Den første skole blev opført i 1723 som en af de mange rytterskoler i Antvorskov Rytterdistrikt. Den fungerede frem til 1857, hvor den blev nedlagt og afløst af den nyopførte Kelstrup Skole. Bygningen er i dag i privat eje og ført tilbage til den originale indretning.
Den anden skole i Næsby blev opført i 1891 for at imødekomme det stigende børnetal i Kirke Stillinge sogn. Den fungerede som skole frem til opførelsen af den moderne Stillinge Centralskole i 1956.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Næsby skole omkring 1910erne. Forreste rk. nr.2 fra højre: Sven Abrahamsen. Lærer Franck
Næsby Friskole bestod kun et par år. Skolen blev oprettet af Kristen Hansen, der var en ivrig tilhænger af Grundtvig og hans skoletanker. Efter at have været lærer på Vallekilde hos Ernst Trier begyndte han friskolen i Næsby i 1875. Kristen Hansen døde juleaften 1877, kun 36 år gammel, og med ham døde også skolen. Fotoet af eleverne (22 i alt) er fra 1877 og dermed et af de allerførste skolefotos, der findes. Kelstrup Friskole blev startet i 1880, men der findes næsten ingen oplysningen om den. Formentlig lukket igen i løbet af få år.
Sognerådet i Sorterup besluttede i 1900 at opføre en forskole i landsbyen Næsby ved Skoven. Den blev taget i brug i 1901.
Ebba Andreasen blev ansat på skolen i december 1920. Hun blev samtidig organist ved kirken i Sorterup. Ebba Andreasen var uddannet på Københavns Forskoleseminarium 1916. Derudover havde hun deltaget på gymnastikkursus på Sorø Højskole og taget et tegnekursus på Slagelse Tekniske Skole. Efter et enkelt år som lærerinde på Yderby Skole kom hun til Næsby ved Skoven. Skolen fungerede frem til 1956, hvor centralskolen blev indviet som et fælles projekt mellem Ottestrup og Sorterup.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Næsby ved Skoven forskole, 1939 3. fra oven, 1. fra venstre: Helmer Hansen 3. fra oven, 4. fra venstre: Torkild Sørensen 1. fra oven, 9. fra venstre: Ebba Andreassen
Næsbyskov Forskole Luftfoto 1959 Foto: Det Kongelige Bibliotek
I begyndelsen af 1960’erne havde man påbegyndt opførelsen af de store boligområder omkring Kierulffsvej, Albert Ibsensvej, Jasminvej og Valmuevej. På grund af de mange tilflyttende børnefamilier besluttede byrådet i 1964 at opføre en ny skole i området. Den blev tegnet af arkitektfirmaet H. Steudel og J. Knudsen Pedersen. Skole blev taget i brug 1. august 1967. Den første skoleinspektør var Anders Kragh Jørgensen.
Frem til 1972 etapevis udvidet, senest med blandt andet en festsal og mange faglokaler. Den fik plads til ca. 1000 børn på de 6500 kv. Under den kolde krig var der i skolens kælder etableret beskyttelsesrum, som efter planen kunne huse tusinder af evakuerede personer, med en kommandocentral under gymnastiksalen. Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk var stigende fra ca. 25 % i 1980’erne til ca. 75 % i 2012, hvor skolen lukkede. Som led i en omfattende ændring af kommunens skolestruktur blev eleverne overflyttet til primært Marievangsskolen og Nymarkskolen.
Nymarkskolen hed oprindelig Møllegårdsskolen. Skolen blev indviet i 1953 og havde dengang 600 elever. De følgende år blev skolen færdigbygget og endelig indviet i maj 1955 med deltagelse af kong Frederik IX og dronning Ingrid. På dette tidspunkt kunne skolen rumme 1500 elever!!
I forbindelse med en af de utallige skoletilpasninger blev skolen i 1991 omdøbt til Nymarkskolen. Den gamle Møllegårdsskole og Vestre Skole midt i byen blev nedlagt, og for ikke at støde nogen, blev der altså fundet et nyt navn til skolebygningen.
2012 blev Nymarkskolen igen udvidet og tog samtidig imod eleverne fra den nedlagte Vestermose Skole.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Frederik IX og dronning Ingrid besøger Møllegårdsskolen. Skoleinspektør Arne Rosenholm tager imod. Dato: 26.5.1955.
Nordruplund Skole blev oprettet i september 1907 efter flere års beboerpres for at få bygget en ny skole i den nordlige del af Sønderup – Nordrup Kommune. Det var først og fremmest den lange skolevej til Nordrup, der var problemet for børnene fra Tangen, Nordskov, Skætholm og Huse Herrestrup. Samtidig gik der for mange børn i Nordrup Skole. Sognerådet i Sønderup – Nordrup var ikke meget for at bygge en ny skole som supplement til Nordrup Skole, men efter seks års kamp lykkedes det altså i 1907 at kunne tage en helt nybygget skole i brug. Bygningen blev placeret ganske smukt i skovbrynet nordøst for godset Nordruplund. Bygningen blev opført af tømrermester P. Nielsen, Skaftelev, efter tegninger, som han selv havde udført. Den færdige skolebygning kostede den nette sum af 8625 kroner. Skolens inventar blev ligeledes efter licitation bygget af P. Nielsen, der fik 207 kroner for 15 borde, kateder, forhøjning og stol til læreren. I de første år søgte omkring 50 elever til skolen, der var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Af skoleplanen fremgik det, at der ud over højtidsferierne også var forårsferie = lugeferie på 7 dage og høstferie på 27 dage. I alt var der 246 skoledage om året, svarende til 123 dage for hver klasse. Både 1. og 2. klasse gik i skole fra klokken 8 til klokken 2 om sommeren. Om vinteren mødte eleverne klokken 9 og gik hjem klokken 3. Fagkredsen bestod af dansk, skrivning, regning, religion, historie, geografi, naturkundskab og sang. Skolens første lærer var Anders Christian Nygaard, der kom til Nordruplund fra Give, hvor han var førstelærer og organist. Nygaard blev afløst i oktober 1929 af Curt Martin Peter Jensen, der kom fra en lærerstillling ved Bjerregrav. Nordruplund Skole blev nedlagt i november 1955, hvor kommunens store fællesskole i Hallelev blev indviet. Curt Jensen og 16 elever blev overført til den nye skole. Samtidig blev der indført en skolebusordning. Skolebygningen blev solgt med den klausul, at skolestuen skulle kunne bruges til møder og afstemninger. Denne klausul er for længst ophævet, men bygningen ligger stadig smukt ved skovbrynet i Nordruplund skov.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.
Nordrup Skole blev opført i 1722 som en såkaldt rytterskole. Landsbyen Nordrup lå i det daværende Antvorskov Rytterdistrikt, som tilhørte kronen. I 1721 – 1722 blev der på kongelig befaling opført en lang række skoler i alle landets rytterdistrikter. Den enkelte skole var opført efter samme tegning over hele landet og forsynet med en sandstenstavle, der fortalte historien bag skolen. Rytterskolerne var først og fremmest beregnet til børn af de ryttere (soldater), der fandtes i distriktet, men landsbyernes børn kunne også søge skolerne. I Nordrup blev skolebygningen opført på den gamle forte øst for kirken. Denne bygning stod indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nybygget, meget større skolebygning, som stadig ligger i landsbyen. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald m.m. I den oprindelige rytterskole var der et lokale, der var indrettet til undervisning. Den nye bygning blev opført med to undervisningslokaler. Elevtallet var på dette tidspunkt omkring 100, så det har været umuligt at gennemføre en egentlig undervisning i den gamle skolebygning. Til skolen hørte en såkaldt skolelod, et stykke jord, som var udlagt til brug for læreren. Læreren havde til omkring 1930 nogle husdyr, samtidig med at han dyrkede skolelodden. Nordrup Skoles sidste lærer blev Harald Larsen, der blev ansat i 1916. Han virkede frem til skolens nedlæggelse i 1955, hvor samtlige skoler i området blev lukket til fordel for den helt nybyggede fællesskole i Hallelev. Harald Larsen blev skoleleder på den nye skole, hvortil også enelærerne fra Sønderup, Gudum og Nordruplund blev overført. Fra 1902 til 1910 fandtes en pogeskole for de yngste børn fra Nordrup. Den blev ledet af Jørgine Hansen. Pogeskolen var med til at tage elevpresset af Nordrup Skole, ligesom opførelsen af Nordruplund Skole i 1907 også medvirkede til, at elevtallet i Nordrup kom på et mere håndterligt niveau på omkring 70 elever.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014
Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.
Den østlige del af Slagelse, kaldet Slagelse mark, var forholdsvis tyndt befolket
Alligevel var der mange skolesøgende børn, som gik i den almindelige borgerskole.
Østre Skole var efterhånden godt fyldt op med elever, og man blev i byrådet enige om at nytænkning var en nødvendighed.
Derfor fik man Arkitekt Knud Larsen til at tegne en ny skole, som skulle aflaste Østre skole, og gøre skolevejen kortere for børnene fra Slagelse mark, som var et relativt stort område. Den nye skole blev indviet i 1908, og blev placeret på en grund hvor Holbækvej starter. Den nye skole var beregnet til undervisning af børn mellem 7 og 11 år. Mente man at behovet for skoler nu var dækket, tog man grundig fejl. Allerede få år efter måtte man atter bygge, og I 1915 indviedes Vestre Skole.
Den nybyggede Marievangsskole i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune åbnede for undervisning af elever 16. august 1954, lige efter sommerferien. Skolen skulle på sigt modtage elever fra landsognets tre skoler, nemlig fra forskolen i Antvorskov, Holmstrup Skole og Landgrav Skole. Forskolen i Antvorskov blev først nedlagt 1. april 1956, så her måtte eleverne og de to lærere vente et par år på at blive overflyttet til den nye skole på adressen Holmstrupvej 7. Den nye centralskole blev bygget, dels fordi landsognets tre skoler alle havde for mange elever i forhold til den gamle og slidte bygningsmasse, dels fordi der i lovgivningen fra 1937 var kommet krav til blandt andet faglokaler til undervisning i sløjd, gymnastik, håndgerning og fysik. Og disse krav levede ingen af landsognets tre skoler op til. Samtidig var børnetallet stærkt stigende i årene efter besættelsestiden 1940-45, de såkaldte ”store årgange”.
I sognerådet var der forskellige overvejelser omkring den geografiske placering af den nye skole. En af overvejelserne gik på en placering på Landgravvej, hvor det nuværende ”Håndværkergården” ligger, men det endte med, at man i foråret 1949 købte cirka tre hektar af gårdejer Ove Andersen, ”Marievang”. Arealet skulle bruges til både selve skolen, og til en idrætsplads. Det blev Slagelse-arkitekterne Steudel & Knudsen Pedersen, der stod bag tegningerne til både skolen og de tilhørende lærerboliger. I slutningen af november 1952 begyndte byggeriet, men der var kun bevilliget materialer til seks klasselokaler, selv om sognerådet ønskede ti klasselokaler. Situationen var, at der var mangel på byggematerialer efter 2. verdenskrig, hvorfor tildelingen blev styret fra centralt statslig side. Udover selve skolen, blev der også opført en lederbolig på adressen Holmstrupvej 5 samt et antal lærerboliger på Holmstrupvej tæt på skolen. Ledelsesforholdene på den nye skole var lidt problematiske, idet der var en førstelærer på både Holmstrup og Landsgrav skoler. Beslutningen blev, at Hans Christian Thøger blev leder af Marievangsskolen. Han kom fra stillingen som førstelærer på Holmstrup Skole, der elevmæssigt var noget større end Landsgrav Skole. Marievangsskolen begyndte med små 300 elever og en lærerstab på seks.
Som nævnt blev skolen fra starten bygget med færre klasselokaler end hvad, der var behov for, og samtidig blev forskolen i Antvorskov nedlagt. Så i alt blev der 14 klasser på Marievangsskolen. I foråret 1956 besluttede sognerådet derfor at udvide skolen med fire klasseværelser. Denne udvidelse var færdig i 1958/59 og betød en forlængelse af den nord/sydgående fløj, se figur 2.
Skolen voksede konstant og fik flere og flere elever og lærere. I 1970 fulgte den næste lokalemæssige udvidelse, og dette fortsatte de kommende årtier. På et tidspunkt var Marievangsskolen Slagelses største folkeskole elevmæssigt set. 1. august 2012 flyttede en del elever fra Nørrevangsskolen til Marievangsskolen i forbindelse med en ny skolestruktur, der betød, at Nørrevangsskolen blev nedlagt.
31. juli 1968 går skolens første leder, Hans Christian Thøger, på pension, og blev afløst af Erik Asmund, der havde jobbet indtil han 1. januar 1976 fik bevilliget orlov. Han tog sin afsked 1. maj 1976, hvor Preben Hald overtog lederstillingen. Han gik på pension i oktober 2001, hvorefter Helle G. Jensen blev leder. Hun blev i sommeren 2017 afløst sf den nuværende leder Henrik Østergård.
Carsten Egø Nielsen, november 2017
Marievangsskolen i åbningsåret 1954. Vejen tværs igennem billedet er Holmstrupvej. Bag skolen i midten af billedet ligger gården ”Marievang”, som skolen blev opkaldt efter. Lige før skolen ses lederboligen og foran gården ”Marievang” ses lærerboligen Holmstrupvej 11. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek).
