Antvorskov Skole

Sejerøvej 1

I forlængelse af opførelsen af Søndermarkskolen blev der taget initiativ til at opføre en ny skolen i Slagelse bys sydlige ende. Østre Skole var nedslidt og behovet for en afløsning af denne meget gamle skole var helt nødvendig. Det var arkitekt Tage Corfitsen, der blev sat til at tegne den nye skole. Han havde ideerne fra Søndermarkskolen, der også var hans værk. Antvorskov Skole tog imod de første elever i 1978 og endelig indviet i august 1981. I tilknytning til skolen blev der opført en idrætshal, der blev taget i brug i forbindelse med landsstævnet i 1981. Tæt ved skolen ligger Slagelse Svømmehal.

I dag rummer skolen mere end 1000 elever, og er dermed Slagelses største skole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Antvorskov Forskole, som er beliggende lige nedenfor ruinerne af Antvorskov Slot, og tilhørende Sct. Peders sogn, blev åbnet i år 1900.

Antvorskov Forskole var den sydligst beliggende skole i Sct. Peders landsogn. Her underviste man børn fra 1.-3. klasse. Efter 3. klasse skulle børnene fortsætte i Landsgrav skole.

Bygningerne fra Antvorskov skole er bevaret og i privat eje.

 I 1956 blev Antvorskov Forskole nedlagt som kommuneskole og eleverne og læreren overført til den nye Marievangskole.

Poul Hansen, juni 2016

 I sidste halvdel af 1800-tallet blev der etableret en betalingsskole i Slottensgade. I perioden indtil 1955 var det den eneste eksamensskole i Korsør. Efterhånden blev søgningen så stor, at man oprettede eksamensskole på Korsør Byskole og i 1957 tillige på Halsskovskolen. Bygningerne i Slottensgade var efterhånden blevet så utidssvarende, at de burde nedlægges. I 1966 blev skolen nedlagt og i en kort periode blev bygningerne brugt af den endnu ikke færdigbyggede Birkemoseskole (nu Broskolen), som blev bygget på Halsskov i nærheden af den daværende Halsskov Færgehavn. Ved Birkemoseskolens ibrugtagning i 1969 blev bygningerne i Slottensgade lukket, og lokalerne blev i en periode brugt som foreningscenter. Birkemoseskolen fik ved den kommunale skoleomlægning i 2003-2004 navnet Broskolen.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014.

I 1952 blev de to små landkommuner Ørslev-Sdr. Bjerge og Holsteinborg-Venslev enige om at opføre en centralskole, som skulle indeholde 1.-7. klasse og en afdeling med 3 årgange, hvor man kunne tage præliminæreksamen og senere realeksamen.
Skolen erstattede 11 små landsbyskoler. Der blev indsat skolebusser, da børnene ikke kunne cykle den lange vej, som var op til 9-10 km.
Den kostede den nette sum af 2.700.000 kr. dog incl. 5 lærerboliger og en pedelbolig.
I 1973 blev skolen ændret til kun at tage elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse.

INGRID JØRGENSEN. 2014.

Kindertofte Skole blev opført i 1854 ved vejen mellem Sorø og Slagelse, helt centralt i det ret store sogn med omkring 500 indbyggere. Sognet dækkede de små bebyggelser Grøfte, Madslunde, Rydemark og Kindertofte med den lille kirke. Størstedelen af sognet er dækket af skov mod øst.

Skolebygningen er flere gange blevet udvidet, så den i takt med vekslende skolelove og stigende elevtal kunne eksistere helt frem til 1970, da det sognet som en del af Vestermose Kommune blev lagt sammen med Slagelse Kommune.

I 1968 havde skolen 28 elever og to lærere. Kun 6 elever var begyndt det år i skolens 1. klasse.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Keldstrup (Kelstrup) Skole blev opført i 1857 som afløser for den gamle rytterskole i Næsby. Skolen fungerede helt frem til 1956, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Stillinge Centralskole. Kelstrup Skole rummede også en lille afdeling af sognebiblioteket.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Jernbjerg Skole blev opført i 1908 og erstattede den gamle Valbygårds Skole på den anden side af vejen mod Høng.

Magnus Fritz Rune blev ansat som den første og enelærer på skolen. Han blev den eneste lærer i skolens levetid.

Nye krav fra centralt hold tvang den lille kommune Sankt Mikkels Landsogn til at bygge en helt ny centralskole syd for Lille Valby. Da denne skole blev åbnet i 1940 havde Rune nået pensionsalderen. Jernbjerg Skole lukkede som konsekvens af den større og helt moderne centralskole.

Magnus Fritz Rune havde i øvrigt mange tillidshverv i området, blandt andet som formand for hjælpekassen, formand for værgerådet samt sekretær i sognreådet. Han blev boende i sognet efter skolens lukning.

KNUD B. RASMUSSEN 10-03-2020

Luftfoto fra Sylvest Jensen: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object727999

Gudum Skole startede den 1. oktober 1854 i en nyopført bygning ved gadekæret i Gudum.
Skolebygningen rummede en skolestue og en lejlighed til læreren. Dertil kom en staldbygning til lærerens dyrehold og en latrinbygning med to latriner.
Indtil dette tidspunkt havde børnene fra Gudum sogn søgt til skolen i Sønderup. Gudum sogn er et af landets mindste sogne med blot 163 personer i 1850, og børnetallet var aldrig særlig højt. Omkring 1910 var der i alt 50 elever, hvilket var det højeste i Gudum Skoles historie.
Lærere ved Gudum Skole:
Niels Ferdinand Nielsen 1854 – 1858
Hans Thomsen Mølgård 1858 – 1895
Kristen Kr. Koudahl 1895 – 1899
C. Chr. Andersen 1899 – 1902
Hans Hedeboe 1902 – 1939
Laurits Jørgensen Jessen 1939 – 1955
Pladsen bag skolebygningen var beregnet til gymnastikplads om sommeren. Om vinteren benyttede man skolestuen til gymnastiske øvelser, indtil det nærliggende Gudum Forsamlingshus blev bygget 1906 og derefter anvendt som gymnastiksal.
Oprindelig var skolestuen udstyret med lerstampet gulv, der dog blev erstattet af et rigtigt bræddegulv i 1890. Væggene var hvidkalkede, hvilket gav en fridag til eleverne, når mureren foretog den årlige hvidtning.
Til skolen hørte også fra starten 4 tønder land, som læreren som en del af sin løn kunne dyrke. Det blev dog ændret til en fast løn omkring 1900.
Eleverne var delt i to klasser med skolegang hver anden dag. For hver klasse var der 127 skoledage om året.
Efter 2.verdenskrig gik Gudum Kommune sammen med Sønderup – Nordrup Kommune om at opføre en fælles skole i Hallelev. Denne nye skole skulle afløse samtlige gamle skoler, der herefter blev nedlagt.
Lærer Laurits Jørgensen Jessen og 28 elever fra Gudum blev overført til den nye Fællesskolen i Hallelev, der blev indviet den 4. november 1955.
Skolebygningen blev solgt til Laurits Jørgensen Jessen, der boede i den gamle skole indtil sin død i oktober 1971.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.