Vognmandsruten Korsør – Nyborg

Vognmandsruten sejlede Nyborg-Korsør fra 1984 til 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for kørende trafik.

Ruten transporterede personer, varer og lastbiler. Den blev oprettet i 1984 som privat konkurrent til det statslige DSB Rederi (senere Scandlines) på Storebæltsoverfarten.

Rutens officielle navn var Vognmandsruten Nyborg-Korsør A/S.

I 1983 var skibsfører Hans E. Bergmann faldet i snak med en vognmand fra Fyn på en privat overfart mellem Taars og Spodsbjerg. Den fynske vognmand forklarede at ruten Tårs-Spodsbjerg (Lolland-Langeland) var 700 kr. billigere end DSB’s rute over Storebælt, hvis man skulle have et lastvognstog fra København til Odense.

Hans Bergmann fik regnet på en mere direkte overfart mellem de to byer, eller udskibningsbyerne Nyborg og Korsør. Derefter tog Hans Bergmann og Dan-Consult i Svendborg kontakt med Nyborg og Korsør Kommuner, samt byernes havneudvalg. Forhandlingerne endte positivt og der blev anvist ledige kajpladser til Vognmandsruten.

Hans Bergmann var overfartsleder og ruten blev fra starten ledet af Ole B. Hansen, tidligere ansat ved Dan Consult. Han kom til Korsør i 1983 for dette job. I 1988 blev Ole B. Hansen fuglekonge i Korsør Fugleskydnings- og forskønnelsesselskab.

Den 18. marts 1984 blev sejladsen indledt på ruten Korsør – Nyborg. Terminalen med billetsalg og ventepladser lå i Korsør ved Sylowsvej og Batterivej.  

V. R. Shipping ApS var det selskab, som købte Vognmandsrutens første færge ”Trailer Express”. Senere sejlede RoRo Cimbria også på ruten. Mest populær var Julle, der havde cafeteria og legerum ombord.

Billetprisen for en personbil med fører kostede 122 kroner på vognmandsruten mod 284 kroner med DSB. Hver time var der afgang fra Nyborg og fra Korsør.

I februar 1990 overtager Dansk Investeringsfond, DIFKO, Vognmandsruten med tilhørende færger og terminalanlæg.

Den 20. marts 1991 rundede Vognmandsruten passager nr. 1.000.000. Det blev fejret med blomster og foreviget af fotograf Vagn Kviesgaard i Korsør Posten.

Da Storebæltsbroen åbnede for biltrafik den 14. juni 1998 blev overfarten og Vognmandsruten nedlagt.

I juni 2001 blev den sidste færge ”Difko Nyborg” fjernet af to slæbebåde fra Halsskov Færgehavn, hvor den havde ligget siden sin sidste færgeoverfart i juni 1998. Det var den sidste af de såkaldte røde ”Rasmus Klump-færger”, som sejlede for Vognmandsruten.

Litteratur:

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, A3071

Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelses Selskab, kongerækken 1988

Vognmandsruten af Frederik Naumann, 2002

Skælskør Husholdningsskole

Skælskør Husholdningsskole ”Daneborg”

Bygningen ”Daneborg” på adressen Slagelsevej 4, Skælskør blev oprindelig bygget som husholdningsskole med plads til 20 elever i 1908. Denne husholdningsskole fik kun få års virke.

En husholdningsskole tilbød faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre og medhjælpere i husholdning, som unge piger i store husholdninger.

Tanken bag de danske husholdningsskoler var at give unge piger en skolemæssig uddannelse i huslig gerning og daglig husførelse, da mange kvinders arbejdsplads var i hjemmene eller mange havde og var hushjælp (kokkepiger, kokkekoner, stuepiger og husbestyrerinder). Dansk Kvindesamfund afholdte mange møder over hele landet i 1890’erne om emnet.

“Daneborg” blev bygget i 1908 som A/S Skelskør Husholdningsskole.

Skolen lagde særlig vægt på undervisning i madlavning. Det var også muligt at få undervisning i al slags syning og håndarbejde. De unge piger kunne også lære stuepigegerning, som de kunne søge job som stuepiger med efter opholdet. Der var både praktisk undervisning og en teoretisk undervisning ved bestyrerinden Ida Troels Lund (født Rosendahl), lærerinde Frk. Zelma Schrøder og lokale lærerkræfter.

Opholdene varede 5 måneder, med start i maj og i november. Det kostede 65 kr. pr. måned for opholdet i 1908. Senere kostede det 55 kr. pr. måned. Eleverne på husholdningsskolen blev optaget fra 16 års alderen. Der var plads til 15 elever på de lange ophold. Der var plads til i alt 20 elever ad gangen. Der var også 1-2 måneder lange ophold og specialkurser.

Elevernes arbejdsdragt bestod af bomuldskjoler og hvide forklæder samt kapper og grydeklude, som de selv syede på skolen. Elevernes fritid gik med badning, cykle- og spadsereture på egnen til godser og skove.

Statsanerkendelsen skulle finde sted i maj 1911, så eleverne kunne opnå statsunderstøttelse til deres ophold på husholdningsskolen.

I efteråret 1914 måtte forstanderinden Ida Troels-Lund lukke sin husholdningsskole, da der ikke kunne samles elever nok til at blive statsanerkendt.

Fra 1914: A/S Skelskør Hvilehjem og Pension Villa “Daneborg” ved fru Marie Jørgensen.

Siden 1985 har der været privatboliger i Daneborg med adresserne Slagelsevej 2, 4, 6, 8, 10, 12

Bygningen

”Daneborg” blev revet ned i 1984/85 efter at have stået tomt og forladt i en periode. Der blev bygget nye boliger på stedet.

Bygningen var opført i røde sten, forsynet med verandaer og altaner.

Placeringen lå på en bakke lige udenfor Skælskør by, ovenfor Skælskør Nor. Den høje placering gav en dejlig udsigt mod Skælskør Nor, byen, Storebælt med Egholm, Agersø og Omø.

Husholdningsskolen var indrettet efter datiden standarder med store, lyse og sunde arbejdslokaler, opholdsværelser og elevværelser. Eleverne boede på et – og tomandsværelser, som de selv holdte orden på sammen med arbejdslokalerne. Værelserne var møbleret. Der var en fælles dagligstue, hvor alle kunne opholde sig, og der var et fortepiano.

I køkkenet var en dekoration på væggen udført af maler og kunsthåndværker Gudrun Trier (1877-1956). Gift med arkitekten E. Mørch og mormor til grafiker og forfatter Dea Trier Mørch (1941-2001). Et billede af vægdekorationen kan ses i et hæfte fra bestyrerinden Ida Troels-Lund, der er afleveret til Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Litteratur:

Per O. B. Christiansen, A/S Skelskør Husholdningsskole … I: Jul i Skælskør 2001

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A286

Billeder og postkort med Husholdningsskolen på Daneborg på arkiv.dk

Landcentralen, Skælskør

Maskinstation og entreprenørforretning 1951 – 1987.

En maskinstation udførte forskelligt landbrugsarbejde, som landmændene ikke selv kunne klare. Eksempelvis ved at have specialmaskiner til bestemte opgaver i landbruget.

I 1951 startede Knud Nielsen Landcentralen på sin bror Erik Nielsens adresse, Teglværksvej 27, 4230 Skælskør.

Knud Nielsen købte en kreaturklipper og en brugt Landrover med sprøjte i 1951, som blev den spæde start på Landcentralen.

I 1953 trådte Knud Nielsens bror Erik Nielsen ind i forretningen. Det skete ved, at Erik Nielsen købte forskellige brugte landbrugsmaskiner af frugtavler Verner Schou, Tystofte.

Fra 1953 til 1985 ekspanderede Landcentralen konstant.

Landcentralen udførte i perioden mange forskellige opgaver. Bl.a. snerydning i den tidligere Skælskør Kommune i den strenge vinter 1978/79, hvor alle kommunens veje var totalt lukkede.

I 1982 havde Landcentralen gravearbejdet ved kloakering af Lovsøvej, hvor man stødte på et forsvarsanlæg fra 1300-tallet. Ved de arkæologiske udgravninger af fundet fandt man Helledegrøften fra år 1250.

Pr. den 1. januar 1985 trådte Erik Nielsen ud af forretningen og solgte efterfølgende sin andel af Landcentralen til sin bror Knud Nielsen.

Knud Nielsen havde Landcentralen frem til høsten var ovre i 1987, hvor han definitivt valgte at lukke forretningen. Maskinerne blev henholdsvis solgt til smeden i Fodby ved Næstved og Tystofte Forsøgsstation.

I 2020 ejes Teglværksvej 27 af efterkommere af brd. Nielsen.

                                                                                                                      22-09-2020 Jens Nielsen

Litteratur:

Jul i Skælskør 2016: Landcentralen

Udklip om Helledegrøften, Småtryksamlingen, Skælskør Egnshistoriske Arkiv

Artikel i Slagelse Leksikon: Helledegrøften

Sønderup ny brugsforening

I landsbyerne Årslev, Sønderup og Gudum må der omkring 1905 have bredt sig en vis utilfredshed med den allerede eksisterende forbrugsforening Sønderup-Nordrup, som havde udsalgssteder i Nordrup og tæt ved Sønderup.

I maj 1905 blev gårdejer Lars Frandsen, Gudum, valgt til formand for den nystiftede forening Sønderup ny Brugsforening.

Midt i juni 1905 købte foreningen jord af boelsmand og tidligere friskolelærer Kristen Rasmussen, og påbegyndte et byggeri på matriklen 1c af Sønderup, lige ved vejkrydset Nykøbing Landevej og Sønderup-Årslevvejen.

Byggeriet blev overdraget tømrer Hans Nielsen fra Blæsinge. Fire måneder senere kunne bestyrelsen overtage den nye bygning og påbegynde foreningens egentlige formål, salg af varer til konkurrencedygtige priser. Helt fra starten fik butikken indlagt telefon, og man sikrede sig tilladelse til at sælge brændevin.

I de første år synes foreningen at være velfungerende under Lars Frandsens formandsvirke. Således udbetales der i de første år helt op til 13 % i dividende. Årsomsætningen passerede 100.000 kroner i 1927.

I jubilæumsåret 1930 blev der afholdt en stor medlemsfest på Casino i Slagelse. De medlemmer, der ikke kunne deltage, fik godskrevet 12 kroner på kontoen.

1937 anskaffede foreningen et komplet spisestel til 80 personer til udlejning blandt medlemmerne. Samme år gik Lars Frandsen af efter 32 år i formandsstolen. Han blev afløst af Hermod Hansen, Hammeldrupgården.

Thorvald Jensen havde indtil 1938 været uddeler, eller som det hed fra begyndelsen: udsælger, og ud af et ansøgerfelt på 73 blev Sven Raun Pedersen valgt til ny uddeler. Han var på posten resten af foreningens levetid.

Efter vareknapheden under besættelsen begyndte foreningen i 1949 at få vind i sejlene. Der blev investeret i en brugt lastbil til 6550 kroner. Den holdt dog kun fire år, indtil færdselspolitiet standsede den og konstaterede, at den ikke burde befinde sig på vejene. I efteråret 1953 besluttede man så at købe en ny Bedford lastbil og lade den gamle lastbil indgå i handelen.

Jubilæet i 1955 blev afholdt meget festligt med underholdning af kongelig skuespiller Elith Foss og dans til Richard Nielsens fire-mands orkester.

Foreningens formand Hermod Hansen døde i slutningen af 1955 og blev afløst af Sigurd Frandsen, Gudum.

I 1957 underholdt regimentsmusikken fra Vordingborg (5. regiments musikkorps) efter generalforsamlingen, hvor medlemmerne fik sig en svingom.

Åbningstiderne var i denne periode fastsat til 8.00-17.30 på hverdage, 8.00-13.00 om lørdagen.

I starten af 1960’erne påbegyndte bestyrelsen en stor vision om at gøre foreningen til en førende, lokal handelslokalitet. Først udvidedes med et større pakhus. Derefter drøftede man opførelsen af en kornsilo med tilhørende tørreri, og endelig investerede man i en ny lastbil og en varevogn. Omkring årsskiftet 1963-1964 var kornsilo og tørreri klar til drift, og i løbet af 1964 blev forretningsområdet ændret til tidens nye trend – selvbetjening. Samtidig indførtes kontant betaling. Der havde været en del dårlige betalere blandt medlemmerne tidligere. Desværre for foreningen fortsatte de dårlige betalere lige indtil brugsens lukning.

Der gik ganske få år, før det viste sig, at det store siloanlæg ikke var rentabelt. Bestyrelsen og skiftende generalforsamlinger kæmpede i de følgende år med at få solgt siloanlægget. Først i 1973 lykkedes det at få en handel i stand med firmaet Povl Bentsen, Ruds Vedby, der købte anlægget for en samlet pris på 1.187.500 kroner.

I disse år synes det klart for bestyrelsen, at de gode tider var afløst af meget vanskelige muligheder for at få en rentabel butik til at fungere. Benzinsalget voldte problemer, vareturene var for dyre, svindet var stigende (butikstyveri), lønningerne blev for høje i forhold til omsætningen, og konkurrencen fra Slagelses supermarkeder blev for hård.

Fra FDB i Vordingborg drøftedes åbent i disse år ”Brugstilpasning”. FDB foreslog, at de to brugsforeninger, Nordrup og Sønderup, skulle slå sig sammen. Ingen af bestyrelserne havde dog lyst til den løsning.

På generalforsamlingen i 1981 måtte den i 1977 valgte formand. Gunnar Villumsen, Gudum, konstatere, at der ikke var nogen hjælp at hente udefra. Efter lange diskussioner blandt medlemmerne stemte 64 medlemmer for lukning, bekræftet på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.13. juni 1981 lukkede Sønderup ny Brugsforening.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sønderup ny Brugsforening ved Nykøbing Landevej. Luftfoto fra 1938.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Sønderup-Nordrup Forbrugsforening

Sønderup-Nordrup Forbrugsforening løste næringsbrev den 15. juli 1874.

Lokaliteten var matrikel 15b af Nordrup.

Året før havde en kreds af beboere i de to sogne stiftet en husholdningsforening med vedtagelsen af ”Lov for husholdnings-foreningen i Sønderup-Nordrup sogne”.

Denne husholdningsforening dannede baggrunden for den forbrugsforening, der begyndte sit virke med to udsalgssteder, det ene i landsbyen Nordrup på den ovennævnte matrikel, det andet udsalg blev placeret i landsbyen Hallelevs yderste, vestlige grænse mod Sønderup på matrikel 20.

Da Forbrugsforeningen således havde sin start i 1873-74 må det siges at være en af Danmarks ældste forbrugsforeninger, idet pastor Sonne stiftede den første forbrugsforening i Thisted i 1866.

I 1892 ændres foreningens navn til Sønderup-Nordrup Brugsforening.

De halvårlige generalforsamlinger blev afholdt på skift på Nordrup og Sønderup skoler. Senere blev Hallelev forsamlings-hus anvendt til møderne.

Varerne i de to udsalgssteder kom fortrinsvis fra købmænd og fabrikker i Slagelse. Eksempelvis Langes tobaksfabrik, rebslager Lerche, øl og brændevin fra Kierulff, samt boghandler Skaarup.

Transporten af varer blev varetaget af lokale folk, der efter tilbud overtog et års kørsel. Kørslen foregik til Slagelse, og senere også til Munke Bjergby station på den nu for længst nedlagte Sorø-Vedde bane.

Friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev blev valgt til formand i 1893. Den post beholdt han i mange år helt frem til sin død i februar 1919.

Efterfølgeren på formandsstolen blev førstelærer Harald Larsen, Nordrup.

Han var formand helt frem til 1964, hvor han på grund af svigtende helbred måtte trække sig fra formandsstolen.

De skiftende bestyrelser arbejdede ivrigt med at optimere udsalgene. Udsalget i Hallelev blev dog opgivet omkring 1910, formentlig på grund af den nyoprettede Sønderup ny Brugsforening, der blev etableret ved Nykøbing Landevej i 1905.

Der ses dog ingen sure miner i protokollen over den nye brugsforening i Sønderup, selv om den ganske givet var en alvorlig konkurrent.

I 1919 ændredes navnet igen. Nu blev foreningen kaldt Nordrup Brugsforening.

Med Harald Larsen som drivkraft arrangerede bestyrelsen udflugter for medlemmerne, ligesom general-forsamlingerne blev krydret med festlige indslag. Jubilæumsfesterne blev virkelige fester, afholdt både for medlemmer og for ungdommen i området.

I 1941 sagde den hidtidige uddeler Lars Christensen sin stilling op. Ud af 80 ansøgere ansatte bestyrelsen derefter Hans Petterson, der kom fra Roskilde.

Tilfældigvis holdt bestyrelsen møde om aftenen den 4. maj 1945. Under mødet kom frihedsbudskabet, hvilket fik referenten Harald Larsen til at notere i protokollen: ”Glæden over befrielsen er stor. Også for brugsforeningen håber vi, der vil oprinde en god tid”.

1960 skete der skelsættende ting. Et helt nyindrettet butikslokale blev indviet i august, og på generalforsamlingen blev den første kvinde indvalgt i bestyrelsen. Det blev fru Karen Margrethe Larsen, Hallelevgården.

I slutningen af 1960’erne begyndte de første alarmklokker at ringe. Konkurrencen fra Slagelse og den stigende velstand gjorde, at trofaste kunder efterhånden foretrak at handle i de mange, nye butikker i byen.

Bestyrelsen og uddeleren gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at holde på kunderne, men forgæves.

100-års jubilæet i maj 1973 blev en velfortjent, storslået fest, afholdt i Hallelev forsamlingshus, men herefter gik det hastigt ned ad bakke med indtjeningen.

Hans Petterson stoppede som uddeler i 1977 af helbredsmæssige grunde.

En ny, ung uddeler, Vagn Eriksen, blev ansat, men heller ikke han var i stand til at dæmme op for den udvikling, der endte med at foreningen måtte lukke i efteråret 1980 ligesom mange andre, små brugsforeninger på landet i disse år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri

År 1910 den 17. september afholdtes generalforsamling i Magleby Forsamlingshus, med det formål, at opføre et andelsmejeri på Stigsnæs. Der blev valgt følgende til bestyrelsen: gårdejer M. P. Hansen Mindeshoved, gårdejer Hannibal Pedersen Sevedø, bolsmand Chr. Pedersen Magleby, gårdejer P. Nielsen Østerhoved, gårdejer H. Th. Skov Fornetofte, gårdejer Th. Søborg Holten og smed Chr. Andersen Nyvang.

Den 19. september afholdtes bestyrelsesmøde på Hotel Skandinavien i Skælskør, hvor M.P. Hansen Mindeshoved blev valgt til formand.

Der blev erhvervet et areal på 6.738 kvadrat alen til en pris på 1.684 kr. af Borreby. Her blev så opført et mejeri med beboelse til mejeribestyreren, under medvirken af H.P. Philipsen Slagelse. Brandforsikringssummen var 82.000,00 kr.

Der var kulfyring med en Marshall dampmaskine og elektrisk lys.

Samtidig blev opført et ostehus hvor der også blev indrettet en ”badeanstalt”. Det kostede 15 øre for mejerikredsens beboere at bade og 25 øre for fremmede.

Fra mejeriets start var 103 leverandører med 616 køer. Største leverandør havde 25 malkekøer og de mindste 2 køer.

I 1964 blev mejeriet nedlagt på grund af manglende mælkeleverance. Efterfølgende er mejeribygning og skorsten revet ned, så kun beboelsen står tilbage og tjener i dag som privat bolig.

Formænd:

M.P. Hansen 1910-1933

Thorvald Madsen 1933-1946

Frede Justesen 1946-1953

Arvid Larsen 1953-1964

Mejeribestyrere:

H. Olsen 1911-1915                 

Johannes Rasmussen 1915-1933                                                      

Aage Nielsen 1933-1964

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri ca. 1915

Slagelse Træskofabrik

I 1880 fik Carl Gotfred Nagel Kierullf borgerskab som købmand i Slagelse. Og med dette borgerskab var grunden lagt til en træskofabrik. Fabrikken lå på Sct. Mikkelsgade nr. 20. Grunden havde en gennemgang til Jernbanegade.Træskofabrikken blev en succes og omkring 1900 var der ca. 40 mennesker ansat på fabrikken. Dette medarbejdertal holdt sig næsten indtil 1935.Med Anden Verdenskrig og besættelsestiden begyndte det at blive vanskeligt at få leverancer af træ til produktionen og snor til bundtning af træskoene. Fabrikken var imidlertid blevet overtaget af De Forenede Træskofabrikker som i forvejen havde fabrikker i Køge, Ringsted og Sorø.Efter besættelsen betød den faldende efterspørgsel efter træsko at fabrikken måtte lukke i 1949. I januar 1950 blev fabrikken solgt til karetmager J. Jensen fra Slagelse, som kun overtog bygningerne men ikke maskinerne. Karetmageren drev værksted i en del år, men i forbindelse med sanering af området blev bygningerne nedrevet.                                                                                           

Se også følgende billeder fra Slagelse Træskofabrik på arkiv.dk:

B178 – B338 – B5104 – B5105                   

Poul Hansen. August 2016

Slagelse Bryghus – Poulsbjerg Bryggeriet

Slagelse Bryghus blev opført i 1851 af Ole Pedersen og fik navnet Poulsbjerg. Gaden ud til Poulsbjerg fik navnet Poulsbjergvej 8senere Ingemannsvej).

Bryggeriets produkter var kendt som meget fine og kendt over store dele af Sjælland.

Bryggeriet producerede både øl, sodavand og andre læskedrikke og blev en stor arbejdsplads. Til bryggeriet var der også tilknyttet hestedrevne ølvogne til varelevering i og udenfor Slagelse by.

Bryggeriets bygninger blev snart forældede og uden mulighed for at sikre en rentabel produktion måtte bryggeriet i 1963 lukke ned.

Poul Hansen, januar 2018

Tegning af Slagelse Bryghus’ vogn ved Håndværkerfesten 1890.
Slagelse Bryghus. Bryggeriet  Poulsbjerg. ca. 1890-1910.

Slagelse Andels Svineslagteri

Slagelse Andels Svineslagteri blev etableret i 1888 på initiativ af omegnens landmænd. I de første år slagtedes ca. 28.000 svin om året, senere blev op til 31.000 svin.

Disse tal berettigede slagteriets eksistens som bindeled mellem byen og landets erhverv.

Slagteriet har løbende moderniseret bygninger og arbejdsgange og var en af byens største arbejdspladser.

Pga. de almindelige rationaliserings- og monopoliseringstendenser i fødevareindustrien blev slagteriet opkøbt af Danish Crown i 1995. Produktionen blev flyttes til Danish Crowns store slagterinlæg ved Ringsted og produktionen i Slagelse stoppede helt da også kreaturslagteriet et par år senere også lukkede.

Se Arkivfond A1212 i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med bl.a. forhandlingsprotokoller fra 1888-1927;1934-1953 og 422 bind med diverse protokoller, herunder regnskab.

Poul Hansen, november 2017

Fra kreaturslagteriet i 1950erne.

Rude Andelsmejeri

Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957.
I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand.
11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer.
29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn.
Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer.
Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp.
C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug.
I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport.
På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen.
I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde.
Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel.
Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957.
Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost.
Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
 

Formænd: 
Andreas Nielsen Venslev opstart
Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912
Villum Madsen Venslev 1912-1934
P. Sejersbøl 1934-1938
Emil Jørgensen 1938- 1942
Herman Andersen 1942-1957

Mejeribestyrere:
N.P. Sørensen 1901-1908
R. Sønderskov 1908-1914
Mads Bruun Nielsen 1914-1951
Aksel Svare 1952- 1957
 

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Rude Andelsmejeri ca. 1915
Mejeribestyrer Bruun og frue samt mejerielev Juul Andersen ca. 1915