Hvornår Slagelse Lærde Skole blev grundlagt, står hen i det uvisse. Præster og munke havde som en del af deres pligter at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sandsynligvis været skole på Antvorskov Johanitterkloster længe før reformationen (i 1536). En kirkeordinans efter reformationen påbød, at der skulle være en latinskole i alle landets købstæder.

Slagelse lærde Skole, der i hvert fald har haft til huse såvel på Fisketorvet (fra ca. 1550), i Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke (fra 1616) og i Bredegade (fra 1809), overlevede den store skolereduktion i 1739, hvor omkring 2/3 af samtlige landets omkring 60 latinskoler blev nedlagt (heriblandt skolerne i nabobyerne Skælskør og Korsør).

Om de første rektorer ved vi kun lidt. Fra 1580 til skolens nedlæggelse i 1852 var der i alt 35 rektorer. De giver en gennemsnitlig funktionstid på små otte år. I samme periode var funktionstiden for rektorerne i Nyborg kun seks år, mens den i Odense og Roskilde var lidt større, nemlig ni og 14 år. Den lave funktionstid skal sandsynligvis ses i sammenhæng med rektorernes dårlige løn og ringe anseelse. Flere slagelserektorer fungerede i embedet i et eller få år. Det var helt exceptionelt, at nr. 32 og 35 fungerede i embedet i 30 år eller mere. Adskillige latinskolerektorer fik senere et mere vellønnet og bedre anset embede som sognepræst. Det gælder omkring halvdelen af slagelserektorerne.

-1546-           Jørgen Skjold.

-1550–           Mikkel.

-1570-           Anders Mikkelsen Foss (d. 1607). 1578 sognepræst i Stege. 1588 biskop i Bergen. (Var muligvis rektor på Antvorskov). 

-1575-           Mads Eriksen (d. 1596). Senere amtsforvalter på Antvorskov.

-1580            Mads Eskildsen.

1580-1584        Peter Michelsen Find (d. 1611). Rektor i Odense 1584-1585. 1585 sognepræst i Thoreby.

1584-1594        Frantz Jonæsen (1558-1634). Rektor i København 1594-1606. 1606 sognepræst i Store Heddinge.

1596-1598       Mads Madsen Bacchendorph.

-1602-          Hans Jacobsen.

-1605-          Hans Larsen. Ca. 1613 sognepræst i Snostrup.

-1609-          Niels Jensen Korsøer (d. 1640). Ca. 1609 kapellan i Sct. Mikkels Kirke. 1621 slotspræst på Antvorskov. 1625 sognepræst i Sct. Mikkels Kirke. Fra 1629 tillige provst i Slagelse Herred.

-1610-          Jørgen Schrøder. Efter at have haft embedet ”levede [han]i Armod i Slagelse”.

-1615-          Jens Lauridsen Ebeltoft.

1617-1619       Ole Fochs (d. 1644). 1619 sognepræst i Næstved. Senere canonicus capituli i Lund og biskop på Gotland.

1619-           Niels Strangesen (d. 1627). 1619 sognepræst ved Sct. Peders Kirke og provst i Slagelse Herred.

1620-1621      Niels Poulsen Schandoph (1596-1645). Rejste efter at have haft embedet ½ år til udlandet. 1624 rektor på Herlufsholm. 1625 rektor i Viborg. 1626 sognepræst i Aalborg. 1634 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst på Sjælland. 1639 professor i teologi ved Københavns Universitet. 1640 dr. theol.

1621-1624   Erik Nielsen (d. 1658). Sognepræst i Hammer, Sulsted, Aistrup og Horsens fra 1624. Senere tillige provst i Kjær Herred, Aalborg Stift.

1624-1625   Andreas Petersen Hegelund (1599-1655). 1625-38 rektor i København. 1638 sognepræst i Stege.

1625-1630   Anders Jacobsen Langebek (1597-1645). 1630 sognepræst i Kallehave.

1630-1632   Jacob Petersen Spiellerup (1603-50).  1632-35 rektor på Herlufsholm. 1635 sognepræst og provst i Hyllested og Bendslev.

1632-1635   Troels Pedersen Hvidsten (d. 1635).

1635-1640   Knud Hansen (1608-47). 1640 slotspræst på Antvorskov.

1640-1652   Hans Mikkelsen Ravn (d. 1663). 1652 sognepræst i Ørslev og Bjerre.

1652-1654   Jens Jensen Bircherod (1623-86). 1658 professor. 1675 dr.theol.

1660-1663  Lorentz Edinger (1631-91). 1667 professor ved Odense Gymnasium.

1660-1663    Peter Jacobsen Holm (1625-98). 1663 rektor i Christiania. 1686 lektor i teologi sammesteds.

1663-1676    Peder Nielsen Foss (1631-98). 1676-98 rektor i København.

1676-1684    Peder Benzon (d. 1684).

1684-1691    Henrik Lauritzen Hirnklov (1649-1723). Sognepræst i Magleby fra 1691. Senere tillige provst i Flakkebjerg Herred. 

1691-1697    Johan Ernst Vandal (1666-1714). 1697 sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved, senere i Nyborg. Senere tillige provst i Vinding Herred.

1697-1707  Christen Clementin (1672-1707). 1694-97 rektor i Næstved. Er begravet i Sct. Mikkels Kirke, “hvor der hænger en Tavle over ham med en latinsk Indskrift”

1707-1737    Niels Borch (d. 1737). Rektor i Ringsted 1697-1707. Under ”en langvarig Sygdom havde han 1714-18 Mag. Clemens Schade [1683-1765]… til Vicarius eller Vicerector”.  

1737-1749     Holger Nyholm (1703-49).

1749-1777     Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39.

1777-1811  Peter Wøldike (1741-1811). I ”1783 hædrede Hs. Maj. Kongen ham med Titel og Rang som Professor,”  I Sct. Mikkels Kirke findes ”paa venstre Haand i Choret en smuk indmuret Marmortavle” med en indskrift over rektor Wøldike opsat af hans elever og venner.

1811-1822     Thomas Christian Ernst Vithusen (1774-1822). Var fra 1802 ”Vicarius Rectoris ved Slagelse Skole… dog kaldtes han ogsaa  Adjunct eller Rectors Adjunct”.

1822-1826    Simon Sørensen Meisling (1787-1856). 1826-39 rektor i Helsingør.

1826-1838     Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). I 1819 ”udnævntes han til Overlærer ved Slagelse Skole, ved hvilken han under Vacantsen efter Rector Vithusens Død i ½ Aar fungerede som Rector”. 1838 sognepræst i Aagerup og Kirkerup.

1838-1851     Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1851-63 rektor i Roskilde.  

1851-1852     Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). 1846 overlærer ved Slagelse lærde Skole. 1852 overlærer ved Aarhus Katedralskole. 1856 dr.phil. ved Københavns Universitet.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur:   

Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 1-25.

Jørgensen C.E. og V.G. Konradsen: Series rectorum. 2. udg. nyredigeret og ajourført af Arne Herskind (1990).

Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24f.

Riis Larsen, B.: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 5-19.

Vilhelm Røpche blev født i Odense i 1904. Han kom i lære som tjener på Grand Hotel, og efter læretiden flyttede han til København, hvor han blev ansat på Palace Hotel.

Efter en tid på Københavnske hoteller fik udlængslen tag i ham, og han rejste til Paris, hvor han var i 5 år. Det var i Paris han fik interesse for boksningen, og han blev professionel bokser, og fik en fin karriere.

Efter tiden i Paris tilbragte han endnu en periode på Københavnske hoteller, indtil han i 1946 overtog forpagtningen af Restaurant Arnehavehus i Slagelse Lystskov.

Røpche moderniserede og udbyggede Arnehavehus. Stedet blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere, ikke mindst da Røpche anlagde en lille zoologisk have med aber, vaskebjørne og papegøjer. Byens børnehaver lagde ofte vejen forbi Røpches Zoo, som eksisterede helt frem til 1973.

Boksningen havde stadig et godt tag i Røpche, og han var i flere år både træner og formand i Slagelse Bokseklub i en periode, hvor klubben nåede mange gode resultater.

I 1976 overdrog Røpche Arnehavehus til Kurt Hansen og flyttede til en lejlighed i Slagelse.

POUL HANSEN. 2014

Christen Niemann Rosenkilde var søn af en bogbinder, Lars Rosenkilde, i Slotsgade. Hjemmet var fattigt, men det lykkedes alligevel for Christen at komme i Slagelse lærde Skole og blive dimitteret til universitetet i 1804. Han nåede aldrig at få sin embedseksamen, men blev huslærer og kordegn ved Århus, senere kantor ved domkirken. Han deltog flittigt i dilettantforestillinger i Århus, hvor han blev set af prins Christian, den senere Chr. VIII.  Med støtte fra prinsen tog han springet i 1816 og blev skuespiller ved Det kgl. Teater i København.  Rosenkilde fik kolossal succes i komiske roller, først og fremmest i Holbergs komedier og Heibergs vaudeviller.  Flere af disse roller blev skrevet direkte til Rosenkilde.

Hans komiske talent fremgår også af hans erindringer, som bl.a. indeholder en ubetalelig historie om, hvordan han (vistnok!) blev forbyttet ved dåben og i virkeligheden er halvt russer og kvart kineser! Der er historier fra hans skoletid i Latinskolen, som Ingemann også omtaler i sine erindringer under overskriften “Christen Niemann Rosenkildes første Theater”. 

Rosenkilde er en af de elever, som er nævnt på mindepladen på den gamle latinskole. 

Snogestræde skiftede i 1905 navn til Rosenkildevej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Litteratur: C.N. Rosenkildes efterladte Skrifter. Udg. af P. Hansen. 1877. Bd.1-2. Bernhard Severin Ingemanns Levnetsbog skreven af ham selv. 1862.

Sofie Marie Rifbjerg Petersen blev født den 31. december 1886 på Havrebjerg skole som nr. 4 af en søskendeflok på 9 (5 piger og 4 drenge). Forældrene var skolelærer og kirkesanger Gustav Petersen og Johanne Augusta Rifbjerg. Familien fik d. 5. april 1913 bevis på at måtte føre efternavnet Rifbjerg.

Sofie Rifbjerg blev uddannet lærer i 1911 fra N. Zahles Seminarium og magister i psykologi i 1925.

Hun var stærkt inspireret af Maria Montessori og arbejdede hele sit liv med udviklingshæmmede børn. Hun startede en Montessoribørnehave i sit eget hjem på Amager og var en af initiativtagerne til Montessorikursus for børnehavepædagoger, som senere blev til Seminariet for Småbørnspædagoger, der blev banebrydende for reformpædagogikken.

I 1930 oversatte hun sammen med skoleinspektør Marie Kirkelund den franske intelligenstest Birnet-Simon til dansk og var med til at standardisere den, så den blev tilpasset danske forhold. Hun udarbejdede 1931 et iagttagelsesskema ”Psykologisk Iagttagelse af Børn”. Begge materialer kom i flere oplag og blev meget anvendte, særlig testen blev meget udbredt og benyttet i det danske skolesystem i årtier.

Af Sofie Rifbjergs store forfatterskab kan nævnes ”Udviklingshæmmede Børn” 1935, ”Børns Kår i Storbyen” 1946, ”Hjælpeskolebørn” 1963 og i 1966 ”Træk af den moderne opdragelses historie”.

Sofie Rifbjerg modtog flere priser i årene 1941 til 1974. Derudover blev hun udnævnt til æresmedlem af Danmarks Socialpædagogiske Forening, Skolepsykologernes Landsforening og Danmarks Hjælpeskoleforening.

Sofie Rifbjerg døde den 12. september 1981 i Dragør.

OLE HANSEN. 2014

Litt.henv.: Dansk kvindehistorisk leksikon.

Født: 23. marts 1861 i Fredericia
Død: 5. septenber 1922 i Slagelse

Vilhelm Schou blev student fra metropolitanskolen i 1878 og cand. polit. i 1884. Ved endt uddannelse blev han ansat som bestyrer af Dansk Arbejderbanks filial på Vesterbro i København.

I 1888 overtog han forpagtningen af Antvorskov teglværk og flyttede samtidig ind på familiens ejendom Gl. Antvorskov. Grundet sin historiske interesse fortsatte han den udgravning af klosteret, som hans fader Theodor havde igangsat. Denne gang blev udgravningen dog foretaget med kyndig hjælp og vejledning fra Nationalmuseet. Vilhelm indrettede herefter en mindre del af ”Slottet” som et museum, hvor genstande fra udgravningen blev vist frem, herunder en trætallerken med johanniterordenens mærke (kan i dag ses i Nationalmuseets udstilling)

I 1893 tiltrådte han som bestyrelsesformand for Dansk teglværksforening.

I sit testamente krævede han, at arvingerne skulle sikre Antvorskov som slægtens bolig. Dog var der ikke sat nogle midler af til dette, da han havde testamenteret en stor del af beløbet til sin husholderske, så hun havde noget at leve af efter hans død. Ved en adskillelse af teglværk og gård lykkedes det dog arvingerne at opfylde hans ønske.

Vilhelm Schou blev begravet på Sct. Mikkels kirkegård.

Vilhelm Schou opfandt på trods sine tekniske mangler mange maskiner og redskaber til brug i teglindustrien.

Vilhelm Schou mistænkte helt frem til sin død sine konkurrenter for at have anstiftet en strejke på teglværket, hvor vrede arbejdere kastede sten gennem vinduerne på Gl. Antvorskov.

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 01-11-2018

Otto Rhud  blev privat dimitteret student i 1727 og tog baccalaurgraden året efter. Han var hører i Køge fra 1729, rektor i Næstved fra 1734 og konrektor ved Slagelse lærde Skole fra 1739. Ti år senere avancerede han til skolens rektor – et embede, han beholdt til 1777.

Han er blevet karakteriseret som en ”brav Latiner” og en god mand med en svag karakter. Han var jævnligt i strid med myndighederne. Hans hovedmodstander var byens borgmester. Deres forhold blev naturligvis ikke bedre af, at Rhud i 1775 nægtede at dimittere borgmesterens søn, som han fandt umoden.

Rhud havde endvidere den vane, at han ventede med at meddele censorerne tidspunktet for årseksamen til dagen før, den skulle afholdes. Da der blev klaget over ham til biskoppen, forsvarede han sig med at oplyse, at censorernes nærværelse ikke kunne udrette meget, og at de ikke havde lært mere af de klassiske sprog, end hvad de kunne have lært ”den ene af et dispensatorium Pharmaceuticum, de andre af den Glosebog, som findes bag i Søren Matthiesens Regnebog”.

Det var under Rhud, at Slagelse Skoles Bibliotek blev grundlagt.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 8 og Series Rectorum, 2. udg. (1990) s. 38.