I Slagelses sydlige udkant ligger Idagård, som i 1800 blev udskilt fra Antvorskov og Falkensteen.
Den daværende ejer, Constantin Bruun, havde fire børn, som alle fik en gård opkaldt efter sig: Idagård, Charlottedal, Augustdal og Carlsgård.
Op igennem årene havde Idagård flere ejere som drev traditionelt landbrug. i 1917 solgte skovridder Spandets enke Idagård til frøavler Jens Hvidberg, der gerne ville have en større gård til avlsforsøg. i 1941 overdrog Jens Hvidberg Idagård til en fond, der bærer gårdens navn, og fortsat ejer gården.
Det var Jens Hvidbergs ønske, at gården skulle være et lærested og forgangslandsbrug for frøavl. Igennem årene har over 300 landvæsenselever fået en grundig oplæring på gården.
Efterhånden som den bymæssige bebyggelse bredte sig og omkransede gården blev Idagårds dyrkningsareal indskrænket betragteligt og fondens aktiviteter måtte tilpasses tilsvarende.
Gårdejer Hans Frandsen kom i sommeren 1867 til Gudum, hvor han havde købt en gård på 120 tønder land i Gudum by. Året efter byggede han Enggården, der lå midt i den jord, der tilhørte gården. Hans Frandsen var en meget driftig mand, der på mange områder kom til at præge Gudum og livet i området.
I 1883 oprettede han et lille mejeri i Enggårdens sydlige længe. Der blev opført en dampskorsten, der ledte røgen fra den opretstående dampkedel væk. Samtidig blev der installeret en 2-hestes dampmaskine, der kunne trække en lille centrifuge af mærket B&W. Endelig blev der opstillet en kærne. Det var tilstrækkelig til at kunne behandle mælken fra Frandsens egen gård samt en nabogård.
Til at drive mejeriet var der i 1890 ansat en mejerist og en mejerske: Niels Christian Nielsen på 22 år og Emma Boline Hansen på 20 år.
Gudum Andelsmejeri
På den nærliggende Frisbjerggård var Jens Peter Nielsen, født 1854, efter et højskoleophold blevet interesseret i andelsmejeritanken. I landsbyerne rundt om Gudum (Årslev, Hallelev og Nordrup) var der oprettet andelsmejerier i 1887 og 1888, så andelsideen var velkendt på nabogårdene tæt ved Gudum.
På Jens Peter Nielsens initiativ blev der sat gang i at etablere et andelsmejeri i Gudum. Opslutningen om projektet var så stor, at man besluttede at købe en parcel, matrikel 7c, af Leragergård og opføre et andelsmejeri ved landevejen.
I forsikringsprotokollen fra efteråret 1893 beskrives det nye andelsmejeri i detaljer: Bygningen bestod af beboelse på 5 værelser i den sydlige ende og mejeri med åben perron mod øst ud mod landevejen, samt en 16 meter høj, firkantet skorsten mod nord. Mejeriinventaret bestod af en 6-hestes kulfyret dampkedel, en 4-hestes dampmaskine, en dobbeltløbet trykpumpe, en træbeholder til varmt vand, en B&W centrifuge, en Alfa Laval centrifuge, en mælkepumpe, en forvarmer til sødmælk, to egekærner, en vingepumpe til kærnemælk, et pasteurapparat, et kar til sødmælk, et kar til skummetmælk og en smøræltemaskine. På loftet var anbragt en beholder til koldt vand. Dertil kom et ishus, der kunne rumme 140 kubikmeter, og smørlager i vestre side mod syd. Bag bygningen mod vest var opført en hestestald, en vognport og latriner. Det var firmaet Alliance i Slagelse, der havde leveret mejeriinventaret. En artetisk brønd på 70 meter sørgede for vandforsyningen.
I starten var der 49 leverandører med 245 køer. I 1915 var der 85 leverandører med 480 køer. I 1930 var der 64 leverandører med et uændret antal malkekøer.
Mejeriet havde i 1915 telefon Slagelse 361.Det blev senere ændret til Sønderup Central med nummeret Sønderup 13.
Mejeriet blev udvidet i 1926 og fik samtidig fornyet maskineriet med nye kærner og kedel. Der blev udelukkende produceret smør og mælk. I 1930 lå smørproduktionen på 59 tons.
Blandt de store leverandører i 1930 kan nævnes Enggården i Gudum med 35 malkekøer, Frisbjerggård i Gudum med 27 malkekøer, Gudumgård i Gudum med 45 malkekøer, Leragergård i Gudum med 24 malkekøer, Ågården i Skovse med 22 malkekøer og Hyllerødgård i Årslev med 30 malkekøer. Der var således også leverandører uden for det lille Gudum sogn.
Formænd
Mejeriets første formand blev naturligt nok Jens Peter Nielsen fra Frisbjerggård. Han var formand frem til 1914. Han blev afløst af gårdejer N. Kristensen, der var formand et enkelt år. Derefter blev Enggårdens nye ejer Lars Frandsen formand. Han havde nogle år efter andelsmejeriets start lukket sit eget mejeri og tilmeldt sig andelsmejeriet.
Mejeribestyrere
Niels Christian Nielsen var formentlig den første mejeribestyrer på andelsmejeriet. Han havde tidligere været ansat på Enggårdens mejeri. I 1898 blev han afløst af Niels Hansen, der var på posten nogle få år, indtil Jens Peter Petersen, født i 1875, blev ansat. I 1906 var der foruden mejeribestyreren ansat to mejerister, nemlig Karl Vilhelm Christensen og Peter Poulsen.
Jens Peter Petersen var mejeribestyrer frem til 1941, hvor han blev afløst af Carl Åge Nielsen, født i 1907.
Efter besættelsestiden blev det vanskelige tider for mælkeproducenter generelt. I Gudum blev man også nødt til at se de nye tider i øjnene. Stigende lønninger til landbrugsmedarbejdere, omlægning af driftsformer og mekanisering af den daglige drift var med til at ændre dagligdagen hos de mange store og små leverandører.
Gudum Andelsmejeri ophørte sin virksomhed i slutningen af 1952.
Nogle leverandører søgte til nabomejerierne, men også her var det kun et spørgsmål om tid, før de alle lukkede.
Bygningen, der rummede Gudum Andelsmejeri, ses stadig på Nykøbing Landevej 7.
Uddrag af første referat i Andelsmejeriet “Godthaab”s forhandlingsprotokol fra 1886: Lørdag den 3. april 1886 afholdtes generalforsamling på Hotel Skandinavien i Skælskør. Der var mødt ca. 40 andelshavere. Følgende sager forhandledes: 1) Udvalget (der arbejdede med oprettelse af et andelsmejeri ved Skælskør) redegjorde for dets virksomhed. Det fremgik af tegningslisten, at der til dato var tegnet 435 køer af 57 andelshavere, og foretagendet skulle således efter vedtægterne sættes i gang. 2) Vedtægterne blev oplæst. Det blev vedtaget, at de andelshavere, der havde solgt deres mejeriprodukter til en bestemt tid, blev fritaget for at levere deres mælk, indtil de var løst fra deres forpligtigelser. Ligeledes blev det vedtaget at kalde andelsmejeriet for “Godthaab”. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til på bedste måde at ordne byggeforetagendet og anlægget. Det vedtoges, at kassereren kautionerede med alle sine ejendele og derefter bestyrelsen efter princippet – En for alle og alle for en. 3)Valgt til bestyrelsen blev: Gårdmændene Christian Hansen, Magleby, A. Frederik Nielsen, Østerhoved, Hans Hansen, Fårentofte, Christen Jensen, Smidstrup, Hans Madsen, Eggeslevmagle, Carl Verdich, Tystofte og lærer Harald Plesner, Smidstrup. Lærer Plesner valgtes også til regnskabsfører. Til revisorer blev valgt sognefoged Peder Holgersen, Ravnemark og lærer Chr. Knudsen, Stigsnæs. 4)En køreplan for mælkevognene blev fremlagt og vedtaget. 5)Til formand og kasserer valgte bestyrelsen gårdmand Carl Verdich, Tystofte.
På et bestyrelsesmøde den 14.april 1886 blev det besluttet at opslå pladsen som mejeribestyrer, eventuelt til besættelse den 1. juli dette år. Det blev også besluttet at indkøbe 4 mælketransportvogne, 120 mælkejunger samt at udbyde mælkekørslen. Ligeledes vedtog man at købe 2 byggepladser ved vejen fra Skælskør til Tjæreby. Den 8. maj 1886 blev det vedtaget at ansætte mejerist C. Drost, Herning som mejeribestyrer fra 1. august 1886, og at ansætte mejerske Marie Jensen, Hofmansgave Fyn fra samme dato.
Andelsmejeriet “Godthaab”s 103 leverandører på Stigsnæs udmeldte sig samlet af mejeriet i oktober 1910. De havde allerede den 17. september afholdt generalforsamling med det formål at få opført et andelsmejeri på Stigsnæs. Disse 103 leverandører med godt 600 køer startede således Stigsnæs Andelsmejeri.
I 1928-29 blev der indvejet 2.1 mill. kg. sød mælk, 149.507 kg. mælk og fløde blev solgt i Skælskør by. Der blev produceret 79.480 kg. smør, de 1411 kg. blev solgt på mejeriet, 9487 kg. i byen og resten til grossist. Mejeriet producerede ikke ost. “Godthaab” havde i 1931 100 leverandører med i alt 690 køer, heraf 2 med over 20 køer og 50 med 4 køer eller derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Laurits Knudsen, 2 mejerister, 1 elev, 1 vejer og kontrollør samt 9 kuske.
Andelsmejeriet “Godthaab” gennemgik i 1937-38 en omfattende ombygning og udvidelse, hvorefter mejeriet fremstod som en stor smuk funkisbygning. Ombygningen blev indviet den 10. juni 1938 og mejeriet blev fremvist af ingeniør Hyttel fra De danske Mejeriers Maskinfabrik. I forevisningen deltog Skælskør byråd, sundhedskommissionen, politimesteren, dyrlæge, presse, håndværkere og mejeriets bestyrelse. Det nye “Godthaab” var et af Danmarks mest moderne mejerier. Mælk til smør og konsummælk blev behandlet adskilt, så man kunne opnå det bedste resultat for begge dele. Ombygningen var budgetteret til 128.000 kr., og der var kun meget små overskridelser.
Om aftenen fejrede man indvielsen med en vellykket festmiddag i Skælskør Lystskov, cirka 150 andelshavere og gæster deltog. Efter middagen talte formanden gårdejer Hans Christian Nielsen, mejeribestyrer Knudsen, borgmester Langkjær og flere andre. Efter kaffen sluttede dagen med dans til tonerne af Kay Jacobsens Orkester.
Da Espe Gods i 1952 lukkede deres privatmejeri “Skælskør Mælkeforsyning”, købte “Godthaab” detailsalget. “Godthaab” fortsatte med detailsalgsvogne kørende i byen og mejeriudsalg på Svanetorvet 2 i Skælskør. Espe Gods leverede så deres mælk til “Godthaab”, indtil godset solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne.
I 1960 havde “Godthaab” 38 leverandører med 1.159.000 kg. mælk. Foruden mejeribestyrer Knud E. Jensen beskæftigede mejeriet 2 mejerister.
Udviklingen i landbruget med flere kvægløse bedrifter førte i 1960-erne til lukning af flere andelsmejerier. På Skælskøregnen blev det i flere tilfælde “Godthaab”, der overtog mælken. Stigsnæs Andelsmejeri blev nedlagt i 1964, og mælken blev herefter leveret til “Godthaab”. Samme år lukkede Boeslunde Andelsmejeri her delte leverandørene sig geografisk mellem Vemmelev Andelsmejeri og “Godthaab”. På Omø lukkede andelsmejeriet i 1966, og mælken blev fremover leveret til “Godthaab”. Da “Godthaab” blev en del af Øernes Konsummælk-Selskab (ØKS), blev der fordelingscentral i mejeribygningerne på Næstvedvej. I 1977 blev fordelingscentralen nedlagt og virksomhedens aktiviteter overflyttet til Slagelse. Der var 10 ansatte på fordelingscentralen, bestyrer Knud E. Jensen, 7 chauffører og 2 mand på lageret. De fik alle arbejde på ØKS i Slagelse.
Mejeribygningerne blev solgt, og der blev indrettet møbelforretning i dem. Senere var der en ejendomsmægler på adressen Næstvedvej 7, 4230 Skælskør.
Formænd: Gårdmand Carl Verdich Tystofte 1886 – 1888 Gårdejer Christian Hansen Magleby 1888 – 1893 Gårdejer Mads Nielsen Østerhoved 1893 – 1902 Formand 1902-1096 vides ikke på grund af manglende forhandlingsprotokol Gårdejer Morten Peter Hansen Mindeshoved 1906 – 1910 Møller Lars Peder Christiansen Magleby 1910 – 1919 Gårdejer Hans Christian Nielsen Smidstrup 1919 – 1946 Gårdejer Ejner Jensen Hesselby fra 1957 –
Mejeribestyrere: C. Drost 1886-1888 Christian Vestergaard 1888-1903 Gregers Berndorff Jørgensen 1903-1914 Laurits Nielsen Knudsen 1914 – 1946 Knud E. Jensen fra 1958
JENS NYVANG ANDERSEN. 1.1. 2014
Mejeriets personale, en byvogn og en landvogn fotograferet foran mejeriet ved 60 års jubilæet i 1946. Mejeriet blev i 1937-38 ombygget i funkisstil
Frellsen Chokolade blev stiftet i 1897 af Julius Muldorff Frellsen (1867-1942).
Virksomheden lå i begyndelsen i Slagelse og producerede de første mange år bolsjer. I 1940erne blev bolsjekogeriet erstattet med en chokoladevarefabrik, som i 1970erne blev udvidet med en egenproduktion af flødeboller. I 1960erne udvidede Frellsen med egen import af kaffe.
Virksomhedens vækst førte til at man flyttede produktionen fra de små rammer i Slagelse til Roskilde, hvor der også blev oprettet hovedsæde og administration.
Både kaffe og chokolade sælges både igennem Frellsens 39 butikker og til ca. 7000 virksomheder, restauranter og hoteller.
