Vilhelm Melgaard (1886-1955), borgmester 1927-1952

Vilhelm Melgaard blev født i Skive, som søn af en bødker. Efter konfirmationen, rejste han i 1905 til København, hvor han blev uddannet maskinarbejder og meldte sig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, hvor han blev valgt som formand 1905-1906.

Efter at havde arbejdet som lokalredaktør i Nykøbing Sjælland, kom han til Slagelse for at arbejde som journalist ved Vestsjællands Socialdemokrat. Her var han med til at oprette Arbejdernes Andelsbageri i 1912, og overtog i 1919 rollen som redaktør for Vestsjællands Socialdemokrat fra H.P. Hansen.

I 1925 blev Melgaard medlem af Slagelse byråd for Socialdemokratiet, hvorefter han efterfulgte H.P. Hansen som borgmester i 1927.

Under besættelsen stod Melgaard for intense forhandlinger med den tyske besættelsesmagt, om den tyske værnemagts opførsel og særligt omkring soldaternes marchsange i bymidten. Han sagde ofte besættelsesmagten imod og kæmpede for at holde ro og orden i byen. Han havde tætte forbindelser til modstandsbevægelsen og forsøgte at få anholdte modstandsfolk løsladt. Trods gentagne trusler mod sin personlige sikkerhed, klarede han sig igennem hele krigen som borgmester. 

Melgaard førte dagbog under hele besættelsesperioden. Som historisk kilde giver den et uvurderligt indblik i Slagelses politiske styring under Anden Verdenskrig. 

Besættelsestidens pres, fik helbredsmæssige konsekvenser for Melgaard, og han trak sig tilbage i 1953, får at dø kort tid efter i 1955.

Link til registerposten vedr. embedsjournalen fra besættelsestiden, arkivfond A1062: https://arkiv.dk/vis/23080

Link til registerpost vedr. maleri af borgmester Melgaard, tegning T62: https://arkiv.dk/vis/7055730

Jakob Rønn Ingvardsen 01-07-2025

Udgivet i Personer.