Flådestation Korsør

Besluttet: April 1953 Første spadestik: 1957
Taget i drift: Den 2. maj 1960
Geografisk område: Flådestationen i Korsør, Flådedepot Noret, Brændstofdepot ved Søskær Mose.

Flådestation Korsør er beliggende ved Storebælt, der er et af de væsentligste trafikknudepunkter i Danmark. Beslutningen om at der skulle placeres en Flådestation blev i forbindelse med genoprustningen af Danmark efter afslutningen af Anden Verdenskrig og Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949.

I forbindelse med genopbygningen af det danske forsvar arbejdede man under mantraet ”Aldrig mere 9. april” hvilket betød at landet ikke, igen, skulle kunne lægges ned med ét slag fra en fjendtlig magt. Fra politisk side besluttede man derfor at Danmark skulle deles op i en række forsvarsregioner og marinedistrikter. Det blev besluttet at kommandocenteret for Storebælts Marinedistrikt skulle placeres i forbindelse med den kommende flådestation i Korsør.

Den endelige beslutning om at om at bygge en flådestation ved Korsør blev taget i august 1953. Den kommende flådestation var planlagt til at være en forsyningsstation hvor flådens fartøjer kunne blive udrustet med ammunition og andre forsyninger inden de sejlede ud på opgaver i de danske bælter. Flådestationen blev også udpeget som omdrejningspunktet for minerydningsindsatsen i de danske bælter hvor krigsførende lande gennem to verdenskrige havde efterladt tusindvis af miner i blandt andet Storebælt.

Korsør blev valgt som stedet for den nye flådestation, blandt andet på grund af placeringen og den historiske rolle som overfartssted over Storebælt. Den tyske besættelsesmagt havde deslige anvendt Korsør som tankplads for blandt andet motortorpedobåde og minelæggere hvorfor der var blevet efterladt en række anlæg som uden problemer ville kunne integreres i en kommende flådestation.

Byggeriet af Flådestationen blev i igangsat i 1957 efter endelig finansiering hvor den danske stat betalte 50% af omkostningerne og NATOs infrastrukturprogram betalte de resterende 50%.

Ved etableringen af flådestationen blev dele af Korsør Fæstning inddraget som en del af det militære område, da Christian IV’ store magasinbygning, opført i starten af 1600-tallet, skulle anvendes som henholdsvis beklædnings- og forplejningsmagasin.

Den 2. maj 1960 blev flådestationen officielt indviet. I 1962 blev flådestationen placeret som en vigtig brik i Forsvaret af Danmark, da NATO samme år oprettede NATO Allied Forces Baltic Approaches, på dansk: Enhedskommandoen. Dette nye samarbejde betød at forsvaret af Danmark og Europa var rykket frem til Østersøen og de danske stræder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 lukkede fik Korsør Flådestation en fast belægning af fartøjer i forbindelse med udflytningen fra Holmen.

Enheder placeret på Flådestation Korsør i 2020
3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen: F361 Iver Huitfeldt, F362 Peter Willemoes og F363 Niels Juel.
6 patruljefartøjer af Diana-klassen: P520 Diana, P521 Freja, P522 Havfruen, P523 Najaden, P524 Nymfen og P525 Rota.
1 miljøskib af Supply-klassen: A561 Gunnar Seidenfaden.
1 miljøskib af Seatruck-klassen: A563 Marie-Miljø.
1 miljøskib af Miljø-klassen: Y341 Miljø 103.
1 Marinehjemmeværnsfartøj af MHV 800-klassen: MHV 813 Baunen.

Arkivalier
Rigsarkivet, Den Skandinaviske Forsvarskommites Betænkning, Marinestaben (1948-1949) 0008+B06
Flådestation Korsør, Sylowsvej Korsør, A7033 https://arkiv.dk/vis/306600

Litteratur

Bogason, Peter, Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, Snorres Forlag 2016
Dannerfjord, P.M, Den danske flåde og krigsteoretikerne, i: Tidsskrift for søvæsen 1999
DIIS: Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, København: Dansk Institut for Internationale Studier 2005, bind 1.
Forsvarsministeriet, Plan for udflytningen fra Holmen, Forsvarsministeriet, 1989
Hansen, Peer Henrik, Langelandsfortet og overvågningen af Storebælt, i Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, red: Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen, Martin Jespersen, Kulturstyrelsen 2014
Hansen, Flemming, Luckow, Ulirk, Korsør og Flåden, Korsør Kommune 2005
Hansen, Per Henrik, Knytnæven mod Øst – Langelandsfortet, 2013
Hedegaard Hyttel, Nikolaj: Kampen om Storebælt – kold krig på Sjællands vestlige kyst, i: Chakten 2019/nr. 4 og 2020/nr. 1

Billeder

Billeder fra Flådestationen i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=flådestation*&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&page=1

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 25-05-2020


Søndermarkskolen (1973-)

Byskov Alle 41

Omkring 1970 begyndte en voldsom udbygning af den østlige del af Slagelse by. Den ene boligblok efter den anden skød i vejret. Presset på de eksisterende skoler blev stort. Derfor besluttede byrådet at opføre en ny skole i området. Den blev navngivet Søndermarkskolen, og efter megen diskussion blev det vedtaget, at den skulle bygget med teglsten. Det blev en skole i et plan med flere skolegårde, samt en nyanlagt sportsplads. De første elever begyndte på skolen i 1973.

I dag rummer skolen 550 elever fra 0. til 9. klasse. Søndermarkshallen ligger tæt op til skolen og sikrer et rigt sportsliv for eleverne.

Knud B.  Rasmussen, november 2017

Sønderup Friskole (1875 – 1946)

Årslevvej 19

Sønderup Friskole startede oprindeligt hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum. Her fik Hans Frandsen hjemmeundervist sine børn tre dage om ugen af Niels Sørensen, der også havde undervisning i Tyvelse lige på den anden side af Gudum å.

Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fn. Herfra kendte han til de grundvigsk-koldske skoletanker, som han foretrak fremfor den undervisning, der på det tidspunkt foregik i den lokale Gudum Skole.

I 1875 besluttede Hans Frandsen at opføre en skolebygning i Sønderup på den adresse, der i dag er kendt som Årslevvej 19. Pastor Rønne, der var præst i Sønderup, støttede den nye skole ved at leje sig ind for at holde foredrag.

Niels Sørensen blev ansat som lærer i de første år i den nye skole. I 1878 kom Kristen Rasmussen til som lærer. Han var krigsveteran fra 1864. Han blev på skolen frem til 1892. Han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter fulgte Jensine Jensen, Karen Mortensen, Karen Nielsen, Astrid Mortensen, Maria Augusta Greve, Ragnhild Kjær, Johannes Westh og Kristine Madsen.

Kristine Madsen i klasselokalet, 1945

Elevtallet nåede aldrig over 20, men tanken om en friskole har levet videre på samme måde, som det har gjort sig gældende i nabosognet Nordrup, hvor Skaftelev Friskole lå i samme periode.

Sønderup Friskole måtte lukke i 1946. Elevtallet blev så lavt, at det ikke kunne lade sig gøre økonomisk at drive den videre.

Bygningen ligger der stadig, ligesom Årslevvej 17, som Kristen Rasmussen opførte som et lille boelsted, da han stoppede som lærer. Han døde i 1928.

Sønderup Friskole til venstre. Husmandsstedet til højre blev opført af Kristian Rasmussen. Foto fra 1938.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Knud Bruun Rasmussen, november 2017, red. 11. marts 2020

Links
Andre billeder fra Sønderup Friskole, Slagelse Stads- og Lokalarkiv: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=S%C3%B8nderup+friskole&valgtearkiverids=9

Sønderup Friskole

Sønderup Friskole havde sin oprindelse hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum, hvor han lod sine børn hjemmeundervise af Niels Sørensen, der kom fra Tyvelse, hvor han også havde undervisning.
Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fyn. Her var det de grundtvigske skoletanker, der overbevisende blev udført af Christen Kold. Det var disse skoleideer, som Frandsen tog med sig fra Fyn.
I 1875 blev der oprettet en egentlig skole i Årslev tæt ved landevejen til Slagelse. Det var først og fremmest Hans Frandsen og pastor Rønne i Sønderup, der stod bag friskolen. Niels Sørensen var lærer i de første år. I 1878 kom Kristian Rasmussen til som lærer, hvorefter der blev opført en egentlig skolebygning, som stadig findes på Årslevvej 17.
Kristian Rasmussen fortsatte som lærer frem til 1892, hvor han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter kom der en lang stribe af lærerinder frem til skolens lukning i 1946.
På Sønderup Kirkegård findes stadig friskolelærer Kristian Rasmussens gravsted.
Elevtallet nåede op på omkring 20 i alle årene. Eleverne kom fra de nærmeste landsbyer.
Tilgangen til skolen ebbede ud under 2. Verdenskrig. Økonomien kunne ikke længere bære en fortsat drift, så bestyrelsen måtte ved årsskiftet 1945-46 tage den tunge beslutning at lukke skolen.
De tilbageværende elever søgte derefter de lokale kommuneskoler, først og fremmest Sønderup Skole.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Specialskoler i Slagelse

I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.

På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.

Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.

Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.

På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.

Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.

Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.

Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.

Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup – Ottestrup Centralskole (1956 – 1991)

Ottestrupvej 11

Sorterup – Ottestrup Centralskole blev indviet 10. januar 1956. Dermed samledes begge sognes skolesøgende børn på et sted i de dengang moderne bygninger.

I tilknytning til skolen blev der opført lærerboliger og en bolig for pedellen, der nu indgik som et naturligt led i skolens dagligdag. Indtil da havde det været lærerens opgave at tænde op i kakkelovnene i de enkelte klasselokaler ude på de gamle skoler. Ligesom andre centralskoler fra 50-erne blev skolen indrettet med skolekøkken, gymnastiksal, sløjdsal og kantine.

Skolen havde i 1968 137 elever og seks lærere. Ved strukturtilpasningen i 1991 blev skolen lukket og skoledistriktet lagt sammen med Hallelevskolens distrikt. Derefter søgte børnene fra området til den ”nye” Vestermose Skole, og et skolebusnet blev oprettet for at transportere eleverne den lange vej til Hallelev (Vestermose Skole).

Skolebygningen fungerer i dag som produktionsskole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Sorterup – Ottestrup Centralskole, ca. 1950

Undervisningsplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

A.

Undervisningen er fælles for drenge og piger.

B.

 I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.

I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.

C.

Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.

D.

hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.

Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.

Religion 3 timer i begge klasser.

Regning 3 timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.

Sang 1 time i begge klasser.

I alt ugentlig 18 timer.

pogeskolerne undervises i:

Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.

Religion 4 halve timer i begge klasser.

Skrivning 2 timer i begge klasser.

Regning 6 halve timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.

Sang 2 halve timer i begge klasser.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Skoleplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Sorterup Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.

Næsby Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.

Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Vedbysønder Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.

Ottestrup Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.

Sorterup Præstegård 30. august 1899.

Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.

Skolekommissionen.

En favn svarer til 2,2 kubikmeter.

En tønde svarer til omkring 170 liter.

En kvadratalen svarer til 0,39 kvadratmeter.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Sorterup Skole (1722 – 1956)

Sorterup Kirkevej 2A

Næsbyskovvej

I Sorterup tæt ved kirken og landsbyens gadekær blev der opført en rytterskole i 1722.

Her blev der holdt skole frem til 1915, hvor der blev opført en ny skole på Næsbyskovvej, næsten midt i sognet. Den gamle, stærkt ombyggede rytterskole, ligger fortsat på det oprindelige sted, nu i privat eje.

Skolen på Næsbyskovvej fungerede frem til opførelsen af centralskolen, som Ottestrup og Sorterup var fælles om. I Sorterup sogn var der således to skoler, nemlig forskolen i Næsby ved Skoven og skolen på Næsbyskovvej.

Lærerstaben 1723-1956

Jens Josva Ejdel 1723 – 1728

Niels Guldberg 1728 – 1732

Christen Hager, student, 1732 – 1739

Ole Harboe, student, 1739 – 1787. Afgik i en alder af 80 år.

Peter Falch, 1787 – 1799

Poul Arngrimson, student, islænding 1799 – 1805

Peter Christopher Hammer, student, nordmand, 1805 – 1813

Jens Bisserup, 1813 – 1817

Peder Enevoldsen, 1817 – død 3. april 1829. Kirkesanger. Uddannet på landets første præstegårdsseminarium i Vesterborg.

Mandrup Poulsen, 1829 – 1831. Uddannet på Jonstrup.

Niels Hansen, 1831 – 1832

Anders Anthon, 1832 – 1834

C.E. Møller, 1834 – 1836

Johannes Christian Hager, født på Frederiksberg, 1836 – 1860

Jacob Christian Dippel, født i København, 1860 -1871

Laurits Peter Sommer, født i Rønne, 1871 – 1887

Orelius Olsen, født i Munkebjergby. Uddannet i Jelling. 1887  –

1905.

Valdemar Olsen, 1905 – 1909.

Anders Nielsen, 1909 – 1919.

Hans Kristian Marius Hansen, 1919 – 1946

C.R. Petersen, 1946 – 1953

Harry Olsen 1954 – 1955

Diverse vikarer indtil skolen blev lukket i januar 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017, red. maj 2018

Rytterskolen i Sorterup 1977

Slagelseskoler på udflugt

Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.

At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.

1899

I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.

1921

Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”

1940

I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”

1947

Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af   tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!

2000

I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen. 

Hans Trier, november 2017

Sønderup skoles ældste klasse i  Frederiksberg Have med lærer Anders
Gommesen, 1899.