Trelleborg friskole er beliggende i landsbyen Hejninge, ca. 4 kilometer vest for Slagelse. Skolen er opstået af ”ruinerne” af den gamle Hejninge skole, som blev nedlagt som folkeskole i 1969. I årene mellem mellem 1969 og 2002 var skole privat beboelse.
Det var 3 lærere, som fik ideen og lysten til at starte en friskole, hvor de selv mere eller mindre kunne føre deres egne ideer ud i livet.
Man havde i nogen tid kigget sig, efter hvor der var mulighed for at føre tankerne ud i livet.
I 2001 blev den gamle skole i Hejninge sat til salg. Skolen blev købt, og nu var grunden lagt til en ny skole.
Arbejdet med at sætte skolen i stand blev gjort i vinteren og foråret 2002. De første elever blev indskrevet og ved skoleeårets begyndelse august 2002, var 25 elever klar til skolestart på den nye skole.
Skolen har pt. ca. 170 elever og ca. 15 lærere (2007) og er beliggende Strandvejen 121.
Poul Hansen, november 2017