Født 10. juni 1896, Slagelse
Død 16. marts 1944, København

Begravet på Sct. Peders Kirkegård, Slagelse.
Graven blev i 1970 markeret med frihedskæmpernes bronzemedalje og er fredet.
Mindetavle på Yrsavej, Frederiksberg Svømmehal

Elisabeth havde under Besættelsen 1940-45 kontakter til den polsk-engelske efterretningstjeneste via sin mand, Aage Grunnet, og opbevarede illegale våben og ammunition i sit hjem. Del af Modstandsbevægelsens arkiv og Modstandsdatabasen.

Inspektrice ved Frederiksberg Svømmehal og Badeanstalt fra 1934.
Uddannet som massøse og virkede som sådan herhjemme og i udlandet.

Skolegang i Slagelse.
Opvokset på Korshøjgård i Landsgrav. 

Datter af gårdejer Kristen Martin Petersen, (1857-1897) og Ingrid (1865-1944), født Spandet.

Gift 21. december 1939 med kriminalassistent Aage Oskar Harald Grønbech Grunnet (født 16. november 1895, Benløse sogn).

Under Besættelsen 1940-1945 var Elisabeth tilsluttet den polsk-engelske efterretningstjeneste.
Hendes mand, kriminalassistent Aage Grunnet, gjorde tjeneste hos statsadvokaten for særlige anliggender. I denne egenskab var han i stand til at give oplysninger til modstandsfolk, og hans kontor på Politigården og ægteparrets hjem blev møde- og samlingssted for illegalt arbejdende mennesker, kurerer, transportfolk osv. Hjemmet fungerede tillige som depot for våben og ammunition.

Kontakten til den polsk-engelske efterretningstjeneste knyttedes gennem den polske handelsattaché Rédiger, der var en nær ven af familien. Aa. Grunnet fungerede som forbindelsesled imellem organisationen her i landet og den svenske ledelse.

Den 8. marts 1944 blev Aage Grunnet arresteret af tyskerne, sigtet for militær spionage, sabotage m.v., som følge af tyskernes afsløring af den polsk-engelske efterretningstjeneste i Danmark, der var organiseret af den polske eksilregering i London og Secret Service.

Elisabeth Grunnet blev afhørt som medsigtet, men ikke arresteret i første omgang. Den 13. marts 1944 blev Aage Grunnet løsladt af mangel på bevis. Et af organisationens arresterede medlemmer, kontaktmand til Grunnet, tilstod imidlertid dagen efter, at denne var leder af den polsk-engelske efterretningstjenestes
virksomhed i Danmark, og at Elisabeth Grunnet var medskyldig.

Samme dags aften, den 14. marts, blev begge på ny arresteret. De indsattes i Vestre Fængsel, hvor Elisabeth Grunnet afgik ved døden efter en umenneskelig behandling under fængselsingen. Elisabeth døde på det tyske feltlazaret på Nyelandsvej i København den 16. marts 1944.

Litteratur:
Biografi i: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 132.
Modstandsdatabasen ved Frihedsmuseet under Nationalmuseet
Slagelse Stadsarkiv- og Lokalarkiv, registrering A599

Maria Mejer, november 2020

Forfatter

Caja Rude blev født den 11. juli 1884 på Frederiksberg.

Hendes barndom blev turbulent, efter hendes far forlod de 8 børn og deres mor i 1892. Fattigdommen i barndomshjemmet førte til, at Caja blev sendt ud at tjene i 10 års alderen. Caja fik hurtigt erfaring med social nød og klasseforskelle, da hun som 17-årig arbejdede som tjenestepige i København.

I 1907 blev hun gift med værkmester Lauritz Chr. Rude og bosatte sig i Stege. Børnene Hans Christian, Esther Rikke og Axel blev født i hhv. 1908, 1909 og 1917.

Familien flyttede til Korsør, hvor manden fik arbejde hos maskinfabrikant Henrik Hansen.

Caja Rude engagerede sig i kvindepolitisk arbejde i Korsør. Hun var i en periode formand for den lokale afdeling af Dansk Kvindeforbund, og sad i bestyrelsen for Dansk Værgeraadsforening og Danske Kvinders Fredskæde (senere Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed).

Arbejderkultur betød for hende, at der skulle skrives bøger for de unge arbejderkvinder, men især, at det var vigtigt at hævde sit eget værd, at opnå en sund og stærk selvbevidsthed gennem uddannelse og til slut at kunne skabe et stabilt hjem, baseret på respekt for kvinden som hustru, arbejder og moder.

I en årrække, inden Caja Rude igen kom til København, fik hun anvendelse for sine store musikalske evner ved at arbejde som biografpianist rundt omkring i landet, mest arbejdede hun som journalist.

Senere var hun redaktør af brevkassen ”Spørg Ville” på Social- Demokraten, hvor hun besvarede spørgsmål om sociale problemer og formidlede kontakt til de sociale institutioner. Som brevkasseredaktør samlede hun et kartotek på mere end 23.000 sager. Caja fik i 1941 Tuborgfondets understøttelse til at gå videre med sit arbejde og sammenligne de kvindelige industriarbejderes forhold i de skandinaviske lande.

Den 10. november 1949 døde Caja Rude i København. Hun var en varmhjertet kvinde, som i årenes løb har hjulpet tusinder af småkårsfolk. I næsten 20 år var hun tilknyttet ”Social-Demokraten

Forfatterskab

I 1915 begyndte Caja Rude at skrive til aviser. Skuespillet ”Som Kvinder var – som Kvinder er” blev skrevet og opført i Slagelse i 1925.

Komedien ”Når Guldregnen blomstrer” blev skrevet til fordel for Svendehjemmet på Tårnborgvej nr. 18 i Korsør.

I årene efter ”Når Guldregnen blomstrer” skrev Caja Rude en række bøger, som omhandlede en politisk kamp på socialistisk grundlag og opdragelsen til selvværd og selvdisciplin som en del af arbejdernes kamp for bedre sociale og økonomiske vilkår.

I 1938 udkom ”Kammerat Tinka”, der fortæller om en styrmandsfamilie, der flyttede fra Nansensgade i København til Slottensgade i Korsør og om dagligdagen med mand, børn, naboer og andre folk i kvarteret omkring Slottensgade. Hvor forfatteren selv boede omkring 1927-28.
Det er forfatterens vigtigste bog, der beskriver den ideale, kvindelige socialdemokrat, som trodser sit småborgerlige udgangspunkt og vælger arbejdertilværelsen.

Øvrige bøger er bl.a. ”Skyggebilleder” (1929), ”Arbejdere, skitser fra en krog af verden” (1930), ”Kravet” (1921) og en række bøger for unge piger.

Maria Mejer 11-09-2020

Litteratur

Korsør Historier nr. 5, 2006

Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo

”Korsør Social- Demokrat”

 Bogen: ”Korsør i årene op til 1928”