Årets Kravlenisse

I 1947 så en ny dansk tradition dagens lys, idet de første kravlenisser dukkede op. I 2004 startede foreningen Jul i Slagelse en tradition med at kåre Årets Kravlenisse. Kåringen heraf finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. For at blive kåret til Årets Kravlenisse skal personen gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen og dens udvikling indenfor sit område.

Kravlenisser

2004 – Villum Christensen
2005 – Tage Sørensen
2006 – Per Holm
2007 – Bjarne Stenbæk
2008 – Anna Lise Werner
2009 – Morten Hass Augustsen
2010 – Ole G. Nielsen
2011 – Finn Berggren
2012 – Ingrid Dyhr Toft
2013 – Evan Hemmingsen
2014 – Vestsjællands Teaterkreds
2016 – Flemming Nielsen
2016 – Peter Tingsgaard
2017 – Carsten Egø Nielsen
2018 – udgik pga. dødsfald af Jens Hviid Friis, udgiver af Jul i Slagelse

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2019


Årets Jesper

Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget markant for byen eller har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P. W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningslivet samt til nogle politikere.

Prismodtagere

1979 – P.W. Jespersen
1980 – Knud Jensen
1981 – Preben West Thomsen
1982 – Mogens Gatzwiller
1983 – Preben Hocke
1984 – John Friedrichsen
1985 – Kai Larsen
1986 – Aage Nørgaard
1987 – Jens Jørgensen
1988 – Ingemann Pedersen
1989 – Eigil Rasmussen
1990 – Jan Pedersen
1991 – Viggo Marker
1992 – Anna Lise Werner
1993 – Steffen Stenbæk
1994 – Mogens Knudsen
1995 – R.C. Jørgensen
1996 – Jørgen Calmar
1997 – Niels Jannerup
1998 – Tage Sørensen
1999 – Lis Bager Christensen
2000 – Poul Buur-Nielsen
2001 – Kåre Johannessen
2002 – Morten Hass Augustsen
2003 – Anja Andersen
2004 – Jørgen Rasmussen
2005 – Jacob Vedel Kristensen
2006 – Georg Hemmingsen
2007 – Ivan Jensen
2008 – Gert Hansen
2009 – Per Hillo
2010 – Per Thuesen
2011 – Svend-Erik Kristensen
2012 – Hans Kristian Prammann
2013 –  Peter Koefoed Tingsgaard
2014 – Branka Lugonja
2015 –  Finn Berggren
2016 – Simone Egeriis
2017 – Jesper D. Jensen
2018 – Jacob Berger Frederiksen, formand for Slagelse Garden
2019 – Anette Borg, Fonden Slagelse Musikhus; Evan Hemmingsen, fotograf
2020 – aflyst og udsat pga. corona-pandemi
2021 – Jane Dahl, marketing manager i VestsjællandsCentret (emne til prisen i 2020)
2022 – Susanne H. Andersen
2023 – Vibeke Hvidfeldt

BØRGE RIIS LARSEN, 15-09-2021 / RED. TILF. AF CHRISTOPH KLINGER 09-04-2024

Litteratur
J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000.

Ravn, Georg Louis Jensen (1899-1977) stationsforstander

Georg Louis Jensen Ravn blev født i Herning 2. august 1899. Hans forældre var murermester Christian Jensen Ravn og Dagmar Christine Nielsine Købler.

Efter realeksamen søgte Ravn en stilling som kontorelev på slagteriet i Herning, men skiftede inden ansættelsen til en trafikelevplads hos DSB.

Uddannelsen startede på den lille landstation Løgstrup ved Viborg. Efter seks måneder i Løgstrup fortsatte uddannelsen i Ringkøbing.

I 1923 blev Ravn trafikassistent på Østerbro station. Efter få år var Ravn tilbage i det jyske, hvor han fik tjeneste ved DSB i Århus.

26. august 1934 giftede han sig med Inger Dybdahl Jensen, der var født i Struer i 1912. I 1938 blev han forfremmet til overtrafikassistent med fortsat tjeneste i Århus.

Ravn blev forflyttet til Korsør i 1950, hvor han fungerede som trafikkontrollør. I Korsør blev han valgt ind i byrådet for Borgerlige Fællesliste.

1.april 1959 blev Ravn udnævnt til stationsforstander i Slagelse og flyttede ind i tjenesteboligen.

I 1965 blev Ravn udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Georg Louis Jensen Ravn gik på pension med udgangen af august måned 1969.

På det tidspunkt var han sammen med sin hustru Inger Dybdal Ravn flyttet til en nybygget villa på Heimdalsvej 13.

Ravn døde pludseligt på en DSB færge, da han var på en tur til Tyskland først i juni 1977.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Wøldike, Peter (Peder) (1741-1811) rektor

Peter Wøldike blev af kongen udnævnt til rektor for Slagelse lærde Skole i 1777 – uden at han i øvrigt havde indgivet ansøgning. Han var rektor til 1811 og dermed den person, der har fungeret længst i dette embede.

I 1756 blev han privat dimitteret student, tog som 16-årig baccalaurgraden ved Københavns Universitet og studerede herefter først teologi og senere filologi. I 1763 blev han hører på Vor Frue Skole (som senere ændrede navn til Københavns Katedralskole og derefter til Metropolitanskolen) og erhvervede to år senere magistergraden.

Han fortælles ofte at have taget elever med hjem uden for skoletid ”i sit Ungkarlebo for at forøge deres Kundskaber”. Selv om mange af hans elever har karakteriseret ham som en større pædagog end sine forgængere i rektorembedet og skolens hørere, har han dog også fået det eftermæle, at riset for ham ”ikke kun blev et symbol på rektorværdigheden”.

Hans venner og elever har til hans minde opsat en marmorplade i Skt. Mikkels kirke på højre side af koret. Her kan den ses den dag i dag.

Litteratur: Dansk biografisk Leksikon bd. 16 (1984) s. 100f og Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 9ff.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Villa Pomona

I 1897 fik farmaceut og fabrikant August Andersen (1844-1923) opført en fabriksbygning i Svendsgade 14, hvor han fremstillede Pomona frugtvin, og året efter fik han opført den særprægede Villa Pomona på Sdr. Stationsvej. Pomona er navnet på en romersk frugtbarhedsgudinde, som især er en beskytter af træernes frugter.

I flere årtier var Villa Pomona en af de smukkeste ejendomme i Vestsjælland med sin svalegang, bindingsværk og tårnet. Murene var til dels dækket af en vedbend, og hele ejendommen var omgivet af en stor have. Det var den københavnske kirkearkitekt Harald Jensen (1871-1948) – som senere kaldte sig Lønborg-Jensen – der tegnede huset, og to unge kunstnere – arkitektens fætter Aage Lønborg-Jensen (1877-1938) og en ven Henrik Schouboe (1876-1949) – udførte al det indvendige malerarbejde. De udførte flere kalkmalerier og dekorerede loftsbjælker og paneler med ordsprog. Stilen i hall’en var i nationalromantisk ligesom villaen i øvrigt

Huset havde tolv værelser og hertil kom kældre, køkken, hall osv. Prisen for villaen var ca. 21.000 kr.

Villa Pomona var i en årrække centrum for Slagelses musikliv. Den ældste datter, Ellen Andersen (1875-1970), blev uddannet på musikkonservatoriet i Leipzig, og i villaen modtog mange børn musikundervisning.

Efter sine forældres død overtog Ellen Andersen villaen, som hun ejede indtil 1938 og solgte for kr. 38.000. Siden da har villaen skiftet udseende. Under besættelsesårene skjulte den lokale modstandsbevægelse våben og ammunition under villaens gulve. I en artikel i Sjællands Tidende fra maj 1967 kan man læse, at der nu var klubværelser i ejendommen, og haven var forsvundet til fordel for tankstation og garager. Frugtvinsfabrikken blev i 1916 til en sølvvarefabrik. Villaen blev revet ned i slutningen af 1980’erne. Hvor villaen og fabrikken lå, ligger i dag Kongehavecentret.

Litteratur: Materialist, fabrikant og farmaceut August Andersen – og Villa Pomona i: Jul i Slagelse (2015) s. 24-28.

Børge Riis Larsen, 2016

Vigholt, Robert Willy Levy Wahlgreen (1899-1944) læge

Willy Vigholt tog medicinsk embedseksamen i 1924 og blev i juni 1929 praktiserende læge i Slagelse. Han var medlem af byrådet fra 1937 for Konservativt Folkeparti.

6. januar 1944 blev dr. Vigholt kontaktet af  to Frikorpsfolk (Holm og Lassow). Under foregivende af, at Lassow havde fået noget i øjet, blev de henvist til klinikken. Da Vigholt dukkede op, stak Lassow af, hvorefter Holm skød Vigholt med 3 pistolskud. Kollegaen, K.E. Christensen, blev tilkaldt, men kunne blot konstatere, at Vigholt var død inden ambulancen nåede frem. Mordet var et clearingmord til gengældelse af likvideringen af den lokale stikker “Silde-Jens”, som var blevet skudt dagen før.
Der er opsat en mindeplade på Schweizerplads 7.

Litteratur: K.E.Christensen: Erindringer fra besættelsestiden 1944-45. –
I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1981

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Werner, Anna Lise, kirkesanger (1941-2016)

Anna Lise Werner spillede violin og klarinet som ung og var koncertmester i orkestret på Ellen Norén Bruuns musikskole i Slagelse. Hun var aktiv i skolens elevforening, Musica, som hun senere videreførte som selvstændig koncertforening. Senere har hun gjort sig gældende som sanger – dels i dobbeltkvartetten Helios og dels mange år som kirkesanger i Sct. Mikkels Kirke.

Anna Lise Werner blev valgt ind i Slagelse Gardens bestyrelse i 1979 og blev kort tid efter næstformand. I 12 år fra 1991-2003 var hun formand og fortsatte herefter som menigt bestyrelsesmedlem og senere som bestyrelsessuppleant. I hele 28 år var hun tilknyttet Garden og udførte her et stort arbejde. Alle mødekort til arrangementer blev skrevet i hånden i en tid, hvor der var omkring 80 musikere, og hun skrev i flere år hver måned bladet SG-Information, hvor meddelelser til garderne og deres forældre kunne læses. Som formand skrev hun en artikel om Slagelse Garden i første nummer af Jul i Slagelse fra 1994.

I 1997 organiserede hun for Kulturkredsen sammen med Lis Bager Christensen – ”picnicmostrene” –  den første picnic-koncert i Slagelse Lystanlæg. Idéen var en genoplivning af den gamle koncerttradition, der mange år tidligere var i Anlægget. Koncerterne afholdes traditionelt på onsdage i sommermånederne. Ved den første koncert mødte omkring 50 tilhørere frem til traditionel jazz. Senere har tilhørerantallet mange gange passeret de 1000 til en koncert. Ordet ”picnickoncert” er Anna Lise Werners opfindelse. Grundelementet i koncerterne er gratisprincippet. Der er ingen udskænkning og servering. Tilhørerne medbringer selv drikkevarer og spiseligt samt stole og borde. Mange husker Anna Lise Werner siddende i sin røde jakke og overvære koncerterne.

I 1990 modtog hun Lions pris, og i 1992 blev hun kåret til årets Jesper for sit store arbejde i og med Garden.

I 2004 fik hun sammen med Lis Bager Christensen Slagelse Kommunes Kulturpris for det store arbejde med picnickoncerterne.

I 2006 modtog hun Landsgarderforeningens fortjenstmedalje for sit arbejde med Slagelse Garden. To år senere blev hun udnævnt til æresmedlem af Slagelse Garden.

Børge Riis Larsen, oktober 2016.

Veng Christensen, Andreas (1903-1969) adjunkt

Andreas Veng Christensen blev student fra Øregaard Gymnasium i 1921 og blev syv år senere cand.mag. i engelsk og fransk efter studieophold i Dijon, Oxford og London. I 1930-1944 var han adjunkt ved Slagelse kommunale højere Almenskole med undervisningsfagene engelsk, fransk og dansk. Han var meget aktiv inden for skolens musik- og teaterliv. Han skrev således blandt andet musikken til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935. Teksten stod en anden af skolens lærere, Georg Buchreitz, for. Fra 1944 var han ansat ved Statsgymnasiet Schneekloths Skole i København, indtil han fem år senere blev direktør for det danske studenterhus i Paris. Han nåede også at være lektor i dansk sprog ved Universitetet i Poitiers. Sine sidste år tilbragte han som vinbonde i Frankrig med eget chateau.

Litteratur: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 og Slagelse Gymnasiums lærere (2002) s. 52.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014