Skribent arkiver: Maria Mejer

Villanavne i Korsør og Omegn

Udgivet den af

Villanavn, adresse, bygningens byggeår og evt. arkitekt

Anku, Suhrsvej 12
Augusta, Dahlsvej 1
Aurora, Stenvangen 5, 1923
Bakkehuset, Revvej 36
Birtebo, Teglgården 25
Blæsenborg, Revvej 46, 1911
Bregnebo, Dyrhaugesvej 12
Brinkholm, Halsskovvej 76
Caramia, Revvej 59, 1914
Carmen, Heisevej, 1929
Danielsminde, Halsskovvej 16
Diana, Strandvej 24
Dusinius, hjørnet af St. Annagade og St. Jørgensgade, før 1905
Eiershaab, Suhrsvej
Eilers Minde, Suhrsvej 18
Eros, Heisevej 13
Fredens Haab
Fredenshvile, Revvej 60, 1902
Fremad, Revvej 41
Fuglevang, Dyrhaugesvej 1, 1938
Gimle
Godthaab, Halsskovvej 20
Karls-Minde, Dyrehovedgårds Alle 27
Krogs-Minde, 1911
Havblik, Lygtebakken
Horizonte (overmalet før 2016)
Iris, Skovvej 71
Iris, Stenvangen 8, 1925
Liberty, Tårnborgvej
Lundbo, Ved Lunden 7, 1925
Lundly, Ved Lunden 17, 1929
Lykkestein, Strandvej 22
My Home, Møllevangen 3
Nelletidda, Bragesvej 49
Nielsens Minde, Suhrsvej 10
Nor Bo, Ørnumvej 1
Nyhøj
Otta, Suhrsvej 15
Rosenlund, Algade 49
Strandborg, Suhrsvej 3, 1907
Strandlyst, Sylowsvej 73
Pax, Strandvej 58
Pax, Stenvangen 7, 1923 eller 1925
Pilevang (overmalet før 2016)
Siig (overmalet før 2016)
Solbakken, Revvej 69
Sonja, Teglgården 23
Stenbo, Stenvangen 6, 1925
Stenim, Stenvangen 4, 1925
Strandborg, Suhrsvej 3, 1907
Svarre, Borgergade 8, Vemmelev
Søborghus, Suhrsvej, 1907
Tara
Taarnbo, Dyrehovedgårds Alle 23
Trio
Valdemarsminde, Tårnborgvej
Viking, Strandvej
Villa Castor, Bag Volden 1, Forlev
Villa Olga, Dyrehovedgårds Alle 45
Villa Pip, Jens Baggesens Gade 29
Wigwam,
Quartus, Revvej 46
Zihr, Dyrhaugesvej 10

Filmlokationer i Skælskør og omegn

Udgivet den af

1918   Avisdrengen
Stumfilmen blev optaget dels på Borreby Gods og dels på havnen i Skælskør.
Link til billede fra optagelserne på Borreby: P604
Link til billede fra optagelserne ved Skælskør havn: P608
Link til filmprogrammet: A263

1939   Elverhøj af Svend Methling
Palladium optog optrinet til filmen Elverhøj på Borreby
Link til billede af Borreby gods: H530

1950  Historien om Hjortholm af Annelise Reenberg
Link til billede af Borreby gods: H530

1954 Kongeligt besøg af Erik Balling
Scenerne på Borreby Slot blev man ikke helt færdige med, i stedet for at blive ved med at rejse mellem København og Skælskør tog man en del af scenerne i Valby, hvor man havde rekonstrueret en del af slotsgården. Det kostede 6000 kr. at opbygge disse kulisser. Rekonstruktionen af slotsgården var indtil de mindste enkeltheder så korrekt, at man ikke på filmen kan skelne mellem de optagelser der er foretaget på Borreby og i Valby.       
Link til billede af Borreby gods: H530

1955     Blændværk af Johan Jacobsen
Mimi Heinrich og Henrik Wiehe spadserede sammen ned af Smedestræde. Algade og Vestergade blev også brugt som lokation.Link til maleri af Smedestræde: B2061

1958     Guld og grønne skove af Gabriel Axel
Omø brugs, fyrtårn og kirke blev brugt som lokation. Der blev brug lokale statister fra Omø under optagelserne.
Link til billede af Omø fyr: H568
Link til billeder fra optagelserne på Omø: H817

1959     Paw af Astrid Henning-Jensen
Bisserup og Ormø ved Glænø blev brugt som lokation.
Link til billede af Ormø: B920

1960     Baronessen fra benzintanken af Annelise Reenberg
Borreby gods blev kun brugt til de udvendige optagelser, de indvendige optagelser er på et andet gods.

Da man til filmen “Baronessen fra Benzintanken” optog scenen fra den store spisesal skete det i kulisser på SAGA’s eget studie. Derimod var maden der blev serveret ægte nok. I modsætning til det normale at anvende attrap-ænder og papstege overraskede direktør Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg nemlig de mange medvirkende med et rent festmåltid samt med drikkevarer af velrenommerede årgange. Da der var 45 medvirkende blev det ikke en helt billig spøg for SAGA.

Link til billede af Borreby gods: H530

1961   Sorte Shara – Alarm I Østersøen af Sven Methling
Toldbygningen i Skælskør og Agersø havn og ø blev brugt som lokation.
Link til billede af Agersø havn: P470
Link til billede af minestrygeren Sorte Sara: H420

1961   Gøngehøvdingen af Annelise Hovmand
Filmen blev optaget på Borreby gods.
Link til billede af Borreby gods: H530

1965     Landmandsliv af Erik Balling
Som hovedgården “Christiansgave” benyttede man herregården Espes hovedgård ved Boeslunde mellem Korsør og Skælskør. Indendørsscenerne er dog alle optaget i Nordisk Films studier i Valby, også den store balscene.
Link til billede af Espe hovedgård: P567

1974     Prins Piwi af Flemming Quist Møller
Glænø dæmningen, stranden og et hus på Fedvej, samt Stubberup blev brugt som lokation. Der blev brug lokale statister under optagelserne.
Link til billede af dæmningen: P141

1978     Slægten af Anders Refn
Holsteinborg og Glænø blev brugt som lokation, de indendørs optagelser fandt sted på Lyngbygård. Der blev brug lokale statister bl.a. folkedansere under optagelserne. Grev Ulrich Holstein-Holsteinborg spillede Blegmose i filmen. Medforfatter Flemming Quist Møller fortæller om optagelserne at pavillonen ikke findes, men blev lavet til filmen.
Link til billede af Holsteinborg: P587

1978     Matador af Erik Balling
Tv-serien er ikke optaget i Skælskør, men byens navn nævnes, da Mads åbner ny filial og Arnold flytter hertil.

1985     Livet er en god grund af Søren Kragh-Jacobsen
Sønder Bjerge Station blev brug som lokation i Tv-filmen, DR.
Link til billede af Sdr. Bjerge station: B1583

1987     Pelle Erobreren af Bille August
Glænø vestre fed ude ved Sælhøj blev brugt som lokation.

1988     Ved vejen af Max von Sydow
Filmen er ikke optaget i Skælskør, men i Udby, Tystrup og Gedser. Der var lokale statister med under optagelserne fra ØB-scenen (teaterafdeling under Ørslev Bjerge IF) og Krabasken i Slagelse.
Link til billede af nogle lokale statister: B486

1990     Kaj´s fødselsdag af Lone Scherfig
Filmen er ikke optaget i Skælskør, men hovedrollen pølsemanden Kaj er fra Skælskør i filmen.

1992     Gøngehøvdingen af Peter Eszterhás
TV-serien blev optaget på Borreby gods. Der blev brug lokale statister under optagelserne.
Link til billede af Borreby gods: H530

1993     Sort Høst af Anders Refn
Holsteinborg blev brugt som lokation.
Link til billede af Holsteinborg: P587

2012     Danmarks busmuseum havde en bus med i Hvidsten Gruppen

2014     Heartless
Tv-serien indeholder tilbageblik i 1600-tallet, disse skulle have været optaget på Borreby, men det blev annulleret.

2018         Lala, musikvideo af Wiinston
Alex Høgh Andersen fra Skælskør medvirker og 7. klasser fra Eggeslevmagle skole som publikum.
Link til musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=TLrPl4XpCKw

2020     Lille sommerfugl af Søren Kragh-Jacobsen
Filmen skulle have været optaget i Bøgelunde forsamlingshus, men pga. finansieringen var man nød til at flytte optagelserne til et forsamlingshus på Fyn, der blev omdannet, så det lignede Bøgelunde forsamlingshus.
Link til billede af Bøgelunde forsamlingshus: B2115

Samling af filmprogrammer på Skælskør Egsnhistoriske Arkiv, A184

Sognefogeder i Vemmelev sogn 1771-1970

Udgivet den af

Sognefogederne var medhjælpere for politimesteren i landdistrikterne, særlig med håndhævelse af ro og orden og anholdelse af forbrydere. Sognefogeden udnævntes af amtmanden efter indstilling fra sognerådet, og hvervet var et borgerligt ombud. Der ydes et mindre årligt vederlag af amtskommunen.

Sognefogederne foretog borgerlige vielser fra 1923 og bistod under retsdommeren ved foretagelse af udlæg, udpantning og enkelte andre forretninger. De borgerlige vielser er indskrevet i borgerlige ægteskabsbøger i sognefogedarkivet.

Nedenfor ses rækken af sognefogeder i Vemmelev sogn:

Peder Rasmussen, gårdfæster, Vemmelev
Nævnes i 1771

Henrik Pedersen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes i 1798

Søren Andreasen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes ca. 1800

Peter Nielsen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes ca. 1830

Peter Lund Jensen, kroforpagter, Ormeslev Kro
Nævnes ca. 1835

Jacob Rasmussen, gårdmand, Ormeslev
Nævnes 1839

Kristen Jespersen, gårdmand, Aakandegård, Forlev
Nævnes 1845

Jørgen Christensen, gårdmand, Forlev
Nævnes ca. 1850

Peder Marcussen, gårdmand, Ormeslev
1864

Hans Nielsen, gårdmand, Ormeslev
1870

Jørgen Pedersen, gårdejer, Vemmelev

Rasmus Hansen, gårdejer, Vemmelev

Hans Albrechtsen, gårdejer, Ormeslev
Sognerådsformand og amtsrådsmedlem, Ridder af Dannebrog
ca. 1905-1950

Knud Nielsen, gårdejer, Vemmelev
1950-1970

Kilde:
Vemmelev og Hemmeshøj sogne: Bidrag til en sognehistorie

Jytte Skaaning, 2016

Byfogeder og byskrivere i Slagelse 1662-1919

Udgivet den af

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Slagelse Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Ved reskript af 24. maj 1805 blev det fastsat, at embederne som byfoged og byskriver skulle forenes ved indtrædende vakance. Dette skete i 1814, da daværende byskriver N.F. Stabell udævntes til byfoged.

Ved ovennævnte reskript af 24. maj 1805 ophævedes samtidig den gamle forening af byfogedembedet i Slagelse med herredsfogedstjenesten over Løve herred.

Tingdagen var fra gammel tid mandag.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person. Borgmestre i Korsør Kommune finder du her.

Henrik Olufsen (-1675)
Udnævnt 9. maj 1662.

Peder Thomsen Førslev
Udnævnt 26. maj 1675. Afsked 11. april 1685.

Claus Bendixen (-1691)
Udnævnt 11. april 1685.

Hans Veinholt (-1711)
Udnævnt 11. april 1691.

Ambrosius Jensen Nyborg
Udnævnt 13. april 1711.

Jens Andersen Harring (-1745)

Rasmus Mørch (-1758)
Beskikket 24. december 1745, få dage før byfoged Harrings død, som adjungeret og succederende byfoged. Tillige rådmand.

Lars Andersen (-1781)
Beskikket 17. marts 1758 som adjungeret og succederende byfoged. 7. juli 1780 konstitueredes Albrecht Bergen til ”generaliteter” at udføre embedets forretninger på Lars Andersens ansvar og tilsvar.

Anthony Smith (-1796)
Udnævnt 28. februar 1781. Tillige borgmester.

Jørgen Mandix
Udnævnt 11. november 1796.

Johan Ernst Diechmann (-1808)
Udnævnt 24. maj.

Anmærkning: Embedet stod vakant i de følgende år mellem Johan E. Diechmann og Nicolaus F. Stabell. Auditør Hans Jørgen Müller var konstitueret en vis periode.

Nicolaus Franciscus Stabell
Borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Korsør. Udnævnt 4. august 1814. Tillige byskriver

Albert Peter Gude
Birkedommer i Holsteinborg Birk. Udnævnt 22. februar 1822. Tillige byskriver.

Christian Eduard Sylow (1797-1866)
Udnævnt 9. marts 1831. Tillige byskriver. 20. oktober 1842 udnævnt til borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Korsør.

Hans Bergishagen Hincheldey Rømer
Udnævnt 23. december 1842. Tillige byskriver. 19. marts 1849 udnævnt til borgmester, byfoged, by- og rådstueskriver i Holbæk.

Jens Birch Lassen
Udnævnt 5. juni 1849. Tillige byskriver.

Peter Lorentz Benzon
Udnævnt 25. maj 1861. Tillige byskriver.

Frederik Annius Marius Øllgaard
Udnævnt 1. juli 1872. Tillige byskriver.

Peter Kofod Ancher Wulff (-1892)
Udnævnt 7. august 1889. Tillige byskriver.

Carl Johannes Peter Vilhelm Bang (-1895)
Udnævnt 7. juli 1892. Tillige byskriver.

Johan Herman Georg Mangor
Udnævnt 19. august 1895. Tillige byskriver.

Josias Feddersen
Udnævnt 1. juli 1905. Tillige byskriver.

Hjalmar Anker
Udnævnt 1914. Tillige byskriver. Udnævnt 1. oktober 1919 til dommer i Slagelse købstad og Antvorskov birk.

Byskrivere
Fra 4. august 1814 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Peder Carstensen (-1668)
Udnævnt 14. december. Tillige tolder og stempelpapirforvalter.

Jacob Hansen (-1673)
Udnævnt 18. maj 1668.

Peder Thomsen Vallund (-1677)
Udnævnt 23. december 1673.

Mogens Jacobsen
Udnævnt 14. februar 1677. Tillige rådmand.

Niels Hansen
Udnævnt 4. august 1686.

Jens Jensen Osted (-1696)
Udnævnt 28. januar 1690.

Peder Andersen Stubbe (-1720)
Udnævnt 3. marts 1696.

Anders Andersen Stubbe
Udnævnt 16. februar 1720.

Thomas Brun
Udnævnt 16. april 1729. Tillige postmester.

Andreas Müller (-1766)
Adjungeret byskriver udnævnt 7. juli 1747.

Christian Dreyer
Udnævnt 19. september 1766.

Erik Christensen
Udnævnt 10. august 1787.

Nicolaus Franciscus Stabell
Udnævnt 10. juli 1810.
Udnævnt 4. august 1814 til byfoged i Slagelse.

Herefter er byskriver- og byfogedembedet forenet i samme person.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, 11. juni 2016

erik damm andersen, Tømrermester & Arkitekt

Udgivet den af

Tømrer- og Arkitektfirmaet erik damm andersen var et gammelt familiefirma, der tegnede og snedkrede flere bygninger i Skælskør kommune.

Firmaet startede allerede den 2. januar 1912, hvor Niels Andersen (1891-1975) overtog hans læremester P. Hogensens forretning, der var grundlagt omkring 1885. Niels var tømrermester, og farfar til Erik Damm Andersen.

På et tidspunkt indgik også Niels’ søn, Frede Damm Andersen (1914-1985) i firmaet, og det hed nu Niels Andersen & Søn. Senere overgik firmaet helt til Frede Damm Andersen og hans søn Erik Damm Andersen (1938-2019). Erik var uddannet arkitekt i Aalborg i 1970’erne. Firmaet kom til at hedde: frede og erik damm andersen, tømrermestre og arkitekt.

Den 1. januar 1977 ændres firmaets ejerforhold sig igen. Erik blev eneejer og firmaets navn blev denne gang ændret til: erik damm andersen, tømrermester & arkitekt. Erik drev firmaet frem til sin død i 2019.

Firmaet havde værksted i Tranderup, mens kontoret lå på henholdsvis Maglebyvej 4, senere Havnevej 38, Skælskør. Det beskæftigede sig med at tegne og snedkere flere større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme samt villaer og diverse offentlige bygninger i Skælskør kommune (1970-2006).

Skælskør Egnshistoriske Arkiv har modtaget flere af firmaets arkitekttegninger gennem årene.

Malene Sofie Justesen, 12. juni 2021

Kilder og links:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv:
Virksomhedens arkiv, A308
Erik Damm Andersens privatarkiv, A312
Frede Damm Andersens privatarkiv, A383

Forening Norden

Udgivet den af

Forening Norden blev dannet i april 1919 i Danmark, Sverige og Norge efter Første Verdenskrig (1914-1918). Efterfølgende blev foreningen også dannet i Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland.

”Foreningens Formaal er som bekendt at uddybe Fællesfølelsen og øge Samarbejdet mellem Nordens Folk, at arbejde for større Oplysning om de andre nordiske Landes Aandsliv, Samfundsforhold og at styrke de nordiske Folks Samvirke indadtil og udadtil. ” –  fra Sorø Amtstidende 10. august 1943

Danmark har over 80 lokalafdelinger af Foreningen Norden, samt en selvstændig ungdomsorganisation Foreningen NORDENs Ungdom. Lokalt er der en afdeling i Slagelse og en Korsør-Skælskør afdeling, skabt af en sammenslutning af de tidligere købstæders lokalafdelinger.

Lokalafdelingerne blev stiftet i Slagelse i 1943 med forstander Frederik Nørgaard (Antvorskov Højskole) som formand, den 3. november 1944 i Korsør med viceskoleinspektør Walter Munck som formand og den 29. april 1945 i Skælskør med redaktør Dines Petersen (Skælskør Socialdemokrat) som formand.

Skælskørs og Korsørs lokalafdelinger blev slået sammen i marts 2009. Foreningerne eksisterer endnu.

Malene Sofie Justesen, 12. juni 2021

Kilder og links:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A310
Foreningernes hjemmesider: https://norden-storebaelt.dk/ og https://norden-slagelse.dk/

Ellen Margrethe Harboe

Udgivet den af

Født 25. marts 1894, København
Død 8. december 1960

Lærerinde.
Britisk spion.

Fra 1. marts 1944 bosat Gunnersvej 5, Tårnby, Korsør. Arbejdede på kontoret på Færgegården ved færgerestauratør Carl V. Jensen.

Del af modstandsbevægelsen under Besættelsen (1940-1945) fra 1941 til 18.03.1944. Margrethe blev anholdt på Gunversvej 7 af Gestapo den 8.3.1944. Flygtede videre til Sverige samme dag.

Tilknyttet som meddeler for det britiske SIS (Secret Intelligence Service, MI6), med dæknavnene D4 og DIII.

Ansat på Blindflyverskolen i København frem til januar 1944.
Hun blev ansat i Kastrup Lufthavn og fik adgang til alle tyske kort over Europa med oplysninger om tyskernes krigsførelse. Hun smuglede mange af disse kort ud, hvorefter SIS fik papirerne til London. Hendes indsats havde sandsynligvis stor krigsmæssig betydning. De britiske arkiver med oplysninger om de danske SIS-folk er dog stadig lukkede for offentligheden.

Ellen Margrethe Harboe er optaget i Modstandsdatabasen ved Frihedsmuseet, link

Litteratur:
“Slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, Kirsten Borg m.fl. (3. udgave 1971)
“Eigil Aagaard – en maler i Korsør”, Frederik Jakobsen, 2003
“Modstand. Den skærpede kamp 1943-1944”, Niels-Birger Danielsen.

Kystsikring og Korsør

Udgivet den af

Storebælt har til tider været en grum nabo til Korsør. Lige så smukt det kan være at opleve en solnedgang, lige så barskt kan det være, når Storebælt, ved højvandet, skyller ind over kysten og oversvømmer dele af byen.

Oprindeligt er Korsør opstået i et delta-område. Byen ligger i dag for en stor del på inddæmmede arealer, opfyldte områder, selv om kulturlagene i Korsør er vokset, ligger dele af byen stadig lavt i forhold til kysten.

I Storebælt løber en meget stærk strøm, der fører mange kubikmeter vand i døgnet gennem bæltet enten fra syd eller nord. Når denne gennemstrømning af klimatiske årsager bliver forhindret, sker der stormflod i Korsør. Stormflod kan komme om hundrede år, den kan også komme om 14 dage, dette er ganske uforudsigeligt.

I Korsør har beboerne mange gange oplevet store oversvømmelser. Ved byarkæologiske udgravninger ses tydeligt aflejret strandsand og småsten i kulturlagene.

Gennem tiderne er der gjort forsøg på kystsikring. Den mest omfattende kystsikring blev anlagt ca. 1820 som et stenglacis fra Gamle Bro til ud for Flasken. Samtidig blev opført en stendosering på over 1 meters højde langs med vejen. Byfoged Bernth (1782-1860) anlagde strandpromenaden (Sylowsvej).

Kysten her var meget sårbar. Ved flere isvintre brød isen de anlagte sten løse, og på et byrådsmøde 10. februar 1843 blev der afholdt offentlig licitation over levering af 90 kubikmeter kampesten til kystsikring og reparation af kystsikringen fra Gamle Bro og til Badstuen. Samtidig skulle der udlægges 4 stenarme ud fra kysten.

Den gamle kyststrækning er ændret. Den første udbygning fra kysten, mod nord, er Fiskerihavnen, der blev anlagt ud for Fæstningen fra 1880.

Benzinhavnen blev anlagt ca. 1930, vinkelret ud for Batterivej og Slottensgade. Her etablerede A/S Dansk Shell et område med flere store benzinbeholdere. Området blev forsynet med et plankeværk og et adgang forbudt skilt, men mod nord blev anlagt en vej ud til enden af molen i benzinhavnen. For enden af denne anlagdes desuden en lang bølgebryder ud mod nord.

Ved det yderste af anlægget blev mod nord, blev en sejlklub etableret med klubhus og anløbsbroer til lystbåde.
På søndre side af molen blev svømmeklubben anlagt med tilskuerbænke, omklædningsrum, klubhus, broer og 3 m. vippe. På en loftsbjælke i klubhuset, stod der ”Plej dit vel i KSL” og ”Tag et bad og svøm dig glad”. Stedet blev også brugt til svømmeundervisning af børn i skolerne i Korsør. Korkbælte om maven, og så bare i vandet, selv om det var koldt, eller det blæste.

Senere blev et trekantet areal mellem Benzinhavnen og Sylowsvej opfyldt. Stedet blev i mange år brugt som cirkusplads. Der var stor jubel, når elefanterne blev badet i Storebælt.
Pladsen blev også brugt ved isbådstransport ved isvintrene i 1940erne, her blev bl.a. frosne svinekroppe lagt på stendosseringen, indtil de skulle befordres videre med et godstog. Det var dengang, der var løse hunde i byen, og det var tit, de lettede ben op ad svinekroppene, det tog man ikke så tungt, kroppene skulle jo bare til København.

Isvintrene i 1940erne havde gnavet ind på stenglaciset. Der blev nu sat en høfde af granstammer, langs med strandkanten. Granstammer i to rækker blev banket ned i vandkanten, granris blev fyldt op i mellemrummet. Meningen var, at der skulle skylle bølger ind over høfden og aflægge sand, så stranden blev bredere. Denne metode for kystsikring blev brugt ud for Korsør slot allerede i 1660erne da fæstningens volde og voldgrave blev færdigetableret.
Løsningen var god, så længe høfden holdt. Aflejring af sand gjorde, at der blev en dejlig badestrand langs Sylowsvej.

Omkring 1950 blev der yderligere etableret opfyldning ud for kysten, Flådestationen blev anlagt. Der er senere sket opfyldning ved udvidelse af Flådestationen.
Det stykke af stendosseringen, der blev inddraget i Flådestationens areal er blevet fjernet, og der var langt størsteparten af den gamle dossering.
Inden fjernsynet blev til, var det et meget yndet sted for beboerne på Sylowsvej at sidde på stendoseringen en sommeraften. Her kunne man tale med naboen, udveksle begivenheder og samtidig se børnene lege ved vandet. Byens borgerskab gik tit aftentur langs Sylowsvej.

Nu er stranden langs Sylowsvej væk, og efter Marinaen er anlagt (i 1977), er der kun et lille stykke af stendoseringen tilbage, fra flådestationens hegn og hen langs vinteroplagspladsen for lystbåde.

I skrivende stund (2021) har Slagelse Kommune store planer om kystsikring, med højvandssikring for byen. Et virkeligt omfattende projekt, udarbejdet af konsulenter. Dog på de opsatte plancher rundt om i byen ser det ud til, at den sidste rest af stendosseringen bliver dækket af en jordvold.

Den sidste rest af stendosseringen er et stykke kulturhistorie, som jeg gør opmærksom på. I stedet for at dække den med en jordvold, så læg jordvolden bag ved stenene, så stenene, der fortæller så meget historie, stadig kan ses.

Copyright:
Gyrit Kaaber, Formand for Korsør Bevaringsforening,
Forlev den 20. februar 2021

Vognmandsruten Korsør – Nyborg

Udgivet den af

Vognmandsruten sejlede Nyborg-Korsør fra 1984 til 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for kørende trafik.

Ruten transporterede personer, varer og lastbiler. Den blev oprettet i 1984 som privat konkurrent til det statslige DSB Rederi (senere Scandlines) på Storebæltsoverfarten.

Rutens officielle navn var Vognmandsruten Nyborg-Korsør A/S.

I 1983 var skibsfører Hans E. Bergmann faldet i snak med en vognmand fra Fyn på en privat overfart mellem Taars og Spodsbjerg. Den fynske vognmand forklarede at ruten Tårs-Spodsbjerg (Lolland-Langeland) var 700 kr. billigere end DSB’s rute over Storebælt, hvis man skulle have et lastvognstog fra København til Odense.

Hans Bergmann fik regnet på en mere direkte overfart mellem de to byer, eller udskibningsbyerne Nyborg og Korsør. Derefter tog Hans Bergmann og Dan-Consult i Svendborg kontakt med Nyborg og Korsør Kommuner, samt byernes havneudvalg. Forhandlingerne endte positivt og der blev anvist ledige kajpladser til Vognmandsruten.

Hans Bergmann var overfartsleder og ruten blev fra starten ledet af Ole B. Hansen, tidligere ansat ved Dan Consult. Han kom til Korsør i 1983 for dette job. I 1988 blev Ole B. Hansen fuglekonge i Korsør Fugleskydnings- og forskønnelsesselskab.

Den 18. marts 1984 blev sejladsen indledt på ruten Korsør – Nyborg. Terminalen med billetsalg og ventepladser lå i Korsør ved Sylowsvej og Batterivej.  

V. R. Shipping ApS var det selskab, som købte Vognmandsrutens første færge ”Trailer Express”. Senere sejlede RoRo Cimbria også på ruten. Mest populær var Julle, der havde cafeteria og legerum ombord.

Billetprisen for en personbil med fører kostede 122 kroner på vognmandsruten mod 284 kroner med DSB. Hver time var der afgang fra Nyborg og fra Korsør.

I februar 1990 overtager Dansk Investeringsfond, DIFKO, Vognmandsruten med tilhørende færger og terminalanlæg.

Den 20. marts 1991 rundede Vognmandsruten passager nr. 1.000.000. Det blev fejret med blomster og foreviget af fotograf Vagn Kviesgaard i Korsør Posten.

Da Storebæltsbroen åbnede for biltrafik den 14. juni 1998 blev overfarten og Vognmandsruten nedlagt.

I juni 2001 blev den sidste færge ”Difko Nyborg” fjernet af to slæbebåde fra Halsskov Færgehavn, hvor den havde ligget siden sin sidste færgeoverfart i juni 1998. Det var den sidste af de såkaldte røde ”Rasmus Klump-færger”, som sejlede for Vognmandsruten.

Litteratur:

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, A3071

Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelses Selskab, kongerækken 1988

Vognmandsruten af Frederik Naumann, 2002

Skælskør Husholdningsskole

Skælskør Husholdningsskole ”Daneborg”

Udgivet den af

Bygningen ”Daneborg” på adressen Slagelsevej 4, Skælskør blev oprindelig bygget som husholdningsskole med plads til 20 elever i 1908. Denne husholdningsskole fik kun få års virke.

En husholdningsskole tilbød faglig undervisning i alle opgaver for kommende husmødre og medhjælpere i husholdning, som unge piger i store husholdninger.

Tanken bag de danske husholdningsskoler var at give unge piger en skolemæssig uddannelse i huslig gerning og daglig husførelse, da mange kvinders arbejdsplads var i hjemmene eller mange havde og var hushjælp (kokkepiger, kokkekoner, stuepiger og husbestyrerinder). Dansk Kvindesamfund afholdte mange møder over hele landet i 1890’erne om emnet.

“Daneborg” blev bygget i 1908 som A/S Skelskør Husholdningsskole.

Skolen lagde særlig vægt på undervisning i madlavning. Det var også muligt at få undervisning i al slags syning og håndarbejde. De unge piger kunne også lære stuepigegerning, som de kunne søge job som stuepiger med efter opholdet. Der var både praktisk undervisning og en teoretisk undervisning ved bestyrerinden Ida Troels Lund (født Rosendahl), lærerinde Frk. Zelma Schrøder og lokale lærerkræfter.

Opholdene varede 5 måneder, med start i maj og i november. Det kostede 65 kr. pr. måned for opholdet i 1908. Senere kostede det 55 kr. pr. måned. Eleverne på husholdningsskolen blev optaget fra 16 års alderen. Der var plads til 15 elever på de lange ophold. Der var plads til i alt 20 elever ad gangen. Der var også 1-2 måneder lange ophold og specialkurser.

Elevernes arbejdsdragt bestod af bomuldskjoler og hvide forklæder samt kapper og grydeklude, som de selv syede på skolen. Elevernes fritid gik med badning, cykle- og spadsereture på egnen til godser og skove.

Statsanerkendelsen skulle finde sted i maj 1911, så eleverne kunne opnå statsunderstøttelse til deres ophold på husholdningsskolen.

I efteråret 1914 måtte forstanderinden Ida Troels-Lund lukke sin husholdningsskole, da der ikke kunne samles elever nok til at blive statsanerkendt.

Fra 1914: A/S Skelskør Hvilehjem og Pension Villa “Daneborg” ved fru Marie Jørgensen.

Siden 1985 har der været privatboliger i Daneborg med adresserne Slagelsevej 2, 4, 6, 8, 10, 12

Bygningen

”Daneborg” blev revet ned i 1984/85 efter at have stået tomt og forladt i en periode. Der blev bygget nye boliger på stedet.

Bygningen var opført i røde sten, forsynet med verandaer og altaner.

Placeringen lå på en bakke lige udenfor Skælskør by, ovenfor Skælskør Nor. Den høje placering gav en dejlig udsigt mod Skælskør Nor, byen, Storebælt med Egholm, Agersø og Omø.

Husholdningsskolen var indrettet efter datiden standarder med store, lyse og sunde arbejdslokaler, opholdsværelser og elevværelser. Eleverne boede på et – og tomandsværelser, som de selv holdte orden på sammen med arbejdslokalerne. Værelserne var møbleret. Der var en fælles dagligstue, hvor alle kunne opholde sig, og der var et fortepiano.

I køkkenet var en dekoration på væggen udført af maler og kunsthåndværker Gudrun Trier (1877-1956). Gift med arkitekten E. Mørch og mormor til grafiker og forfatter Dea Trier Mørch (1941-2001). Et billede af vægdekorationen kan ses i et hæfte fra bestyrerinden Ida Troels-Lund, der er afleveret til Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Litteratur:

Per O. B. Christiansen, A/S Skelskør Husholdningsskole … I: Jul i Skælskør 2001

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A286

Billeder og postkort med Husholdningsskolen på Daneborg på arkiv.dk