Kirkeskovsskolen

I 1952 blev de to små landkommuner Ørslev-Sdr. Bjerge og Holsteinborg-Venslev enige om at opføre en centralskole, som skulle indeholde 1.-7. klasse og en afdeling med 3 årgange, hvor man kunne tage præliminæreksamen og senere realeksamen.
Skolen erstattede 11 små landsbyskoler. Der blev indsat skolebusser, da børnene ikke kunne cykle den lange vej, som var op til 9-10 km.
Den kostede den nette sum af 2.700.000 kr. dog incl. 5 lærerboliger og en pedelbolig.
I 1973 blev skolen ændret til kun at tage elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse.

INGRID JØRGENSEN. 2014.

Kindertofte Skole (1854 – 1970), Kindertofte Skolevej 1

Kindertofte Skole blev opført i 1854 ved vejen mellem Sorø og Slagelse, helt centralt i det ret store sogn med omkring 500 indbyggere. Sognet dækkede de små bebyggelser Grøfte, Madslunde, Rydemark og Kindertofte med den lille kirke. Størstedelen af sognet er dækket af skov mod øst.

Skolebygningen er flere gange blevet udvidet, så den i takt med vekslende skolelove og stigende elevtal kunne eksistere helt frem til 1970, da det sognet som en del af Vestermose Kommune blev lagt sammen med Slagelse Kommune.

I 1968 havde skolen 28 elever og to lærere. Kun 6 elever var begyndt det år i skolens 1. klasse.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Kindertofte skoles elever med lærer Jens Johansen i midten af 1880erne

Keldstrup Skole (1857-1956), Gasekærvej 4

Keldstrup (Kelstrup) Skole blev opført i 1857 som afløser for den gamle rytterskole i Næsby. Skolen fungerede helt frem til 1956, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Stillinge Centralskole. Kelstrup Skole rummede også en lille afdeling af sognebiblioteket.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Kelstrup skole – elever og lærer udenfor skolen, ca. 1910-1925

Jernbjerg Skole (1908 – 1940), Kalundborgvej 96

Jernbjerg Skole blev opført i 1908 og erstattede den gamle Valbygårds Skole på den anden side af vejen mod Høng.

Jernbjerg skole sommeren 1913. På trappen lærer Magnus Fritz Rune og hustru Raks.

Magnus Fritz Rune blev ansat som den første og enelærer på skolen. Han blev den eneste lærer i skolens levetid.

Nye krav fra centralt hold tvang den lille kommune Sankt Mikkels Landsogn til at bygge en helt ny centralskole syd for Lille Valby. Da denne skole blev åbnet i 1940 havde Rune nået pensionsalderen. Jernbjerg Skole lukkede som konsekvens af den større og helt moderne centralskole.

Magnus Fritz Rune havde i øvrigt mange tillidshverv i området, blandt andet som formand for hjælpekassen, formand for værgerådet samt sekretær i sognreådet. Han blev boende i sognet efter skolens lukning.

KNUD B. RASMUSSEN 10-03-2020

Luftfoto fra Sylvest Jensen: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object727999

Idagård

I Slagelses sydlige udkant ligger Idagård, som i 1800 blev udskilt fra Antvorskov og Falkensteen.

Den daværende ejer, Constantin Bruun, havde fire børn, som alle fik en gård opkaldt efter sig: Idagård, Charlottedal, Augustdal og Carlsgård.

Op igennem årene havde Idagård flere ejere som drev traditionelt landbrug. i 1917 solgte skovridder Spandets enke Idagård til frøavler Jens Hvidberg, der gerne ville have en større gård til avlsforsøg. i 1941 overdrog Jens Hvidberg Idagård til en fond, der bærer gårdens navn, og fortsat ejer gården.

Det var Jens Hvidbergs ønske, at gården skulle være et lærested og forgangslandsbrug for frøavl. Igennem årene har over 300 landvæsenselever fået en grundig oplæring på gården.

Efterhånden som den bymæssige bebyggelse bredte sig og omkransede gården blev Idagårds dyrkningsareal indskrænket betragteligt og fondens aktiviteter måtte tilpasses tilsvarende.

Poul Hansen, december 2018

Gudum Skole

Gudum Skole startede den 1. oktober 1854 i en nyopført bygning ved gadekæret i Gudum.
Skolebygningen rummede en skolestue og en lejlighed til læreren. Dertil kom en staldbygning til lærerens dyrehold og en latrinbygning med to latriner.
Indtil dette tidspunkt havde børnene fra Gudum sogn søgt til skolen i Sønderup. Gudum sogn er et af landets mindste sogne med blot 163 personer i 1850, og børnetallet var aldrig særlig højt. Omkring 1910 var der i alt 50 elever, hvilket var det højeste i Gudum Skoles historie.
Lærere ved Gudum Skole:
Niels Ferdinand Nielsen 1854 – 1858
Hans Thomsen Mølgård 1858 – 1895
Kristen Kr. Koudahl 1895 – 1899
C. Chr. Andersen 1899 – 1902
Hans Hedeboe 1902 – 1939
Laurits Jørgensen Jessen 1939 – 1955
Pladsen bag skolebygningen var beregnet til gymnastikplads om sommeren. Om vinteren benyttede man skolestuen til gymnastiske øvelser, indtil det nærliggende Gudum Forsamlingshus blev bygget 1906 og derefter anvendt som gymnastiksal.
Oprindelig var skolestuen udstyret med lerstampet gulv, der dog blev erstattet af et rigtigt bræddegulv i 1890. Væggene var hvidkalkede, hvilket gav en fridag til eleverne, når mureren foretog den årlige hvidtning.
Til skolen hørte også fra starten 4 tønder land, som læreren som en del af sin løn kunne dyrke. Det blev dog ændret til en fast løn omkring 1900.
Eleverne var delt i to klasser med skolegang hver anden dag. For hver klasse var der 127 skoledage om året.
Efter 2.verdenskrig gik Gudum Kommune sammen med Sønderup – Nordrup Kommune om at opføre en fælles skole i Hallelev. Denne nye skole skulle afløse samtlige gamle skoler, der herefter blev nedlagt.
Lærer Laurits Jørgensen Jessen og 28 elever fra Gudum blev overført til den nye Fællesskolen i Hallelev, der blev indviet den 4. november 1955.
Skolebygningen blev solgt til Laurits Jørgensen Jessen, der boede i den gamle skole indtil sin død i oktober 1971.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Skolen ca. 1910.

Gardehusarregimentet

Gardehusarregimentet blev oprettet 1. januar 2001 med garnison på Antvorskov Kaserne.

Regimentet er blevet til gennem en sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet. Sjællandske Livregiment var stationeret i Slagelse, Danske Livregiment kom fra Vordingborg og Gardehusarregimentet hørte til i Næstved. Sjællandske Livregiment kunne føre sin historie tilbage til oprettelsen 17. november 1614. Der var tale om et af Danmarks ældste regimenter. Danske Livregiments historie gik tilbage til 7. december 1763, hvor det blev oprettet som hærens fløjregiment.
Falsterske Fodregiment, oprettet 8. marts 1747, var lagt sammen med Danske Livregiment i 1976. Gardehusarregimentet kan føre sin historie tilbage til 8. juni 1774, hvor det blev oprettet som Husarregimentet. Det er således det yngste regiment, der har fået tilladelse til at føre sit navn videre. 

Regimentsmærket viser centralt en hestemaske, som blev brugt på Christian den Fjerdes tid til pansring af hestenes hoveder. Kongens monogram med kongekrone er anbragt i hestemaskens pandestykke. Kongekronen refererer til den tid, hvor Sjællandske Livregiment blev oprettet (1614) under Christian den Fjerde. På et bånd rundt om hestemasken er skrevet ”In actis esto volucris”, hvilket på dansk betyder ”Lynsnar i handling”. Regimentsmærket blev officielt taget i brug 22. juni 2001.

Regimentet består i dag af enheder under 1. og 2. brigade, en uddannelsesbataljon, køreskole og hesteskadronen. Dertil kommer en del værksteder, depoter og andre støttefunktioner. På Almegårds Kaserne på Bornholm findes en opklaringsbataljon. Bedst kendte enhed fra Gardehusarregimentet er Hesteskadronen, der hver onsdag tidligt på eftermiddagen rider gennem Slagelses gader for at træne heste og ryttere i ridt gennem trafikeret byrum. Hesteskadronen deltager ofte i officielle ceremonier med kongehuset.

På Antvorskov Kaserne er der indrettet en historisk samling, der beretter om Gardehusarregimentets historie.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014

Fællesskolen i Hallelev (1955 – 2011)

Hallelevvej 30

Fællesskolen i Hallelev blev indviet 4. november 1955. Der var tale om et samarbejde mellem Gudum sogn og Sønderup-Nordrup Sogne, og skolebygningen blev placeret geografisk midt i området, så afstanden blev så ”retfærdig” som mulig.

Skolen blev ligesom alle andre centralskoler fra disse år (50-erne) opført efter skoleloven af 1937. Der blev indrettet skolekøkken, spisesal, sløjdsal og gymnastiksal, men kun fire klasselokaler. Med skoleloven af 1958 måtte der indrettes flere klasselokaler. Skolen skiftede navn i 1970 til det mere mundrette Hallelevskolen. I 1991 i forbindelse med strukturomlægninger i Slagelse Kommune ændredes navnet til Vestermose Skole. Skolen blev nedlagt 2011, da børnetallet var faldet. Lokale beboere kæmpede for at beholde en skole på stedet. Det lykkedes dem i 2012 at få startet en friskole i de gamle bygninger fra 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Hallelevskolens lærerpersonale 1958

F.v.: Bodil Sørensen, Harald Larsen, Curt Jensen, Ellen Bang Nielsen, Laur. Jessen og Chr.Riishøj

Rytterskolen i Nordrup (1722 – 1955)

Nordrupvej 41

Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.

I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)

Gammel Søndervangsvej 1

Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017