Skribent arkiver: Maria Mejer

Bag Stadion, Korsør

Udgivet den af

Gadenavn
Bag Stadion, ligger bogstavelig talt bag Korsørs idrætsstadion.

Bag Stadion er anlagt efter 1940, da den ikke optræder i folketællingen 1940. Husene er således bygget efter 1940. Området er overvejende et industrikvarter.

Gaden har retningen nord-syd. Mod nord begynder de lave numre, og gaden forlader Teglgården, eller Teglgårdens forlængelse, som der står i nogle dokumenter, i et 90 grader sving. Mod syd, og de høje numre, støder Bag Stadion op til Møllevangen i et T-kryds.

Midt på gaden, udgår et lille stykke vej mod øst, stadig med samme vejnavn.

Udstykning
Grundene ligget på jord fra Tårnborg Hovedgård og Korsør byjorder, forkortet
T.H.u.K.J i papirerne, hvilket er en forkortelse af udstykningsjorden.

Der er fugtig jord, så grundig pilotering er et krav fra kommunen, når byggetilladelse gives.

Området er udlagt til industri. Der er kun 2 en-families huse på Bag Stadion.

Økonomiske forhold
Modsat andre af Stadionkvarterets huse, omtales der ikke statslån eller andre låneforhold for Bag Stadion.

Bygherrer
Bygningerne på Bag Stadion er overvejende opført i midten af 1960’erne, hvor flere produktionsvirksomheder flytter til Korsør eller har behov for udvidelse i anlagte industriområder. Ifølge byggetilladelser fra Korsør Kommune bygges de fleste bygninger i midten af 1960erne. Der er senere udvidelser og nye bygninger.

I 1957 udbyder kommunen fjernelse af en barak på Teglgården 37 i licitation, som et lokalt firma får. Dette giver plads til adressen Bag Stadion 1. Adressen Teglgården 37 eksisterer ikke i 2023.

Flere større virksomheder lægger parceller sammen og opfører, over flere omgange, bygninger, og om- og tilbygninger. Eksempelvis et FAXE-depot i 1975 med beboelse til bestyreren, På Bag Stadion 4 KOBA, kommunens beskyttede værksted i 1971, et betonvarefirma, en stor værksted bygning med flere typer industri, buksefabrikken DICO med syersker og et stort entreprenørfirma (2023: IKE ApS) over flere grund på begge sider af Bag Stadion.

Et andet beskyttet værksted får plads på Bag Stadion nr. 11. Der findes stadig ubebyggede grunde, som enten er græsmark eller indhegnet lager plads.

Det sidste hus på vejen, 1 en-families villa, på hjørnet mellem Bag Stadion og Møllevangen,
oplyses grundlagt i 1940, men kontinuerligt om- og tilbygget.

Gas, vand, kloak, varme
Disse energi kilder etableres efterhånden som bygningerne opføres. Olietanke omtales i 1980.

Kilder:
BBR
weblager.dk
Rigsarkivet, Folketællinger
Lokale aviser via Mediestream
A9179 Korsør lokalhistorie arkiv

V. Puggaard Petersen 2023

Ved Lunden, Korsør

Udgivet den af

Gadenavnet
“Ved Lunden” blev en realitet omkring den 21. december 1923.

Gennem den lokale avis bekendtgør kommunens tekniske forvaltning, at “Ved Lunden” blev navnet på en af de nye gader, som er opstået på Tårnborg Teglværksgrund. Det nuværende Stadion-kvarter. De andre gadenavne blev: Stenvangen, Dyrehegnet og Teglgården. En tidligere gade, Lilleøgade, skifter navn til Møllevangen.

Gaden og dens beboere optræder første gang i folketællinger i 1930.

Udstykning
Grundene på Ved Lunden er udstykket fra Tårnborg Hovedgård jorder og Korsør Købstad byjorder.
I skrivelser mellem bygherrer og kommunens forvaltning forkortes denne udstykning T.H.u.K.K.J., da ejerlavet altid nævnes i forbindelse med grundenes matrikelnummer. Forkortelsen anvendes helt frem til 1960’erne.

Økonomi
Husene opføres fra 1910 og frem til 1940’erne. Der er ikke ydet statsstøtte til byggeforeninger på Ved Lunden. Formentlig har ejerne haft økonomi eller lånt til opførsel af husene

Bygherrerne og mere om husene
De første husejerne og beboere på Ved Lunden er overvejende ansatte ved (DSB) tog- og færgedriften med erhverv som overfyrbøder, matros, maskinmester, overportør, lokomotiv- og søfyrbøder, togbetjent. En enkelt murmester nævnes også.

I mange adressers sagsarkiv ved kommunale forvaltning ses flere tegninger og skriftligt materiale. Et stykke i form af jernbeton nævnes jævnligt, når husfacaderne skal godkendes ifbm. ibrugtagelse. Det peger i retning af tilstræbelse mod et vist fællespræg i husenes ydre udtryk. De fleste huse på Ved Lunden er opført i røde mursten.

Flere af husene er oprindelig indrettet med to lejligheder, en familie på hver etage. I løbet af 1950’erne søger husejerne om tilladelse til nedlæggelse af lejligheden på 1. sal for at slå den sammen med stuelejligheden og øge boligkvadratmeter. Der etableres bad og WC i de samme år.

I 1961 søger Ved Lunden 2 søger om at opføre 20 garager. Dette tillades og garager til gadens bilejere. I 023 er der stadig spor af garagerne.

I 1927 etablerer Ved Lunden 14 hønsehold.

I 1956 flyttedes huset på Ved Lunden 1 fysisk længere tilbage på grunden, fra Tårnborgvej og skiftede adresse til Ved Lunden 1. Flytningen gjorde plads til Kongebroen, der blev anlagt i slutningen af 1950’erne, og førte trafikken over baneterrænet. Kongebroen blev omkring 2001 fjernet og en rundkørsel opført.

Gas, vand og kloak
Forsyning med gas, vand og afløb med kloak har været en del af grundenes byggemodning omkring 1920’erne.

Vejbelysningen har formentligt været gaslamper i begyndelsen. Skorstenene begynder at blive isoleret med ISO’kern, hvilket man skal have tilladelse til.

Kilder:
Korsør lokalhistoriske arkiv
weblager.dk
Lokale aviser via Mediestream
BBR-registreret
Rigsarkivet, folketællinger

V. Puggaard Petersen, 2023

Egøgade, Korsør

Udgivet den af

Navnet
Bystyret giver tilladelse til at kalde den nye gade i Stadionkvarteret for Egøgade på et møde omkring 9. november 1918.

Navnet er formentligt afledt af de tre øer (Magleø , Lilleø og Egø), som i 1841-1845 blev inddæmmet fra Korsør Nor, og således blev landfaste og mere jord til daværende Dyrehovedgård (senere Tårnborg Hovedgård).

Ved folketællingen i 1925 er det første gang Egøgade kan mønstre beboelse. Der registreres 5 voksne og 8 børn på de 2 adresser i 1925.

Egøgade har retning øst-vest. Den går parallelt med Magleøgade ud mod Tårnborgvej mod vest, og krydser, vinkelret på Engvej, ved Engvej 14.

Udstykning
Grundene ligger såvel på Korsør købstads byjord og Tårnborg Hovedgård jorder, der også er matriklernes ejerlav (indført ca. 1728).

Husenes opførselsår
Egøvej 2 er vejens ældste hus. Det er bygget i 1923 og ejes af en tømrer Niels Larsen. Det er en 2-etagers ejendom, som får vand og gas indlagt samme år, men ikke kloakering.

Det yngste hus er Egøvej 21, som murermester Tage Larsen opfører med statslån i 1950. Det bliver til en købmandsbutik. I 1967 udbygger købmand J. Hall Sørensen og købmandsbutikken får ny facade og skilt.
I den forbindelse har naboen i nr. 19, en F. J. Vinholt erklæret sig indforstået med byggeriet, da byggeriet i nr. 21 går lige op til skellet mellem de to grunde.

Længst mod øst ligger et stort, kommunalt ejendomskompleks, med lejeboliger som på Egøgade, der strækker sig ovre numrene 10, 12, 14, 16 og 18. Egøvej 20 eksisterer ikke. Ejendommen fortsætter om hjørnet, ad Møllevangen, videre tilbage ad Møllevangen, som går parallelt med Egøgade retning øst-vest, og danner et hesteskoformet fælles gårdmiljø. Ejendommene er opført i 1944, hvor det opføres under adressen Møllevangen 5. Her ender Egøgade op mod Dyrehegnet, der har retning nord-syd.

I 1938 opføres Egøvej 3, 4 og 5 for henholdsvis havnearbejder Julius Skaarup, havnearbejder Alfred Petersen, og typograf Svend Åge Jacobsen.

Resten af Egøvej, nr 6, 8, 9, 11, 13, 15, 17 og 19 opkøbes af murermester Carl Ludvigsen og i perioden 1937 – 1944, bygger han huse på disse grunde.
I begyndelsen bor murmester Carl Ludvigsen selv på Tårnborgvej 3, men flytter selv i 1940 ind i Egøvej 13. Han begrunder opførslen af denne slags huse, som “en prøve” på sine byggeansøgninger. Carl Ludvigsen kunne således opfattes som en slags byggemagnat, men han omtales ikke noget sted.

Gas, vand og kloakering
Gas og vand lægges ind når husene bygges. Kloak er lidt usikkert. En septiktank nævnes i enkle byggesager fra den kommunale forvaltningssagsarkiv.


Kilder:
Korsør lokalhistoriske arkiv
weblager.dk
Aviser gennem Mediestream
Rigsarkivet, folketælling
BBR registeret

V. Puggaard Petersen, marts 2023

Magleøgade, Korsør

Udgivet den af

Navnet
Magleøgade må antages at stamme fra Magleø, en af de tre øer (Magleø , Lilleø og Egø), som i 1841-1845 blev inddæmmet fra Korsør Nor, og således blev landfaste og mere jord til daværende Dyrehovedgård (senere Tårnborg Hovedgård).

Magleøgade har en parallelvej, Egøgade. Begge veje går vinkelret på både Engvej og Tårnborgvej, og har således retningen øst-vest.

Magleøgade figurerer allerede i 1901 i folketællingen og kan mønstre 19 personer, heraf en del børn. Ved folketælling i 1916 registreres 58 personer.

Matriklen betegnes 252, som ligger på Tårnborg Hovedgårds jorder. De lige husnumre ligger på den sydlige side af Magleøgade.

Udstykning
Magleøgade går dels over Tårnborg Hovedgårds jorder og Korsør købstads jorder.
På offentlige skrivelser mellem ejerne og kommunale forvaltninger bruges forkortelsen: T.H.u.K.K.J. i perioden fra boligernes grundlæggelse ca. 1921 og op til ca. 1950.

Økonomi
Husene er statslånsfinansierede. En stor del af husene på Magleøgade er etableret af Byggeforeningen Storebælt, hvis formand fyrbøder O. Huscher boede i Magleøgade nr. 21.

En detaljeret beskrivelse af husenes indretning, prise og placering samt hvilke håndværkere som udfører arbejdet, læses i en artikel i Vestsjællands Demokrat 29. november 1920.
De forventes færdige juni 1921.

Der bygges 7 dobbelthuse dvs. 14 ejerboliger med egen have. Arbejdet udføres i løbet af foråret 1921.

Det viser sig, at grundene ikke er stabile. Husene sætter sig og slår revner. Byggeforeningen Storebælt lægger sag an mod murermestrene Bdr. Hansen. Her efter ruller sagen.
Ingen instanser, herunder tidl. formand, matros Henriksen, har fundet det uforsvarligt at bygge på de indkøbte grunde, fremhæver murmestrene. Stadsingeniøren, samt hans assistent mener at boringer viser at grundene også består af flyvesand.
Byggesagskyndige, en murermester fra Skælskør og en ingeniør Kähler fra Korsør oplyser husene er opført på blød klæg. Det forslåes at afsætte et beløb til fremtidige reparationer. Sagen fortsætter til landsretten.
Murermestrene Bdr. Hansen kræver 24.898, derimod kræver Byggeforeningen kr. 13.000 for kontraktbrud. Sagen afgøres i landsretten omkring 22. marts 1923, hvor Byggeforeningen idømmes at betale 18.085,88 kr. til murermestrene samt 800 kr. i sagsomkostninger.
Efter sagens afgørelse retfærdiggør byggeforeningens formand O. Huscher, i avisen, sit fravær i landsretten med: han var ombord på isbryderen Stærkodder ved Hals og arbejdet forhindrede hans fremmøde.

Bygherrer
Kun få af husene på Magleøgade er ikke opført af Byggeforeningen Storebælt. De første ejere i husene er for de flestes tilfælde tilknyttet Storebæltsoverfarten som overmatros, matros, overfyrbøder og fyrbøder.

Byggeforeningen Storebælt søger om at købe byggegrunden på Magleøgade 2 og bygge yderligere 3 dobbelthuse, som det ses af byrådsreferatet fra 8. juli 1921. Dette bevilligedes, og i september 1921 annonceres rejsegilde på de sidste 3 huse på Magleøgade.

Den 3. april 1922 kan følgende notits læses i avisen:
ADVARSEL
Høns og duer, som træffes i vore haver ved Magleøgade, vil blive dræbt!
Byggeforeningen “Storebælt”

Gas, vand og kloakering
Gas, vand og kloak lægges ind i Byggeforeningen Storebælts karakteristiske dobbelthuse, samtidig med deres opførsel med de første huse i 1921-1922, og de sidste i 1948.

Husene i dag
Der er 33 adresser på Magleøgade.
De midterste 10 adresser, nr. 5-19, 6-16, 18 og 20 samt nr. 21-27, er byggeforeningens karakteristiske dobbelthuse. Der er kommet yderligere 3 dobbelthuse, til siden de første blev bygget.

Kun numrene for enderne af Magleøgade er opført af andre.
Nr. 2 mangler helt, og det samme gør nr. 28, 30 og 32 også.

Kilder :
Korsør Lokalhistoriske arkiv
Weblager.dk
Lokale aviser via Mediestream
Rigsarkivet, folketælling
BBR registeret

V. Puggaard Petersen, marts 2023

Gunversvej, Korsør

Udgivet den af

Gadenavnet
Godsejer Madelung, udstykker vejen fra Tårnborg Hovedgård. Den opkaldes efter godsejerens eneste datter Gunver Madelung (1914-1982).

Det er en relativ ung vej i Stadionkvarteret. Den figurerer end ikke på folketællingen den 5. november 1940. Selvom flere af husene er opført i 1930ernes funkisstil og de sidste huse opført i 1940-50erne.

I dag (2023) er der 20 adresser på Gunversvej, der alle er fritliggende enfamiliehuse. Ikke byggeforeninger, som kendetegner andre veje i kvarteret.

Gunversvej har retning øst-vest. Mod vest ligger Tårnborgvej og mod øst Tovesvej. Dyrehegnet støder til Gunversvej mellem nr. 16 og nr. 18.

Udstykning
Tårnborg Hovedgårds Jorder under Korsør Købstads Jorder = T.H.u.K.K.J.
Denne forkortelse anvendes langt op i nutiden på officielle breve og dokumenter mellem grundejer og kommunen.

Økonomi
Da der ikke figurerer skriftlige kilder om f.eks. statslån, så må husene være finansierede af husejerne selv. Der er ikke byggeforeninger på Gunversvej, som på Engvej og Magleøgade.

Bygherrerne
De mest repræsenterede erhverv for de første beboere og bygherrerne på Gunversvej er indenfor sejlads og togdrift (formentlig DSB tjenestefolk) og håndværkere.
Der er også en tjener, en vognmand, en bogholder og en kunstmaler på byggetilladelserne på husene langs Gunversvej.

Husenes opførelseår
Trods manglende folketællings information om Gunversvej i 1940, oplyser både BBR og et
kommunalt dokument, at huset på Gunvervejs nr. 2 er opført i 1934.
Derefter bygges der fra 1930erne og frem til 1970erne. Et enkelt oplyses opført 1997.

I tråd med tiden så etableres der oliefyr og olietanke i 1960erne. Ligesom der opføres garager og carporte til den stigende bilisme i samme årti.

Der søges om nedlæggelse og sammenlægning af lejligheder, så nogle af husene må oprindeligt være opført med plads til minimum to familier.

En enkelt kuriositet er en naboklage over en galende hane og kommunens reprimande herover.

Gas, vand, varme og kloak
“Byggevand” installeres generelt i vejen fra ca 1940. Det samme gælder for gas.
Kloak ligeledes til afløb fra vand.

Der installeres først septic tanke, da der etableres bad og toilet fra slutningen af 1950’erne.

Husene i dag
Gaden er pænt bred, sammenlignet med nabovejene.
Fjernvarme er nedlagt i vejen i 2022. En del ejendomme har valgt dette. Nogle har fortsat enten naturgas eller har valgt varmeveksler.

Kilder:
Korsør lokalhistoriske Arkiv
“Personerne bag vej- og gadenavne på Halsskov i Korsør”, Karin Vedel
weblager.dk
Rigsarkivet
Salldata.dk
Lokale aviser gennem Mediestream

V. Puggaard Petersen, 2023

Engvej, Korsør

Udgivet den af

Vejnavnet
Navnet Engvej blev først en realitet ca. 1911. Før da omtales den som Tårnborgvej Parallelvej.
I juni 1911 ansøgte Korsør Byggeforening Korsør Byråd om tilladelse til at kalde vejen for “Enghavevej”. På udvalgsmødet i august 1911 blev det besluttet at navngive vejen Engvej.

Første gang Engvej figurerer på en folketælling (FT) er i 1916. Da ligger der åbenbart kun 5 dobbelthuse. 10 boliger og de omtales kun med matrikel nr 252+bogstaver/litra. Ikke med husnumrene 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 24 …

Udstykning
Engvej har næsten retning nord-syd. Det betyder at dens forløb passerer over to ejerlav, Korsør Byjorder og Tårnborg Hovedgård.
De ulige numre (mod vest) udstykkes næsten udelukkende fra Korsør Byjorder.
De lige numre (mod vest) udstykkes fra nr 14 – hvor Egøgade krydser Engvej – og resten af numrene dels fra Korsør Byjorder og dels fra Tårnborg Hovedgård ejerlav.
Dette fremgår tydelige af et matrikelkort 1898-1956

Økonomi
En del af husene er opført for statslånsmidler. Der herskede boligmangel lige efter 1. Verdenskrig (1914-1918) og landet samt kommunerne oprettede udvalg, som skulle fremme husbygningsprogrammet via fordelagtige statslån.

Korsør byråd havde et “Udvalg for afhjælpning af bolignøden” i 1919. Samtidig faldt beskæftigelsen på landet, men behovet for arbejdskraft steg i byerne. 8 timers arbejdsdagens indførsel krævede også flere ansatte til at holde driften kørende.

Korsør manglede folk ved bl.a. færgefarten og ved togdriften, og industriens fabrikker (Pakko tryk, Margarinefabrikken). En del af beboerne på Engvej var således ansat ved DSB.
Det fremgår ved gennemgang af folketællinger og husenes tinglysningsdokumenter.
Fyrbødere, overmatroser, osv.. men også en del velhavende håndværkere og tømrermestre.

De havde råd til selv at bygge eget hus fra omkring, hvor Egøgade skærer Engvej og nordpå.

Korsør Avis havde følgende notits i 1919 om etablering tjenesteboliger for statstjenestemænd: “Tjenesteboliger ved Statsbanerne”
En række stationer,hvor der er bolignød Jernbaneforeningen har, som det vil vides, i februar tilstillet Generaldirektoratet et Andragnde om dels, at der talrige Steder Landet over, hvor der viser sig at være Boligmangel, skal opføres Tjenesteboliger til Statstjenestemændene, dels at Huslejen for de gifte Assistenter, der skal have Bolig der, ikke sættes højere end til 5-600 Kr.”

Byrådet havde nu et “Udvalget for Afhjælpning af Bolignøden”. I Korsør Avis 1918-1922 skrives der om generel boligmangel, mangel på byggegrunde og statens langsommelighed med økonomiske bevillinger.

Husnumrene og adresser på Engvej
I 2023 har Engvej ca. 40 adresser.
Første hus har nr. 6, og sidste hus på Engvej har nr. 46. Men der mangler nogle ulige numre, da der ikke er grunde nok (nr. 43 og nr. 45).

Nogle af husene har lejligheder med flere opgange. Således har nr. 10, to opgange (10A og 10b) og det samme er tilfældet med nr. 12 (12A og 12B). Engvej nr. 41 har 8 boliger i tre etager, hvoraf 4 er ejer og 4 er lejeboliger.

De fleste huse på Engvej er ejerboliger. Undtaget er 8 huse, som er lejeboliger (nr. 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 13)

Husenes alder

Husenes er opført i 1900-tallet. De første blev bygget ca. 1910/1911 og det yngste hus i 1927 (nr. 41).

Kigger man på BBR-oplysninger er spredningen i opførelsesårene langt større, men der er mange fejl læsninger (håndskrevne årstal) eller fejlindberetninger fra ejerne. Men en gennemgående rettesnor kan være hvornår gas, vand og kloakafløb blev etableret på adressen, da autoriserede håndværker blanketter eksisterer på kommunens Weblager.

Husene har alle uden undtagelse mindst to etager; stue og 1.sal. De kommunale har op til tre etager, nogle endog med kælder.

Bygherrer og byggeforeninger

En del af husene på Engvej er opført af byggeforeninger, hvor af tre er kendte af lokalarkivet:
Korsør byggeforening (nr. 14, 16, 18, 20, 22, 24, 15, 17, 19, 21), hvis huse er opført 1911 og 1912.
Statsfunktionærernes byggeforening af 1915 (Engvej 25-27, 26-28, 30-32, 34-36)
Lilleø Byggeforening (Engvej nr. 33, 35, 38, 40, 42, 44)

Korsør Kommune har opført lejlighedsboligerne nr. 6 og 8, 7 og 9, nr. 10A og 10B, 11 og 13
Efter at dømme på tilgængelige tegninger oprørt 1918-1919. Nr. 6 og 8 administreres af Lindboe ejendomme, nr. 7 af Foli ejendomme, nr. 9 administreres af Baldwin Invest ApS. Nr. 10a og 10b administreres af ejendoms partner selskab. Nr. 12 administreres af HG bolig ApS. Nr. 13 af Stegerborg Invest. Nr. 41 er opført i 1948, og de 4 lejelejligheder styres af “foreningen af lejlighedslejere”.

Gas, vand og kloak
Disse tre funktioner lægges ind samtidig med at husene bygges og må således være i vejen fra ca. 1910. Vandet tilsluttes køkken og et vaskehus (formentlig de nuværende baghuse).

Gassen beskrives som “kogegas” og må formodes monteret i køkkenet. Gas blev også brugt til vejbelysning på Engvej.

Kloakering fungerer som afløb fra køkken og pissoir. Wc i baghuset beskrives af brandtaksations som ”2 retirader og 1 pissoir”.

I 1911 anmoder Korsør Byggeforenings bestyrelse om at blive tilsluttet kloakbrønden på Tårnborg Parallelvej.
Kloakering i vejen må være etableret, fordi husene ansøger således om at bliver tilsluttet eksisterende, angivne brønde og rørføring.

Når tilladelsen til wc gives, mindes husejeren om at huske og aflevere “tønden”.

Fra omkring 1950erne begynder boligejerne på Engvej at søge om og dermed etablere wc og bad i husene såvel i stuen som på 1. sal på husene på Engvej.

V. Puggaard Petersen, februar 2023

Kilder:

A5457 Korsør Byggeforening, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
A5384 Statsfunktionærernes Byggeforening af 1915, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
A5380 Byggeforeningen Lilleø, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
Weblager
Rigsarkivet
Danish Family Search
Korsør Avis via Mediestream
BBR-registret

Storebæltshallen, Korsør

Udgivet den af

Adresse: Teilmanns Alle 12, 4220 Korsør

Storebæltshallen blev bygget fra februar 1965 og stod færdig i maj 1966. Hallen blev renoveret i 2007.

Hallen er på 2453 m2, hvoraf selve halarealet var på cirka 1600 m2, med omklædningskapacitet til ca. 200 personer, og med plads til mellem 1300-2500 tilskuere.  

Arkitekterne bag projektet var de lokale arkitekter: E. Ingemann Eriksen og Ole P. Hansen, som allerede i 1963 havde været inde med skitseprojekter til hvordan hallen skulle se ud. Korsørs daværende socialdemokratiske borgmester Peder Poulsen Morgen insisterede i 1962 på, at Korsørs egne arkitekter skulle have opførselsarbejdet af hallen, frem for at risikere at der opstod en arkitektkonkurrence.

Hovedentreprenør bag byggeriet var Larsen og Nielsen og Entreprenørfirmaet C.C. Bruhn og Co. stod for funderingsarbejdet. Stadsingeniørens Kontor stod for kloak-arbejdet og civilingeniørerne Olaf Ellern og Villum Hansen stod for jernbeton, sanitet, varme og ventilation. Øvrige firmaer der deltog i byggeriet var murefirmaet Andersen og Svare, malerfirmaet Svend Åge Hansen og Garden Pedersen og VVS-firmaet Henry Jensen.       

Indsamling, finansiering og optakten

Efter 2. verdenskrig blev store sportshaller et landsdækkende fænomen i Danmark. Korsør var ingen undtagelse. Korsør Kommune var i slutningen af 1950erne blevet grebet af ”sportshal feber”, og man var opsat på at få en stor hal til indendørssport. 

Den 15. januar 1958 indkaldte Korsør Badmintonklub byens sportsforeninger til møde på Klubhotellet, hvor der nedsattes et repræsentantskab – et Haludvalg med deltagere fra de seks fremmødte foreninger: Korsør Badmintonklub, Korsør Tennisklub, Korsør Amatør Bokseklub, Arbejdernes Idrætsforening, Korsør Gymnastikforening og Korsør Boldklub.

Det var ikke første gang, at Korsør Sportsforening luftede ideen om at opføre en sportshal. Ideen gik tilbage til 1944, hvor Korsør Badmintonklub nedsatte et udvalg der skulle skaffe penge til en byggefond. I 1948 havde man en plan om en fembaners hal til håndbold og tennis. Planen måtte dog opgives pga. mangel på penge.
Selv i 1958, da man begyndte at lege med ideen om en halv støtte projektet dog på nogle store udfordringer da man skulle skaffe penge til byggeriet.

Haludvalget (1958-1966 og 1966-1970) gik stærkt inde i indsamling til hallen, og stod for mange indsamlingsprojekter, f.eks. gennem: Korsør Dramatisk Forening. Foreningen gav 180 kroner i efteråret 1958, som de havde fået i overskud fra 10-års jubilæumsforestilling af teaterstykket Anne Franks Dagbog.

Et større og mere omfattende indsamlingsprojekt var ”Den Vandrende 100 kr. seddel”, der gav et godt resultat. En af forvalterne til ”Den vandrende 100 kr. seddel”, var direktøren på Korsør Jernstøberi, N. E. Ettrup. Han fik samlet gamle firmaarkiver ind og solgte dem til Næstved Papirfabrik, hvilket indbragte Haludvalget 882 kroner.

Det største indsamlingsarrangement som Haludvalget stod for var: ”Det store tattoo” (militært tattoo) der fandt sted 30. – 31. maj 1959. Formålet med arrangementet var at øge forsvarets popularitet i befolkningen. Tattooets program bestod af: militærmusik, demonstration og betjening af kanoner og kampvogne, helikopteropvisning, ridning og motorcykelkørsel. Arrangementet gav et pænt overskud på 15.323 kroner, som gik til Haludvalget og den nye sportshal.    

Et af de helt stort spørgsmål der opstod i 1964 var om Haludvalget, som havde indsamlet penge til byggeriet af hallen siden 1958 skulle stå for driften og byggeriet af hallen, eller om man skulle overlade det til kommunen.

Et andet problem opstod, da Haludvalget fandt ud af, at kommunen ville bruge deres opsparing til inventar til hallen. Det var Haludvalget stærkt imod, da pengene var indsamlet til at bygge en hal for, og det endte med at kommunen betalte for hele byggeriet af hallen. Selv da hallen stod færdig, valgte Haludvalget at fortsætte, da der endnu ikke var bygget nogen hal for udvalgets pengeindsamling. Det lykkedes for Haludvalget at bruge deres indsamlede penge, suppleret med et lån til Korsørhallen, der blev individet 31. oktober 1970.

Opførsel, indvielse og betydning

Der var mange forslag til, hvor Storebæltshallen skulle bygges. Et forslag var at opføre hallen ved stationen på Gl. Banegårdplads, men det projekt var for dyrt og blev skrinlagt. Et andet forslag var et kombineret halbyggeri og udvidelse af Halskovskolen, men det blev også afvist.  Det var først i august 1963, at man fik sikret, at hallen skulle bygges på en grund på Teilmanns Alle’. Beliggenheden havde man valgt som led i en plan om udvidelse af Korsør byskole (Baggesens skolen). Byggeriet begyndte i 1965 og i 1966 blev hallen individet. Prisen for opførslen af hallen var 3,1 mio. kroner i datidens kroner.

Opførslen og indvielsen af Storebæltshallen førte til, at der blev opført mange andre haller i Korsør og omegn. I 1970 fulgte Korsør Hallen, i 1977 Korsør Svømmehal, i 1979 Vemmelevhallen og i 1983 Tårnborghallen.

Brug af Storebæltshallen

Storebæltshallen er gennem tiden (1966-nu) blevet brugt til: Bazar, loppemarked, debatmøder, møder, årsmøder, valg, folkeafstemninger, folketingsvalg, boksning, håndbold, Idræt, gymnastik, jul, julebal, Koncerter, kurser, konferencer, messer, landsmøder, nytårskur, skolearrangementer, Wienerbal, bal og andre weekendarrangementer samt den ugentlige brug af sportsforeninger.

Storebæltshallen var også den første hal i Danmark, hvor der var mulighed for TV-transmission i 1968.   

Oversvømmelserne 1993-2013

Den 21. februar 1993 blev Korsør udsat for en voldsom oversvømmelse. Vandstanden nåede op på over 1,64 meter over dagligt vande, og forårsagede store skader på hallen, hvor de gik værst ud over gulvet. Næsten alle aktiviteter i hallen blev indstillet, indtil reparationen af hallen var færdig i august 1993. Reparationen af hallen kom til at koste 1,8 mio. kr.

Den 1. november 2006 blev hallen igen udsat for oversvømmelse. Denne gang nåede vandstanden op på 1,77 meter over det normale. Denne gang var skaderne så voldsomme, at hallen ikke kunne benyttes, da både gulvet og alt inventar var blevet ødelagt.

Oversvømmelse af hallen i 2006 gik særligt hårdt udover Håndboldklubbens Venner, der drev hallens cafeteria, der mistede 300.000 kr. Denne gang kom reparationen af hallen til, at koste op til 6,5 mio. kr.
Først den 10. september 2007 efter en grundig renovering og reparation kunne Storebæltshallen tages i brug igen.

I 2013 var Korsør og dermed hallen tæt på oversvømmelse da vandstanden steg til 1,37 meter over daglige vande. Heldigvis var højvandsikringen omkring Korsør bygget til at kunne klare en stigning på 1,40 meter. Siden da har kommunen grebet til handling for hvordan man kan øge højvandsikringen omkring Korsør.

 Den 10. september 2021 blev der afholdt et møde i Korsør Kulturhus, for at diskutere planer om at sikre bl.a. hallen og resten af Korsør mod oversvømmelser i fremtiden.

Thomas Andreas Frey 22-02-2023

Kilder og litteratur:

A7030 Korsør lokalhistoriske arkiv
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Korsør i 15.000 år”. Korsør Kommune, 2006.
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Storebæltshallen Et samlingspunkt i Korsør gennem 50 år”, 2016.
Sjællandske: Borger: Oversvømmelser skyldes Storebæltsbroen. 12 august. 2021.
Korsør Posten: ”50 fantastiske år med boksning” sn.dk. web.15.2.2023.
Skælskør Avis: Få centimeter fra oversvømmelse: 11.december 2013.
Sjællandske: Storebæltshallen klar igen: 10. september 2007.

VULCAN, et stålskibsværft 1918-1922

Udgivet den af

Etableringen af et skibsværft på Halsskov ved de nuværende bebyggede arealer på Søvænget og Værftet faldt sammen med de store forventninger, der var knyttet til skibsværftindustrien efter de enorme tonnagetab under 1. verdenskrig (1914-18).

Men denne branche blev hårdt ramt af de manglende leverancer – ikke alene under krigen men også umiddelbart efter krigen, da de råstofproducerende lande i første omgang sørgede for deres egne industriers behov.

Materialemangel var dog ikke den eneste forklaring til den hjemlige værftindustris problemer. På enkelte værfter blev der spekuleret i en grad, der var helt uansvarlig.

Og desværre for Vulcanværftet i Korsør var det en af de arbejdspladser, som var indblandet i ren spekulation og uholdbare veksler på fremtiden.

Ingeniør Henckel

Vulcanværftets historie begyndte i Kalundborg, hvor den foretagsomme ingeniør Valdemar Henckel i 1916 dannede et aktieselskab, Kalundborg Jernskibsværft.

Allerede før værftet i Kalundborg var anlagt havde Henckel indgået kontrakter med norske redere på bygning af flere skibe, og det var da også kritiske røster fra norske skibsrederkredse, der i 1917 rejste en pressestorm. En norsk avis advarede flere gange mod at lade bygge skibe i Kalundborg, da der ikke en gang var spor af noget skibsværft.

Men værftet kom i gang, og i oktober 1918 havde man den første stabelafløbning. Ved årsskiftet 1918/19 kunne værftet fremvise en svulmende ordrebog med 40 byggenumre for norsk regning, men kun få nåede at blive bygget, inden værftet, sammen med andre af Henckels foretagender, faldt sammen som et korthus.

Under afhøringerne i forbindelse med Vulcans likvidation i 1922 opridsedes historien om værftets oprindelse.

Henckel havde tilfældigt i januar 1918 mødt en bekendt fra Korsør på færgen. Han havde fortalt Henckel, at Kalundborg var et dårligt sted for et værft da Korsør havde den bedste havn i Storebælt.

Mødet var resulteret i, at Henckel i begyndelsen af marts 1918 købte en grund på 3,5 tdr. land nord for Lygtebakken. To måneder efter dette køb tegnede et Henckel-foretagende damskibsselskabet ”Frederiksstad Damp A/S” i Norge, aktier på 4 skibe til levering i løbet af 1920 fra Vulcanværftet – uden at der var noget værft at bygge af det navn …

Først i juni 1918 blev de indledende jordarbejder udbudt i licitation.

Norsk kritik

Det varede da heller ikke længe, inden den norske presse igen rettede kritik mod et af Henckels foretagender – i dette tilfælde værftet i Korsør – ”den energiske ingeniør burde forandre sine metoder derhen, at han i fremtiden først bygger værfterne og derefter kontraherer Bygning af skibe …”, skrev Norges Handels- og Sjøfartstidende iflg. Børsen.

Nordmændene mente, at det lugtede af ”kontraktrytteri”, hvorved den ene kontrakts opfyldelse er afhængig af de efterfølgende kontrakters afslutning.

I september 1918 holdt Vulcan generalforsamling i København, hvor bl.a. fabrikant Groesmeyer, sadelmager Sibbern og sagfører Vognsen, alle Korsør valgtes ind i bestyrelsen (Groesmeyer meldte sig hurtigt ud af foretagendet, da han ikke mente at kunne få indsigt i værftets økonomi).

På generalforsamlingen blev det oplyst, at værftet havde kontrakt på bygning af 9 skibs til en samlet sum af 6,5 millioner kroner, men man havde endnu ingen beddinger at bygge dem på. De ventedes først færdige til nytår 1919.

Stabelafløbning på Vulcan

Først i løbet af sommeren 1920 kunne man i Korsør se, at der var udsigt til at Vulcan-værftet skulle bygge et skib. Den 8. august 1920 skrev Korsør Avis, at en slæbedamper var indgået med en lægter fra Kalundborg med materialer til værftet i Korsør.

Materialerne skulle benyttes ved bygningen af et 1000 tons stort dampskib ”Niels” til Kalundborg Damskibsselskab, der sammen med Kalundborg Værft også ejedes af Henckel.

På bedding nr. 2 var spanterne rejst til et andet dampskib på 750 tons til samme selskab.

Stabelafløbningen fandt sted den 13. september 1920, og efter søsætningen førtes ”Niels” – eller skroget heraf – til Kalundborg værft, hvor skibets motor og rigning skulle montres, samt alt snedkerarbejde udføres.

Truende skyer siden værftets start havde der i pressen været rumlerier om Henckel foretagendernes soliditet, og i begyndelsen af 1921 blev disse gisninger til vished.

Kalundborg og Omegns Bank, der ligesom Kalundborg Skibsværft, var i hænderne på Henckel, standsede sine betalinger. Årsagen hertil var de meget store udbetalinger, banken havde foretaget til skibsværftet i Kalundborg. Men i Korsør afviste Vulcans ledelse, at man ville blive berørt af problemerne i Kalundborg.

Værftet kunne i øvrigt snart søsætte sit skib nr. 2, damperen ”Marie” på 750 tons. Stabelafløbningen foregik ikke uden problemer: Bugserbåden gik på grund, en wire fra ”Marie” satte sig fast, fru Henckels champagneflaske ville ikke knuses, ”Marie” løb på grund og til slut sprang trossen under ”Maries” bugsering ind i Noret, hvor damperen skulle færdiggøres.

Dette varslede ikke godt for Vulcans fremtid, og det tredje skib, man havde på bedding, var foreløbig lagt i mølposen.

I juli 1921 erklærede Kalundborg Bank sig konkurs og en måned senere likviderede Kalundborg Dampskibsselskab, begge ledet af Henckel og næsten identiske bestyrelser. Kort tid efter blev Henckel arresteret, og et af anklagepunkterne var, at han havde modtaget 19.000 kroner i provision for damperen ”Niels”, trods forbud mod, at modtog provision for nybygninger.

Vulcan likviderer

Næsten samtidig med Henckels fængsling afholdt Vulcanværftet en bedrøvelig generalforsamling: Ingen regnskaber at fremlægge og man skyldte et stort beløb til Kalundborg Skibsværft. Generalforsamlingen ønskede, at værftet skulle likvidere, men man måtte konstatere, at generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig.

Ved ekstraordinær samling den 7. februar 1922 likviderede værftet i Korsør.

Under forhørene af Henckel om Vulcanværftet fremgik det, at man havde haft nogle fantastiske visioner med værftet i Korsør. Der skulle have været ansat 900 mand, som ville kunne producere 40.000 – 50.000 tons pr. år, og desuden havde man håbet at kunne få reparationsarbejde hos DSB.

Men kom til at gå anderledes – værftets sidste skib ”Kamma”, blev bygget af likvidationskomiteen og efter stabelafløbningen den 11. august 1922 bugseredes skroget til Køge for at blive monteret.

I dag er arealerne ved det tidligere skibsværft omdannet til beboelseskvarter, og i den tidligere værkstedsbygning, der på første sal rummedes spanteloftet, er der i dag indrettet en beboelsesejendom.

Som en anden udløber af Vulcanværftet oprettedes der en byggeforening med samme navn som værftet i 1919. I løbet af dette år begyndte foreningen opførelsen af 6 dobbelthuse med 24 lejligheder på Vulcanvej ved Nyvej. Disse boliger blev opført for at trække arbejdskraft til værftet. Det var en måde, der i den periode var almindelig blandt landets værfter, hvor man konkurrerede om den bedste arbejdskraft.

Fra: ”Korsør Havn og søfarts historie 1790-1939”, udgivet af Museumsforeningen i Korsør ved P. J. Bell, 1984

Kilder og litteratur:
Korsør Avis 1918-1922

Kildesamling fra daværende Erhvervsarkivet (nuværende Rigsarkivet) vedr. Vulcanværftet

Særtryk af Børsen, juni 1921.

Kirsten Borg

Udgivet den af

Titler: Lokalhistoriker

Født: 28. december 1917, Havnepladsen
Død: 26. januar 2007
Begravet på Holmens kirkegård, København

Kirsten Birgit Borg, født Fischer.
Forældre: Harald Fischer (1885-1975) og Borghild Fischer (1893 – 1975) af Lützen familien i Thorshavn.
Ældste barn af 5 søskende; Harald, Erling, Bente (gift. Nissen) og Merete (gift Kragh)

Gift med kaptajnløjtnant Erik Borg den 25. april 1942 i Skt. Povls Kirke.

Uddannelse
Helms Skole
Korsør Mellem- og Realskole
Studentereksamen fra Slagelse Højere Almenskole, 1936
Københavns Universitet, arkælogi og jura

Kirsten Borg fik første del af den juridiske embedseksamen, men pga. Danmark Besættelse 1940-45 fik hun ikke afsluttet sit jurastudie.

Karriere og offentlige liv og virke
Kirsten Borg har lagt et meget stort arbejde i lokalhistorisk arkiv for Korsør og Omegn sammen med Poul Bertelsen. Blandt andet i biografierne om fuglekonger fra 1844 til 1930 og maskinskrevet dokumenter fra gotisk håndskrift over grundene ved Svenstrup Teglværk for daværende Korsør Kommune.

I august 1940 deltog jura-studerende Kirsten Borg i det årlige studentertræf i Gerlev, et 4-dages sommermøde. Hun mødte her Kaj Munk og kom på forsiden af Berlingske Tidende.

I begyndelsen af 1950’erne fandt Kirsten Borg oprindelsen til Korsør Sparekasse ved besøg på Landsarkiv for Sjælland og Rigsarkivet. Her begyndte hendes interesse for lokalhistorie.

Det store omfattende arbejde med jubilæumsbogen om byen og dens borgere i 1975 var omfattende og blev anvendt i Kirsten Borgs videre arbejde med lokalhistoriske emner. Det er senere afleveret til Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, og døbt “Kirsten Borg arkivet”.

Slægtstavler for alle de slægtsforskere, som Kirsten Borg har hjulpet gennem årene, og som er indgået i Korsør lokalarkivs samlinger.

Kirsten Borg hjalp med mange forskellige oplysninger til de arkitektstuderende, der samlede materiale til Korsør Bygningsregistrant, udgivet i 1989.

Underviste unge arbejdsløse om Korsørs historie på dagshøjskole i 1986.

Modtog i 1996 årets imagepris ‘Carl Peter’ af Korsør Turistråd.

Udgivelser og artikler
“Slægtsbog for pastor N.M. Harboes og hustru Anna f. Truchs’ descendenter : slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, 3. udvidede og ajourførte udgave, 1971

“Korsør Fæstning”, 1994, som Kirsten Borg selv overrakte til dronningen ved dennes officielle besøg i byen samme år.

Afsnit i “Gennem Korsør” (1975) om byens historie fra ca. 1700-1850.

Afsnittet “Den gamle postgård og Madam Bagger” i bogen “Byens historie”, udgivet i anledning af Poul Bells 70 års fødselsdag i 1990.

Privatliv
Af familien og nære venner kaldet ved sit mellemnavn, Birgit.

Ejede ikke et tv. Kirsten Borg fik sine nyheder via radio, aviser og informationer via sit eget bibliotek.

Boede på hjørnet af Snukkerupgade og Sylowsvej med udsigt til Flådestationen.

Litteratur og læs mere
A578 Kirsten Birgit Borg, “Kirsten Borg arkivet”, Korsør LHA
Julehæfte 6, Korsør Kalenderen 2013
Fugleskydningsforeningen, fuglekonge 1911

Svend Mogensen, Fortidens matadorer i Korsør, 2000

Helga Pedersen

Udgivet den af

Højesteretsdommer, minister, politiker for Venstre og dommer ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Født: 24. juni 1911, Hulby Møllegård
Død: 27. januar 1980, Korsør
Begravet på Tårnborg Kirkegård

Boede hele livet på Hulby Møllegård, Korsør. Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Pedersen (1877-1955) og Sofie Kolding Pedersen (1884-1973).
Efter sin fars død i 1955 overtog og drev Helga med hjælp af en forvalter landbruget på Hulby Møllegård.

Helga Pedersen er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt menneske, et retskaffent menneske. Hun forblev ugift.

Uddannelse
Frk. Helms Skole
Realeksamen fra Slottensgade Mellem- og Realskole
Student fra Slagelse Gymnasium i 1930. Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1936. Blandt de første beboere på kollegiet Kvinderegensen fra 1932.
Studerede på Columbia University, USA

Karriere
I 1936 blev Helga Pedersen ansat som ministersekretær i justitsministeriet og arbejdede for hele fem forskellige justitsministre, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Sjælland.

I den politiløse tid under Besættelsen mødte Helga Pedersen som anklager i byretten.
Konstitueret dommer i Østre Landsret 1947-48, og igen 1956-1964. Dommer i Københavns Byret 1948-56, bortset fra hendes ministerperiode 1950-53.
Den anden kvindelige højesteretsdommer i Danmark fra 1964. Bodil Dybdal var den første i 1953. De sad aldrig samtidig.

Den første kvindelige dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1971 og frem til sin død i 1980.

Hun var medvirkende til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under Besættelsen 1940-45, i 1949. Helga Pedersen fik ophævet reglerne om at straffede personer skulle miste sine borgerlige rettigheder, som stemmeret. Det åbnede for bedre resocialisering af dømte og krimielle.

Helga Pedersen var justitsminister 1950-1953 i VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt i 1953, og gik af som minister ved regeringens fald kort tid herefter. Helga Pedersen forblev medlem af Folketinget til 1964, og var en kandidat til statsminister i 1963. Hun fravalgte politik og valgte i stedet embedet som højesteretsdommer i 1964. Man kan ikke begge dele.

I 1951 blev Helga Pedersen den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen, og i 1976 kommandør af 1. grad.

Andre engagementer
I 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Frem til 1974 delegeret ved UNESCOs generalforsamlinger i FN.
Arbejdede for beskyttelse af forfatter- og kunstnerrettigheder i 1963-1972, som medlem af Ophavsretsrådet.
Formand for repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-1973.
Nordisk Råds kommissioner, og konferencen i 1973 foregik på Hulby Møllegård og Sydvestsjælland med Helga Pedersen som vært og guide.
Formand for Dansk Pressenævn 1972-1980.
Formand for Fonden for Træer og Miljø fra 1974.
Bestyrelsesmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse fra 1964.

Forfatter til bogen Céline og Danmark i 1975. Om den franske forfatter Louis-Ferdinad Destouches, der var i politisk eksil i Danmark 1944-51 på Klarskovgård i Fanehuset, der lå nær Helga Pedersens hjem ved Korsør Nor. Bogen imødegår den kritik for sin behandling i Danmark, som Céline efterfølgende skrev om, med saglige og objektive argumenter og underbygger med kilder og dokumenter. Bogen vakte opmærksomhed og kritik. Den var også et udtryk for Helga Pedersens sandhedskærlighed og retfærdighedssans.

Helga Pedersens Gade i Aarhus Ø er opkaldt efter hende.

I 2021 blev det offentliggjort at Helga Pedersen er blandt de 30 udvalgte kvinder, som hædres med et fælles portrætmaleri Folketinget, for deres betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915.

Litteratur og læs mere:
Kvinfo
Korsør Hall of Fame
Céline og Danmark, af Helga Pedersen, 1975
Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen af (red.) Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen, 1984
30 kvinder skal males, nyhed på Folketingets hjemmeside 25.12.2021