12. marts 1904 blev der i Korsør oprettet et aktieselskab med formålet:  Fabrikation og salg af alle slags fiskenet og fiskegarn, tovværk og alt øvrigt til fiskeri hørende.  Bestyrelsen havde 3 medlemmer:  Formanden, detailhandler Th. Ørbech, Korsør, fabrikant Carsten Kordt og købmand Walther Brücher, begge af Itzehoe i Tyskland. 
Da de 2 tyske bestyrelsesmedlemmer kom fra Itzehoe, har de sandsynligvis haft tilknytning til den store fabrik ’Mechanische Netzfabrik und Weberei’ i Itzehoe.

Den kommende nye fabrik i Korsør valgte bestyrelsen at kalde Korsør mechaniske Fiskenetfabrik.

Ved skøde af 16. juni 1904 købte bestyrelsen ejendommen Slottensgade 1, kaldet ‘den gamle Postgaard’, for 20.000 kr.  Sælgeren var fhv. købmand J.A. Larsen i Kerteminde, som i 1902 havde købt ejendommen på tvangsauktion for 15.000 kr.  Ejendommen på 2 etager var indrettet med lejligheder til 12 familier, hvis lejebetaling nu blev til indtægt for netfabrikken.

I Tyskland blev købt 6 netmaskiner, som skulle opstilles i et nybyggeri bag hovedbygningen. 22. november 1904 underskrev bestyrelsen et skadesløsbrev på 22.640 kr. til tømrermester R. Rasmussen, som havde påtaget sig at opføre fabrikkens bygning etc. i entreprise.
I maj 1905 udstedtes endnu et skadesløsbrev på 40.000 kr. til Banken for Korsør og Omegn.
På det tidspunkt var bygningerne brandforsikret for 57.610 kr. og maskinerne for 52.561 kr. 

Der blev efterlyst arbejdskraft til pasning af maskinerne.  Aarhus Stiftstidende 26/9 1905:  Dygtige Piger over 18 Aar kan faa Beskæftigelse. Ved stadigt Arbejde gives høj Løn.  Korsør mechaniske Fiskenetfabrik.

Med mellemrum ændredes bestyrelsen.  Medstifter og direktør i 4 år, Th. Ørbech, udgik i 1908. I 1911 bestod bestyrelsen af:  Formand Oscar Steidtmann, Hamborg, næstformand C. Kjærsgaard samt M. Klock, Hamborg.  Sidstnævnte afløste i februar 1911 E. Boytler.  Hvor længe, der var tyske medlemmer i bestyrelsen, er ikke opklaret, men midt i 1930’erne var Oscar Steidtmann stadig formand.

Problemer med netmaskinerne medførte, at man indstillede produktionen af net, og maskinerne blev returneret til Tyskland.  Da man nu ikke længere var en ’mekanisk fiskenetfabrik’ blev firmanavnet ændret til det enkle Fiskenet A/S. 
Det blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 27. august 1919.  Dermed må ophøret af egen produktion af net være sket nogen tid før dette tidspunkt. 

Foruden videresalg af net blev firmaets hovedopgave nu montering af fiskeredskaber af indkøbt net.
Der forhandledes også alt i tilbehør til fiskeri.  Det skal her nævnes, at firmaet havde en afdeling i København, som handlede med bindegarn.

Som mangeårig montør skal her nævnes Carl Frederik Enevoldsen, som med sin familie boede i en af firmaets lejligheder i hovedbygningen.  Ifølge folketællingerne var han montør i 1911, og det var han stadig i 1940, da over 70 år gammel. Enevoldsen var fra Fyn og søn af en fisker. 

Folketællingerne giver oplysning om øvrige ansatte, som havde bopæl i firmaets hovedbygning:
1906: Maskinmester Hermann Rehder og fabriksarbejder Jensine Andrea Jensen. 
1916: Osvald Adler Levinsohn, bestyrer af Korsør Mekaniske Fiskenetfabrik.
I august 1917 kaldes Levinsohn forretningsfører.
1921: Metha Kathrine Jensen, bogholder ved Fiskenet A/S, ugift.  I august var hun blevet indvalgt i bestyrelsen. 
1925, 1930 og 1940: Herman J. Christoffersen, prokurist.

Foruden de ansatte, der boede i byen, var der også ansat udenbys montører som hjemmemontører.

Det nye firmanavn Fiskenet A/S blev optaget i Aktieselskabsregisteret 22. januar 1920.  En udskrift af registeret af 17. december 1923 oplyser, at aktiekapitalen var på 81.200 kr. og fuldt indbetalt. 
Bestyrelsens medlemmer var da:  Grosserer Jens Chr. Lehrmann, Niels Juelsgade 13, København; købmand Poul Oscar Steidtmann, Hamborg  og Axel William Knudsen, Korsør.  Sidstnævnte er direktør for Fiskenet A/S.
Prokura er meddelt til 2 personer i forening:  Max Steidtmann og Herman Johannes Christoffersen. Max Steidtmann var søn af Poul Oscar Steidtmann.

Direktør Knudsens interesse for fiskenet kan forklares med, at han var uddannet som kontorassistent hos fiskenetfabrikant N.P. Utzon i København.  Som kontorelev var han indlogeret hos Utzons repræsentant Hans Frank i villaen Kronprinsesse Sophies Vej 20, som var ejet af N.P. Utzon

I 1921 blev en nyuddannet handelsmand, 19-årige Herman Johannes Christoffersen, ansat som bogholder.  Han var dygtig, initiativrig og en vigtig drivkraft for firmaet, som ved hans ankomst i 1921 var nær insolvens.  I 1923 blev han udnævnt til prokurist, i 1925 forretningsfører, og i 1944 blev H. J. Christoffersen direktør. 

Hermann Christoffersen var også meget aktiv uden for firmaet.  I 1937 kom han i byrådet, i 1943 var han viceborgmester, og i en periode indtil 1957 var han borgmester i Korsør.
I 1926 var han blevet gift med Lilly Kisbye.  Parret fik 2 sønner og adopterede en søn af en slægtning til Christoffersen.  Sønnerne Otto og Flemming antog moderens efternavn Kisbye.

I midten af 1930’erne var der ansat omkring 20 personer i firmaet, som da eksporterede fiskeredskaber bl.a. til det øvrige Skandinavien.

Ifølge en udskrift fra Aktieselskabsregisteret, tinglyst 24. juli 1947, blev firmanavnet Fiskenet A/S i dette år ændret til H. Christoffersen A/S.

Firmaets 50 års jubilæum blev fejret 12. marts 1954.  I en artikel herom i Slagelse-Posten 9. marts 1954 er det bemærket:  En del af aktiekapitalen var fra starten tysk, og denne del blev efter krigen konfiskeret og udbudt.  Det lykkedes direktør H. Christoffersen – – – at få en stor del af disse aktier overdraget til en del af personalet. – – – Endvidere har man gennem de sidste 25 år oparbejdet en betydelig virksomhed som manufakturgrossist, bl.a. i gardiner, metervarer – – -. 

Ledelsen i 1954:  Sagfører H. Michaelsen (formand), direktør H. Christoffersen og prokurist Carlsen.

Herman Christoffersen døde 2. marts 1968, 66 år gammel.  Firmaet blev videreført af en kreds af medarbejdere under navnet H. Christoffersen ApS, med Mogens Sørensen som direktør.

Da firmaet holdt 75 års jubilæum i 1979, var der 6 fastansatte i Korsør, men ud over landet har man 10 hjemmesyersker, der fremstiller ruser af nettene fra Korea og Japan.  Vore kunder er fiskere over hele landet, og – i stigende grad – lystfiskere, som kan købe både specialmaling til fartøjerne, søtøj og forskelligt grej (Sjællands Tidende 10/3 1979).  Mogens Sørensen var fortsat direktør.

I 1986 fusionerede H. Christoffersen ApS med Th. Ørbech & Søn ApS til Korsør Net ApS med direktørerne Peter Nielsen og Marius Snitkjær.  Det nydannede firma fik domicil på Reskavej 1, Korsør, i en nyopført bygning, og de gamle bygninger blev solgt. Fra 1990 var Peter Nielsen eneansvarlig.

16. februar 1989 blev føjet et binavn til firmanavnet:  Korsør Net ApS – Danrope, hvilket udgik igen 15. marts 1990, men fra 3. januar 1991 var navnet  Korsør Net ApS – Unirope. 

Sidst i 1990’erne var der underskud i årsregnskaberne på grund af fiskeriets tilbagegang og andre årsager.  30/11 1999 valgte bestyrelsen at lade firmaet træde i frivillig likvidation. 

Slutregnskabet er dateret 2. maj 2000, hvilket er er datoen for firmaets ophør.  Direktør Peter Nielsen ejede bygningen, som han efterfølgende lejede ud.

Studiet af Korsør Nets historie er afledt af et studium af vodbinderiet i Lundø (ved Skive fjord). Vodbinderiets arkiv, som er givet til Byarkivet i Skive, indeholder adskillige sager fra Korsør Net. Lundø Vodbinderi købte net hos ’Korsør mechaniske Netfabrik’ for 1.092 kr. en gang i 1920’erne, mellem 1920 og 1926 (ifølge Postkvitteringsbogen), dvs. fakturaer med det oprindelige firmanavn er blevet brugt efter navneændringen i 1920.  Langt senere blev købt net hos firmaet H. Christoffersen fra 1981 til 1984, især i 1984, da der blev købt ca. 260 kg net.  Fra 1987 til 1999 blev købt varer hos Korsør Net, især nylontvist.  Den sidste faktura til vodbinderiet er dateret 30. marts 1999.

Kilder og litteratur

Korsør Byfoged. Skøde- og Panteprotokol, 20/6 og 28/11 1904,  27/5 1905,  22/1 og 19/2 1924.

Anmeldelser til Handelsregistrene, 1904 og 1911.

Kirkebogen for Skt. Pouls sogn, Korsør  |  Folketællinger 1906 – – 1940 for Slottensgade 1, Korsør. 

Aarhus Stiftstidende, 26/9 1905  |  Slagelse-Posten, 9/3 1954  |  Korsør Posten, 7/3 1979. 

Sjællands Tidende, 10/3 1979,  18/2 1986,  29/10 1999.

Digitaliserede tingbøger. Retten i Korsør, matr. nr. 232a   |  Virk/Virk data (Internet)

Lokalhistorisk arkiv, Korsør:  Fiskenet A/S m.m.  |   Lundø Vodbinderis arkiv.

^{Knud Mørk Hansen, 6. februar 2023}

Gadenavnet
Teglgården bliver navnegivet ved beslutning i kommunens tekniske forvaltning, der d. 21. december 1923 annoncerer de nye navne på gaderne på den tidligere Tårnborg Teglværksgrund, nuværende Stadion-kvarteret.

De andre gadenavne blev: Stenvangen, Dyrehegnet og Ved Lunden. En tidligere gade, Lilleøgade, skifter navn til Møllevangen.

Teglgården er med i Folketællingen i 1930. Der registreredes 10 adresser, med 2 etager, dvs. flere familier i samme hus. Før da findes (villa) Teglgård, som ikke må forveksles med (vejen) Teglgården.

Udstykning og økonomi
Grundene udstykkes på jord fra Tårnborg Hovedgård under Korsør Byjord. Dette forkortes, på offentlige dokumentet med T.H.u.K.J.

Jorden er fugtig. Der konstateres klæg i jorden, som er ustabil grund. Der blev krævet en grundig planlagt pilotering før byggetilladelserne blev givet. En betingelse for at påbegynde husbyggeriet var også en materiale-bevilling på en speciel blanket, grundet 1940’ernes generelle mangel på byggemateriel.

Ved husenes opførsel blev der søgt om statslån og de detaljerede betingelser for tilbagebetaling blev sendt til lånetageren. Tilbagebetalingen blev tilført kommunens kapitalformue.
I 1946 og fremad er der en boligmangel i Korsør og landet over.

Når husejer installerede oliefyr, kunne man leje en olietank. Lejebetingelserne blev beskrevet, når tilladelse til oliefyrsopvarmning blev givet.

Omhyggelige beskrivelser og beregninger følger med ansøgningerne om tilladelse til at opføre et hus, som er at finde i kommunens tekniske forvaltnings sagsarkiv på adresserne (Weblager.dk).

Bygherrerne
I 1944 blev der dannet et byggekonsortium på 5 håndværkere, repræsenteret ved Vilhelm Thygesen. Dette konsortium køber grundene Teglgården nr. 27-33.
Maskinmester Jul. Hansen køber fire andre grunde i 1947.

I 1951 ønsker Idrætsforeningen Storebælt ønsker at opføre et klubhus på Teglgården nr. 32. Det får foreningen tilladelse til, mens der understeges gentagne gange, at der ikke må bruges til beboelse.

Byggetilladelser ledsages med omhyggelige beregninger og kontrol af grundig pilotering med stolper i jorden under fundamentet, ellers opstår der senere skader på husene.

Det sidste hus på gaden, Teglgården nr. 42, opføres i 1964 og er en værkstedsbygning for firmaet Blichfeldt og Nielsen. Dette vejstykke kaldtes også “Teglgårdens forlængelse”.

Teglgården glider således langsomt over i vejen Bag Stadion, og det industrikvarter som vokser frem dér efter 1960erne.

Gas, vand og kloak
Installationer med gas, vand og kloak var installeret i vejen med de lave husnumre, men ikke for grundene med de høje husnumre. Der blev derfor tænkt kreativt med tilslutning af vand, gas og kloak, der måttes gøres via naboens rørledninger. Jorden er klæg og nogle rør blev ikke gravet langt nok ned under jordoverfladen, hvilket skabte problemer.

I sommeren 1959 blev hovedvej 1A istandsat og den tunge trafik blev omdirigeret og sendt gennem Teglgården og Dyrehegnet. Det skabte problemer og rørskader på vand og gas. Beboerne klagede over rørskaderne, som gav anledning til lange skriverier og diskussioner med kommunen om hvorvidt husejerne kunne få dækket udgifter til reparationer. Ikke alle fik dækket skadernes omkostninger.

Husene i dag
I dag (2023) er der 31 adresser på Teglgården. Nr. 1, 2 og 3 eksisterer ikke længere, og gik formentlig til ved udvidelsen af Kongebroen fra 1954.

I 1987 skete en om-nummererede de ulige numre, nr. 17-25, hvor alle pågældende husnumres talværdig steg med 4, dvs. Teglgården nr. 17 blev til nr. 21, nr. 19 til nr. 23, nr. 21 til nr. 25. Årsagen var opførslen af det dobbelthus på hjørnet mellem Stenvangen og Teglgården, matrikelnr. 2bo.

Kilder:
Weblager
BBR
Lokale aviser via Mediestream
Rigsarkivet
A9034, Korsør lokalhistoriske arkiv

^{V. Puggaard Petersen 2023}