Kategori arkiver: Steder & bygninger

Kindtanden på Skovvej, Korsør

Udgivet den af

I 1948 udskrev Korsør kommune en konkurrence med det formål at få bygget et nyt vandtårn i udkanten af byen. Der indkom ikke mindre end 112 forslag. Konkurrencen blev vundet af arkitekt E. Frandsen, der i samarbejde med civilingeniør J. Falster fik overdraget opgaven at føre tilsyn med byggeriet sammen med stadsingeniør J.P. Andreasen i Korsør. Entreprenørfirmaet Carlsen og Nilou udførte arbejdet i 1949 og indviede det i februar 1950.

Tårnet og beholderen, der rummer 350 m3, vægge, loft, 4 ben og trappetårn er alt sammen udført i beton.

Tårnet, der blev Korsørs vartegn og kunne ses, når man med færgen kom til Korsør, fik hurtigt navnet ”Kindtanden”.

Tårnet er 30 m højt, så der er fra dets top en storslået udsigt over Korsør og omegn – en udsigt, som Turistbureauet tilbyder ved arrangementer i sommerens løb.

Ove Jensen, 01-01-2014

Se også https://arkiv.dk/vis/3992926

Møllerne i Vedbysønder

Udgivet den af

Fra omkring 1890 til omkring 1945 har der eksisteret to vindmøller i Vedbysønder.

Den ene vindmølle lå på den adresse, der i dag er kendt som Valdemarskildevej 1.Den anden vindmølle lå på Sorøvej 83. Denne vindmølle blev også kendt som Vedbysønder motormølle.

Vindmøllen på Valdemarsvej findes på et maleri fra 1926 ved Frits Jakobsen. På ældre kort findes også signaturen for en mølle. Ifølge Sorø Amts Tidende af 20-01-1890 blev Vedbysønder vindmølle, matrikel 6c, solgt til malersvend Ferdinand Nilesen fra Rosted. Ejeren var mølleejer og tømer Hans Peter Hansen. Der var tale om bygninger og en hollandsk vindmølle til en pris af 6.900 kroner. Møllen er formentlig bygget af Hans Peter Hansen, der i folketællingen fra 1890 var opført som tømrer, men ikke møller.

Efter Ferdinand Nielsen kom Jens Frederik Pedersen, der var mølller på stedet i 1900, men blev afløst allerede i 1903 af møller Adolf Johansen. Derefter kom møller Lauritz Lauritzen frem til 1910.

Møller Karl Frederik Nielsen virkede i en længere årrække frem til sidst i 30-erne. Han overtog møllen i 1910. Han havde tidligere været ansat som møllersvend på Lundforlund mølle. Han var blevet gift med Maren Sofie Nielsen i Hyllested Kirke i 1906.

Formentlig blev møllen nedlagt/lukket og nedrevet få før 1940. I hvert fald står Karl Frederik Nielsen noteret i 1940 som husmand på matrikel 6c, hvor møllen og møllegårdenlå tidligere. På de senere luftfotos af området findes der ikke spor efter selve møllen, men de tidligere bygninger findes stadig på stedet.

Møllen på Sorøvej 83 ses på et luftfoto fra 1936. På det tidligere omtalte kort over området ses ingen møllesignatur på stedet. Det er derfor sandsynligt, at det er den nedenfor nævnte møller, der byggede møllen omkring 1910.

Den første kendte møller var Anders Olaf Peder Frederik Andersen, der i hvert fald virkede på stedet i 1915. Han var møller også i 1940 ifølge folketællingen. På det tidspunkt blev møllen omtalt som kornmølleri.
I en rapport fra Zone – redningskorpset i Slagelse fremgår det, at korpset har været i Vedbysønder 25. juli 1944 for at nedtage en 1 tons tung mølleaksel. Det er formentlig denne mølle, der er tale om.

Mølleriet på Sorøvej må have været en god forretning, fordi Andersen byggede sig en flot villa i 1925. Den ses stadig på adressen.

De to møller prægede området i næsten 60 år, men så blev de overhalet af landbrugets omlægning og mekanisering, samt formentlig de store kornfirmaer i Slagelse.

Knud Bruun Rasmussen, 01-01-2020

Tyvelse

Udgivet den af

Landsbyen Tyvelse ligger i Slagelse kommunes nordlige del i Sorterup Sogn mellem Holbækvej og Vestermose. Navnet Tyvelse består af forstavelsen Tyv-, som er det gamle danske ord thiuf, hvilket betyder krat. –else eller det noget ældre – løse findes fortrinsvis i Skåne og på Sjælland. Betydningen er formentlig lysning, åbning, mark eller eng og måske også høj. Tyvelse betyder derfor lysningen/højen med krattet. Navnet stammer fra 400-tallet, hvor danerne kom til Sjælland fra det sydsvenske område. Landsbyen ligger højt i terrænet, hvilket også passer med navnet. Fire af de oprindelig seks gårde ligger samlet tilbage på den oprindelige placering efter udskiftningen i 1790. Holbækvej, både den gamle og nye linieføring, skærer igennem landsbyens østlige del, hvor der er opført en del huse og husmandssteder, samt et forsamlingshus.

Knud Bruun Rasmussen, 01-01-2014