Jernbjerg Skole blev opført i 1908 og erstattede den gamle Valbygårds Skole på den anden side af vejen mod Høng.
Jernbjerg skole sommeren 1913. På trappen lærer Magnus Fritz Rune og hustru Raks.
Magnus Fritz Rune blev ansat som den første og enelærer på skolen. Han blev den eneste lærer i skolens levetid.
Nye krav fra centralt hold tvang den lille kommune Sankt Mikkels Landsogn til at bygge en helt ny centralskole syd for Lille Valby. Da denne skole blev åbnet i 1940 havde Rune nået pensionsalderen. Jernbjerg Skole lukkede som konsekvens af den større og helt moderne centralskole.
Magnus Fritz Rune havde i øvrigt mange tillidshverv i området, blandt andet som formand for hjælpekassen, formand for værgerådet samt sekretær i sognreådet. Han blev boende i sognet efter skolens lukning.
I 1856 blev jernbanen forlænget fra Roskilde til Korsør, derfor var det nødvendigt at bygge en jernbanestation for Slagelse. Den nye station blev anlagt godt 2 kilometer nord for byen, hvilket var til stor fortrydelse for de rejsende, idet vejen derud var en mudret affære.
Først i 1892 blev der lagt en ny linje og station på dens nuværende placering i midtbyen.
Efter at jernbanen havde forladt den gamle station blev bygningerne overtaget af Den danske Margarinefabrik, grundlagt af direktør Peter Axelsen (1873-1945).
Man kan selv i dag se volden som sporene har fulgt nord for Slagelse.
I Slagelses sydlige udkant ligger Idagård, som i 1800 blev udskilt fra Antvorskov og Falkensteen.
Den daværende ejer, Constantin Bruun, havde fire børn, som alle fik en gård opkaldt efter sig: Idagård, Charlottedal, Augustdal og Carlsgård.
Op igennem årene havde Idagård flere ejere som drev traditionelt landbrug. i 1917 solgte skovridder Spandets enke Idagård til frøavler Jens Hvidberg, der gerne ville have en større gård til avlsforsøg. i 1941 overdrog Jens Hvidberg Idagård til en fond, der bærer gårdens navn, og fortsat ejer gården.
Det var Jens Hvidbergs ønske, at gården skulle være et lærested og forgangslandsbrug for frøavl. Igennem årene har over 300 landvæsenselever fået en grundig oplæring på gården.
Efterhånden som den bymæssige bebyggelse bredte sig og omkransede gården blev Idagårds dyrkningsareal indskrænket betragteligt og fondens aktiviteter måtte tilpasses tilsvarende.
Bestod oprindelig kun af den nordlige del af den nuværende vej. Den sydlige del hed indtil 1973 Idagårdsvej. Vejen ligger på Idagårds Vestermark, som blev købt af bygmester H.P.P. Hansen og senere udstykket. Landsbyen Gækkelund, som vejen er opkaldt efter, hørte under Antvorskov Slot og blev nedlagt i 1585 efter ordre fra Frederik den Anden. De 7-9 gårde i landsbyen blev genopført andetsteds på kronens gods. Navnet overlevede i en del år i “Geckelunds Mark”.
Gudum Skole startede den 1. oktober 1854 i en nyopført bygning ved gadekæret i Gudum. Skolebygningen rummede en skolestue og en lejlighed til læreren. Dertil kom en staldbygning til lærerens dyrehold og en latrinbygning med to latriner. Indtil dette tidspunkt havde børnene fra Gudum sogn søgt til skolen i Sønderup. Gudum sogn er et af landets mindste sogne med blot 163 personer i 1850, og børnetallet var aldrig særlig højt. Omkring 1910 var der i alt 50 elever, hvilket var det højeste i Gudum Skoles historie. Lærere ved Gudum Skole: Niels Ferdinand Nielsen 1854 – 1858 Hans Thomsen Mølgård 1858 – 1895 Kristen Kr. Koudahl 1895 – 1899 C. Chr. Andersen 1899 – 1902 Hans Hedeboe 1902 – 1939 Laurits Jørgensen Jessen 1939 – 1955 Pladsen bag skolebygningen var beregnet til gymnastikplads om sommeren. Om vinteren benyttede man skolestuen til gymnastiske øvelser, indtil det nærliggende Gudum Forsamlingshus blev bygget 1906 og derefter anvendt som gymnastiksal. Oprindelig var skolestuen udstyret med lerstampet gulv, der dog blev erstattet af et rigtigt bræddegulv i 1890. Væggene var hvidkalkede, hvilket gav en fridag til eleverne, når mureren foretog den årlige hvidtning. Til skolen hørte også fra starten 4 tønder land, som læreren som en del af sin løn kunne dyrke. Det blev dog ændret til en fast løn omkring 1900. Eleverne var delt i to klasser med skolegang hver anden dag. For hver klasse var der 127 skoledage om året. Efter 2.verdenskrig gik Gudum Kommune sammen med Sønderup – Nordrup Kommune om at opføre en fælles skole i Hallelev. Denne nye skole skulle afløse samtlige gamle skoler, der herefter blev nedlagt. Lærer Laurits Jørgensen Jessen og 28 elever fra Gudum blev overført til den nye Fællesskolen i Hallelev, der blev indviet den 4. november 1955. Skolebygningen blev solgt til Laurits Jørgensen Jessen, der boede i den gamle skole indtil sin død i oktober 1971.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014
Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.
Gårdejer Hans Frandsen kom i sommeren 1867 til Gudum, hvor han havde købt en gård på 120 tønder land i Gudum by. Året efter byggede han Enggården, der lå midt i den jord, der tilhørte gården. Hans Frandsen var en meget driftig mand, der på mange områder kom til at præge Gudum og livet i området.
I 1883 oprettede han et lille mejeri i Enggårdens sydlige længe. Der blev opført en dampskorsten, der ledte røgen fra den opretstående dampkedel væk. Samtidig blev der installeret en 2-hestes dampmaskine, der kunne trække en lille centrifuge af mærket B&W. Endelig blev der opstillet en kærne. Det var tilstrækkelig til at kunne behandle mælken fra Frandsens egen gård samt en nabogård.
Til at drive mejeriet var der i 1890 ansat en mejerist og en mejerske: Niels Christian Nielsen på 22 år og Emma Boline Hansen på 20 år.
Gudum Andelsmejeri
På den nærliggende Frisbjerggård var Jens Peter Nielsen, født 1854, efter et højskoleophold blevet interesseret i andelsmejeritanken. I landsbyerne rundt om Gudum (Årslev, Hallelev og Nordrup) var der oprettet andelsmejerier i 1887 og 1888, så andelsideen var velkendt på nabogårdene tæt ved Gudum.
På Jens Peter Nielsens initiativ blev der sat gang i at etablere et andelsmejeri i Gudum. Opslutningen om projektet var så stor, at man besluttede at købe en parcel, matrikel 7c, af Leragergård og opføre et andelsmejeri ved landevejen.
I forsikringsprotokollen fra efteråret 1893 beskrives det nye andelsmejeri i detaljer: Bygningen bestod af beboelse på 5 værelser i den sydlige ende og mejeri med åben perron mod øst ud mod landevejen, samt en 16 meter høj, firkantet skorsten mod nord. Mejeriinventaret bestod af en 6-hestes kulfyret dampkedel, en 4-hestes dampmaskine, en dobbeltløbet trykpumpe, en træbeholder til varmt vand, en B&W centrifuge, en Alfa Laval centrifuge, en mælkepumpe, en forvarmer til sødmælk, to egekærner, en vingepumpe til kærnemælk, et pasteurapparat, et kar til sødmælk, et kar til skummetmælk og en smøræltemaskine. På loftet var anbragt en beholder til koldt vand. Dertil kom et ishus, der kunne rumme 140 kubikmeter, og smørlager i vestre side mod syd. Bag bygningen mod vest var opført en hestestald, en vognport og latriner. Det var firmaet Alliance i Slagelse, der havde leveret mejeriinventaret. En artetisk brønd på 70 meter sørgede for vandforsyningen.
I starten var der 49 leverandører med 245 køer. I 1915 var der 85 leverandører med 480 køer. I 1930 var der 64 leverandører med et uændret antal malkekøer.
Mejeriet havde i 1915 telefon Slagelse 361.Det blev senere ændret til Sønderup Central med nummeret Sønderup 13.
Mejeriet blev udvidet i 1926 og fik samtidig fornyet maskineriet med nye kærner og kedel. Der blev udelukkende produceret smør og mælk. I 1930 lå smørproduktionen på 59 tons.
Blandt de store leverandører i 1930 kan nævnes Enggården i Gudum med 35 malkekøer, Frisbjerggård i Gudum med 27 malkekøer, Gudumgård i Gudum med 45 malkekøer, Leragergård i Gudum med 24 malkekøer, Ågården i Skovse med 22 malkekøer og Hyllerødgård i Årslev med 30 malkekøer. Der var således også leverandører uden for det lille Gudum sogn.
Formænd
Mejeriets første formand blev naturligt nok Jens Peter Nielsen fra Frisbjerggård. Han var formand frem til 1914. Han blev afløst af gårdejer N. Kristensen, der var formand et enkelt år. Derefter blev Enggårdens nye ejer Lars Frandsen formand. Han havde nogle år efter andelsmejeriets start lukket sit eget mejeri og tilmeldt sig andelsmejeriet.
Mejeribestyrere
Niels Christian Nielsen var formentlig den første mejeribestyrer på andelsmejeriet. Han havde tidligere været ansat på Enggårdens mejeri. I 1898 blev han afløst af Niels Hansen, der var på posten nogle få år, indtil Jens Peter Petersen, født i 1875, blev ansat. I 1906 var der foruden mejeribestyreren ansat to mejerister, nemlig Karl Vilhelm Christensen og Peter Poulsen.
Jens Peter Petersen var mejeribestyrer frem til 1941, hvor han blev afløst af Carl Åge Nielsen, født i 1907.
Efter besættelsestiden blev det vanskelige tider for mælkeproducenter generelt. I Gudum blev man også nødt til at se de nye tider i øjnene. Stigende lønninger til landbrugsmedarbejdere, omlægning af driftsformer og mekanisering af den daglige drift var med til at ændre dagligdagen hos de mange store og små leverandører.
Gudum Andelsmejeri ophørte sin virksomhed i slutningen af 1952.
Nogle leverandører søgte til nabomejerierne, men også her var det kun et spørgsmål om tid, før de alle lukkede.
Bygningen, der rummede Gudum Andelsmejeri, ses stadig på Nykøbing Landevej 7.
Landsbyen Gudum ligger få kilometer nord for Slagelse by med jorder skrånende ned mod Gudum Å. Selve landsbyen ligger smukt omkring gadekæret, mens sognets kirke ligger ved Gudum Å syd for landsbyen. Denne adskillelse mellem kirke og landsby kan tyde på, at landsbyen engang har ligget nord og syd for åen med kirken og overgangen over åen som det naturlige centrum. Måske har svenskekrigenes voldsomme hærgen ødelagt den gamle landsbybebyggelse, og genopbygningen har derefter ført til en flytning af gårdene til den nuværende placering. Svenskekrigene (1657 -1660) gik i hvert fald voldsomt ud over de nordfor liggende landsbyer, hvor både Hallelev, Skaftelev og Nordrup oplevede nedbrændte og totalt ødelagte gårde efter svenskernes hærgen. Mange bønder måtte tigge for at komme igennem den svære tid. Den ved reformationen nedlagte munkegård eller grangie ved kirken blev til byggematerialer på gårdene i landsbyen ved gadekæret, hvilket kan tages som endnu et indicium på, at landsbyen er flyttet i slutningen af 1600–tallet.
Gudum omtales første gang 1170 som Guthum. Ordet Gudum tolkes som gudernes hjem, altså et helligt sted, hvor guderne holder til. Oprindelsen går formentlig tilbage til 400 e. Kr. Gudum er således en af de ældste landsbyer på egnen. Gudum kan meget vel have været kernen i den voldsomme udvidelse af bebyggelserne, der fandt sted omkring 600 e. Kr. med lev – landsbyerne Årslev, Hallelev og Skaftelev. Den lokale høvding/konge i Gudum har ladet Aar, Halli og Skafti arve jord i det område, som er begrænset af Tudeå i nord og Gudum Å i syd.
Den lille kirke ved åen er i sin kerne romansk, bygget af marksten. Senere tilbygninger skyldes de fra Sorø kommende Cisterciensermunke, der havde fået dele af landsbyen forærende af Absalon.
Munkene byggede blandt andet tårn og våbenhus mod syd, samt en flot adgangsport til kirkegården. Grangien lå formentlig lige nord for kirken. Mellem kirken og åen lå vandmøllen. Der har også været vindmøller i Gudum. Gudum blev udskiftet i 1792. En af de udflyttede gårde var Frisbjerggård, der fik navn efter bakken Frisbjerg = Frejas bjerg/banke. Andre gårde fik ligeledes navne efter det gamle marknavn, eksempelvis Leragergård og Højagergård. Landsbyen havde i mange år skolefællesskab med Sønderup, men i 1855 opførtes Gudum skole lige nord for gadekæret. Bygningen ligger der stadig, men skolen blev nedlagt i 1955 ved åbningen af Fællesskolen i Hallelev. Gudum forsamlingshus blev opført i 1906 i landsbyens vestlige ende. Huset er for længst nedlagt, men bygningerne eksisterer som materielgård for vejvæsenet ved Slagelse Kommune.
Uddrag af første referat i Andelsmejeriet “Godthaab”s forhandlingsprotokol fra 1886: Lørdag den 3. april 1886 afholdtes generalforsamling på Hotel Skandinavien i Skælskør. Der var mødt ca. 40 andelshavere. Følgende sager forhandledes: 1) Udvalget (der arbejdede med oprettelse af et andelsmejeri ved Skælskør) redegjorde for dets virksomhed. Det fremgik af tegningslisten, at der til dato var tegnet 435 køer af 57 andelshavere, og foretagendet skulle således efter vedtægterne sættes i gang. 2) Vedtægterne blev oplæst. Det blev vedtaget, at de andelshavere, der havde solgt deres mejeriprodukter til en bestemt tid, blev fritaget for at levere deres mælk, indtil de var løst fra deres forpligtigelser. Ligeledes blev det vedtaget at kalde andelsmejeriet for “Godthaab”. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til på bedste måde at ordne byggeforetagendet og anlægget. Det vedtoges, at kassereren kautionerede med alle sine ejendele og derefter bestyrelsen efter princippet – En for alle og alle for en. 3)Valgt til bestyrelsen blev: Gårdmændene Christian Hansen, Magleby, A. Frederik Nielsen, Østerhoved, Hans Hansen, Fårentofte, Christen Jensen, Smidstrup, Hans Madsen, Eggeslevmagle, Carl Verdich, Tystofte og lærer Harald Plesner, Smidstrup. Lærer Plesner valgtes også til regnskabsfører. Til revisorer blev valgt sognefoged Peder Holgersen, Ravnemark og lærer Chr. Knudsen, Stigsnæs. 4)En køreplan for mælkevognene blev fremlagt og vedtaget. 5)Til formand og kasserer valgte bestyrelsen gårdmand Carl Verdich, Tystofte.
På et bestyrelsesmøde den 14.april 1886 blev det besluttet at opslå pladsen som mejeribestyrer, eventuelt til besættelse den 1. juli dette år. Det blev også besluttet at indkøbe 4 mælketransportvogne, 120 mælkejunger samt at udbyde mælkekørslen. Ligeledes vedtog man at købe 2 byggepladser ved vejen fra Skælskør til Tjæreby. Den 8. maj 1886 blev det vedtaget at ansætte mejerist C. Drost, Herning som mejeribestyrer fra 1. august 1886, og at ansætte mejerske Marie Jensen, Hofmansgave Fyn fra samme dato.
Andelsmejeriet “Godthaab”s 103 leverandører på Stigsnæs udmeldte sig samlet af mejeriet i oktober 1910. De havde allerede den 17. september afholdt generalforsamling med det formål at få opført et andelsmejeri på Stigsnæs. Disse 103 leverandører med godt 600 køer startede således Stigsnæs Andelsmejeri.
I 1928-29 blev der indvejet 2.1 mill. kg. sød mælk, 149.507 kg. mælk og fløde blev solgt i Skælskør by. Der blev produceret 79.480 kg. smør, de 1411 kg. blev solgt på mejeriet, 9487 kg. i byen og resten til grossist. Mejeriet producerede ikke ost. “Godthaab” havde i 1931 100 leverandører med i alt 690 køer, heraf 2 med over 20 køer og 50 med 4 køer eller derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Laurits Knudsen, 2 mejerister, 1 elev, 1 vejer og kontrollør samt 9 kuske.
Andelsmejeriet “Godthaab” gennemgik i 1937-38 en omfattende ombygning og udvidelse, hvorefter mejeriet fremstod som en stor smuk funkisbygning. Ombygningen blev indviet den 10. juni 1938 og mejeriet blev fremvist af ingeniør Hyttel fra De danske Mejeriers Maskinfabrik. I forevisningen deltog Skælskør byråd, sundhedskommissionen, politimesteren, dyrlæge, presse, håndværkere og mejeriets bestyrelse. Det nye “Godthaab” var et af Danmarks mest moderne mejerier. Mælk til smør og konsummælk blev behandlet adskilt, så man kunne opnå det bedste resultat for begge dele. Ombygningen var budgetteret til 128.000 kr., og der var kun meget små overskridelser.
Om aftenen fejrede man indvielsen med en vellykket festmiddag i Skælskør Lystskov, cirka 150 andelshavere og gæster deltog. Efter middagen talte formanden gårdejer Hans Christian Nielsen, mejeribestyrer Knudsen, borgmester Langkjær og flere andre. Efter kaffen sluttede dagen med dans til tonerne af Kay Jacobsens Orkester.
Da Espe Gods i 1952 lukkede deres privatmejeri “Skælskør Mælkeforsyning”, købte “Godthaab” detailsalget. “Godthaab” fortsatte med detailsalgsvogne kørende i byen og mejeriudsalg på Svanetorvet 2 i Skælskør. Espe Gods leverede så deres mælk til “Godthaab”, indtil godset solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne.
I 1960 havde “Godthaab” 38 leverandører med 1.159.000 kg. mælk. Foruden mejeribestyrer Knud E. Jensen beskæftigede mejeriet 2 mejerister.
Udviklingen i landbruget med flere kvægløse bedrifter førte i 1960-erne til lukning af flere andelsmejerier. På Skælskøregnen blev det i flere tilfælde “Godthaab”, der overtog mælken. Stigsnæs Andelsmejeri blev nedlagt i 1964, og mælken blev herefter leveret til “Godthaab”. Samme år lukkede Boeslunde Andelsmejeri her delte leverandørene sig geografisk mellem Vemmelev Andelsmejeri og “Godthaab”. På Omø lukkede andelsmejeriet i 1966, og mælken blev fremover leveret til “Godthaab”. Da “Godthaab” blev en del af Øernes Konsummælk-Selskab (ØKS), blev der fordelingscentral i mejeribygningerne på Næstvedvej. I 1977 blev fordelingscentralen nedlagt og virksomhedens aktiviteter overflyttet til Slagelse. Der var 10 ansatte på fordelingscentralen, bestyrer Knud E. Jensen, 7 chauffører og 2 mand på lageret. De fik alle arbejde på ØKS i Slagelse.
Mejeribygningerne blev solgt, og der blev indrettet møbelforretning i dem. Senere var der en ejendomsmægler på adressen Næstvedvej 7, 4230 Skælskør.
Formænd: Gårdmand Carl Verdich Tystofte 1886 – 1888 Gårdejer Christian Hansen Magleby 1888 – 1893 Gårdejer Mads Nielsen Østerhoved 1893 – 1902 Formand 1902-1096 vides ikke på grund af manglende forhandlingsprotokol Gårdejer Morten Peter Hansen Mindeshoved 1906 – 1910 Møller Lars Peder Christiansen Magleby 1910 – 1919 Gårdejer Hans Christian Nielsen Smidstrup 1919 – 1946 Gårdejer Ejner Jensen Hesselby fra 1957 –
Mejeribestyrere: C. Drost 1886-1888 Christian Vestergaard 1888-1903 Gregers Berndorff Jørgensen 1903-1914 Laurits Nielsen Knudsen 1914 – 1946 Knud E. Jensen fra 1958
JENS NYVANG ANDERSEN. 1.1. 2014
Mejeriets personale, en byvogn og en landvogn fotograferet foran mejeriet ved 60 års jubilæet i 1946. Mejeriet blev i 1937-38 ombygget i funkisstil
Navnet betyder den glitrende eller lysende ø. Øen har været beboet siden oldtiden, hvilket kan ses af enkelte gravhøje og flintværksteder/køkkenmøddinger som er fundet ved gravning af drængrøfter og lignende.
Øen nævnes første gang i Valdemar Sejrs Jordebog, hvor det står nævnt, at han ejer et stenhus på Glænø, og formodentlig også ejer øen. Stenhuset har ligget sammen med den daværende landsby på Gadebanken. Fra det sted er der fri udsigt over Smålandshavet, som på den tid blev besejlet af Venderne. Området var en vigtig strategisk brik i i kampen mod de Vendiske horder, som hærgede ret voldsomt i kystegnene.
I fjorden bag Østerfed ved Hvirvilshavn (Bisserup) samledes ledingsflåden, så den var klar, når angrebene kom. Lidt nord for Bisserup ved Pølsekrogen lå forgængeren til det nuværende Holsteinborg, Bråde, hvor kongens høvedsmand boede.
Der kunne også hurtigt ”telegraferes” fra Glænø, idet der på den nærliggende Bavnebanke ved kongens stenhus kunne tændes bål, som kunne ses på Slotsbjergby Banke, og derfra kunne Bavnen sendes videre, så der på få timer kunne gå besked over det meste af Sjælland.
Øen vedblev at være Krongods i nogle hundrede år. Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev en del af øen udlagt til en gård, som skulle tilhøre universitetet og betale afgift dertil, som skulle være med til at dække driftsomkostningerne. Der lå en masse gårde rundt omkring på Sjælland af den slags. Universitetsgården er Toftegården, som i sin nuværende skikkelse ligger lidt syd for den oprindelige.
På det tidspunkt (1479) lå landsbyen i den vestlige ende af øen i området ved Fedvej. Huset, som ligger hvor Fedvej starter, har bygningsdele, der hidrører fra et stuehus, der blev tilbage ved udskiftningen. Man kan forestille sig at det har været lidt mærkeligt at være den eneste beboelse på den østligste ende af øen. Men det var en stor gård, så der har jo været mange folk. Resten af øen ejedes på det tidspunkt af Basnæs. Senere overgik ejerskabet til Holsteinborg. I løbet af det 20. århundrede blev folk selvejere.
Øen ligger så smukt mellem fjord og hav med skov og levende hegn. Indtil 1881 var fjorden også en væsentlig del af ølivet, da man skulle køre, ride eller sejle for at komme til fastlandet. Det kan jo se meget romantisk ud på en sommerdag, men det var ikke lige så sjovt i efterår og vinter i al slags vejr at skulle over vandet, ofte kunne det slet ikke lade sig gøre. Det blev noget lettere at være øbo, efter at dæmningen blev bygget.
I 2008 er øen beboet af ca. 60 fastboende, hvoraf kun enkelte lever af landbrug, de fleste arbejder uden for øen. Knap halvdelen af de oprindelige beboelser er blevet til sommerhuse. Der er kun bygget 1 sommerhus på hele øen.
Den 18. oktober 1852 fik Skælskør sin første boglade. Det var Rejer Gjellebøl, der startede forretningen.
Gjellebøls slægt stammede fra Norge. Rejer Gjellebøls oldefar hed Birger Reyersen og var odelsbonde. Han ejede gården ”Gjellebøl” i Holand Præstegæld, Akershus Stift, 6 mil fra Kristiania. Han var som odelsbonde noget, vi vil kalde adelig. Et signet med slægtens våben opbevares endnu i slægten. Det skønnes, at slægten har taget navn efter gården, som stadig bærer navnet: ”Gjellebøl”.
Birger Reyersens søn, Reyer, som blev præst i Stavanger og senere domprovst samme sted, er den første i slægten, der har taget navnet Gjellebøl. Han døde i begyndelsen af det 19. århundrede. Han efterlod sig en søn, der hed David Gjellebøl. Han blev født i Stavanger 1786 og blev teologisk kandidat 1809. 1835 blev han præst i Stenløse og døde den 4. september 1870. David Gjellebøl havde 4 sønner og en datter.
Den ældste af sønnerne hed Jacobus Elisius Gjellebøl og var præst i Præstø, hvor han var meget afholdt af sin menighed og bl.a. kendt for sin bog: ” Spildte Guds ord på Balle-Lars.”
Den anden af brødrene var Rejer Gjellebøl, som blev født den 19. august 1821 og døde den 28. januar 1885. Han var gift med Julie Nyboe.Han blev student 1840, tog året efter Filosofikum, og begyndte derpå at læse teologi, for som præst at fortsætte slægtens traditioner. Dette måtte han opgive på grund af en øjensvaghed. Han levede en del år som huslærer, indtil han 1852 nedsatte sig i Skælskør Her oprettede han en privat skole, hvor bl.a. tidligere indenrigsminister Enevold Sørensen en tid gik i skole. Den havde til huse Algade 47 Dette var imidlertid ikke nok for den energiske unge mand, og da Skælskør ingen boglade havde, ansøgte han om og fik bevilling til at drive boghandel. Den åbnede den 18.oktober 1852 i T.A. Medings ejendom, Algade 47. I 1860erne flyttede den til Conrad Frandsens ejendom.Det var i forretningen til højre i Hotel Skælskør.Senere blev der uldhandlerforretning. I 1870erne flyttede den til vognmand Mads Hansens ejendom.En tid var der boghandel i Algade 35 (Carlsens gård) og Algade 19.I 1882 opslog den sin bolig, hvor købmand Svendsen senere holdt til, for endelig i 1890 at flytte til ejendommen Algade 27, der blev bygget af købmand Elgstrøm og derefter ejes af bogladens indehaver, Rejer Gjellebøls eneste søn, boghandler Jacob Vilhelm Gjellebøl. Jacob Vilhelm Gjellebøl overtog forretningen den 15.april 1886, og forretningens navn blev ændret til J. Gjellebøl.Han var gift med købmand Elgstrøms datter, Andrea (9.8.1864-6.12.1944), og der er en mindeplade for ægteparret i kirkemuren. Han udvidede forretningen, så den foruden boghandel omfattede musik- kunst- og galanterihandel samt en stor èngros papirhandel. Endvidere var der til forretningen knyttet et meget omfangsrigt og godt lejebibliotek.
Den 1.januar 1908 solgte Jacob Gjellebøl forretningen til boghandler Hemming Ibsen.Jacob Gjellebøl fortsatte som medindehaver af konvolutfabrikken ”Danmark” i København.
I 1926 oprettede J. Gjellebøl og hans hustru, Andrea et legat. Legatet kan søges af unge mænd indenfor håndværk og handel til videreuddannelse, men kun såfremt deres far er eller ved deres død var borger i Skælskør.
Boghandler Hemming Ibsen drev forretningen i 26 år, for derefter at afhænde den i 1934 til boghandler Marius Corfitzen, som havde den til 1. september 1947, hvor boghandler Henning Gudme-Knudsen overtog forretningen.
Henning Gudme-Knudsen var boghandlersøn fra Marstal, med læretid i Fåborg. Derefter Odense, Kalundborg og Maribo. Han drev forretningen sammen med sin kone, Grete, og mange elever kan se tilbage på en god læretid i forretningen. Omsætningen den første dag i september 1947 var kr. 143,00. Ikke så dårligt dengang!
Henning Gudme-Knudsen var i mange år også byens turistchef med turistbureau i forretningen. Utallige er de tillidshverv, den velanskrevne boghandler gennem årene har påtaget sig. Bl. a. har han i flere perioder været medlem af Skælskør Byråd, ligesom Hjemmeværnet, Handelsstandsforeningen, Børnefugleskydningen, Konservativ Vælgerforening og Sct. Georgs Gildet (hvis første mester han var). Alle har nydt godt af boghandlerens indsats.
Midt i 1970erne, kort før forretningens 125-års jubilæum, blev forretningen moderniseret og fik den grønne flisefacade, som den har i dag. (se foto til højre) Man har fulgt med tiden! – men allerkønnest var forretningen omkring år 1900, da man endnu kunne se de flotte fire buer omkring vinduer, port og dør (se foto øverst på siden).
Henning Gudme-Knudsen drev boghandel i Algade nr. 27 i 48 år, og han ville gerne have holdt 50 års jubilæum, men helbredet var ikke helt, hvad det havde været.
Derfor blev det til 143 år med Gjellebøls Boghandel i Skælskør.
Forretningen blev solgt til boghandler Th. Helweg, som fortsatte i større lokaler på den anden side af vejen i nr. 20, under navner Helweg Boghandel . Denne forretning er blevet handlet et par gange, men der handles stadig med bøger, papir, gaver og legetøj. Det gamle hus, Algade nr. 27 er med rammefabrik i baghuset, galleri og smykker m.m. i butikken og ejes af Kim Nielsen. Kim er søn af byens ortopædiske skomager Jens Nielsen. Henning og Grete Gudme-Knudsen flyttede til en andelsbolig i Skytteengen, hvor de nød deres otium. Grete var ikke helt rask, men de fik da lov at holde guldbryllup og boghandlerens 90 års fødselsdag. Grete Gudme-Knudsen døde i efteråret 2002. medens Henning Gudme-Knudsen døde mæt af dage den 16.december 2002. Begge ligger på de ukendtes gravplads på Skælskør kirkegård!
Ejere: 18.oktober 1852 Rejer Gjellebøl 15. april 1886 Jacob Vilhelm Gjellebøl 1. januar 1908 Hemming Ibsen 1934 Marius Corfitzen 1.september 1947 Henning Gudme-Knudsen 19.august 1995 (sælger til Th. Helweg, som flytter boghandlen til nr. 20)
1852-1995 hed forretningen: Gjellebøls Boghandel
HANNE BECHMANN PETERSEN. 1.1. 2014
Algade. Til højre ses Gjellebøls Boghandel (med de fire buer omkring vinduer og port), Algade 27. Forretningen var her i perioden 1890-1995. Foto: Skælskør Egnshistoriske Arkiv
