Kort & Prospekter over Korsør fra 1659 til 1959

Corsoræ, 1659
Kobberstik 250 x 310 mm
Eric Jönsson Dahlberg (1625-1703)
Omtalt i La Cours bog om Korsør i 1926, se også Korsør LHA B5554

Corsora, 1677
Kobberstik 385 x 315 mm
Peter Hansen Reesen (1625-1688), Niels Zachariassen
Se reproduktion ved Korsør LHA B9963
Samt Årbog for Korsør og omegn 2018. Udgivet som reproduktion i 1977 og uddelt i lokalområdet.

Corsøer, 1749
Fire kobberstik 225 x 346 mm
Poul Isac Grønvold (1718-1790) Frederik Vs rejse, Norge
Faksimiletryk i mappe, 4 stk. udgivet i 1973 (købt og uddelt i lokalområdet)
Se også Korsør LHA B2018

Prospekt af Kiøbstaden, Første udgave, 1755
Kobberstik 170 x 345 mm
Johan Jacob Bruun (1715-1789)
Se også Korsør LHA B5545 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017

Prospekt af Kiøbstaden, Anden udgave, 1799
Kobberstik 170 x 345 mm
Johan Jacob Bruun (1715-1789)
Se også Korsør LHA B5545 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017
(forskellen ses ved manglende årstal 1755 på anden udgaven)

Korsør set fra Storebælt, 1767
Kobberstik 150 x 231 mm
Alexia von Lode (1737-1765)
Se også Korsør LHA B959 samt Korsør Kalenderens Julehæfte 7, 2014

Udsigt over Storebælt, 1771
Kobberstik 553 x 448 mm
Peter Cramer (1726-1782) og Georg Christian Wilhelm Haas (1751-1817)
Se også Korsør LHA B4299 samt Årbogen for Korsør og omegn 2016

Den Sydvestlige fjerdedel af Sjælland, 1772
Kobberstik, 564 x 669 mm
Caspar Wessel (1745-1818)
Faksimiletryk, udgivet i 1976, uddelt i lokalområdet.

Carter over den Nye Landevej, 1786
Kobberstik, 214 x 114 mm
Består af 2 kortdele
Ove Steenberg (1739-1822) og Christian Pontoppidan (1739-1815)
Se også Korsør Kalenderens Julehæfte 3, 2010

Korsør set fra Lyktebakken (Lygtebakken), 1856
Litografi, 267 x 389 mm
Lars Julius August Hellesen (1823-1877)
Se også Korsør LHA B2008 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017

Udsnit af Kort over Korsør Købstad, 1858
Litograf, i Trap 1
Emil Bærentzen (1739-1815)

Korsör Købstads Jorder, 1858
Litografi, 235 x 170 mm
Emil Bærentzen (1739-1815)
Se også Korsør LHA B1420 samt Korsør, Kort fortalt.

Korsør, 1872
Litograf, i Trap 2
Emil Bærentzen (1739-1815)

Korsør set fra Halskov, 1885
Xylograf, 156 x 243 mm
Vilhelm Arnesen
Se også Illustreret Tidende, samt Korsør LHA B1613

Korsør, 1896
Litografi, Trap 3
Valdemar Frederik Andreas Berggreen (1833-1913) og Axel Emil Aamodt (1839-1890)

Korsør, 1915
Klichetryk efter tuschtegning, anvendt i brochure fra Korsør Turistforening
Louis Theodor Lundbye (1877-1940)

Korsør, 1915
Klichetryk efter tuschtegning, farvelagt, enkeltudgivelse fra Mogens Zachariassen (Zachariassens Boghandel, Korsør)

De hvide ledefyr, 1920
Radering 240 x 300 mm, enkeltudgivelse
Valdemar Jensens Kunsthandel, ét af omkring 18 andre udgivelser
Se også Korsør LHA B2978

Korsør, 1921
Omtalt i Trap 4
Generalstabens revision, 1919

Situationskort over Korsør og Taarnborg Sogne, 1926
Klichetryk efter tuschtegning, 380 x 390 mm
L. F. la Cour, 1926
Indlagt i bogen “Korsør – bidrag til egnens, byens og havnens historie” (1926), se også C29 Korsør LHA

Korsør, 1943
Omtalt i Kraks Vejviser 1943

Korsør, 1954
Omtalt i Trap 5
Geodætiske Institut

Korsør, 1959
Anvendt af Korsør Turistforening, 1959

Kobberstik
er en ældre betegnelse for en radering og har sin oprindelse i den kunstneriske
ornamentik på riddertidens rustninger, hvor man benyttede sig af prøvetryk som
tilstandstjek. – Der findes flere typer af raderinger; men de mest benyttede ved
ovennævnte kort har været ætsning, der er en dybtryksteknik. Det tegnede motiv ridses
spejlvendt på en metalplade, der er dækket med voks, hvorved pladen blottes.
Efterfølgende lægges pladen i syre, hvor de blottede linjer ætses. Pladen påføres sværte,
der sætter sig i de blottede linjer og overføres til papir med en trykpresse. – I 1900-tallet
fik raderingen en grafisk opblomstring, hvilket også afspejlede sig i topografiske motiver
udført af både lokale og omrejsende kunstnere.


Litografi
eller stentryk blev opfundet i Alsace i 1776. Det er en såkaldt plantryksteknik, hvor
kunstneren tegner sit motiv spejlvendt på en flad kalksten. Stenen behandles
efterfølgende, så kun de tegnede områder bliver fedtsugende og modtagelig for
tryksværte, hvorefter tegningen overføres til papir med en trykpresse. Ved hjælp af flere
sten kunne motivet trykkes i farver. Litografiet blev særdeles populær i 1800-tallet og i de
første årtier af 1900-tallet, indtil det omkring 1920 blev afløst af offsettryk, hvor det ikke
var nødvendigt at tegne motivet spejlvendt.


Xylografi
er betegnelsen for en finere form for træsnit. Det er en højtryksteknik, hvor
billedkunstneren skærer i hårdt endetræ, f.eks. buksbom, hvor man normalt benyttede
en blødere træsort og skar i træets længde. Xylografi blev udpræget benyttet i 1800-
tallet, og der var kun få kunstnere, der beherskede teknikken. Mest kendt er
sandsynligvis Thomas Bewick, der benyttede den til sine bogillustrationer. I Danmark
kendes xylografierne især fra Illustreret Tidende.


Klichetryk
er egentlig en videreudvikling af træsnittet, der er en højtryksteknik. En tuschtegning
kunne overføres til en metalplade ved en fotokemisk proces, hvor de ikkebelyste
områder blev ætset væk. Senere udviklede teknikken sig til ikke kun at kunne gengive
stregtegninger men også mere komplekse motiver ved hjælp af raster.


Kolorering
af raderinger var normalt ikke en del af den tidlige proces. De færdige raderinger,
sort/hvid, blev indklæbet, som de var eller foldet mellem tekstsiderne i den udgivelse, de
var tiltænkt. Det betyder, at de mange eksisterende kolorerede udgaver i langt de fleste
tilfælde er håndkoloreret på et senere tidspunkt end udgivelsesåret. Det kan have været
prøvetryk, der ikke var helt tilfredsstillende, illustrationer fra opsprættede bøger og i
enkelte tilfælde et oplag af populære prospekter beregnet på løssalg. – I nogle tilfælde har
raderingerne ikke vundet ved en kolorering, som ofte har været mangelfuld og uden
kunstnerisk akkuratesse eller indsigt

Slitage
er især synlig ved aftryk fra kobberstik. Pladen slides, og der er derfor tydelig forskel på
trykkvaliteten udført i begyndelsen eller i slutningen af en serie med mange tryk. Dette
gælder især prospekter, der blev solgt som enkelte tryk som for eksempel Johan Jacob
Bruuns prospekt af Korsør fra henholdsvis 1755 og 1799.


Billedmål
ved kobberstik kan være forvirrende, hvis det ikke oplyses, om det drejer sig om
plademål eller motivmål. Ved plademål forstås målene mellem kanterne ved aftryk af
kobberpladen; altså kobberpladens mål. Ved motivmål er man afhængig af klare linjer,
som afslutter motivet i højde og bredde. – Mål angives i millimeter, højden først.


Opbevaring
Nogle af ovennævnte kort eller prospekter er næsten 400 år gamle, og det er utroligt, at
så mange af dem stadig er i god stand. Den bedste opbevaring er i mapper af syrefri
pap, så trykkene ikke bliver udsat for lys.
I en periode omkring 1960’erne var det almindelig, at gamle tryk blev limet på pap før indramning. Mange tryk er desuden blevet ”klippet til” for at tilpasse en særlig indramning. En del tryk er blevet udsat for fugt og nogle er ødelagte i kanterne.


Reproduktioner
Reproduktionsteknikken har længe været så fremragende, at man af og til skal tjekke to gange, for at afgøre, om det er en reproduktion. Vi har set tryk, der udgiver sig for gamle kobberstik på udvalgt papir, med aftryk af pladekanter og tilføjet ”ælde”.

Kilder og litteratur: Korsør LHA, A368

Korsør mekaniske Fiskenetfabrik A/S

12. marts 1904 blev der i Korsør oprettet et aktieselskab med formålet:  Fabrikation og salg af alle slags fiskenet og fiskegarn, tovværk og alt øvrigt til fiskeri hørende.  Bestyrelsen havde 3 medlemmer:  Formanden, detailhandler Th. Ørbech, Korsør, fabrikant Carsten Kordt og købmand Walther Brücher, begge af Itzehoe i Tyskland. 
Da de 2 tyske bestyrelsesmedlemmer kom fra Itzehoe, har de sandsynligvis haft tilknytning til den store fabrik ’Mechanische Netzfabrik und Weberei’ i Itzehoe.

Den kommende nye fabrik i Korsør valgte bestyrelsen at kalde Korsør mechaniske Fiskenetfabrik.

Ved skøde af 16. juni 1904 købte bestyrelsen ejendommen Slottensgade 1, kaldet ‘den gamle Postgaard’, for 20.000 kr.  Sælgeren var fhv. købmand J.A. Larsen i Kerteminde, som i 1902 havde købt ejendommen på tvangsauktion for 15.000 kr.  Ejendommen på 2 etager var indrettet med lejligheder til 12 familier, hvis lejebetaling nu blev til indtægt for netfabrikken.

I Tyskland blev købt 6 netmaskiner, som skulle opstilles i et nybyggeri bag hovedbygningen. 22. november 1904 underskrev bestyrelsen et skadesløsbrev på 22.640 kr. til tømrermester R. Rasmussen, som havde påtaget sig at opføre fabrikkens bygning etc. i entreprise.
I maj 1905 udstedtes endnu et skadesløsbrev på 40.000 kr. til Banken for Korsør og Omegn.
På det tidspunkt var bygningerne brandforsikret for 57.610 kr. og maskinerne for 52.561 kr. 

Der blev efterlyst arbejdskraft til pasning af maskinerne.  Aarhus Stiftstidende 26/9 1905:  Dygtige Piger over 18 Aar kan faa Beskæftigelse. Ved stadigt Arbejde gives høj Løn.  Korsør mechaniske Fiskenetfabrik.

Med mellemrum ændredes bestyrelsen.  Medstifter og direktør i 4 år, Th. Ørbech, udgik i 1908. I 1911 bestod bestyrelsen af:  Formand Oscar Steidtmann, Hamborg, næstformand C. Kjærsgaard samt M. Klock, Hamborg.  Sidstnævnte afløste i februar 1911 E. Boytler.  Hvor længe, der var tyske medlemmer i bestyrelsen, er ikke opklaret, men midt i 1930’erne var Oscar Steidtmann stadig formand.

Problemer med netmaskinerne medførte, at man indstillede produktionen af net, og maskinerne blev returneret til Tyskland.  Da man nu ikke længere var en ’mekanisk fiskenetfabrik’ blev firmanavnet ændret til det enkle Fiskenet A/S
Det blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 27. august 1919.  Dermed må ophøret af egen produktion af net være sket nogen tid før dette tidspunkt. 

Foruden videresalg af net blev firmaets hovedopgave nu montering af fiskeredskaber af indkøbt net.
Der forhandledes også alt i tilbehør til fiskeri.  Det skal her nævnes, at firmaet havde en afdeling i København, som handlede med bindegarn.

Som mangeårig montør skal her nævnes Carl Frederik Enevoldsen, som med sin familie boede i en af firmaets lejligheder i hovedbygningen.  Ifølge folketællingerne var han montør i 1911, og det var han stadig i 1940, da over 70 år gammel. Enevoldsen var fra Fyn og søn af en fisker. 

Folketællingerne giver oplysning om øvrige ansatte, som havde bopæl i firmaets hovedbygning:
1906: Maskinmester Hermann Rehder og fabriksarbejder Jensine Andrea Jensen. 
1916: Osvald Adler Levinsohn, bestyrer af Korsør Mekaniske Fiskenetfabrik.
I august 1917 kaldes Levinsohn forretningsfører.
1921: Metha Kathrine Jensen, bogholder ved Fiskenet A/S, ugift.  I august var hun blevet indvalgt i bestyrelsen. 
1925, 1930 og 1940: Herman J. Christoffersen, prokurist.

Foruden de ansatte, der boede i byen, var der også ansat udenbys montører som hjemmemontører.

Det nye firmanavn Fiskenet A/S blev optaget i Aktieselskabsregisteret 22. januar 1920.  En udskrift af registeret af 17. december 1923 oplyser, at aktiekapitalen var på 81.200 kr. og fuldt indbetalt. 
Bestyrelsens medlemmer var da:  Grosserer Jens Chr. Lehrmann, Niels Juelsgade 13, København; købmand Poul Oscar Steidtmann, Hamborg  og Axel William Knudsen, Korsør.  Sidstnævnte er direktør for Fiskenet A/S.
Prokura er meddelt til 2 personer i forening:  Max Steidtmann og Herman Johannes Christoffersen. Max Steidtmann var søn af Poul Oscar Steidtmann.

Direktør Knudsens interesse for fiskenet kan forklares med, at han var uddannet som kontorassistent hos fiskenetfabrikant N.P. Utzon i København.  Som kontorelev var han indlogeret hos Utzons repræsentant Hans Frank i villaen Kronprinsesse Sophies Vej 20, som var ejet af N.P. Utzon

I 1921 blev en nyuddannet handelsmand, 19-årige Herman Johannes Christoffersen, ansat som bogholder.  Han var dygtig, initiativrig og en vigtig drivkraft for firmaet, som ved hans ankomst i 1921 var nær insolvens.  I 1923 blev han udnævnt til prokurist, i 1925 forretningsfører, og i 1944 blev H. J. Christoffersen direktør. 

Hermann Christoffersen var også meget aktiv uden for firmaet.  I 1937 kom han i byrådet, i 1943 var han viceborgmester, og i en periode indtil 1957 var han borgmester i Korsør.
I 1926 var han blevet gift med Lilly Kisbye.  Parret fik 2 sønner og adopterede en søn af en slægtning til Christoffersen.  Sønnerne Otto og Flemming antog moderens efternavn Kisbye.

I midten af 1930’erne var der ansat omkring 20 personer i firmaet, som da eksporterede fiskeredskaber bl.a. til det øvrige Skandinavien.

Ifølge en udskrift fra Aktieselskabsregisteret, tinglyst 24. juli 1947, blev firmanavnet Fiskenet A/S i dette år ændret til H. Christoffersen A/S.

Firmaets 50 års jubilæum blev fejret 12. marts 1954.  I en artikel herom i Slagelse-Posten 9. marts 1954 er det bemærket:  En del af aktiekapitalen var fra starten tysk, og denne del blev efter krigen konfiskeret og udbudt.  Det lykkedes direktør H. Christoffersen – – – at få en stor del af disse aktier overdraget til en del af personalet. – – – Endvidere har man gennem de sidste 25 år oparbejdet en betydelig virksomhed som manufakturgrossist, bl.a. i gardiner, metervarer – – -. 

Ledelsen i 1954:  Sagfører H. Michaelsen (formand), direktør H. Christoffersen og prokurist Carlsen.

Herman Christoffersen døde 2. marts 1968, 66 år gammel.  Firmaet blev videreført af en kreds af medarbejdere under navnet H. Christoffersen ApS, med Mogens Sørensen som direktør.

Da firmaet holdt 75 års jubilæum i 1979, var der 6 fastansatte i Korsør, men ud over landet har man 10 hjemmesyersker, der fremstiller ruser af nettene fra Korea og Japan.  Vore kunder er fiskere over hele landet, og – i stigende grad – lystfiskere, som kan købe både specialmaling til fartøjerne, søtøj og forskelligt grej (Sjællands Tidende 10/3 1979).  Mogens Sørensen var fortsat direktør.

I 1986 fusionerede H. Christoffersen ApS med Th. Ørbech & Søn ApS til Korsør Net ApS med direktørerne Peter Nielsen og Marius Snitkjær.  Det nydannede firma fik domicil på Reskavej 1, Korsør, i en nyopført bygning, og de gamle bygninger blev solgt. Fra 1990 var Peter Nielsen eneansvarlig.

16. februar 1989 blev føjet et binavn til firmanavnet:  Korsør Net ApS – Danrope, hvilket udgik igen 15. marts 1990, men fra 3. januar 1991 var navnet  Korsør Net ApS – Unirope

Sidst i 1990’erne var der underskud i årsregnskaberne på grund af fiskeriets tilbagegang og andre årsager.  30/11 1999 valgte bestyrelsen at lade firmaet træde i frivillig likvidation. 

Slutregnskabet er dateret 2. maj 2000, hvilket er er datoen for firmaets ophør.  Direktør Peter Nielsen ejede bygningen, som han efterfølgende lejede ud.

Studiet af Korsør Nets historie er afledt af et studium af vodbinderiet i Lundø (ved Skive fjord). Vodbinderiets arkiv, som er givet til Byarkivet i Skive, indeholder adskillige sager fra Korsør Net. Lundø Vodbinderi købte net hos ’Korsør mechaniske Netfabrik’ for 1.092 kr. en gang i 1920’erne, mellem 1920 og 1926 (ifølge Postkvitteringsbogen), dvs. fakturaer med det oprindelige firmanavn er blevet brugt efter navneændringen i 1920.  Langt senere blev købt net hos firmaet H. Christoffersen fra 1981 til 1984, især i 1984, da der blev købt ca. 260 kg net.  Fra 1987 til 1999 blev købt varer hos Korsør Net, især nylontvist.  Den sidste faktura til vodbinderiet er dateret 30. marts 1999.

Kilder og litteratur

Korsør Byfoged. Skøde- og Panteprotokol, 20/6 og 28/11 1904,  27/5 1905,  22/1 og 19/2 1924.

Anmeldelser til Handelsregistrene, 1904 og 1911.

Kirkebogen for Skt. Pouls sogn, Korsør  |  Folketællinger 1906 – – 1940 for Slottensgade 1, Korsør. 

Aarhus Stiftstidende, 26/9 1905  |  Slagelse-Posten, 9/3 1954  |  Korsør Posten, 7/3 1979. 

Sjællands Tidende, 10/3 1979,  18/2 1986,  29/10 1999.

Digitaliserede tingbøger. Retten i Korsør, matr. nr. 232a   |  Virk/Virk data (Internet)

Lokalhistorisk arkiv, Korsør:  Fiskenet A/S m.m.  |   Lundø Vodbinderis arkiv.

Knud Mørk Hansen, 6. februar 2023

Tyge Edvard Fischer

stud. pharm.
Født 9. marts 1923, Korsør
Død 13. april 1945, Neuengamme KZ-lejr

Søn af grosserer Thorvald Julius Fischer (2. august 1883 – 24. september 1948) og hustru Ingeborg Fischer (født Yelva, d. 4. oktober 1888 – 26. januar 1946), begge Korsør.

Tilknyttet modstandsorganisationen BOPA.
Elev på Stenhus Kostskole, Holbæk. Ansat som discipel på Søborg Apotek.

Tyge Fischer kom tilfældigt i forbindelse med BOPA’s grupper, der bad ham om at hjælpe med at lave tåregasbomber. Han besad fra sit studium som stud. pharm. den nødvendige faglige viden og kunne således hjælpe BOPA, der behøvede sådanne tåregaspatroner ved overrumpling af vagtstuer.
Forsøgene med fremstilling af tåregaspatronerne foregik i ét af BOPA’s depoter, en garage på Klokkemagervej. Tyge kom regelmæssigt hver tirsdag, når han havde fri fra apoteket, for at eksperimentere. En dansk stikker angav en dag for nogle få hundrede kroner til besættelsesmagten, hvor dette depot lå, og på hvilket tidspunkt en række sabotører ville indfinde sig dér. Den tyske besættelsesmagt besatte depotet, og en halv snes BOPA-folk gik i fælden. En af ‘sabotørerne’ indlod sig i ildkamp og blev dræbt på stedet.
Tyge Fischer var blandt de BOPA-folk, der blev arresteret. De deporteredes til Tyskland, hvor Tyge fra Neuengamme koncentrationslejr udkommanderedes til Dessauer Ufer ved Hamburg, sammen med to kammerater fra sin danske BOPA-gruppe.
Under de umenneskelige forhold og tvangsarbejde blev hans helbred nedbrudt, og umiddelbart før hjemtransport med Røde Kors eller De Hvide Busser døde Tyge Fischer i Neuengamme d. 13. april 1945.

Kilder og litteratur:
Arkivstof
UFF., s. 245
Helvede har mange navne, s. 235
BOPA, mindebog (foto)
Børge Brandt: Sabotage, s. 149-150
Biografi over Vagn Eigild Holst
Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 116
Tidsskriftet “Prosit”, Stenhus Kostskole, 1945, mindenummer
Holbæk Amts Venstreblad, 7. 5. 1945
Mindeplade på Stenhus Kostskole
Mindeplade i Ryvangen
A1631 Tyge Edvard Fischer, Korsør lokalarkiv
A604 Thorvald Fischer, Korsør, Korsør lokalarkiv

Maria Mejer, 16. september 2024

Emma Esbensen, Skælskør

Skælskørs store kunstnerinde, Emma Esbensen. Foruden at male med pensel, vævede hun på væv men var ansat som kirkesanger for at have en fast indtægt.

Emma Esbensen er født d. 17. juni 1901 i Stege på Møn, og døde i Skælskør d. 5. oktober 1986. Hun er begravet på Skælskør Kirkegård.

Mange husker hende siddende og væve i Vævebodens vindue, hvor familien med far, mor og 2 børn boede i 32 år. Denne levende udstilling var nyt dengang. Væveboden ligger stadig i Algade 35, Skælskør.

Emma – et sprogtalent, der kunne 5 sprog, bl.a. russisk. Hun var i kontakt med hele udlandet, for vores Skælskør var meget i kontakt med hele verden.

Emma var uddannet væverske fra Trolles vævestue. Hun var kunstmaler, hvor hun især malede lokale motiver og bestilte portrætter. Emma malede både på lærred og på porcelæn. Hun malede over 2000 platter. Mange bestillingsopgaver eksisterer i dag hos private og foreninger.

Hun malede også til den Permanente, et anerkendt udstillingssted i København, da hun boede der.

Hun var medstifter af amatørsammenslutning af malere i Skælskør, kaldt ”Klatten”.

Emma blev sent i livet ramt af en blodprop. Og hun måtte indse, med vemod, at det var slut med hendes store produktivitet.

Kilder og litteratur
A48 Emma Esbensen, Skælskør Egnshistoriske Arkiv

H. Bechmann Pedersen, A. Carlsson, M. Mejer, 2024

Boeslunde Boldklub

Foreningen fejrede 75 år i 1980, 80 år i 1985 og 100 års jubilæum i 2005.

Den 21. juli 1904 mødtes unge mænd fra Boeslunde mod et hold fra Vemmelev til fodboldkamp. Boeslunde holdet vandt 1-0. Kampen startede kl. 14, og fortsatte til karlene skulle hjem til aftenarbejde på gårdene.

I maj 1905 blev Boeslunde Boldklub stiftet på initiativ af brødrene Johannes og Jørgen Nicolaisen samt Rasmus Bay.

Klubbens første bane blev indviet 20. juni 1937, bl.a. ved tale af indenrigsminister Arnth Jensen fra Gerlev. Klubbens medlemmer anlagde den selv efter Boeslunde Sogneråd havde anvist et areal. Året efter fik klubben et klubhus.

Klubben blev tilmeldt SBU (Sjællands Bold Union) i 1937.

Der har været drengehold i boldklubben siden 1922, men det blev sat i system ved Jørgen Larsen i starten af 1960’erne.

1962 byggede en gruppe af frivillige Boeslunde-borgere et nyt klubhus ved den gamle bane overfor Brugsen. Huset ejedes af boldklubben og Boeslunde Gymnastikforening i fællesskab. Byens handels folk sænkede et stort elektrisk ur til ophængning på klubhuset. Klubbens lysanlæg blev udbygget af elektriker Valdemar Hansen, og træmasterne erstattes af 4 stålmaster i slutningen af 1960’erne af Hilmer Petersen.

Boldklubbens Venner starter i 1967 ved tidligere formand Ernst Christensen.

I 1972 starter SDU damefoldbold, hvor Boeslunde Boldklub tilmelder et kvindefodboldhold i turneringen, bl.a. Else Hansen, Eva Rehder, Inger Frederiksen og Anette Bay. Den tidligere damelandsholdsspiller Lisbeth Kolding spiller i damejunior i klubben i et par år.

Indendørsfodbold begynder i Skælskørhallen i 1972.

I 1979 indmeldes Boeslunde Boldklub i Sorø Amts SG&I, senere DGI Sorø.
Ekstra boldbaner indvies i 1981.
1992 oprettes det fælles klubblad “Boeslunde Bladet”.
1999 laver boldklubben sit første indendørsstævne i egen hal, efter Boeslundehallens anden etape indvies i 1998.
2003 oprettes en sponsorklub “B.B. Sponsor” på initiativ af Henrik Pallesen.
2005 er der mange ungdomsspillere i boldklubben.

Kilder og litteratur:
A733 Boeslunde Boldklub, Skælskør Egnshistoriske Arkiv
Boeslunde Boldklub, Skælskør Egnshistoriske Arkiv
S3 Boeslunde Bladet, Skælskør Egnshistoriske Arkiv

M. Mejer, 2024

Ole Laurenberg, Korsør

Født 27. september 1833, Korsør
Død 8. april 1914, København

Forældrene var postfuldmægtig Vilhelm Jørgensen Laurenberg og Ane Johanne, f. Møller.
Ole Nørager Laurenberg voksede op i kvarteret omkring Slottensgade, hvor familien boede nabo til realskolen i Slottensgade, Korsør Realskole.

Den første frimurerbroder i Korsør, optaget i Den Danske Frimurer Orden d. 5. september 1860 i Logen Maria til de Tre Hjerter i Odense.

Som 11-årig kom Laurenberg ud at sejle som dæksdreng på skonnerten “Augusta” af Korsør, som reder Jørgen Kruuse ejede, og anløb engelske havne som London og Hartlepool. Han er kort hjemme for at blive konfirmeret i påsken 1848 i Skt. Povls Kirke.

Derefter sejler han med skonnerten “Familien” af Nyborg til England og Norge, og de følgende 10 år sejler han fortrinsvis til Norge og i Østersøen.

I Juni 1858 får Ole hyre på briggen “Johanne” af København og foretager rejser til bl.a. Mexico og Brasilien.

I 1860 er han ombord Jørgen Kruuses bark “Dan”, og under en rejse til Sydamerika indtræffer den ulykke at skibets fører, Niels Haagensen, også fra Korsør, omkommer da han bliver ramt af en lastbom. Tilbage i Hamburg modtager Haagensens enke Catharina Helene Brechwoldt ham og efterladte effekter.

Familien Brechwoldt var en kendt søfartsfamilie med mange skibe og aktiviteter i Blankenese ved Hamburg. I 1863 gifter Ole Laurenberg sig med Catharina Helene Brechwoldt, enken efter Haagensen. De får sammen datteren Helene Laurenberg.
Gennem hustruens indflydelsesrige familie får Laurenberg sandsynligvis kendskab til og kontakt til det tyske frimureri.

Ole Laurenberg tager styrmandseksamen og skippereksamen i 1871. Han får dermed ret til at føre skibe på langfart, og foretager lange rejser som skibsfører til bl.a. Kina.

I 1874 bliver han tilsynsførende på 2 dybdegående dampskibe, der skulle gå i rutefart mellem Hamburg og Rio Grande de Süd. Laurenberg lider ikke selv økonomisk skade da projektet går konkurs.

Familien flytter herefter til Korsør, hvor Ole Laurenberg nedsætter sig som købmand og handler med fiskegran og lignende varer, som han køber via sine kontakter i Hamburg. Ole Laurenberg driver samtidig bundgarnsfiskeri ved både Ceres og i Musholmbugten. Det er også på dette tidspunkt, at han er med i oprettelsen af en Murer Forening i Korsør, sammen med sin nære ven malermester Krogh. Den første aften formåede de at samle 15 andre ‘brødre’ d. 23. januar 1895 i det senere Broderkredsen i Korsør. Der er bevaret en velkomstsang fra en frimurerisk sammenkomst i Korsør d. 16. juli 1885.

Den pensionerede skibsfører Ole Laurenberg dør i en alder af 80 år i 1914. Han bliver bisat fra Bispebjerg, København d. 8. april 1914.

Dyrehegnet, Korsør

Gadens navn
Gadens navn Dyrehegnet kommer delvis af Dyrehovedgård, det senere Tårnborg Hovedgård.

Navnet Dyrehegnet besluttes i kommunen og offentliggøres ved annoncering i den lokale avis d. 21. december 1923, sammen med de øvrige nye navne på gaderne på den tidligere Tårnborg Teglværksgrund, nuværende Stadion-kvarteret. Kvarteret opstod ved udstykning af teglværkets store grund, efter virksomheden ophørte i 1917.

Dyrehegnet har retning nord-syd. Den begynder mod syd fra Møllevangen, passerer i T-kryds
Egøgade, Magleøgade, Teglgården, Ved Lunden og slutter ud i Gunversvej. Ikke T-kryds ved
Teglgården, som går helt igennem i et almindeligt kryds.

Udstykning
Grundene udstykkes fra Tårnborg Hovedgård og Korsør Købstads Jorde = T.H.u.K.K.J i officielle
dokumenter mellem bygherre og kommune.

I Folketællingen i 1930 er der 5 adresser på Dyrehegnet. Der er flere etager på nogle af adresserne og huser således flere familier, typisk en familie pr. etage.

I Folketællingen i 1940 er der 28 adresser på Dyrehegnet. På flere af adresserne bor 2 familier, typisk én familie pr. etage. Husene ligger spredt og der er ikke kontinuitet i numrene.

I begyndelsen af husnumrene og gaden går de lige numre mod øst i et langt stykke, langs fodboldbanerne, og mod vest langs en boligblok med lejeboliger.

Efter krydset mellem Dyrehegnet og Teglgården ligger der enfamilieshuse på begge sider af vejen.

Økonomi
Ved opførsel af få huse bliver der nævnt statslån til bygherrerne. Lokomotivføreren på Dyrehegnet 2A låner i 1949. Glasværksarbejderen på Dyrehegnet 10 låner i 1952, pakmesteren på Dyrehegnet 24 låner i 1954 og tømrersvendene på Teglgården 24 og Teglgården 31 låner i 1951.

Bygherrer
De ældste boliger på Dyrehegnet er opført i 1929-31, og det yngste hus er fra 1971.

En ganske stor del af parcellerne er Korsør Stadion og Korsør Boligselskabs lejeboliger.

Dyrehegnet 1-21, kun de ulige numre, er rækkehuse, tegnet af arkitekt Aage Müller og opført i 1939. De lyder kaldenavnet “Sing Sing” efter det berømte fængsel pga. sit ensformige udseende i husrækken.

Dyrehegnets lige numre fortsætter på øs siden der, hvor Teglgården skærer ved Dyrehegnet 2A og 2B, indtil nr. 30. Så ophører parceller med lige numre. Vejens ulige numre ophører kort efter rækkehusene 1-21. De genoptages så fra nr. 27 og fortsætter på Dyrehegnets venstre side op til nr. 49. Blandt disse husnumre ligger vejens ældste huse fra slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne.

En del huse er opført i 2 etager og således beregnet til 2 familier. Med tiden sammenlægges disse to etager, og huset bliver enfamilieshus med 2 etager. Et enkelt hus fortryder og ønsker huset delt til to familier igen.

Korsør Stadion
Stadion er grund nr. 2 på Dyrehegnet. Den blev også påbegyndt i 1939. Mange instanser har
været inde over idrætsanlægget. Anlægget blev udbudt i licitation og Dansk Idrætsforbund blev konsulteret i forbindelse med banernes belægning, mål og tribunen. Anlægget er løbende blevet opdateret.

Vand, gas, opvarmning og kloak
Disse energikilder lægges løbende ind, når husene opføres. Badeværelser og oliefyr tilføjes med efterhånden, især i løbet af 1950’erne. Der ligger en oversigt på Korsør lokalhistoriske arkiv, der også indeholder husenes opførelsesår.

Husene i 2023
Der ligger enfamilieshuse på begge sider af Dyrehegnet, hvor Teglgården krydser vejen.

Der er etableret mulighed for fjernvarme i 2021-22.

Kilder:
BBR registeret
Rigsarkivet
weblager.dk
oa.salldata.dk
Lokale aviser via Mediestream
A9140, Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen, 2023

Teglgården, Korsør

Gadenavnet
Teglgården bliver navnegivet ved beslutning i kommunens tekniske forvaltning, der d. 21. december 1923 annoncerer de nye navne på gaderne på den tidligere Tårnborg Teglværksgrund, nuværende Stadion-kvarteret.

De andre gadenavne blev: Stenvangen, Dyrehegnet og Ved Lunden. En tidligere gade, Lilleøgade, skifter navn til Møllevangen.

Teglgården er med i Folketællingen i 1930. Der registreredes 10 adresser, med 2 etager, dvs. flere familier i samme hus. Før da findes (villa) Teglgård, som ikke må forveksles med (vejen) Teglgården.

Udstykning og økonomi
Grundene udstykkes på jord fra Tårnborg Hovedgård under Korsør Byjord. Dette forkortes, på offentlige dokumentet med T.H.u.K.J.

Jorden er fugtig. Der konstateres klæg i jorden, som er ustabil grund. Der blev krævet en grundig planlagt pilotering før byggetilladelserne blev givet. En betingelse for at påbegynde husbyggeriet var også en materiale-bevilling på en speciel blanket, grundet 1940’ernes generelle mangel på byggemateriel.

Ved husenes opførsel blev der søgt om statslån og de detaljerede betingelser for tilbagebetaling blev sendt til lånetageren. Tilbagebetalingen blev tilført kommunens kapitalformue.
I 1946 og fremad er der en boligmangel i Korsør og landet over.

Når husejer installerede oliefyr, kunne man leje en olietank. Lejebetingelserne blev beskrevet, når tilladelse til oliefyrsopvarmning blev givet.

Omhyggelige beskrivelser og beregninger følger med ansøgningerne om tilladelse til at opføre et hus, som er at finde i kommunens tekniske forvaltnings sagsarkiv på adresserne (Weblager.dk).

Bygherrerne
I 1944 blev der dannet et byggekonsortium på 5 håndværkere, repræsenteret ved Vilhelm Thygesen. Dette konsortium køber grundene Teglgården nr. 27-33.
Maskinmester Jul. Hansen køber fire andre grunde i 1947.

I 1951 ønsker Idrætsforeningen Storebælt ønsker at opføre et klubhus på Teglgården nr. 32. Det får foreningen tilladelse til, mens der understeges gentagne gange, at der ikke må bruges til beboelse.

Byggetilladelser ledsages med omhyggelige beregninger og kontrol af grundig pilotering med stolper i jorden under fundamentet, ellers opstår der senere skader på husene.

Det sidste hus på gaden, Teglgården nr. 42, opføres i 1964 og er en værkstedsbygning for firmaet Blichfeldt og Nielsen. Dette vejstykke kaldtes også “Teglgårdens forlængelse”.

Teglgården glider således langsomt over i vejen Bag Stadion, og det industrikvarter som vokser frem dér efter 1960erne.

Gas, vand og kloak
Installationer med gas, vand og kloak var installeret i vejen med de lave husnumre, men ikke for grundene med de høje husnumre. Der blev derfor tænkt kreativt med tilslutning af vand, gas og kloak, der måttes gøres via naboens rørledninger. Jorden er klæg og nogle rør blev ikke gravet langt nok ned under jordoverfladen, hvilket skabte problemer.

I sommeren 1959 blev hovedvej 1A istandsat og den tunge trafik blev omdirigeret og sendt gennem Teglgården og Dyrehegnet. Det skabte problemer og rørskader på vand og gas. Beboerne klagede over rørskaderne, som gav anledning til lange skriverier og diskussioner med kommunen om hvorvidt husejerne kunne få dækket udgifter til reparationer. Ikke alle fik dækket skadernes omkostninger.

Husene i dag
I dag (2023) er der 31 adresser på Teglgården. Nr. 1, 2 og 3 eksisterer ikke længere, og gik formentlig til ved udvidelsen af Kongebroen fra 1954.

I 1987 skete en om-nummererede de ulige numre, nr. 17-25, hvor alle pågældende husnumres talværdig steg med 4, dvs. Teglgården nr. 17 blev til nr. 21, nr. 19 til nr. 23, nr. 21 til nr. 25. Årsagen var opførslen af det dobbelthus på hjørnet mellem Stenvangen og Teglgården, matrikelnr. 2bo.

Kilder:
Weblager
BBR
Lokale aviser via Mediestream
Rigsarkivet
A9034, Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen 2023

Tovesvej, Korsør

Gadens navn
Tovesvej er opkaldt efter Tove Hustinx f. Arvedlund. Hendes forældre ejede grunde ud til det, der engang var en sti, men den blev med tiden til en vej.

Tovesvej er en af de yngre veje i Stadionkvarteret. Den er anlagt i 1954.

Vejens forløb er nord-syd, parallelt med Tårnborgvej. Den begynder mod syd ved Teglgården, passerer Gunversvej i et T-kryds, og fortsætter nordpå til de grønne skovarealer op mod Korsør golfbane. Den munder ud til Tårnborgvej gennem en “lukket vej” anlæg, bestående af faste metalbomme.

Gaden har ca. 66 postadresser. Der mangler nogle husnumre, og en enkelt matrikel i vejens nordlige ende henligger fortsat som byggegrund.

Udstykning
Grundene udstykkes fra Tårnborg Hovedgård og Korsør Købstads Jorder og forkortes T.H.u.K.K.J på dokumenter mellem bygherre og kommunens forvaltning.

Parcellerne er så smalle, at alle husene, næsten uden undtagelse, ligger med gavlen ud til
Tovesvej, ikke med husfacaden langs Tovesvej men mere vinkelret på vejen.

På de noget ældre veje (Engvej, Magleøgade) håndterede vejenes byggeforeningerne dengang at håndtere de smalle udstykkede parceller, ved at bygge dobbelthuse i 1911, og dermed økonomisere med jorden. Tovesvejs fritlæggende huse er opført i 1950’erne-1960’erne, hvor husejere ønskede individuelle huse.

Der er regler for, hvor tæt på skellet huset må bygges, også på Tovesvej. Det er ikke altid nemt at holde disse regler.

Økonomi
Nogle af husene er såkaldte medbyggerhuse. Tilladelse gives på betingelse af, at ejer og medhjælpere arbejder gratis og i deres fritiden samt at der laves liste over hjælpere.

I tilfælde af statslån, hvilket også søges af flere grundejere, er der et max på beløbsgrænse for
håndværkerudgifter til husenes opførelse, der bestemt af boligministeriet.

En del tinglyste servitutter fra 1932 vedrørende afledning af spildevand og anvendelse af septiktank, før tilslutning til hoveddrænet i Tårnborg haveeng.

Bygherrer og fremhævet historier
De første husejere på Tovesvej havde erhverv som eksempelvis maskinmester, lokomotivfører, murersvend, tømrersvend, typograf, arbejdsmand, glasværksarbejder, montør og lagerekspedient

I 1955 ansøges der om tilladelse til at opføre et sommerhus på Tovesvej 9. Andre har opført træhuse, ofte uden tilladelse hertil. Dette ses mest i Tovesvejs nordlige ende. Hvor også kloakeringen imidlertid ikke tilstrækkelig. Et sted tilbyder kommunen at tømme septiktank
hvert 2. år. Renovation er etableret men enkle grundejere har ikke ville betale til ordningen i enkle perioder.

En såkaldt “ulovlig” husejer bliver opsøgt af enten politiet og sundhedsmyndigheder mht. at undgå rotter i affald og får påbud om at anskaffe sig en “skarnkasse”. Et sted andet sted på Tovesvej flytter en familie på 5 ind i et ulovligt hus uden kloak, og det graves i stedet for ned på parcellen. Disse sager trækker i langdrag og triste private situationer afdækkes i sagsforløbet.

Især i den sydligere ende af Tovesvej og langs det meste af vejen ses flere arkitekttegnede typehuse fra overvejende 1950-60-70’erne, både i teglsten og træ.

Der piloteres grundigt, og byggetilladelser gives ikke før disse jordstabiliserende foranstaltninger er dokumenteret i opførselsplanen. Området ligger på inddæmmet område fra Noret, hvilket sket i 1840’erne.

På Tovesvej 30abcdef anlægges Korsør ny hal, idrætsanlæg med klubhus for Korsør atletik og Korsør Boldklub samt Korsør vandrehjem fra 1968 og frem mod slutningen af 1980’erne.

På et tidspunkt ansøger ejere af Tovesvej 55 ansøger om tilladelse til at have en mindre taskeproduktion i forlængelse af sin virksomhed, på Tårnborgvej 10a.

Den sidste parcel på vejen, Tovesvej 66, får De Grønne Pigespejdere (1939-2020) i 1967 tilladelse til at opføre et klubhus, som fortsat eksisterer i 2023.

Vand, gas, kloak, opvarming
Tiden med gasinstallationer ophører fra midten af 1950erne, og oliefyr installeres i stedet. Vand og kloak tilsluttes ved husenes opførsel. Skorstensattester udstedes løbende. I 1980erne nedlægges oliefyrene og olietankene tømmes og forsegles eller graves op.
Der er også naturgas i enkle huse. I 2021-22 etableres fjernvarme.

Husene i dag
Ingen huse har en 1. Sal. Enkelte huse har en kælder. Det er således en forskel fra nabovejene,
hvor der ligger flere to etages huse. Det enkle 2-etagehus, som synes at ligge på Tovesvej, er
hjørnegrundene med adresse på nabovejene ved Gunversvej og Teglgården.

Kilder:
Weblager.dk
Rigsarkivet, Folketællinger
BBR
Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen 2023

Stenvangen, Korsør

Gadens navn
Stenvangen bliver navngivet ved indstilling fra Korsør byråds tekniske udvalg d. 21. december 1923, via avisnotitser. En række nye gader på den tidligere teglværksgrund efter Tårnborg Teglværk, får sit navn ved samme lejlighed: Teglgården, Ved Lunden, Dyrehegnet og Møllevangen, der skifter fra Lilleøgade.

Første gang Stenvangen figurerer i en folketælling er i 1925, med 15 adresser.

Gadens retning er nord-syd, og den forbinder Ved Lunden, mod nord med Teglgården mod syd.

Udstykning
Stenvangen ligger delvis på Tårnborg Hovedgård (teglværksgrunden) og Korsør Byjorder.

De første huse på Stenvangen blev opført i 1911, Stenvangen 2 af overfyrbøder S. M. Jensen og Stenvangen 11, hvor matros Strøm Thomsen boede med sin familie. Det yngste hus er Stenvangen 14, som formand Christian Jørgensen opførte i 1949.

Bygherrer og fremhævet historier
Ingen byggeforeninger registerets i forbindelse med husenes opførelser.
En del af ejerne er matroser, overfyrbøder og almene fyrbøder, formænd, arbejdsmænd, depotbestyrer, baneformænd og elektriker.

Stenvangen 3 søger i 1944 om tilladelse til at holde gris samt opføre et hus her til dyrene. Dyrene tilhører bekendte, som ikke har jord hertil. Sagsbehandlingen trækker ud. Uvis om det gennemførtes.

Stenvangen 15 synes at give problemer. Et fint hus tegnes for maskinarbejder H Nielsen og foreligger i 1925. Men huset bygges ikke færdigt til tiden , trods gas, vand og kloak attester foreligger. Der idømmes mulkt (bøde) herfor.

Problemer med en plade og belastning af etageadskillelsen medfører en del beregninger i til
teknisk forvaltning i 1925.

På Stenvangen 17 etableres en købmand- og kolonialhandel og tilladelse til at udvide huset gives.

Vand, gas og kloak
Disse installationer lægges ind under opbygning af husene. Der nævnes septic- og trixtanke
senere ved etablering af wc og bad i 1950erne, som det ses flere steder i Stadionkvarteret og Korsør.

Husene i dag
Der er 17 adresser på Stenvangen i 2023.

V. Puggard Pedersen, 2023