Etableringen af et skibsværft på Halsskov ved de nuværende bebyggede arealer på Søvænget og Værftet faldt sammen med de store forventninger, der var knyttet til skibsværftindustrien efter de enorme tonnagetab under 1. verdenskrig (1914-18).

Men denne branche blev hårdt ramt af de manglende leverancer – ikke alene under krigen men også umiddelbart efter krigen, da de råstofproducerende lande i første omgang sørgede for deres egne industriers behov.

Materialemangel var dog ikke den eneste forklaring til den hjemlige værftindustris problemer. På enkelte værfter blev der spekuleret i en grad, der var helt uansvarlig.

Og desværre for Vulcanværftet i Korsør var det en af de arbejdspladser, som var indblandet i ren spekulation og uholdbare veksler på fremtiden.

Ingeniør Henckel

Vulcanværftets historie begyndte i Kalundborg, hvor den foretagsomme ingeniør Valdemar Henckel i 1916 dannede et aktieselskab, Kalundborg Jernskibsværft.

Allerede før værftet i Kalundborg var anlagt havde Henckel indgået kontrakter med norske redere på bygning af flere skibe, og det var da også kritiske røster fra norske skibsrederkredse, der i 1917 rejste en pressestorm. En norsk avis advarede flere gange mod at lade bygge skibe i Kalundborg, da der ikke en gang var spor af noget skibsværft.

Men værftet kom i gang, og i oktober 1918 havde man den første stabelafløbning. Ved årsskiftet 1918/19 kunne værftet fremvise en svulmende ordrebog med 40 byggenumre for norsk regning, men kun få nåede at blive bygget, inden værftet, sammen med andre af Henckels foretagender, faldt sammen som et korthus.

Under afhøringerne i forbindelse med Vulcans likvidation i 1922 opridsedes historien om værftets oprindelse.

Henckel havde tilfældigt i januar 1918 mødt en bekendt fra Korsør på færgen. Han havde fortalt Henckel, at Kalundborg var et dårligt sted for et værft da Korsør havde den bedste havn i Storebælt.

Mødet var resulteret i, at Henckel i begyndelsen af marts 1918 købte en grund på 3,5 tdr. land nord for Lygtebakken. To måneder efter dette køb tegnede et Henckel-foretagende damskibsselskabet ”Frederiksstad Damp A/S” i Norge, aktier på 4 skibe til levering i løbet af 1920 fra Vulcanværftet – uden at der var noget værft at bygge af det navn …

Først i juni 1918 blev de indledende jordarbejder udbudt i licitation.

Norsk kritik

Det varede da heller ikke længe, inden den norske presse igen rettede kritik mod et af Henckels foretagender – i dette tilfælde værftet i Korsør – ”den energiske ingeniør burde forandre sine metoder derhen, at han i fremtiden først bygger værfterne og derefter kontraherer Bygning af skibe …”, skrev Norges Handels- og Sjøfartstidende iflg. Børsen.

Nordmændene mente, at det lugtede af ”kontraktrytteri”, hvorved den ene kontrakts opfyldelse er afhængig af de efterfølgende kontrakters afslutning.

I september 1918 holdt Vulcan generalforsamling i København, hvor bl.a. fabrikant Groesmeyer, sadelmager Sibbern og sagfører Vognsen, alle Korsør valgtes ind i bestyrelsen (Groesmeyer meldte sig hurtigt ud af foretagendet, da han ikke mente at kunne få indsigt i værftets økonomi).

På generalforsamlingen blev det oplyst, at værftet havde kontrakt på bygning af 9 skibs til en samlet sum af 6,5 millioner kroner, men man havde endnu ingen beddinger at bygge dem på. De ventedes først færdige til nytår 1919.

Stabelafløbning på Vulcan

Først i løbet af sommeren 1920 kunne man i Korsør se, at der var udsigt til at Vulcan-værftet skulle bygge et skib. Den 8. august 1920 skrev Korsør Avis, at en slæbedamper var indgået med en lægter fra Kalundborg med materialer til værftet i Korsør.

Materialerne skulle benyttes ved bygningen af et 1000 tons stort dampskib ”Niels” til Kalundborg Damskibsselskab, der sammen med Kalundborg Værft også ejedes af Henckel.

På bedding nr. 2 var spanterne rejst til et andet dampskib på 750 tons til samme selskab.

Stabelafløbningen fandt sted den 13. september 1920, og efter søsætningen førtes ”Niels” – eller skroget heraf – til Kalundborg værft, hvor skibets motor og rigning skulle montres, samt alt snedkerarbejde udføres.

Truende skyer siden værftets start havde der i pressen været rumlerier om Henckel foretagendernes soliditet, og i begyndelsen af 1921 blev disse gisninger til vished.

Kalundborg og Omegns Bank, der ligesom Kalundborg Skibsværft, var i hænderne på Henckel, standsede sine betalinger. Årsagen hertil var de meget store udbetalinger, banken havde foretaget til skibsværftet i Kalundborg. Men i Korsør afviste Vulcans ledelse, at man ville blive berørt af problemerne i Kalundborg.

Værftet kunne i øvrigt snart søsætte sit skib nr. 2, damperen ”Marie” på 750 tons. Stabelafløbningen foregik ikke uden problemer: Bugserbåden gik på grund, en wire fra ”Marie” satte sig fast, fru Henckels champagneflaske ville ikke knuses, ”Marie” løb på grund og til slut sprang trossen under ”Maries” bugsering ind i Noret, hvor damperen skulle færdiggøres.

Dette varslede ikke godt for Vulcans fremtid, og det tredje skib, man havde på bedding, var foreløbig lagt i mølposen.

I juli 1921 erklærede Kalundborg Bank sig konkurs og en måned senere likviderede Kalundborg Dampskibsselskab, begge ledet af Henckel og næsten identiske bestyrelser. Kort tid efter blev Henckel arresteret, og et af anklagepunkterne var, at han havde modtaget 19.000 kroner i provision for damperen ”Niels”, trods forbud mod, at modtog provision for nybygninger.

Vulcan likviderer

Næsten samtidig med Henckels fængsling afholdt Vulcanværftet en bedrøvelig generalforsamling: Ingen regnskaber at fremlægge og man skyldte et stort beløb til Kalundborg Skibsværft. Generalforsamlingen ønskede, at værftet skulle likvidere, men man måtte konstatere, at generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig.

Ved ekstraordinær samling den 7. februar 1922 likviderede værftet i Korsør.

Under forhørene af Henckel om Vulcanværftet fremgik det, at man havde haft nogle fantastiske visioner med værftet i Korsør. Der skulle have været ansat 900 mand, som ville kunne producere 40.000 – 50.000 tons pr. år, og desuden havde man håbet at kunne få reparationsarbejde hos DSB.

Men kom til at gå anderledes – værftets sidste skib ”Kamma”, blev bygget af likvidationskomiteen og efter stabelafløbningen den 11. august 1922 bugseredes skroget til Køge for at blive monteret.

I dag er arealerne ved det tidligere skibsværft omdannet til beboelseskvarter, og i den tidligere værkstedsbygning, der på første sal rummedes spanteloftet, er der i dag indrettet en beboelsesejendom.

Som en anden udløber af Vulcanværftet oprettedes der en byggeforening med samme navn som værftet i 1919. I løbet af dette år begyndte foreningen opførelsen af 6 dobbelthuse med 24 lejligheder på Vulcanvej ved Nyvej. Disse boliger blev opført for at trække arbejdskraft til værftet. Det var en måde, der i den periode var almindelig blandt landets værfter, hvor man konkurrerede om den bedste arbejdskraft.

Fra: ”Korsør Havn og søfarts historie 1790-1939”, udgivet af Museumsforeningen i Korsør ved P. J. Bell, 1984

Kilder og litteratur:
Korsør Avis 1918-1922

Kildesamling fra daværende Erhvervsarkivet (nuværende Rigsarkivet) vedr. Vulcanværftet

Særtryk af Børsen, juni 1921.