Privatskoler i Slagelse

Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.

Vejviseren for 1891 – 93.

Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.

Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.

Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.

Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.

Fru Heilmans Skole. Løvegade.

Fru Kapels Skole. Bredegade.

Vejviseren 1910 – 14.

Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)

Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.

Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.

Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.

Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.

Vejviseren 1915 – 1918.

Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.

Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.

Vejviseren 1920 – 1923.

Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.

Vejviseren 1933 – 1934.

Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole, Marts 2020

Knud B. Ramussen, november 2017

Odd Fellow logen i Skælskør

Bygningen er opført i 1887 af murermester Rasmus Christensen. Her drev lærer O.E. Guldberg indtil 1910 en privat realskole, som blev nedlagt, da borgerskolen blev udvidet med en realklasse.
Herefter var der Teknisk Skole frem til først i 1960’erne. I bygningen var der også flere lejligheder.

I 1963 den 31. august blev Loge nr. 83 Broen stiftet. Inden logen blev stiftet, havde brødre, som hovedsageligt var medlemmer i Odd Fellow logen i Slagelse, lavet et stort forarbejde, så logen kom godt i gang. Den nystiftede loge lejede sig ind i den gamle Tekniske Skole, hvis nuværende adresse er Havnevej 46. Bygningen ejedes fortsat af Håndværker- og Industriforeningen. Efter få års lejemål købte logen bygningen.

Der var fra 1963 og til 1990 kun en loge, og det var en broderloge.
Den 24. november 1990 blev der stiftet en søsterloge, som fik navnet Iris og er nr. 80 i rækken af søsterloger i Danmark.
Ved sin oprettelse blev søsterlogen medejer af bygningen, der således i dag ejes af begge loger i fællesskabet.

Der er et vist samarbejde de to loger imellem om forskellige arrangementer, til fordel for humanitært arbejde. Det kan være en kirkekoncert, hvor et eventuelt overskud bliver uddelt til en institution i området, eller arrangementer for ældre og enlige borgere til jul og også om foråret, med en køretur ud i det blå.

Aage Pilegaard 01-01-2014

https://broen.oddfellow.dk/

Vestsjællands Amt (1970-2006) og skolerne

Amtskonsulenterne for folkeskolen og amtscentralen for undervisningsmidler

På folkeskoleområdet havde Vestsjællands amt (1970-2006) fire konsulenter: Otto Jensen, Kaj Beck, R. Bodi og Hardy Granhøj Jørgensen. Stillingen blev nedlagt i 1990.

Amtet førte bl.a. tilsyn med kommunernes skolebyggeri og – via amtsrådets retningslinjer –  nedlæggelsen af små skoler. Fra 1976 fik amterne ansvaret for undervisningsmidlerne med leder Steen Jespersen i spidsen i Vestsjællands Amt.

Amtets undervisningsudvalg og borgmestre

Amtets undervisnings- og kulturudvalg havde i valgperioderne fra 1. april 1970 – 31. december 1985 to formænd fra partiet Radikale Venstre, seminarielektor Olaf Østerø og urmager Niels Møller-Andersen. I de efterfølgende valgperioder gik formandsposten til hhv. Ruth Johnsen (S), godsejer Carl Henrik Castenschiold (V) fra Skælskør, skolebibliotekskonsulent Erling Hugger Jacobsen (S), handelsskolelærer Anne Mette Asppanheder (SF) og fhv. handelsskoledirektør Flemming Holm (C) fra Slagelse.

Mange af amtets borgmestre i var også rundet af skolevæsenet:

  • Rektor J. H. Monrad (V), 1. april 1974-20. september 1974
  • Højskolelærer H.K. Brinth (V), 10. august 1974 – 31. december 1985
  • Skolelærer Søren Eriksen (S), 1. januar 1986 – 31. december 1989 og 1. januar 1994 – 31. december 2001
  • Trafikkontrollør Henning Tellerup (C) fra Korsør, 1. januar 1990 – 31. december 1993
  • Gårdejer og cand.polit. Hans Jørgen Holm (V), 1. januar 2002 – 31. december 2006.

Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget amtsudvalgets trykte beslutningsprotokoller fra 1981-2006 samt diverse skolestatistiske samlinger.

Christoph Klinger, november 2017.

Vestsjællands Teaterkreds

I 1963 kom der en ny teaterlov, som blev grundlaget for en abonnementsordning, der skulle gøre det muligt for alle at komme i teater til en rimelig pris. Samme år d. 12. december blev der holdt stiftende generalforsamling i VestsjællandsTeaterkreds på initiativ af et forretningsudvalg bestående af overlæge V. Foght Nielsen, kontorchef Erik Tygesen, højskolelærerinde Gertrud Gunnarsen, byrådsmedlem Inger Hamann og fhv. forretningsfører P. Grønholt Pedersen. Dette forretningsudvalg blev teaterkredsens første bestyrelse med V. Foght Nielsen som formand, og åbningsforestillingen, Bernard Shaws “Helte”, spillet af Århus Teater, fandt sted d. 10. oktober 1964.

Teaterkredsens forestillinger blev frem til 1976 spillet på Casino, der for mange generationer af slagelseanere og vestsjællændere var stedet, hvor de fik deres teateroplevelser. Det blev opført i 1892 med åbningsforestilling d. 11. oktober og brændte 4. juli 1976, netop som der forelå en detaljeret plan for ombygning og renovering af teatersal og scene. De følgende tre år spillede man i Slagelse Gymnasiums festsal i Herrestræde 11, og i 1979/80 blev denne sal ombygget af arkitekt Preben Andersen til det nuværende Slagelse Teater. Indvielsen af den ombyggede teatersal fandt sted den 10. oktober 1980 med Goldonis komedie “Mirandolina” fra Det Danske Teater.

Hovedleverandør af repertoire var fra starten Det Danske Teater, stiftet 1963 ved sammenlægning af tre turneselskaber: Andelsteatret, Arte og Dansk Folkescene. Derudover kunne man købe forestillinger fra mindre turneteatre som Kay Abrahamsens operetteteater, Herman Gellin, Illum og Ungdommens Teater. Også Det Kongelige Teater, Gladsaxe Teater, Folketeatret og landsdelsscenerne sendte forestillinger på turne. Senere kom Blaksteds Teater, Hvidovre Teater, Privatteatret. I 1971/72 kom Jyske Opera for første gang på turne med deres egen store scene, der kunne stilles op i sportshaller o.l., og som gjorde det muligt at vise store operaer i Teaterkredsens regi.  Ved siden af mainstream-teatret har Vestsjællands Teaterkreds hele tiden præsenteret publikum for det mere eksperimenterende teater, der bliver opført af små teatre som Odin-Teatret, Tukak-teatret, Banden, Møllen, Svalegangen, Jomfru Anes Teater, Bådteatret, Rimfaxe, Team-teatret, Vendsyssel Teater, Mirandolina  og mange flere.  Nyt Dansk Danseteater kom første gang i 1983/84 med moderne dans, og det har siden været et fast element i repertoiret.

Fra Teaterkredsens start skulle abonnenterne tegne sig for 4 forestillinger, og alle årene på Casino var der ca. 6-10 forestillinger pr. sæson, fordelt på serier. Efter flytningen blev antallet af forestillinger væsentligt øget, således at man nu havde 20-25 forskellige forestillinger pr. sæson, og abonnenterne kunne selv vælge, hvilke stykker de ville se.

Medlemstallet i Teaterkredsen har svinget op og ned i dens 40-årige historie. Den fik en flyvende start med et medlemstal på ca. 2200, men op gennem 1960-erne faldt det til ca. 1000. I 1970-erne steg det igen, og den sidste sæson i Casino 1975/76 var det 1615. Årene i Gymnasiets festsal betød en fremgang til 2805 i 1978/79. Den helt store vækst kom, efter at Slagelse Teater blev åbnet, og der blev indført frit valg mellem mange forskellige slags forestillinger. Det toppede i midten af 1990-erne, da Vestsjællands Teaterkreds var den suverænt største teaterforening i Danmark med et medlemstal på ca. 5500. Derefter er det faldet jævnt, og er nu nede på 2700. Teaterkredsen er dog stadig blandt de tre største i landet.

Allerede i teaterloven af 1963 var der tænkt på teater for børn og unge med særlige tilskudsordninger. Vestsjællands Teaterkreds indledte et samarbejde med Slagelse, Sorø og Korsør kommuner samt det daværende Sorø Amt om at tilbyde skolebørnene teaterforestillinger. En afløser af Dansk Skolescene, der ophørte i 1970. Samme år gik Slagelse Kommune ind i en tilskudsordning til børneteater. Der har i årenes løb både været teater for skolebørn og for børnehavebørnene, og især det sidste har været og er en stor succes med deltagelse i 2003/04 af ca. 1200 børn, der hver ser 4 forestillinger i løbet af sæsonen.

Litteratur: P. Arnskov (1931): Bogen om Slagelse. Christian Madsen (1984): Gamle Slagelse-billeder II, s. 52-53 (om Casino). Teaterliv i Slagelse 1815-1988 (af Otto Sandberg, Jørgen Christiansen, John Anker Jensen, Preben West Thomsen, Dan Olsen).

www.teaterkreds.dk

Jørgen Christiansen 01-01-2014

Vestre Skole (1915-)

I begyndelsen af 1900-tallet var det pga. Slagelse bys udvikling og et stigende antal børn blevet bydende nødvendigt at bygge en ny folkeskole.

Den store folkeskole Østre Skole kunne ikke længere rumme de mange nye skolesøgende børn og efter meget debat i byrådet blev man enig om, at lade det af byrådet nedsatte udvalg arbejde for at finde den rigtige placering til den nye skole. Udvalget skulle også indhente tilbud fra arkitekter og håndværkere m.m.

Placeringen af den nye skole blev hurtigt fundet idet man udså grunden bag fattiggården, den såkaldte Natmandsvænge, til formålet. Placeringen var perfekt idet man pga. pladsforholdene på grunden også kunne etablere en sportsplads.

Ved indvielsen i 1915 blev skolen kaldt Borgerskole A. I 1920 skiftede skolen navn til Vestre Skole. I 1990 blev skolen nedlagt som folkeskole og benyttes nu som sprog- og musikskole og andre former for kulturelle aktiviteter.

I Slagelse Arkiverne har vi bl.a. eksamensbeviser, billeder og trykte årsberetninger fra skolen.

Vestre Skole er beliggende på Skt. Pedersgade 18.

Poul Hansen, august 2016

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole (2012 –)

Vestermose natur og idrætsfriskole blev oprettet af en gruppe forældre i lokalområdet (Nordrup – Hallelev – Gudum – Sønderup), der havde kæmpet for at bevare Vestermose Skole. Slagelse Kommune havde ved stukturtilpasningen i 2011 besluttet at nedlægge Vestermose Skole og overføre eleverne til Nymarkskolen.

Gennem et imponerende arbejde lykkedes denne forældregruppe at få startet Vestermose natur og idrætsfriskole i de bygninger, som indtil 2011 husede Vestermose Skole.

Friskolen startede med 18 elever, men ved en ihærdig indsats har skolen i dag 0. – 9. klasse med i alt 142. Dertil kommer SFO og en børnehave.

Der har helt tilbage fra 1875 været en tradition i området for friskoler, hvor den sidste lukkede i 1955 (Skaftelev Friskole).

Vestermose Natur og Idrætsfriskole er belliggende Hallelevvej 30.

Knud Bruun Rasmussen, november 2017.

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Vedbysønder Skole (1722 -1956)

Vedbysønder Skole blev opført som rytterskole i 1722 i den sydlige del af Ottestrup sogn. Sognet blev skåret igennem i 1778 af den ”nye” hovedvej fra Sorø til Slagelse. Rytterskolen fungerede indtil 1870, hvor der blev bygget en ny skole ved hovedvejen, næsten midt i sognet.

Den gamle rytterskole blev ombygget til fattighus, hvilket kan ses på den brede skorsten, der betjente de enkelte rum til fattiglemmerne. Selve bygningen er fredet

Den nye skole på Sorøvej blev lukket i 1956, hvor den nye centralskole blev opført i et samarbejde mellem Ottestrup og Sorterup.

Lærerstaben

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868. Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – 1954. Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. I 1954 blev Harry Olsen førstelærer på Sorterup Skole. Her blev han boende efter sognerådets beslutning i 1955 om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo. Fra 1954 indtil skolens nedlæggelse i januar 1956 blev undervisningen forestået af vikarer.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Skolen var beliggende Vedbysøndervej 1 og senere Sorøvej 89.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Valbygårds Skole (1880 – 1908)

Jernbjerg Skole dækkede den vestlige del af Sankt Mikkels Landsogn, et tyndt befolket område med landsbyen Jernbjerg og enkelte huse omkring Valbygård.

Mads Frederik Jacobsen var lærer på skolen i 1889. Ifølge kommuneregnskabet for dette år var hans løn sammensat således:

6 tønder rug = 56,58 kroner

45 tønder byg = 430,20 kroner

Løn 200 kroner

Løntillæg 100 kroner

Skolepenge 66 kroner.

Det gav Jacobsen 852,78 kroner i årsløn.

I løbet af samme år blev der indkøbt to kakkelovne og nogle klavretove til skolen. Skolen blev nedlagt i 1908 og afløst af den nybyggede Jernbjerg Skole. Skolen blev i øvrigt brugt til møder for blandt andre Indremission.

Skolen var beliggende Brorupvej 11

Knud B. Rasmussen, november 2017