Det egentlige bomhus havde vi ved indkørslen fra Skovvejen, hvor Det Kongelige Rentekammers Bomhus lå overfor milepælen.

I 1824 solgte møller Peder Winther sit stuehus til Rentekammeret til ”Bomhus ved Bom Nr. 14”. Ejendommen beskrives da som et grundmuret forhus på 4 fag og et halvtagshus med bindingsværk på 4 fag beliggende ”Udenfor Byen Sønder for Landeveien”

Efter at man i 1700-tallet var startet på de store vejanlæg med den kostbare chausse-belægning, fastsatte Fr. VI ved en forordning af 15. februar 1786, at der for hver mil skulle rejses en bom, hvor der skulle erlægges passagepenge (bompenge) – indtægterne forpagtedes bort ved auktion til højstbydende (bommanden).

Bompenge blev aldrig indført på Lolland og Falster, på Fyn blev de nedlagt 11. marts 1851, på Sjælland 15. april 1854 og i Københavns Amt så sent som 31. marts 1915.

Møller Winther var ikke så dum – han forpagtede bommen, blev boende i ”sit eget” stuehus i hvert fald i ti år, for i 1834 er han stadig bommand.

I 1848 hedder det stadig ”Det Kongelige Rentekammers Bomhus”, men er i 1857 købt af møller Pedersen, da bompengene ophørte.

Her lå senere ”Polakhuset”, der måtte vige for en vejudvidelse først i 1975.

OVE JENSEN. 2014.

Kilde: Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn