Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018