Cand.mag. i fransk og latin i 1933. Var lektor ved Vordingborg Gymnasium, da han i 1958 blev rektor for Slagelse kommunale Gymnasium. Efter pensioneringen i 1977 underviste han nogle år i latin ved Høng Studenterkursus. Var medlem af Slagelse Byråd 1962-1970 og Vestsjællands Amtsråd 1970-1974.
BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2014
Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen. I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.
I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896, F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.
Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.
Byggeriet af denne skole blev påbegyndt i 1954. Der var i området Elmealle – Fjordvænget – Thiesensalle – Lindealle blevet bygget mange lejligheder, og en aflastning af Korsør Byskole skulle på en eller anden måde etableres. Skolen blev færdigbygget i 1956.
Skolen skulle kun tage elever fra 1. klasse til og med 5. Skolen er senere blevet udvidet, så elever til og med 7. klasse og børnehaveklasse benyttede skolen. Ved omlægning af skolevæsenet i 2006 blev skolen nedlagt og bruges nu til bl.a. genoptræning af behandlede sygehuspatienter.
FREDERIK JAKOBSEN, 01-01-2014
Blev stiftet i 1977. Initiativtager var musiker Henry “Basse” Gregersen. Slagelse Garden var oprindelig et tambourkorps, men fra 1981 har den bestået af et tambourkorps og et harmoniorkester. Uniformen, som er tegnet af Børthy Christiansen, er i gule og grønne farver – inspireret af tidligere tiders lokale militæruniformer. Garden har foretaget indspilninger på kassettebånd og CD – heriblandt Slagelse Gardens Parademarch, som er et arrangement af et tema fra J.P. Hostrups Slagelse Borgermarch og Niels Albrechtsens Slagelse Tappenstreg, Vognmanden – arrangeret som militærmarch – og Slagelse Valsen. Garden tæller i 2003 ca. 35 unge mennesker i uniform. I en periode i 1980’erne var antallet af musikere godt 80.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Hallelevvej 22
Nordrupvej 53
Skaftelev Friskole blev oprettet af nogle familier i 1873. Skolen startede i private hjem og hos gårdejer Anders Jensen i Skaftelev. Den første lærer var Søren Sørensen, der i 1875 købte et hus i Skaftelev. Søren Sørensen flyttede fra landsbyen i 1877, hvorefter undervisningen igen blev holdt i private hjem. I 1878 kom Søren Jensen til Skaftelev. Han købte den tidligere skolebygning og var lærer på friskolen indtil 1905, hvor der blev ansat en kvindelig lærer. I 1909 købte skolekredsen en villa i Nordrup, hvor der blev holdt skole indtil 1955.
KNUD B. RASMUSSEN, 01-11-2017
Luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object873179
Nordrupvej 41
Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.
I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)
Gammel Søndervangsvej 1
Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.
Knud B. Rasmussen, november 2017
K.F.U.K. – spejderne blev på landsplan stiftet i 1919. I Skælskør startede man i 1938.
Tropsførere gennem tiden har bl.a. været frk.Vibeke Flarup. frk. Ruth Kristensen, frk.Karen Hareskov Poulsen, fru Inge Skjoldstrup m.m.
I starten holdt man møderne privat eller i missionshuset. Senere havde man lokaler i den nu nedrevne ”Rådmandsgård” på Rådmandsvej. Derefter fik de lokaler på første sal i Strandgade 14.
Spejderkorpsene arbejder efter samme princip og med samme mål, blot med den forskel, at K.F.U.M. – spejderne og K.F.U.K.- spejderne er udgået fra K.F.U.M. og K.F.U.K.`s kristelige afdelinger, og har forkyndelse med i deres lederløfte. Alle spejderkorps arbejder sammen.
HANNE BECHMANN, 01-01-2014
Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.
Vejviseren for 1891 – 93.
Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.
Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.
Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.
Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.
Fru Heilmans Skole. Løvegade.
Fru Kapels Skole. Bredegade.
Vejviseren 1910 – 14.
Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)
Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.
Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.
Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.
Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.
Vejviseren 1915 – 1918.
Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.
Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.
Vejviseren 1920 – 1923.
Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.
Vejviseren 1933 – 1934.
Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole.
Knud B. Rasmussen. November 2017