 navn til Rosenkildevej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Litteratur: C.N. Rosenkildes efterladte Skrifter. Udg. af P. Hansen. 1877. Bd.1-2. Bernhard Severin Ingemanns Levnetsbog skreven af ham selv. 1862.

Rifbjerg, Sofie (1886-1981) psykolog

Sofie Marie Rifbjerg Petersen blev født den 31. december 1886 på Havrebjerg skole som nr. 4 af en søskendeflok på 9 (5 piger og 4 drenge). Forældrene var skolelærer og kirkesanger Gustav Petersen og Johanne Augusta Rifbjerg. Familien fik d. 5. april 1913 bevis på at måtte føre efternavnet Rifbjerg.

Sofie Rifbjerg blev uddannet lærer i 1911 fra N. Zahles Seminarium og magister i psykologi i 1925.

Hun var stærkt inspireret af Maria Montessori og arbejdede hele sit liv med udviklingshæmmede børn. Hun startede en Montessoribørnehave i sit eget hjem på Amager og var en af initiativtagerne til Montessorikursus for børnehavepædagoger, som senere blev til Seminariet for Småbørnspædagoger, der blev banebrydende for reformpædagogikken.

I 1930 oversatte hun sammen med skoleinspektør Marie Kirkelund den franske intelligenstest Birnet-Simon til dansk og var med til at standardisere den, så den blev tilpasset danske forhold. Hun udarbejdede 1931 et iagttagelsesskema ”Psykologisk Iagttagelse af Børn”. Begge materialer kom i flere oplag og blev meget anvendte, særlig testen blev meget udbredt og benyttet i det danske skolesystem i årtier.

Af Sofie Rifbjergs store forfatterskab kan nævnes ”Udviklingshæmmede Børn” 1935, ”Børns Kår i Storbyen” 1946, ”Hjælpeskolebørn” 1963 og i 1966 ”Træk af den moderne opdragelses historie”.

Sofie Rifbjerg modtog flere priser i årene 1941 til 1974. Derudover blev hun udnævnt til æresmedlem af Danmarks Socialpædagogiske Forening, Skolepsykologernes Landsforening og Danmarks Hjælpeskoleforening.

Sofie Rifbjerg døde den 12. september 1981 i Dragør.

OLE HANSEN. 2014

Litt.henv.: Dansk kvindehistorisk leksikon.

Dobbeltmordet i Sdr. Bjerge

Sdr. Bjerge er en gammel stationsby på banestrækningen Dalmose Skælskør. Banen blev oprettet i 1892. Der kørte tog med både passagerer og gods frem til ca. 1950. Da passagertrafikken blev nedlagt, fortsatte godsbanen frem til omkring 1975. Der var også posthus på stationen i Sdr. Bjerge. Byen blev med jernbanen udbygget også med hotel, som lå tæt ved stationen. Der var på den tid en del liv i byen med flere forretninger. Købmand, brugsforening, fælles vandværk og bank var der også. Flere små næringsdrivende prægede også byen, der var smed, skomager, barber som var en ret stor forretning. Kirke er der naturligvis også i Sdr. Bjerge, og det fortælles, at der skulle have ligget et nonnekloster i byen.

Nogle år før var der en væver, som fik en grufuld skæbne. Rasmus Pedersen giftede sig med den 25 år ældre væverenke, Ane Pedersdatter. De ernærede sig som vævere, og Rasmus fik stilling som klokker ved kirken. De havde ingen børn og var anset for at være ret velhavende.
Det fik gårdmand Peder Jørgensen til at overveje at spørge, om han kunne låne lidt penge af dem. Han var nemlig i en slem økonomisk situation. Da Peder Jørgensen en morgen gik hen mod væverens hus, kunne han se, at der ikke var røg fra skorstenen. Det undrede ham, men han gik alligevel derhen, folkene var nok stået op på det tidspunkt.
Peder Jørgensen bankede på døren, men der var ikke nogen, som svarede. Peder Jørgensen åbnede døren, og der mødte ham et rædsomt syn: der på gulvet lå Rasmus Væver, med hovedet smadret med en økse. Peder Jørgensen fik hurtigt fat i naboen og sognefogden og gik hen til væveren. Inde i huset fandt de også Ane, som havde lidt samme skæbne.
Rygtet løb hurtigt, hvem kunne det være, der havde myrdet væverparret.
Ret hurtigt blev øjnene rettet mod Peder Jørgensen, alle vidste jo han var i pengenød. Så en dag blev Peder hentet til forhør hos Birkedommeren i Rude. Peder Jørgensen var ellers kendt som en stille og retskaffen mand, men hans økonomiske sorger, og den omstændighed, at man havde fundet blodstænk på hans træsko, gjorde, at han blev sat i fængsel.
Efter fem måneder var der en fange i Slagelse arrest, husmand og kludekræmmer Niels Enevoldsen, som pludselig tilstod, at det var ham der havde begået mordene i Sdr. Bjerge. Peder Jørgensen kunne så tage hjem til Sdr. Bjerge som en fri mand, og Enevoldsen blev dømt til halshugning. Halshugningen foregik på Bjergby Banke den 16. maj 1838.
Desværre gik det ikke så godt for Peder Jørgensen, han havde haft en hård tid i fængslet, hvor han var blevet behandlet meget strengt. Peder Jørgensen døde få måneder efter sin løsladelse.

Ellers må man sige, Sdr. Bjerge er en stille og rolig landsby, hvor det er gået som så mange andre steder, forretningslivet og håndværket er stort set væk, kun kirken ligger der midt i byen og knejser, omgivet af huse og gårde.

AAGE JUSTESEN, 01-01-2014

Schou, Vilhelm (1861-1922) , teglværksejer

Født: 23. marts 1861 i Fredericia
Død: 5. septenber 1922 i Slagelse

Vilhelm Schou blev student fra metropolitanskolen i 1878 og cand. polit. i 1884. Ved endt uddannelse blev han ansat som bestyrer af Dansk Arbejderbanks filial på Vesterbro i København.

I 1888 overtog han forpagtningen af Antvorskov teglværk og flyttede samtidig ind på familiens ejendom Gl. Antvorskov. Grundet sin historiske interesse fortsatte han den udgravning af klosteret, som hans fader Theodor havde igangsat. Denne gang blev udgravningen dog foretaget med kyndig hjælp og vejledning fra Nationalmuseet. Vilhelm indrettede herefter en mindre del af ”Slottet” som et museum, hvor genstande fra udgravningen blev vist frem, herunder en trætallerken med johanniterordenens mærke (kan i dag ses i Nationalmuseets udstilling)

I 1893 tiltrådte han som bestyrelsesformand for Dansk teglværksforening.

I sit testamente krævede han, at arvingerne skulle sikre Antvorskov som slægtens bolig. Dog var der ikke sat nogle midler af til dette, da han havde testamenteret en stor del af beløbet til sin husholderske, så hun havde noget at leve af efter hans død. Ved en adskillelse af teglværk og gård lykkedes det dog arvingerne at opfylde hans ønske.

Vilhelm Schou blev begravet på Sct. Mikkels kirkegård.

Vilhelm Schou opfandt på trods sine tekniske mangler mange maskiner og redskaber til brug i teglindustrien.

Vilhelm Schou mistænkte helt frem til sin død sine konkurrenter for at have anstiftet en strejke på teglværket, hvor vrede arbejdere kastede sten gennem vinduerne på Gl. Antvorskov.

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 01-11-2018

Rhud, Otto (1712-1786) rektor

Otto Rhud  blev privat dimitteret student i 1727 og tog baccalaurgraden året efter. Han var hører i Køge fra 1729, rektor i Næstved fra 1734 og konrektor ved Slagelse lærde Skole fra 1739. Ti år senere avancerede han til skolens rektor – et embede, han beholdt til 1777.

Han er blevet karakteriseret som en ”brav Latiner” og en god mand med en svag karakter. Han var jævnligt i strid med myndighederne. Hans hovedmodstander var byens borgmester. Deres forhold blev naturligvis ikke bedre af, at Rhud i 1775 nægtede at dimittere borgmesterens søn, som han fandt umoden.

Rhud havde endvidere den vane, at han ventede med at meddele censorerne tidspunktet for årseksamen til dagen før, den skulle afholdes. Da der blev klaget over ham til biskoppen, forsvarede han sig med at oplyse, at censorernes nærværelse ikke kunne udrette meget, og at de ikke havde lært mere af de klassiske sprog, end hvad de kunne have lært ”den ene af et dispensatorium Pharmaceuticum, de andre af den Glosebog, som findes bag i Søren Matthiesens Regnebog”.

Det var under Rhud, at Slagelse Skoles Bibliotek blev grundlagt.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 8 og Series Rectorum, 2. udg. (1990) s. 38.

Schou, Jørgen Andersen (1870-1944) stationsforstander

Jørgen Andersen Schou blev født 9. april 1870 i Keldbylille på Møn. Hans forældre var gårdejer Anders Hansen Skov og Ane Johanne Hemmingsen.

Stationsforstander
Jørgen Andersen Schou

Bare 16 år gammel begyndte han som elev ved De danske Statsbaner. Efter fire års uddannelse blev han udnævnt til assistent. Jørgen Andersen Schou blev gift og fik en datter, der blev døbt Agnete i 1910. 1. april 1915 kom han til Lunderskov som overassistent. Her var årsindkomsten 2893 kroner. Tre år senere blev han forflyttet til Roskilde. Efter kun to år kom han til Nyborg som trafikkontrollør, hvor han var i ni år.

I efteråret 1929 afløste han stationsforstander Madsen på stationen i Slagelse. Her var han stationsforstander frem til 1.5.1935.

I folketællingen fra 1930 ses det, at han var gift med Rasmine, der stammede fra Ringsted. Hans indkomst i 1930 var 6529 kroner. Af folketællingen fremgår det også, at han havde ændret en lille smule på sit fødenavn, idet efternavnet nu blev stavet Schou.

Jørgen Andersen Schou døde i januar 1944.

KNUD BRUUN RASMUSSEN 01-01-2014

Ravn, Hans Mikkelsen (ca. 1610-1663) rektor, forfatter, sognepræst

Hans Mikkelsen Ravn blev dimitteret fra Slagelse lærde Skole i 1631 og kom på Københavns Universitet under det latinske navn, som han senere blev kaldt i den lærde verden: Johannes Michaelius Corvinus. Efter tre års studier tog han teologisk embedseksamen og kort tid efter den såkaldte baccalaur-grad. Han fik derefter embede som hører på Herlufsholm. Efter nogle år her blev han i 1640 tilbudt et ledigt rektorembede i Slagelse. Før ansættelsen måtte han dog bestå en række prøver på universitetet. Det var i de fag, som nærmest lå inden for skolens område: Latin, græsk, hebræisk, aritmetik, astronomi og geografi, altså en slags skoleembedseksamen. 

Ravn beklædte rektorembedet i 12 år og blev i 1652 ansat i en bedre lønnet og mere anset stilling som sognepræst i Ørslev og Sønder Bjerge ved Skælskør. I 1663 døde han, og hans enke giftede sig efter tidens skik med hans efterfølger i embedet som sognepræst.

Han var en ivrig pædagogisk debatdeltager og lærebogsforfatter. Når han i dag huskes, skyldes det primært hans arbejde som musikteoretiker og forfatter til musikteoretiske værker.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

LitteraturB. Riis Larsen: Hans Mikkelsen Ravn- en renæssancerektor fra Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september (2006) s. 8-10 og Jul i Slagelse (2006) s. 14-16.

Ravn, Georg Louis Jensen (1899-1977) stationsforstander

Georg Louis Jensen Ravn blev født i Herning 2. august 1899. Hans forældre var murermester Christian Jensen Ravn og Dagmar Christine Nielsine Købler.

Efter realeksamen søgte Ravn en stilling som kontorelev på slagteriet i Herning, men skiftede inden ansættelsen til en trafikelevplads hos DSB.

Uddannelsen startede på den lille landstation Løgstrup ved Viborg. Efter seks måneder i Løgstrup fortsatte uddannelsen i Ringkøbing.

I 1923 blev Ravn trafikassistent på Østerbro station. Efter få år var Ravn tilbage i det jyske, hvor han fik tjeneste ved DSB i Århus.

26. august 1934 giftede han sig med Inger Dybdahl Jensen, der var født i Struer i 1912. I 1938 blev han forfremmet til overtrafikassistent med fortsat tjeneste i Århus.

Ravn blev forflyttet til Korsør i 1950, hvor han fungerede som trafikkontrollør. I Korsør blev han valgt ind i byrådet for Borgerlige Fællesliste.

1.april 1959 blev Ravn udnævnt til stationsforstander i Slagelse og flyttede ind i tjenesteboligen.

I 1965 blev Ravn udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Georg Louis Jensen Ravn gik på pension med udgangen af august måned 1969.

På det tidspunkt var han sammen med sin hustru Inger Dybdal Ravn flyttet til en nybygget villa på Heimdalsvej 13.

Ravn døde pludseligt på en DSB færge, da han var på en tur til Tyskland først i juni 1977.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Rasmussen, Finn Haagen (1923-1945) sømand

Finn Haagen Rasmussen var født i Roskilde 27.2.1923. Han var sømand og blev i 1944 knyttet til modstandsarbejdet i Slagelse. Han deltog bl.a. i våbenmodtagelse fra luften og i sprængningsaktioner. Han havde blandt kammeraterne et ry for at være dristig og undertiden overmodig.

Den 11.4.1945 blev Finn Haagen Rasmussen anholdt, forhørt og formentlig torteret. Næste morgen skulle han vise tyskerne et våbenlager på Løvegade 16. Han forsøgte at flygte ned ad gaden, men blev skudt ved porten til nummer 20. Umiddelbart efter blev han kørt bort til et ukendt sted. Der skulle gå næsten et halvt år, før hans lig omkring 1. oktober 1945 blev fundet i Slagelse Lystskov. Tyskerne havde smidt ham i en skyttegrav, der var blevet tildækket. Kort tid efter fundet blev Finn Haagen Rasmussen begravet på Sankt Mikkels Kirkegård, afd. K. 42.

Monumenter:

Mindeplade Løvegade 20, afsløret 29.8.1945

Mindesten foran Sankt Mikkels Kirke

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Mordstedet i Løvegade

Sarauw, Ernst Wilhelm (1845-1916) stationsforstander

Ernst Wilhelm Sarauw blev født i Sorø den 15. april 1845 og døbt den 13. juni samme år. Han var søn af forstinspektør ved Sorø Akademis skovvæsen og ejer af Sorø mølle Julius Sarauw og Oline Henriette, født Pedersen.

Stationsforstander Ernst Wilhelm Sarauw

Ernst voksede op i Sorø, hvor han tog realeksamen i 1862. Han meldte sig frivilligt den 8. januar 1864 for at deltage i krigen mod Preussen. Den 20. april blev han hjemsendt, men opretholdt forbindelsen til hæren, hvor han blev sekondløjtnant af reserven i 1867. Han blev efterfølgende optaget i Infanteriets krigsreserve. Ernst læste i disse år jura og blev cand. jur. i sommeren 1867. I efteråret 1867 gjorde han tjeneste ved 16. bataljon frem til den 1. oktober 1869.

Han påbegyndte derefter en uddannelse inden for jernbanevæsenet. Han blev ekstraassistent ved Sjællandske Jernbaner 1. november 1869. Denne uddannelse førte frem til en udnævnelse til stationsforstander ved den nyåbnede Mørkøv station den 1. januar 1875. Året før var han blevet gift med Hanne Margrethe Strange, der var datter af godsforvalter på Vennerslund ved Maribo, Hans Erich Eliasen Strange.

Ernst Sarauw blev afskediget fra krigsreserven i 1880.

Fra den 1. oktober 1884 blev han ansat som stationsforstander (stationsinspektør) på stationen i Slagelse. Det blev således Ernst Sarauw, der var leder af jernbanedriften i Slagelse i den store omlægningsperiode, hvor den gamle station nord for byen blev afløst af en ny bynær station med stort sporareal i 1892.

Sarauw blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen i 1910. Han var endvidere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864.

Ved udgangen af oktober 1915 blev han afskediget, da han var fyldt 70 år. Ægteparret flyttede derefter til Vanløse. Sarauw døde midt på sommeren 1916. Han blev begravet den 22. juni 1916.

Sarauw må siges at være en særdeles veluddannet stationsforstander med erfaringer fra hæren, juraen og den lange uddannelse inden for jernbanevæsenet.

KNUD BRUUN RASMUSSEN 01-01-2014