Jul i Slagelse, årsskrift

I 1933 og 1935 udkom to udgaver af Jul i Slagelse. Fra 1994 er det udkommet hvert år.

Første nummer fra 1994 blev udgivet af JS Publishing ved John Sichel (1932-2017), og redaktionen bestod herudover af Niels Micheelsen og Carsten Flink. Hæftet var på 48 sider, og det fotografiske materiale stod Georg Hemmingsen for. Forordet var skrevet af daværende borgmester Jens Jørgensen.

Om idéen med Jul i Slagelse skrev John Sichel tidligt, at den var ”at bringe et varieret hæfte med glimt fra Slagelses nyere historie, om særlige begivenheder i året, der er gået samt om fremtidige perspektiver og udvikling for Slagelse Kommune. ”

Fra og med tiende årgang bestod fundamentet af Jul i Slagelse af en bestyrelse på fem personer med John Sichel som formand, Jens Friis som næstformand, Birthe Søhuus som kasserer samt to menige bestyrelsesmedlemmer: Ole G. Nielsen og Erik Schultz. John Sichel var sidste gang med i 2004, og i dag, 2017, består bestyrelsen af de fire øvrige medlemmer, og Ole G. Nielsen har i mange år været hæftets redaktør.

I en del år til og med 2005 kunne læserne deltage i en konkurrence om en julehistorie. Og fra samme år kårede heftet Årets kravlenisse. Denne kåring ”finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. ” Personen, der kåres, skal ”gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen indenfor sit område. ”

BØRGE RIIS LARSEN, 08-03-2017

Årets Kravlenisse

I 1947 så en ny dansk tradition dagens lys, idet de første kravlenisser dukkede op. I 2004 startede foreningen Jul i Slagelse en tradition med at kåre Årets Kravlenisse. Kåringen heraf finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. For at blive kåret til Årets Kravlenisse skal personen gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen og dens udvikling indenfor sit område.

Kravlenisser

2004 – Villum Christensen
2005 – Tage Sørensen
2006 – Per Holm
2007 – Bjarne Stenbæk
2008 – Anna Lise Werner
2009 – Morten Hass Augustsen
2010 – Ole G. Nielsen
2011 – Finn Berggren
2012 – Ingrid Dyhr Toft
2013 – Evan Hemmingsen
2014 – Vestsjællands Teaterkreds
2016 – Flemming Nielsen
2016 – Peter Tingsgaard
2017 – Carsten Egø Nielsen
2018 – udgik pga. dødsfald af Jens Hviid Friis, udgiver af Jul i Slagelse

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2019


Årets Jesper

Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget markant for byen eller har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P. W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningslivet samt til nogle politikere.

Prismodtagere

1979 – P.W. Jespersen
1980 – Knud Jensen
1981 – Preben West Thomsen
1982 – Mogens Gatzwiller
1983 – Preben Hocke
1984 – John Friedrichsen
1985 – Kai Larsen
1986 – Aage Nørgaard
1987 – Jens Jørgensen
1988 – Ingemann Pedersen
1989 – Eigil Rasmussen
1990 – Jan Pedersen
1991 – Viggo Marker
1992 – Anna Lise Werner
1993 – Steffen Stenbæk
1994 – Mogens Knudsen
1995 – R.C. Jørgensen
1996 – Jørgen Calmar
1997 – Niels Jannerup
1998 – Tage Sørensen
1999 – Lis Bager Christensen
2000 – Poul Buur-Nielsen
2001 – Kåre Johannessen
2002 – Morten Hass Augustsen
2003 – Anja Andersen
2004 – Jørgen Rasmussen
2005 – Jacob Vedel Kristensen
2006 – Georg Hemmingsen
2007 – Ivan Jensen
2008 – Gert Hansen
2009 – Per Hillo
2010 – Per Thuesen
2011 – Svend-Erik Kristensen
2012 – Hans Kristian Prammann
2013 –  Peter Koefoed Tingsgaard
2014 – Branka Lugonja
2015 –  Finn Berggren
2016 – Simone Egeriis
2017 – Jesper D. Jensen
2018 – Jacob Berger Frederiksen, formand for Slagelse Garden
2019 – Anette Borg, Fonden Slagelse Musikhus; Evan Hemmingsen, fotograf

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2020

Litteratur
J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000.

Casino

I 1892 opførtes i købmand Thorvald Hansens have ved Schweizerplads et stort bygningskompleks, bestående af teater, hotel og butikker. Det nye teater blev indviet 11. oktober samme år. 1927 blev komplekset udvidet med en kongressal, som brændte 1948. Den blev genopbygget samme år. I mange år var Casino et af provinsens største teatre og byens største samlingssted. Teatret anvendtes både af de mange turnerende teatre, af de lokale amatørskuespillere, bl.a. Arbejderscenen, og til musikformål. Abonnementskoncerterne havde hvert år en række koncerter med store udenlandske navne.

Der fandt også mange møder og udstillinger sted i Casino.
I 1956 gjorde en udstilling af eksotiske dyr i længere tid Casino kendt i det ganske land. Under udstillingen slap en cobraslange løs og gjorde sig usynlig. Sagen fulgtes nøje af pressen. Først efter 14 dage fandt man slangen, viklet rundt om et varmerør.

4. juli 1976 gik Casino op i flammer.  I flere år lå tomten hen, inden man opførte Casinotorvet, et nyt kompleks af boliger og butikker.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014

Foto af rejsegilde på Casino: https://arkiv.dk/vis/36828
Foto af Casinos brand: https://arkiv.dk/vis/36858

Christian den Niendes rytterstatue

9. juni 1910 var en festdag i Slagelse. Hele byen var smykket med flag, og Schweizerpladsen var spærret for al trafik. Der var rejst en stor tribune med plads til 500 mennesker og desuden et ”kongetelt” til honoratiores. Anledningen var indvielsen af en rytterstatue af Christian den Niende, som byens og oplandets borgere havde samlet ind til og fået billedhuggeren Ludvig Brandstrup til at udføre. Brandstrup havde erfaring med rytterstatuer, idet han nogle år tidligere havde lavet en rytterstatue til Esbjerg by.

Initiativet til at rejse en statue af Christian den Niende kom fra en kreds af byens borgere med blomsterhandler Lissner og particulier Fabricius i spidsen. Den gamle konge var afgået ved døden i 1906, og ikke længe efter begyndte man en landsindsamling med henblik på at få rejst et mindesmærke i hovedstaden og et i Roskilde. Til trods for at denne nationale indsamling var sat i gang, indbød man til et møde i Industriforeningen i Slagelse lørdag den 3. marts 1906. Ca. 50 mænd mødte op, ”hvoriblandt forholdsvis mange Landboere”, som Sorø Amtstidende refererede. På mødet skulle nedsættes et forretningsudvalg, som skulle skaffe pengene. Man regnede med et beløb på ca. 25.000 kr. De 21 initiativtagere valgtes alle til udvalget, samt fabrikant Philipsen og malermester P. Nielsen, og ”paa indtrængende Opfordring” de to redaktører: Hans Jensen, Sorø Amtstidende og V. Hiort, Slagelse-Posten.
Der blev fremlagt lister, hvorpå man kunne tegne sig for et beløb. Et af udvalgsmedlemmerne, P.C. Houlind, Johannesdal, opfordrede til, at især kvinderne tog fat: ”Sig til Mændene: Vil I eller skal vi? Og jeg tør svare for, at af de 9 af 10 Tilfælde vil Mændene sige: Vær saa god, tag I bare fat!” Indsamlingen affødte selvfølgelig en del skriverier i den lokale presse. Mange gange var det opfordringer til at støtte indsamlingen. Ofte var det dog også arge modstandere af monumentet, der tog til orde, som fx Kristen Kristensen fra Forlev, som klagede over, at monumentet for folketingsmand Tauber var placeret i en muddergrøft og fortsatte: ”I alt Fald ser det nu ud til, at vi Landboere nok maa være med at pryde Slagelse, naar det sker, som de vil have det. Der tales og skrives i denne Tid om, at vi alle som én, store og smaa, rige og fattige, alle sammen skal vi være med at pryde Slagelse. Saadan var det ikke i sin Tid, da vi Landboere ønskede at hædre en af vore, ja jeg kan godt sige kære Afdøde”.

Da man i løbet af sommeren 1906 konstaterede, at det gik for langsomt med at få penge i kassen, greb man til et kendt kneb: Man fik trykt listen med navne og beløb i avisen. Derved kunne man skubbe til dem, der endnu ikke havde meldt sig, og måske få hævet beløbet fra andre, som ikke ville stå tilbage. Udvalget benægtede selvfølgelig, at dette skulle være bevæggrunden. Man ville være mere tilbøjelig til at give, når man kunne få sit navn i avisen, hvor lille beløbet end måtte være. En borger luftede sin harme i avisen på følgende måde: ” … Kan vi dog ikke blive fritaget for den Slags Usmageligheder! … Kan den paatænkte Rytterstatue ikke blive rejst uden at bruge Tvangsforanstaltninger, lad os saa hellere blive fri derfor, dette er mere i Overensstemmelse med vor afdøde Konges noble Tankegang.”

Næste skridt blev at afholde et stort høstmarked to dage i oktober. Alle gode kræfter var sat ind. Der blev skrevet sange, som blev opført af lokale kræfter. Der var bortlodning af gode præmier, bl.a. et føl og en tyrekalv. Der blev vist levende billeder af hoffotograf Elfelt, der var et stort ungarsk orkester, og lokalerne i Industriforeningen var smukt udstyret i maurisk stil. Alle anstrengelserne indbragte tilsammen 5011 kr. og 75 øre.

Langsomt nåede man op på et beløb på 20.000 kr., men så kom der nye indvendinger på banen. I Vestsjællands Social-Demokrat slog man til lyd for, at alle de rare penge i stedet kunne bruges mere fornuftigt på et børnehjem, som der var stærkt brug for. ”En Børneven” skrev: ”Det er muligt, at en Statue vil vække nok saa megen Opsigt som et Børnehjem, men at det sidste vilde have skabt mere Lykke, Gavn og Glæde, ja derom er der ingen Tvivl. Vi henstiller denne Tanke til Komiteen. Endnu er der jo altsaa ikke bestilt noget Monument, saa Sagen kunde maaske ordnes endnu.” Dette fromme ønske mødte dog ingen forståelse hos udvalget.
Også i Ekstrabladet havde man i januar 1907 meninger om rytterstatuer: ”Det Snobberi, der altid trives i Danmark i Ly af Kongemagten, fandt naturligvis rigelig Næring i den gamle Konges Død og udfoldede sig hurtigt i kraftige Udslag af Monumentgalskab. Hvor mange Komitéer er det, der i disse fattige Tider … samler ind til Konge-Monumenter? Vi hørte forleden Dag, at man just nu har opgjort Regnskabet i Slagelse, hvor der er indsamlet 20.000 Kr. til en Kong Christian paa Torvet i denne elendige Ravnekrog.”
I 1908 mente man, at man var nået så langt, at der kunne indhentes tilbud på statuen. I september holdt man et møde, hvor man vedtog at antage billedhugger Brandstrups tilbud. Statuen skulle så kunne rejses i løbet af foråret 1910. I marts 1909 blev statuen et emne i valgkampen, idet både Socialdemokraterne og de radikale advarede om, at byrådet ville poste penge i statuen, hvis man satte sit kryds det forkerte sted.

Det stod efterhånden klart, at når der også skulle både fundament og sokkel til, måtte der indsamles yderligere 5.000 kr. Der blev altså planlagt et nyt stort høstmarked i oktober 1909. Man indhentede som sædvanlig tilbud fra nær og fjern om gaver til lotteri og tombola. Denne gang fik man hjælp fra en uventet kant, idet prinsesse Marie, Christian den Niendes farverige svigerdatter, skænkede en flodhest til lotteriet! Flodhesten var modelleret af prinsessen og udført af Den kgl. Porcelænsfabrik. Den blev vundet af Rasmus Petersens enke, Næsby ved Skoven. Efter det store høstmarked var der penge nok til både statue og sokkel, og man gik i gang med at støbe fundamentet, til stor fortrydelse for ”Vestsjællands Socialdemokrat”, som
bemærkede, at en stor del af rosenbedene havde måttet vige pladsen. ”Saa faar vi altsaa Sten i Stedet for Roser” konstaterede avisen.

Da først pengene var kommet i hus, blev der lidt mere stille om projektet i avisernes spalter, men man manglede jo endnu at fastsætte datoen for indvielsen. En delegation fra byen var i audiens hos kongen for at invitere ham til den 26. maj 1910, det gamle kongepars bryllupsdag. Kongen var ikke i stand til at møde frem før i begyndelsen af juni måned. Datoen fastsattes derefter til den 9. juni 1910.

På selve dagen ankom den kongelige familie med særtog til banegården og blev modtaget af blandt andre amtmand Groothoff og borgmester Feddersen. På grund af hofsorg (den engelske kong Edward den Syvende var død) var dronningen og prinsesserne i sort, og man afstod fra at deltage i frokosten. Man kørte derefter til Schweizerplads og blev modtaget af et orkester, der spillede Frederik den Ottendes honnørmarch. Efter en tale af pastor Brøndsted afsløredes statuen og borgmester Feddersen takkede alle, der havde været med til at rejse den. Også kongen holdt tale for de ca. 10.000 mennesker, der var mødt frem. Kongefamilien besøgte også alderdomshjemmet, klostrene og Antvorskov ruiner, og afsluttede med et besøg i Sankt Mikkels kirke. På banegården blev der uddelt en række ordener, og ved firetiden returnerede særtoget til København. Men festen sluttede ikke her. Der var festspisning på Casino og stor folkefest i Anlægget.

For nogle sluttede festen først den 16. juni 1910, hvor kongen havde inviteret en delegation til middag og overnatning på Fredensborg Slot, som tak for deres indsats. Der var dækket til 45 personer i Kuppelsalen og Livgardens Musikkorps spillede under middagen, hvor der serveredes 8 retter. Nationaltidende skrev: ”Drs. Maj. Kongen og Dronningen samt Prinserne og Prinsesserne underholdt sig en Times Tid med deres Gæster, hvem Herskaberne takkede for den uforglemmelige Dag, de havde havt i Slagelse den 9. Juni.”

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014

Billeder fra afsløringen af rytterstatuen i 1910:
https://arkiv.dk/soeg?searchstring=afsl%C3%B8ringen+rytterstatue&valgtearkiverids=9

Jordskælvet 21. – 22. december 1759

Natten mellem dem 21. og 22. december 1759 blev Norden ramt af et jordskælv, som var kraftigst i Göteborg, men som også kunne mærkes i Bergen, Oslo, Stockholm og Gottorp.

Biskoppen over Sjællands stift, Ludvig Johansen Harboe (1709-1783, biskop siden 1757) udsendte en tjenesteskrivelse til stiftets provster med opfordring om – via præsterne – indberette ”ald muelig og paalidelig Oplysning om dette Jordselv” nemlig:

1. Om det var almindeligt over hele herredet
2. Hvornår og på hvilket klokkeslæt det skete
3. Om det skete mere end én gang og i givet fald med hvilken hyppighed
4. Hvor længe det kunne mærkes
5. I hvilken retning det bevægede sig
6. Om jordskælvets styrke og evt. skader
7. Om der samtidig eller efterfølgende blev observeret fx ”Lynild, usædvanlig Brusen i Havet etc. etc.”

Fra Slagelse og Vester Flakkebjerg herreder indkom der 22 mere eller mindre udførlige beretninger fra sognepræsterne.

Præsten Braëm fra Korsør skrev bl.a. at jordskælvet skete ”omtrent Kl 12 ½ im Natten” og ikke kunne mærkes mere end en gang. Det blev ikke meldt om skader, ”men Sengene rystede og Klæderne deri, kakkelovne ligeledes, Skorstene knekkede, Fugle i Burene flagrede, Døreenne knarkede […] Jeg tillige med min Kone og Syster vare vaagne, og hørte en Rum[mel] som af en Langsom kiørende Vogn, der vare overmaade stærkt læ[sset]. Jeg meente i Begyndelsen, at det var slig en Vogn, som kom fra [den] nye Broe, men den stærke Bevægelse bragte Mig paa de ri[gtige] Tanker. En anden vaagnede, og hørte Hunde pibe og tude. J en Stald G[…] i Byen har hestene været meget urolige. En syg Mand i Steen=Gaards Huset syntes, at mangfoldige C[anon] Skud løsnedes under Jorden, saaat meget forskrekkedes, og om Mogenen mærkedes, at Vandet var gaaet op paa Stolpe[rne] af Huset.”

Lignende iagttagelser blev berettet af C. Plum, Tårnborg, H.D. Beckman, Boeslunde og Peder Holm, Lundforlund.

F. Holm i Slots Bjergby indgav en beretning, hvori flere sognemedlemmer havde fortalt om samtidige lysninger på himlen.

F. I. Stampe og G. From fra Slagelse anslog varigheden til at have været ca. 2 minutter og en bevægelse fra øst mod vest.

Ifølge I. K. Thillerup, Magleby, varede jordskælvet i ca. 8 minutter, hvor folk mærkede til det.

Chr. Ørsted, Slagelse, berettede bl.a.: ”En fornemme Famliie, som beboer et grund=Muuret Hus her, paa Brede=Gade, haver mærket baade Sengenes og Vindvernes Rystelse saaledes, at det frygtedes for Grundvollens Løβning, der dog ikke saa befandtes om Morgenen derefter.”

I.G. Vieth fra Sønderup var helt afhængig af de lokale øjenvidneberetninger da han ”var falden, tillige med Mine, en en saa tryg Søvn, at ieg deraf, Gud være lovet, ey blev opvækket og følgelig ikke i mindste Maader forskrækket.”

Indberetningen fra Søren Tuxen, Vemmelev, var – ligesom mange andre – præget af glæden over, at der ikke var sket skader på folk og fæ og fast gods.

Hvorvidt man i Vemmelov og Hemmeshøj sogne og de øvrige dele af herredet var bekendt med jordskælvet i Lissabon i 1755 fremgår ikke af indberetningerne. Jordskælvet ramte den portugisiske hovedstad den 1. november 1755. Det var et af historiens mest katastrofale jordskælv og bestod af tre kraftige og distinkte rystelser med epicenter i Atlanterhavet ca. 200 km sydvest for Kap Sankt Vincent. Et sted mellem 15.000 og 70.000 mennesker omkom som følge af jordskælvet og dets eftervirkninger: bl.a store brande og en tsunami med bølgehøjde på op mod 20 meter.

Præsten I. Promm, Hårslev, beskrev en ”en strax Foregaaende Stor opg Forskræckelig Suusen og Bruusen” som fulgte med jordskælvet.

Svaret fra P. Friis fra Skælskør til biskoppen var kortfattet med hensyn til jordskælvet. En kulturhistorisk kuriositet er beretningen om, at byens vægters ”Morgenstierne dantzede og sprang i hans haand”.

Præsterne F. Horrebow, Eggerslevmagle, I. Saur, Høye, M. Bech, Sørbymagle, P. Aggerup, Hyllested, H. F. Heggelund, Tjæreby, og I. P. Hviid, Gimlinge, havde intet eller ikke meget at berette.

Den første videnskabelige behandling af indberetningerne fra Sjællands stiftog datidens sagkundskab skete i form af artiklen ”Christian Horrebows Beretning om Jordskiælvet, som skeede d. 22. Dec. Ao. 1759” i Videnskabernes Selskabs Skrifter IX, 1765. C. Horrebow var professor i astronomi og leder af observatroiet på Rundtårn i København.

Den moderne geologiske forklaring for fraværet af iaktagelser i Løve herred, Øster og Vester Flakkebjerg herreders nordlige del kunne ifølge E. Bondesen og I. Wohlert være ”tilstedeværelsen af tykke, bløde og derfor absorberede lag. Det kan således være tilfældet for den ordvestlige del af det omtalte bælte, hvor der er melle, 150 og 350 m tykke overvejedne lerede lag oven på den faste kalkgrund.”

Christoph Klinger, 19-11-2018

Litteratur:
Erling Bondesen og Inge Wohlert: Høy Ædle Hr. Biskop. Præsteindberetninger om jordskælvet den 21.-22. december 1759. Roskilde: Institut for Miljø, Teknologi og Samfund – Roskilde Universitetscenter og Roskilde Museums Forlag 1999